Borgerrettighedsbevægelsen
Borgerrettighedsbevægelsen, også kaldet den afro-amerikanske borgerrettighedsbevægelse eller blot den amerikanske borgerrettighedsbevægelse (engelsk: African-American Civil Rights Movement) arbejdede i USA imellem 1955 og 1968 på at skaffe USA's sorte befolkning lige borgerrettigheder på lige fod med hvide. Bevægelsens ledende skikkelse var præsten Martin Luther King.
Baggrund
Efter den amerikanske borgerkrig havde sejrherrene, Nordstaterne, ophævet slaveriet, men det betød ikke at de fik de samme rettigheder og muligheder som hvide borgere [1]. De sorte borgere fik stemmeret, men mange kunne ikke stemme på grund af det amerikanske valgsystem, der forudsætter registrering af vælgerne. Hvis en sort borger ønskede at blive registeret, blev han ofte udsat for racediskrimination. Så selv om de udgjorde omkring 10 procent af befolkningen, havde de ingen politisk magt.
I Sydstaterne, som havde tabt den amerikanske borgerkrig, var der mange steder skoler kun for hvide børn og skoler kun for sorte børn. Da de hvide borgere havde flere penge og politisk magt end de sorte borgere, fik de hvide børn en langt bedre uddannelse end de sorte børn. Denne adskillelse foregik også i ventesale, tog eller busser. Hvis en hvid borger kom ind i et offentligt transportmiddel, og han ikke kunne finde et sted at sidde, skulle alle sorte rejse sig op og tilbyde ham deres plads.
Den sorte befolkning udgjorde en minoritet i det amerikanske samfund. Efter den amerikanske borgerkrig var omkring 10 procent af befolkningen sorte. I 1974 udgjorde de 11,1 procent af befolkningen.
Den sorte borgerrettighedsbevægelse
Efter anden verdenskrig kom der en holdningsændring blandt den sorte befolkning. Da Rosa Parks blev arresteret den 1. december 1955 i Montgomery, Alabama, fordi hun nægtede at opgive sin siddeplads i en bus til fordel for en hvid mand, havde den sorte befolkning fået nok [2]. Efter at Rosa Parks var blevet arresteret og løsladt igen, igangsatte de sorte borgere under ledelse at præsten Martin Luther King en boykotte af busselskabet i en ikke voldelig aktion. Dette var de hvide ikke forberedt på. De sorte udgjorde 65 % af passagererne. Det betød, at boykotten udgjorde en økonomisk trussel for busselskabet [3].
Modstanden fra de hvide var modsat Luthers fremgangsmåde voldelig: de hvide modstandere brugte trusler, vold, økonomisk pression og andre overgreb. Chikane var en del af hverdagen for de sorte borgere, der kæmpede for borgerrettigheder. En af de mest kendte begivenheder foregik i Little Rock, Arkansas i 1957. Statens guvernør forsøgte sammen med tusinde af hvide racister at forhindre 9 sorte elever i at begynde på High School, først da præsident Eisenhower indkalder føderale soldater for at sikre de ni sorte elever adgang til skolen, forsvinder de hvide racister. Martin Luther King modtog i 1964 Nobels fredspris for hans resultater uden anvendelse af vold [4].
Martin Luther King
Uddybende artikel: Martin Luther KingMartin Luther King blev født i Atlanta, Georgia som søn af præsten Martin Luther King, Sr. og Alberta Williams King. Han blev født i et middelklassekvarter. Han er uddannet på Morehouse College i 1948 og Crozer Theological Seminary i 1951 og fik en ph.d.-grad fra Boston Universitet i 1955.
Han gjorde sig første gang bemærket, da han var leder af busboykotten i Montgomery, der begyndte, da Rosa Parks nægtede at give sin siddeplads til en hvid person. Herefter var han med til at grundlægge Southern Christian Leadership Conference i 1957, der skulle organisere borgerrettighedsaktivismen. King gik ind for filosofien om civil ulydighed. Han ledede adskillige marcher for at sætte fokus på forskellige manglende grundlæggende rettigheder. Ifølge hans kone Coretta King har Luther beskrevet borgerrettighedsbevægelsens kamp som klassekamp [5].
Han er formentlig bedst kendt for sin såkaldte I Have a Dream tale, som han holdt i Washington D.C. 1963 [6] I det meste af 1960'erne aflyttede FBI hans telefon, spredte rygter om at han skulle have forskellige erotiske eventyr og kom med trusler overfor nogle af de personer som havde kontakt med ham.
Martin Luther King blev myrdet den 4. april 1968 på en hotelbalkon af James Earl Ray, som fik en dom på 99 år.
Power for Black People
Der var ikke enighed i borgerrettighedsbevægelsen om hvordan de sorte borgere skulle kæmpe rettigheder til sig, og især de unge i de nordamerikanske storbyer var langt fra enige i Luthers civil ulydigheds aktionform, de ønskede i stedet en mere radikal kampmetode for at skaffe borgerrettigheder.
Det engelske udtryk «Black Power» der på dansk betyder «sort magt», var et slagord for den radikale modstand for borgerrettigheder i borgerrettighedsbevægelsen. Den mere radikale del af borgerrettighedsbevægelsen der brugte dette slagord ville have fuld frigørelse fra racismen og i fremtiden også kapitalismen [7], den radikale del af borgerrettighedsbevægelsen havde både muslimske og socialistiske ledende ledere igennem tiden, en af de mere radikale borgerrettighedsbevægelser er Black Panther Party som opstod i anden halvdel af 1960'erne [8].
Under de Olympiske Lege i 1968 i Mexico, rakte de to sorte amerikanske atletikudøvende vindere Tommie Smith og John Carlos en knyttet hånd i vejret, med en sort handske på, under sejrsceremonien og udførte dermed Black Power-tegnet. De gennemførte aktionen for at protestere imod hvordan sorte borgere blev behandlet i USA.
Borgerrettighedsbevægelsen dør ud
Borgerretighedsbevægelsen døde efter Martin Luther var blevet dræbt i 1968, i stedet fortsatte andre bevægelser at kæmpe for sortes borgerrettigheder. I sommeren 1965 udbrød der nye oprør i ghettoerne, og sammen med en række af andre begivenheder blev de sorte unge påvirket til radikale kampe for deres rettigheder.
Modsat Martin Luther King der ifølge Black Panther Party anså raceproblemerne for moralske, anså Black Panther raceproblemerne for sociale og økonomiske der havde bund i det kapitalistiske system [9].
Se også
Referencer
- ^ 1960erne.dk reference: Som følge af Nordstaternes sejr i den Amerikanske Borgerkrig (1861-65) ophørte slaveriet i USA. Dette var imidlertid ikke ensbetydende med, at den sorte del af befolkningen var fri i den henseende, at de havde samme muligheder og rettigheder som hvide.
- ^ Leksikon.org reference: Nogle henregner bevægelsens «fødselsdag» til december 1955, da en sort kvinde, Rosa Parks, for første gang nægtede at lade sig forvise til den bageste, «sorte» del af en bus i Montgomery, Alabama.
- ^ Leksikon.org reference: Under ledelse af baptistpræsten Martin Luther King jr. igangsatte de en boykot af busselskabet. Den første vellykkede ikke-voldsaktion vandt efter nogle måneder. De sorte udgjorde 65 % af buspassagererne. Det økonomiske grundlag for busdriften forsvandt, og dette ramte igen de hvide.
- ^ 1960erne.dk reference: Også internationalt vakte King opsigt og begejstring. Således tildeltes han i 1964 Nobels Fredspris for at opnå resultater uden anvendelse af vold.
- ^ «Min mand mente, at han burde tage deres sag op. Dette er ikke længere kun en racekrig, sagde han. Det er blevet en klassekamp», har Kings ægtefælle Coretta King skrevet. Kilde (Leksikon.org King, Martin Luther jr..
- ^ Youtube.com: Videooptagelse af Luthers tale I Have a Dream, fra 1963.
- ^ Leksikon.org reference: Black-Power-bevægelsens baggrund lå i flere forskellige strømninger og organisationer, der havde det tilfælles, at de både gik ind for de sortes rettigheder og havde en vision om et andet USA, der ikke var baseret på et kapitalistisk grundlag.
- ^ 1960erne.dk reference: Desuden opstod der i anden halvdel af 1960erne organisationer som Black Panther Party (Sorte Panter Partiet). Dens medlemmer gjorde sig bemærket ved at medbringe skydevåben, hvor de patruljerede.
- ^ Leksikon.org referece: Det kommer videre tydeligt til udtryk i Newtons og flere af de andre panteres skrifter, at de ser raceproblemerne som et socialt og økonomisk problem – ikke som et moralsk problem som Martin Luther King gjorde, eller som et problem der bare drejer sig om race og kultur som de sorte muslimer. Panterne går ind for en alliance mellem alle de udbyttede grupper i USA. Der iblandt også den hvide arbejderklasse.