Boogaloo-bevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Deltagere i boogaloo-bevægelsen bærer ofte hawaiiskjorter og militære kampuniformer til identificere sig selv ved demonstrationer som ved denne demonstration for frihed til at bære våben 20. januar 2020 i Richmond, Virginia.[1][2]

Boogaloo-bevægelsen, hvis tilhængere ofte kaldes boogaloo boys eller boogaloo bois,[3] er en løst organiseret højreradikal, anti-regerings- og ekstremistisk politisk bevægelse i USA.[4][5][6][7][8][9] Bevægelsen er også beskrevet som en milits.[10][11][12] Boogaloo-deltagere siger at de forbereder sig på, eller søger at tilskynde til, en ny amerikansk borgerkrig som de kalder boogaloo.[13][14] Ordet boogaloo er blev brugt på det ukonventionelle imageboard-website 4chan siden 2012, men blev ikke alment kendt før i slutningen af 2019.[1] Deltagere bruger, for at undgå censur på sociale medier, ordet boogaloo og varianter heraf til at referere til voldelige oprør mod den føderale regering eller amerikanske venstrefløjspolitikere, som tit forventes at komme efter myndighedernes konfiskation af skydevåben.[1][15][16]

Bevægelsen består af pro-våben og, anti-regerings-grupper.[1][10] Den præcise ideologi for hver gruppe er forskellig, og synspunkter om emner som race varierer kraftigt.[13][17][18] Nogle er white supremacist[4][7][15][19] eller nynazistiske[19] grupper som tror at kommende uroligheder vil blive en racekrig.[4][7][19] Der er også grupper som fordømmer rascisme og white supremacy,[10][20] skønt nogle individuelle deltageres forsøg på at støtte anti-racistiske grupper og bevægelser som Black Lives Matter er blevet mødt med forsigtighed og skepsis, da forskere er usikre på om de er ægte eller beregnet til at tilsløre bevægelsens faktiske mål.[7][10][12] Boogaloo-bevægelsen er først og fremmest organiseret online, og deltagere er mødt personligt frem ved begivenheder som protester mod corona-nedlukninger og George Floyds død. Svært bevæbnede boogaloo-medlemmer kan ofte genkendes på at de er klædt i hawaiiskjorter og militære kampuniformer.[1][21][22][23]

Siden 2019 er mindst 31 personer med tilknytning til boogaloo-bevægelsen blevet tiltalt for forbrydelser, herunder drab på to betjente, en planlagt bortførelse af guvernør i Michigan Gretchen Whitmer og hændelser i forbindelse med George Floyd-protester.[24][25] I midten af 2020 har flere firmaer forsøgt at begrænse bevægelsens aktiviteter og synlighed på deres sociale medier og chat-platforme.[26][27]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Zadrozny, Brandy (19. februar 2020). "What is the 'boogaloo'? How online calls for a violent uprising are hitting the mainstream". NBC News. Arkiveret fra originalen 22. april 2020. Hentet 30. maj 2020.
  2. ^ Goldenberg, Alex; Finkelstein, Joel (februar 2020). Cyber Swarming, Memetic Warfare and Viral Insurgency: How Domestic Militants Organize on Memes to Incite Violent Insurrection and Terror Against Government and Law Enforcement (Rapport). The Network Contagion Research Institute. Arkiveret fra originalen 22. april 2020. Hentet 30. maj 2020.
  3. ^ Miller, Cassie (5. juni 2020). "The 'Boogaloo' Started as a Racist Meme". Hatewatch. Southern Poverty Law Center. Arkiveret fra originalen 20. juni 2020. Hentet 21. juni 2020.
  4. ^ a b c Charter, David (16. maj 2020). "'Boogaloo boys' prepare for next American civil war in Hawaiian shirts". The Times. ISSN 0140-0460. Arkiveret fra originalen 28. maj 2020. Hentet 30. maj 2020.
  5. ^ "Why some protesters in America wear Hawaiian shirts". The Economist. 23. maj 2020. ISSN 0013-0613. Arkiveret fra originalen 28. maj 2020. Hentet 30. maj 2020.
  6. ^ Allam, Hannah (10. januar 2020). "'Boogaloo' Is The New Far-Right Slang For Civil War". National Public Radio. Arkiveret fra originalen 23. april 2020. Hentet 30. maj 2020.
  7. ^ a b c d Newhouse, Alex; Gunesch, Nate (30. maj 2020). "The Boogaloo Movement Wants To Be Seen as Anti-Racist, But It Has a White Supremacist Fringe". Middlebury Institute of International Studies. Arkiveret fra originalen 3. juni 2020. Hentet 2. juni 2020.
  8. ^ Evans, Robert; Wilson, Jason (27. maj 2020). "The Boogaloo Movement Is Not What You Think". Bellingcat. Arkiveret fra originalen 28. maj 2020. Hentet 2. juni 2020.
  9. ^ Lerman, Rachel (30. juni 2020). "Facebook removes hundreds of boogaloo accounts for 'promoting violence' in coordinated takedown". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020. Hentet 1. juli 2020.
  10. ^ a b c d Goggin, Benjamin; Greenspan, Rachel E. (3. juni 2020). "Far-right civil war accelerationists called the Boogaloo Bois are appearing at protests around the country with guns and Hawaiian shirts". Business Insider. Hentet 4. juni 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ Ellis, Emma Grey (18. juni 2020). "The Meme-Fueled Rise of a Dangerous, Far-Right Militia". Wired. ISSN 1059-1028. Arkiveret fra originalen 19. juni 2020. Hentet 21. juni 2020.
  12. ^ a b Newton, Casey (25. juni 2020). "The Boogaloo movement has successfully hijacked social networks to spread". The Verge. Arkiveret fra originalen 26. juni 2020. Hentet 28. juni 2020.
  13. ^ a b Coaston, Jane (8. juni 2020). "The 'boogaloo' 'movement,' explained". Vox. Arkiveret fra originalen 9. juni 2020. Hentet 9. juni 2020.
  14. ^ MacFarquhar, Neil; Gibbons-Neff, Thomas (16. juni 2020). "Air Force Sergeant With Ties to Extremist Group Charged in Federal Officer's Death". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 17. juni 2020. Hentet 18. juni 2020.
  15. ^ a b "'Boogaloo Boy' Arrested in Texas, Charged With Plotting To Murder Cops on Facebook Live". Hatewatch. Southern Poverty Law Center. 15. maj 2020. Arkiveret fra originalen 30. maj 2020. Hentet 30. maj 2020.
  16. ^ Wilson, Jason (9. juni 2020). "Protesters across US attacked by cars driven into crowds and men with guns". The Guardian. ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 9. juni 2020. Hentet 9. juni 2020.
  17. ^ Ore, Jonathan (5. juni 2020). "How the Boogaloo movement rose from an internet joke to an armed movement in the U.S." CBC Radio. Arkiveret fra originalen 7. juni 2020. Hentet 6. juni 2020.
  18. ^ Sottile, Leah (19. august 2020). "Inside the Boogaloo: America's Extremely Online Extremists". The New York Times. Hentet 21. august 2020.
  19. ^ a b c Barton, Gina (5. juni 2020). "Young white men with long guns at George Floyd protests likely affiliated with far-right group Boogaloo". Milwaukee Journal Sentinel. Arkiveret fra originalen 5. juni 2020. Hentet 6. juni 2020.
  20. ^ Green, Jordan (28. maj 2020). "'They want their civil war': Far-right 'boogaloo' militants are embedded in the George Floyd protests in Minneapolis". Raw Story. Arkiveret fra originalen 29. maj 2020. Hentet 30. maj 2020.
  21. ^ Owen, Tess (29. maj 2020). "Far-Right Extremists Are Hoping to Turn the George Floyd Protests Into a New Civil War". Vice. Arkiveret fra originalen 30. maj 2020. Hentet 30. maj 2020.
  22. ^ Truscott, Lucian K. (30. maj 2020). "A lynching without a rope has galvanized and divided America — and that's nothing new". Salon. Arkiveret fra originalen 30. maj 2020. Hentet 30. maj 2020.
  23. ^ "What is the 'Boogaloo' movement?". Al Jazeera. 5. juni 2020. Arkiveret fra originalen 5. juni 2020. Hentet 6. juni 2020.
  24. ^ Beckett, Lois (8. juli 2020). "White supremacists or anti-police libertarians? What we know about the 'boogaloo'". The Guardian. Hentet 18. september 2020.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  25. ^ Weill, Kelly (9. oktober 2020). "Sixteen 'Boogaloo' Followers Have Been Busted in 7 Days". The Daily Beast. Hentet 9. oktober 2020.
  26. ^ Peters, Jay (5. juni 2020). "Facebook moves to limit spread of extremist 'boogaloo' pages and groups". The Verge. Arkiveret fra originalen 6. juni 2020. Hentet 6. juni 2020.
  27. ^ Timberg, Craig; Dwoskin, Elizabeth; Mekhennet, Souad (3. juni 2020). "Men wearing Hawaiian shirts and carrying guns add a volatile new element to protests". Washington Post. Arkiveret fra originalen 3. juni 2020. Hentet 3. juni 2020.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Boogaloo-bevægelsen&oldid=11255259"