Borderline-personlighedsforstyrrelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Borderline-personlighedsforstyrrelse, er en personlighedsforstyrrelse, som ofte bunder i ting, der er sket tidligt i ens barndom eller i social arv. Borderline-diagnosen bruges i dag på en noget forvirrende måde (særligt blandt ikke-læger) og det er sjældent helt klart, hvilken form der menes. Der findes følgende grupper:

  1. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (ICD-10) – borderlinetype (modsat den impulsive type),
  2. borderline-personlighedsforstyrrelse (DSM-IV og DSM-5) - der svarer til begge de to typer af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (impulsiv og borderline) i ICD-10[1],
  3. Otto Kernbergs Borderline-personlighedsorganisation (BPO)[1],
  4. de fire såkaldt dramatiske personlighedsforstyrrelser (Cluster B i DSM-IV og DSM-5)[1] - og
  5. borderline-skizofreni (nu kaldet skizotypisk sindslidelse)

En måde at organisere de første fire af de fem nævnte betydninger er at se Cluster B og Kernbergs BPO som nogenlunde identiske, og borderline-personlighedsforstyrrelse/emotionelt ustabil personlighedsstruktur som en af måderne, BPO kan vise sig på, afhængigt af situationen[1]. Dette er der massivt forskningsmæssigt belæg for[1].

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Personer med borderline kan få terapi, hvor de kan få hjælp til at få indsigt i lidelsen og lære at styre den bedre.

Der er ikke noget medicinsk behandling, der virker som en direkte kur mod borderline, men personer med borderline har større risiko for at udvikle:
Angst, psykoser, depressioner, hallucinationer m.m., hvilket der findes forskellige slags medicin imod.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Specialpsykolog i klinisk psykologi og i psykoterapi Christian A. Stewart-Ferrer har skrevet et omfattende, frit tilgængeligt paper om Borderlinestrukturen, borderline-personlighedsforstyrrelsen og de emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser - som også perspektiverer i forhold til histrionisk, narcissistisk og dyssocial personlighedsstruktur, og integrerer kognitiv og psykodynamisk tænkning.