Bortførelsen fra Seraillet
| Wolfgang Amadeus Mozart | ||
|---|---|---|
 | ||
|
||
Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail), KV 384, er en komisk opera i tre akter af Wolfgang Amadeus Mozart. Librettoen er skrevet af Christoph Friedrich Bretzner og tilpasset af Gottlieb Stephanie. Handlingen drejer sig om om hovedpersonen Belmontes forsøg på, med hjælp fra tjeneren Pedrillo, at befri sin elskede Konstanze fra Pasha Selims serail. Værket blev uropført den 16. Juli 1782 på Burgtheater i Wien med komponisten som dirigent.
Operaen blev oprindelig understøttet af Nationalsingspiel, som i perioden 1778–1783 blev sponsoreret af den østrigske kejser Josef 2.. Kejseren havde etableret selskabet med det formål at opføre værker på tysk som modvægt mod de italienske operaer, der var meget populære i Wien.
Værkets tilblivelse[redigér | rediger kildetekst]
Da Mozart som 25-årig i 1781 ankom til Wien søgte han professionel hjælp hos Gottlieb Stephanie.[1] Han medbragte en kopi af sin tidlige opera Zaide og præsenterede den for Stephanie, som var stærkt imponeret. Mozart gjorde også et stærkt indtryk på teaterdirektøren Franz Xaver Orsini-Rosenberg, da denne hørte ham spille uddrag af operaen Idomeneo, som det foregående år havde haft stor succes ved uropførelsen i München.[1] Med opbakning fra denne udarbejdede Stephanie en ny version af teksten til librettoen Belmont und Constanze, oder Die Entführung aus dem Serail uden at opnå tilladelse hertil af den oprindelige tekstforfatter Christoph Friedrich Bretzner. Bretzner gjorde senere højlydt indsigelse over "tyveriet".[2]
Mozart modtog librettoen fra Stephanie den 29. juli 1781 og gik herefter i gang med at omskabe Stephanies libretto til en opera. Mozart startede arbejdet i lyntempo og fuldførte tre større partier på blot to dage. Et brev til faderen Leopold antyder, at han var meget ivrig efter at få en opera opført i Wien.[3] I brevet afslører han også, hvordan han mente, at en opera bør struktureres:
|
Det er min opfattelse, at poesien i en opera skal være musikkens lydige datter. Hvorfor er italienske komiske operaer populære overalt - på trods af en miserabel libretto? Fordi musikken regerer superbt og når man lytter til den er alt andet glemt. En opera er sikker på succes, når plottet er vel konstrueret, med ordene skrevet alene for at understøtte musikken.. Det bedste, der kan opnås er, når en god komponist, som kender betingelserne på scenen og har tilstrækkeligt talent til at stille forslag, møder en dygtig tekstforfatter. | 
|
| Mozart i et brev til sin fader, 13. oktober 1781[3][4] | ||
.
Mozart ønskede i det aktuelle tilfælde en del ændringer i oplægget og var begejstret over, at Stephanie var lydhør overfor disse ideer.[5] På grund af adskillige forsinkelser i omskrivningen tog det flere måneder at færdiggøre værket.
Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]
Operaen blev en stor succes. De to første opførsler indbragte den enorme sum af 1200 floriner, hvilket var tre gange så meget som Mozart havde tjent i sit gamle job i Salzburg.[7] Værket blev opført gentagende gange i Wien i Mozarts levetid,[8] og i hele den tysk-talende del af Europa.[9] I 1787 skrev Goethe (om sine forsøg som librettist):
|
|
Alle vore bestræbelser... på at begrænse os til det, der er enkelt og simpelt var tabt, da Mozart kom. Die Entführung aus dem Serail erobrede alt, og vores egne omhyggeligt skrevne stykker blev aldrig så meet som nævnt i teater-kredse. |
|
| Goethe[10] | ||
Selvom operaen i høj grad højnede Mozarts popularitet i den offentlige bevidsthed som komponist, så gjorde den ham ikke rig: han fik en fast betalig på 100 dukater (omkring 450 floriner) for sit arbejde, og han modtog intet overskud fra de efterfølende påførelser.[11]
Operaen nåede til Paris i november 1801, hvor Frédéric Blasius dirigerede Ellmenreichs' kompagni i opførslen på Théâtre de la Gaîté.[12]
"For mange toner"[redigér | rediger kildetekst]
Kompleksiteten i Mozarts værk, der blev noteret af Goethe, spiller også en stor rolle i en velkendt historie om operaen, som optrådte i den tidlige biografi om Mozart skrevet af Franz Xaver Niemetschek i 1798. I den version af anekdoten, som er med i Bartlett's Book of Anecdotes, et referenceværk, fortælles historien på følgende måde:
|
|
Kejser Josef 2. bestilte værket "The Abduction from the Seraglio", men da han hørte det, beklagede han sig til Mozart over at, "Det er for fint til mine ører – der er for mange toner." Mozart svarede, "Der er lige præcis så mange toner, som der skal være."[13] |
|
Autenciteten af denne historie bliver dog ikke accepteret af alle forskere.[14] Derudover inkluderer den version som Bartlett (og flere andre) referer til en oversættelse af den oprindelige tyske, som er tvivlsom. Den oprindelige tekst går som følger:[15]
|
|
Zu schön für unsere Ohren, und gewaltig viel Noten, lieber Mozart! |
|
"For mange toner" er ikke en plausibel oversættelse af den tyske frase "gewaltig viel Noten". Mautner (1956:33), der oversatte for Niemetschek, skriver dette som "et ekstraordinært antal toner", mens Branscombe (2006) blot oversætter det til "virkelig mange toner".[16] Anekdoten, der ofte bliver fortalt, betragtes af nogle forskere[17] som at give kejseren et uretfærdigt omdømme hvad angår både hans egne musikalske evner og hans påskønnelse og støtte til Mozart.
Anekdoten er medtaget i Miloš Formans oscarvindende film Amadeus fra 1979 i en omskrevet form.
Roller ved uropførelsen[redigér | rediger kildetekst]
| Role | Stemme | Premieren 16. juli 1782 (Dirigent: W. A. Mozart) |
|---|---|---|
| Belmonte, en spansk adelig | tenor | Valentin Adamberger |
| Konstanze, trolovet med Belmonte | sopran | Caterina Cavalieri |
| Blonde,Konstanzes engelske tjenestepige | sopran | Theresia Teyber |
| Pedrillo, Belmontes tjener | tenor | Johann Ernst Dauer (de) |
| Osmin, Pashas bestyrer | bass | Ludwig Fischer |
| Bassa Selim, the Pasha | indtalt rolle | Dominik Jautz |
| Klaas | indtalt rolle | |
| Chorus of Janissaries | ||
Diskografi[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Abert 2007, 620
- ^ Deutsch 1965
- ^ a b Braunbehrens 1990, 61–62
- ^ By this Mozart meant something exceedingly rare. The same metaphor is used in the first scene of Mozart's later opera Così fan tutte.
- ^ Braunbehrens 1990, 77–78
- ^ Jakubcová, Alena, red. (2007). Starší divadlo v českých zemích do konce 18. století (tjekkisk). Prague: Divadelní ústav, Academia. s. 707. ISBN 978-80-200-1486-3.
- ^ Deutsch 1965, 201
- ^ For a listing see Deutsch 1965, 201
- ^ Se indekset for operaen i Deutsch 1965. Præmieren i Stuttgart måte vente til 19. september 1795, fordi syngespillet Belmont und Constanze, der var skrevet over same historie af Christian Ludwig Dieter (1757–1822), blev opført her 1784, og den var så populær, at den udelukkede opførslen af Mozarts version; Grove's Dictionary of Music and Musicians, 5th ed, 1954, Eric Blom, ed.
- ^ Citeret fra Deutsch 1965, 305. Hans eget værk, som han omtaler som Scherz, List und Rache'' som blevbrugt til operaen Scherz, List und Rache af Max Bruch i 1858.
- ^ Deutsch 1965, 202
- ^ Noiray, Michel. "Blasius [Blassius], (Matthieu-)Frédéric" in Stanley Sadie, ed., The New Grove Dictionary of Opera, 4 vols. (London: Macmillan, 1992), 1: 498
- ^ Bernard and Fadiman (2000, 339)
- ^ See Schmidt-Hensel, and references cited there.
- ^ Cited text from: "... gewaltig viele Noten, lieber Mozart!". Die Mozart-Autographe der Staatsbibliothek zu Berlin Arkiveret 2010-12-24 hos Wayback Machine, Exhibition notes, Berlin 2006, by Roland Dieter Schmidt-Hensel, State Library Berlin; Stiftung Preußischer Kulturbesitz.
- ^ Branscombe (2006, 165)
- ^ Beales (2006, 238–239)
- ^ The Abduction From the Seraglio, Chandos Records
- ^ Gramophone, London, March 1999, pag. 92.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Abert, Hermann (2007) W. A. Mozart, trans. Stewart Spencer. New Haven: Yale University Press. ISBN 0-300-07223-6. [This is a recent edition of a much older work.]
- Beales, Derek (2006) "Joseph II, Joseph(in)ism," in Cliff Eisen and Simon P. Keefe, eds., The Cambridge Mozart Encyclopedia. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 232–239.
- Bernard, Andre, and Clifton Fadiman (2000) Bartlett's Book of Anecdotes. Boston: Little, Brown. p. 339.
- Branscombe, Peter (2006) "Die Entführung aus dem Serail," in Cliff Eisen and Simon P. Keefe, eds., The Cambridge Mozart Encyclopedia. Cambridge: Cambridge University Press.
- Braunbehrens, Volkmar (1990) Mozart in Vienna, 1781–1791. Translated by Timothy Bell. New York: Grove Weidenfeld.
- Deutsch, Otto Erich (1965) Mozart: A Documentary Biography. Stanford, California: Stanford University Press.
- Edge, Dexter (1992) Mozart's Vienna orchestras. Early Music 20:64–88.
- Hughes, Spike (1971) Famous Mozart Operas: An Analytical Guide for the Opera-goer and Armchair listener. 2nd ed. New York: Dover.
- Manning, Elizabeth (1982) "Mozart's Entführung: An Anniversary", The Musical Times, Vol. 123, No. 1673, Early Music Issue. (July 1982), pp. 473–474.
- Melitz, Leo, The Opera Goer's Complete Guide, 1921 version. (Synopsis adapted from this source)
- Niemetschek, Franz (1956, original 1798) Life of Mozart. Translated by Helen Mautner. London: Leonard Hyman.
- Osterhammel, Jürgen. Die Entzauberung Asiens: Europa und die asiatischen Reiche im 18. Jahrhundert. München: C. H. Beck, 1998, ISBN 3-406-44203-X, ISBN 978-3-406-44203-2
- Rosen, Charles (1997) The Classical Style: Haydn, Mozart, Beethoven, New York: Norton.
- Rushton, Julian, The New Grove Dictionary of Music and Musicians
 | Spire Denne operaartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |