Borgerlig vielse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En borgerlig vielse i 1800'tallets Schweiz. (Albert Anker, 1887)

En borgerlig vielse er et bryllup som foretages uden en religiøs ceremoni, typisk er disse vielser udført af en borgmester eller anden embedsmand på et rådhus. I Danmark har man fra 1851 kunne blive borgerligt viet.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Blandt andet på baggrund af religionsfriheden var blevet indført i Danmark med grundloven af 1849, blev det i 1851, for dem der ikke var medlem af folkekirken eller tilhørte andre trossamfund, tilladt at indgå borgerlige vielser.[1] Med ægteskabsloven i 1922 blev det dog for alle muligt at indgå borgerlige vielser, og har været det siden.

De borgerlige vielser er som de kirkelige blevet registeret, ikke i kirkebogen men i særlige Borgerlige ægteskabsbøger; før 1922 blev vielserne registeret i retsbetjentarkivernes ægteskabs- eller notarialprotokoller, efter 1922 i borgerlige ægteskabsbøger i den kommune, hvor vielsen fandt sted. Ægteskabsbøgerne er på arkiver omfattet af en tilgængelighedsfrist på 50 år. Igennem Arkivalieronline er det muligt at se borgerlige ægteskabsbøger for Københavns området i perioden 1923-1961.[2][3]

Frankrig[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med den franske revolution, blev religiøse vielser i Frankrig gjort sekundært til borgerlige vielser i 1792. Religiøse ceremonier kan stadig udføres, men kun for par, der allerede er blevet gift i en civil ceremoni. Napoleon bredte senere denne skik til det meste af Europa. I nutidens Frankrig, er kun borgerlig vielse juridisk gyldighed. En religiøs ceremoni kan udføres, men det har ingen retmæssig betydning.[4]

Andre lande[redigér | redigér wikikode]

I Østrig har det været muligt at indgå civile ægteskab siden 1783.

I Spanien kan ægtefæller vælge en religiøs ægteskab uden først at skulle gå til borgmesteren. De underskriver ved slutningen af den religiøse ceremoni en ægteskabspagt, som kirken så sender til civile myndigheder.

Officielt dukkede civile ægteskab op i Storbritannien i 1563, men det tog noget tid, før de endelig blev anerkendt de forskellige nationer (England, Wales, Nordirland og Skotland). I England og Wales, kan borgerlige vielser ikke gennemføres på steder for religiøs tilbedelse. I Skotland og Nordirland er der mulighed for at de kan afholdes i et hvilket som helst sted, og der er også mulighed for at visse religiøse myndigheder kan registrer sig selv til at udføre borgerlige vielser.

Referencer[redigér | redigér wikikode]


Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.