Bornholms Regionskommune
| Bornholms Regionskommune | |
|---|---|
 | |
 | |
| Kommunesæde | Rønne |
| Kommunekode | 400 |
| Region | Hovedstaden |
| Areal | 589,38 km² |
| Indbyggere | 39.602 pr. 2023 |
| Befolkningstæthed | 67 (Indbyg. pr. km²) |
| Borgmester | Winni Grosbøll |
| Borgmesterparti | Socialdemokraterne |
| Hjemmeside | www.brk.dk |
| DigDag |
digdag.dk  |
Bornholms Regionskommune dækker hele Bornholm, som ligger østligt i Danmark, syd for Sverige og nord for Polen. Den blev dannet den 1. januar 2003. Regionskommunen fungerede også som amt fra 1. januar 2003 til og med 31. december 2006.
Det samlede antal ansatte i regionskommunen svarede i 2007 til 3.800 årsværk (ansatte på heltid).[1]
Bornholms Regionskommune omfatter ikke Ertholmene mod nordøst, som er direkte underlagt Forsvarsministeriet.
Regionskommunen varetager en del opgaver, som andre steder hører under regionen[2] - deraf benævnelsen Regionskommune: kommunen udgør en region for sig.
Historie
I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men dens status som amt bortfaldt, og kommunen er - trods den store geografiske afstand til København og de andre kommuner i regionen - en af de 29 kommuner i Region Hovedstaden.
Regionskommunen opstod den 1. januar 2003, efter de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning tirsdag den 29. maj 2001 besluttede, at slå de daværende fem bornholmske kommuner (Allinge-Gudhjem Kommune, Hasle Kommune, Nexø Kommune, Rønne Kommune og Aakirkeby Kommune) og Bornholms Amt sammen. Vælgerne skulle ved folkeafstemningen tage stilling, med svaret "Ja" eller "Nej", til følgende spørgsmål ved den skriftlige afstemning:"Ønsker De, at de seks bornholmske kommunale enheder skal slås sammen til én kommunal enhed pr. 1. januar 2003?" 73,9 % af de fremmødte vælgere svarede "Ja" ved den skriftlige afstemning.
Folketinget bestemte i lov af 19.3.2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner, at kommunerne skulle sammenlægges til Bornholms Regionskommune, og at Bornholms Amtskommune samtidig skulle nedlægges og de opgaver, som de hidtidige primærkommuner og amtskommunen har haft, skulle overdrages til den nye Regionskommune. Sidstnævnte blev ledet af Bornholms Regionsråd (fra 2007 benævnt Bornholms Kommunalbestyrelse for at undgå forveksling med Regionsrådet i Region Hovedstaden) på 27 medlemmer, der 1. juli til 31. december 2002 fungerede som sammenlægningsudvalg, der skulle forberede sammenlægningen af de fem kommuner og amtskommunen til én kommune, Bornholms Regionskommune. Kommunens første borgmester blev Thomas Thors (S), der sad frem til 31. december 2005.
Mandag morgen den 22. september 2014 nåede regionskommunen en milepæl: da var folketallet på øen under 40.000 indbyggere for første gang i over 100 år. 39.922 personer havde på den dag bopæl i kommunen.[3]
Politik
Det seneste kommunalvalg fandt sted 19. november 2013, gældende for valgperioden 1. januar 2014 - 31. december 2017. Følgende partier og lister blev valgt ind - eller stillede op til valget, men blev ikke genvalgt eller valgt ind - i kommunalbestyrelsen med antal mandater:
| Parti / liste | 2014[4] | |
|---|---|---|
| A | Socialdemokraterne | 12 |
| B | Det Radikale Venstre | 1 |
| C | Det Konservative Folkeparti | 2 |
| F | Socialistisk Folkeparti | 0 |
| I | Liberal Alliance | 0 |
| K | Kristendemokraterne | 1 |
| O | Dansk Folkeparti | 2 |
| V | Venstre | 6 |
| W | Bornholmerlisten | 1 |
| Ø | Enhedslisten | 2 |
| I alt | 27 | |
Samarbejdet mellem Socialdemokraterne og Venstre fortsætter fra forrige kommunalvalg.
Borgmestre i Regionskommunen
| Navn | Parti | Periode |
|---|---|---|
| Thomas Thors | Socialdemokratiet | 1. januar 2003 - 31. december 2005 |
| Bjarne Kristiansen | Borgerlisten | 1. januar 2006 - 31. december 2009 |
| Winni Grosbøll | Socialdemokratiet | 1. januar 2010 - |
Lokalt erhvervsklima
I Dansk Industris undersøgelse af "lokalt erhvervsklima" kom Bornholms Regionskommune i 2013 ind som nummer 47 (af 96). Kommunens bedste kategori var "Kommunalsagsbehandling", hvor den var nummer 23, mens den værste kategori var "Kommunale rammevilkår", hvor den var nummer 86.[5]
Byer
| Kommunens største byer[6] | ||||
| Nr | By | Indbyggere (2014) | ||
|---|---|---|---|---|
| 1 | Rønne | 13.568 | ||
| 2 | Nexø | 3.686 | ||
| 3 | Aakirkeby | 2.052 | ||
| 4 | Hasle | 1.644 | ||
| 5 | Allinge-Sandvig | 1.633 | ||
| 6 | Svaneke | 1.059 | ||
| 7 | Tejn | 959 | ||
| 8 | Gudhjem | 712 | ||
| 9 | Snogebæk | 706 | ||
| 10 | Nyker | 693 | ||
Sogne i Bornholms Kommune
Medlemmer af Folkekirken (indbyggere) pr. 1. juli 2010[7]
| 1 | Rønne Sogn | 9.792 | (11.767) | 83,2% |
| 2 | Nexø Sogn | 3.274 | (3.784) | 86,5% |
| 3 | Aaker Sogn | 2.957 | (3.343) | 88,5% |
| 4 | Knudsker Sogn | 2.430 | (2.798) | 86,8% |
| 5 | Hasle Sogn | 1.616 | (1.841) | 87,8% |
| 6 | Nyker Sogn | 1.518 | (1.723) | 88,1% |
| 7 | Klemensker Sogn | 1.477 | (1.705) | 86,6% |
| 8 | Allinge-Sandvig Sogn | 1.469 | (1.806) | 81,3% |
| 9 | Østermarie Sogn | 1.318 | (1.539) | 85,6% |
| 10 | Vestermarie Sogn | 1.242 | (1.430) | 86,9% |
| 11 | Olsker Sogn | 1.157 | (1.460) | 79,2% |
| 12 | Ibsker Sogn | 1.067 | (1.284) | 83,1% |
| 13 | Poulsker Sogn | 990 | (1.130) | 87,6% |
| 14 | Bodilsker Sogn | 839 | (945) | 88,8% |
| 15 | Østerlarsker Sogn | 821 | (949) | 86,5% |
| 16 | Svaneke Sogn | 821 | (1.005) | 81,7% |
| 17 | Nylarsker Sogn | 799 | (918) | 87,0% |
| 18 | Gudhjem Sogn | 596 | (699) | 85,3% |
| 19 | Pedersker Sogn | 593 | (666) | 89,0% |
| 20 | Rutsker Sogn | 523 | (660) | 79,2% |
| 21 | Rø Sogn | 403 | (472) | 85,4% |
| Uden fast bopæl/kirke | 112 | (142) | 78,9% | |
| Total | 35.814 | (42.066) | 85,1% |
Se også
Statistisk kilde
- Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk
Referencer
- ^ Rytterknægten (gratisavis) 21.11.2007
- ^ Den regionale opgaveportefølje
- ^ [1] 24. september 2014. Tilgået 25. september 2014.
- ^ kmdvalg.dk
- ^ DI: "Lokalt Erhvervsklima 2013", PDF (side 4-5)
- ^ Danmarks Statistikbank
- ^ Danmarks Statistikbank
