Borgerkrigen i Somalia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Borgerkrigen i Somalia begyndte i 1991.

Borgerkrigens forløb[redigér | rediger kildetekst]

  • Diktatoren Siyaad Barre flygtede fra Somalia i 1991; "en overgangsregering blev dannet. Kort efter udbrød intern konflikt mellem Hawiye-klanerne, især Muhammad Farah Aideeds underklan, Habr Gedir, og Ali Mahdis Abgal, som fik kontrol med hver deres del af Mogadishu", skriver medierne.[1]
  • "Kampene i og rundt Mogadishu i 1991–1992 førte til flere tusen" dræbte; "rundt 100 000" flygtede, skriver medierne.[2]
  • Etiopiens invasion i 2006 skabte grundlag for en ny militsgruppe, Harakat al-Shabaab al-Mujahideen (kendt som Al-Shabaab), der havde virket som milits for de islamiske domstole. Gruppens mål var indførelse af islamisk styre. Gruppen var erklærede som ... af African Union Mission in Somalia (AMISOM), der i begyndelsen af 2007 var blevet indsat af OAU på grundlag af et mandat fra FN for at nedkæmpe styrker, som modarbejdede centralstyret i Somalia.[3]
  • "Efter langvarige kampe mod amerikansk støttede sekulære krigsherrer overtog en milits under Unionen af Islamiske Domstole magten i hovedstaden og store dele af det sydlige Somalia i juni 2006", skriver medierne.[1]
  • 2007:
    • Den 19. januar udbrød der hårde kampe omkring Somalias præsidentpalads. Mindst en granat ramte paladset. Den Afrikanske Union besluttede der efter at sende en såkaldt fredsbevarende styrke på 7.650 mand til Somalia.
  • 2012:
    • I løbet af januar 2012 blev Al-Shabaab presset ud af Mogadishu by - af styrker fra regeringen og AMISOM.[4]
    • Efter et tre-dagers slag, tog somaliske styrker kontrol over havnebyen Kismayo d. 1. oktober.[5]
    • Et føderalt parliament og en føderal regering blev etableret i 2012.[6]

"Landet er fortsat præget af alvorlige uroligheder med terrortrusler og krigshandlinger. Kriminaliteten er omfattende, og der er bl.a. risiko for bortførelser af vesterlændinge", siger Den Store Danske fremdeles [pr. 2022].[7]

Politisk udvikling: mandatet til præsidenten gik ud i 2021; valgdato [var] d. 15 maj 2022.[8] Landet fik ny præsident i maj 2022.

Den politiske situation i Somalia i juli 2017

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

  • 3.532 blev dræbt i 2021.[9][10][11]
  • Dødsfald totalt: 506.000+ er blevet dræbt i borgerkrigen.[12]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b https://denstoredanske.lex.dk/Somalia_(Historie). Den Store Danske
  2. ^ Leraand, Dag: Somalias historie i Store norske leksikon på snl.no. Hentet d. 6. maj 2022 fra https://snl.no/Somalias_historie
  3. ^ Somalia Kulturlandestudie, s. 30f
  4. ^ "Al-Shabaab Evicted from Mogadishu". Somalia Report. Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 14. februar 2014.
  5. ^ Chonghaile, Clar Ni (28. september 2012). "Kenyan troops launch beach assault on Somali city of Kismayo". The Guardian. Arkiveret fra originalen 29. september 2013. Hentet 28. september 2012.
  6. ^ Leraand, Dag: Somalias samtidshistorie i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 6. maj 2022 fra https://snl.no/Somalias_samtidshistorie
  7. ^ https://denstoredanske.lex.dk/.versionview/89754. Version af 6. juli 2012. Den Store Danske
  8. ^ "Somalia to hold presidential election on May 15". Arab News. 5. maj 2022. Hentet 5. maj 2022.
  9. ^ "Deadly suicide attack in Mogadishu claimed by al-Shabaab". the Guardian. Associated Press. 2. januar 2021.
  10. ^ "Dashboard". ACLED. 11. marts 2022.
  11. ^ Reuters Staff (28. januar 2021). "Story on Ugandan army killing Somali militants withdrawn". Reuters – via www.reuters.com.
  12. ^ "Twentieth Century Atlas – Death Tolls and Casualty Statistics for Wars, Dictatorships and Genocides". Necrometrics. Hentet 19. februar 2015.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Borgerkrigen_i_Somalia&oldid=11632421"