Boris Spasskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Boris Spasskij

Boris Vasiljevitj Spasskij (hvis efternavn også ses gengivet Spasski) (Бори́с Васи́льевич Спа́сский), født 30. januar 1937) er sovjetisk skakspiller og tidligere verdensmester.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han er født i Sankt Petersborg og lærte at spille skak i femårsalderen.

Som attenårig vandt han juniorverdensmesterskabet i en turnering herom, der fandt sted i Antwerpen i Belgien og blev udnævnt til stormester.

Spasskij ansås som en spiller, der beherskede alle spillemåder uden at være specielt kendt som taktiker, forsvarsspiller etc. Denne "universelle stil" indbragte ham mange sejre over andre førende stormestre. For eksempel lykkedes det ham i finalematchen i kandidatturneringen (i Tbilisi, 1965 – om retten til møde verdensmesteren i en kamp om verdensmesterskabet) mod den legendariske taktiker Mikhail Tal at styre spillet ind i rolige stillinger, hvor Tal's taktiske styrke ikke kunne udfolde sig. Hans gevinst i denne match førte til hans første match om verdensmesterskabet mod Tigran Petrosian i 1966. Spasskij tabte matchen med 3 gevinster mod Petrosians 4, mens 17 partier blev remis. I de følgende to år fortsatte Spasskij sit succesfulde spil og opnåede igen retten til at udfordre Petrosian. Hans fleksible stil, hvor han tilpassede sit spil til Petrosians defensive spillemåde, var nøglen til hans sejr over Petrosian, hvor han vandt verdensmesterskabet med to points forspring i VM-matchen i 1969.

Spasskijs regeringstid som verdensmester varede kun tre år, idet han tabte til Bobby Fischer fra USA i VM-matchen i skak 1972, den såkaldte århundredets match. Opgøret fandt sted i ReykjavíkIsland, mens den kolde krig var på sit højeste, og blev derfor et symbol på den politiske konfrontation mellem de to supermagter. Fischer vandt som nævnt, og Spasskij vendte tilbage til USSR i unåde. Han fortsatte med at spille og vandt adskillige mesterskaber, hvorunder Skakmesterskabet for Sovjetunionen 1973. I kandidatturneringen 1974 tabte Spasskij i Leningrad til den energiske Anatolij Karpov +1 -4. Karpov havde ellers offentligt udtalt, at Spasskij var ham overlegen, men efter adskillige spil havde Karpov samlet tilstrækkeligt med points til at vinde matchen.

Boris Spasskij (1984)

Spasskijs seneste år har vist en tilbageholdenhed med helt at hellige sig skak. Han har i stedet stillet sig tilfreds med at kunne basere sig på sit naturlige talent for spillet og undvige det hårde arbejde ved brættet. VM-matcherne i 1972 og kandidatturneringsmatcherne i 1974 mod Karpov var hans sidste højdepunkter. Viktor Kortsjnoj overgik ham herefter også i spillestyrke. Fra 1976 har Spasskij været bosat i Frankrig med sin tredje hustru, og han blev fransk statsborger i 1978.

I 1992 dukkede Fischer op igen efter tyve års fravær fra skak og arrangerede århundredets revanchematch mod Spasskij i Montenegro og Belgrad—en revanchematch for VM-matchen i 1972. På dette tidspunkt var Spasskij nummer 106 på FIDEs rangliste, mens Fischer på grund af sit lange fravær slet ikke var på listen. Matchen var nok Spasskijs sidste store udfordring, og han tabte den med resultatet +5 -10 =15 – dog efter tidligt at være kommet foran, hvorefter der var tegn på at Fischer ville udvandre og de begge ville gå glip af et anseeligt pengebeløb. Spasskij tabte lynhurtigt to partier i træk ved dårligt spil og senere matchen.

Bemærkelsesværdige partier[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:
[[q:{{{1}}}|Boris Spasskij]].
Foregående: Verdensmester i skak
1969 – 1972
Efterfølgende:
Tigran Petrosjan
1963 – 1969
Bobby Fischer
1972 – 1975