Bosnien-Hercegovina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bosnien og Hercegovina
Bosna i Hercegovina
Босна и Херцеговина
Flag Nationalvåben
MottoIntet
NationalmelodiIntermeco
Hovedstad
(og største by)
Sarajevo
43°51′N 18°22′E / 43.850°N 18.367°Ø / 43.850; 18.367
Officielle sprog Bosnisk, kroatisk, serbisk
Regeringsform Føderal republik
 -  Den Høje Repræsentant Valentin Inzko
 -  Præsidentskab Bakir Izetbegović
Nebojša Radmanović
Željko Komšić
Vjekoslav Bevanda
 -  Premierminister Denis Zvizdić
Uafhængighed
Areal
 -  Total 51.129 km2 (nr. 125)
 -  Vand (%) Ubetydeligt
Indbyggertal
 -  Anslået 2010 4.621.598 (nr. 120)
 -  Tæthed 78,7/km2 (nr. 90)
Valuta Konvertibilna mark - EUR (BAM)
Tidszone CEST (UTC+1)
 -  Sommer (DST) CEST (UTC+1)
Kendings-
bogstaver (bil)
BiH (Bosna i Hercegovina)
Luftfartøjs-
registreringskode
T9
Internetdomæne .ba
Telefonkode +387
Map Bih entities.png

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина), en tidligere republik i Jugoslavien, er et land i Sydøsteuropa, omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har adgang til Adriaterhavet. Grænselandene er Kroatien i vest, Montenegro og Serbien i øst.

Bosnien-Hercegovina er i dag delt i to enheder:

Brčko (BD) i det nordlige Bosnien er en selvstændig administrativ enhed under Bosnien-Hercegovina, og den enhed er hverken del af Føderationen eller RS.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I oldtiden var området en del af Illyrien, siden tilhørte Bosnien skiftevis de slaviske middelalderriger og Østrig-Ungarn. Fra år 9 e.Kr. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne Dalmatia og Pannonien. I 300- og 400-t. blev det invaderet af gotere og kort efter 600 af slavere, som gjorde hele området homogent slavisktalende. I 600–1100-t. forsøgte Ungarn, Serbien, Kroatien og Det Byzantinske Rige at opnå herredømmet over området. Ban Kulin (1163-1204), der regerede fra 1180 til 1204, grundlagde en selvstændig, bosnisk stat, og en unik bosnisk kirke af bogomilsk tilsnit. Hans styre huskes som Bosniens guldalder, og han er en fælles helt i bosniske nationale folkeeventyr. Tvrtko 1. Kotromanić (1338–1391) var en vigtig, indfødt regent af middelalderens Bosnien, der omdannede landet fra et selvstændigt fyrstendømme (banat) til et uafhængigt kongerige. Tvrtko 1. var en stor erobrer, og hans rige udviklede sig til et Storbosnien, som ved hans død i 1391 ud over det nuværende Bosnien omfattede det sydlige Dalmatien samt dele af Montenegro og Serbien.

Fra 1415-1878 under det Osmanniske Rige, der gradvist havde erobret det, blev Bosnien en vigtig del af det osmanniske rige, især pga. dets geografiske placering. Den høje Port tilførte Bosnien en del indvandrere fra andre egne af det Osmanniske rige. I tiden efter den tyrkiske erobring konverterede en stor del af den bosniske befolkning til islam; de fleste af konvertitterne havde tilhørt den bogomilske bosniske kirke. I Bosnien omfattede omvendelsen til islam større procentdele af befolkningen end tilfældet var i andre lande, som osmannerne havde erobret på Balkanhalvøen.

Bosniske muslimer klarede sig godt i det Osmanniske Rige og leverede militære ledere, storvesirer og diplomater til dette. I 1800-tallet var der en del revolter mod det Osmanniske Rige som kulminerede med kort selvstændighed under Husein-kapetan Gradaščević(Dragon of Bosnia).

I 1878 blev Bosnien og Hercegovina i kølvandet på den Russisk-tyrkiske krig underlagt Østrig-Ungarn, selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området som et protektorat. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien og besejrede Bosniakker (muslimer) efter en kortvarig krig. Den tredjedel af befolkningen, som var serbere, modsatte sig den østrig-ungarske magt senere på grund af forbitrelse i Serbien, hvor man havde forestillet sig, at området skulle være serbisk, når tyrkernes herredømme på Balkan endelig brød sammen.

Den serbiske misfornøjelse med østrig-ungarsk dominans var baggrunden for den serbiske student Gavrilo Princips attentat på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, da han var på officielt besøg i Sarajevo i juni 1914. Drabet på den østrig-ungarske tronfølger og hans gravide kone udløste den diplomatiske krise, som førte til udbruddet af 1. Verdenskrig. Verdenskrigen medførte Østrig-Ungarns nederlag og opløsning og til Bosniens forsvinden som administrativ enhed. Provinsgrænserne i det nye sydslaviske kongerige (fra 1929 Jugoslavien) blev trukket på tværs af de gamle grænser. Det nye sydslaviske kongerige kaldte sig indtil 1929 Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, og bosnierne måtte derpå selv finde ud af, om de ville betragte sig som serbere eller kroater.

Bosnien-Hercegovina blev den mest mishandlede del af Jugoslavien under 2. verdenskrig. Det var her, de kommunistisk ledede partisaner under Tito fik opbygget deres magtbasis. I Jajce i Bosnien dannedes den 29.11.1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under Ante Pavelić næsten hele Bosnien-Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i området. Derfor udviklede 2. Verdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig, hvor der både udkæmpedes en befrielseskrig imod den udefrakommende besættelsesmagt og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper. Den kroatiske ustasjabevægelse, den serbiske tjetnikbevægelse, tysk-bosniakkiske SS Divisioner(SS Handschar), og de kommunistiske partisaner ledet af Tito, som vandt til sidst støttet af alle etniske grupper i Bosnien Hercegovina. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af seks nye, jugoslaviske republikker inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold.

Først i 1971 blev betegnelsen muslimani (muslimer) brugt som officiel statistisk kategori. Indtil da måtte bosnierne selv finde ud af, om de ville betragte sig kun som serbere eller kroater. Muslimerne blev nu Bosnien-Hercegovinas største befolkningsgruppe, mens serberne indtog andenpladsen. Den nye etniske kategori spillede dog ingen rolle, så længe det kommunistiske parti styrede Bosnien.

Bosnien var ikke i forgrunden under de politiske og senere militære kampe, som førte til Jugoslaviens reelle opløsning i 1991. Krigen brød ud i forbindelse med EU-landenes anerkendelse af Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat 6.4.1992. Der fandt omfattende etniske udrensninger sted, og hvad, der reelt var en krig mod civilbefolkningen, gav sig også udslag i de værste massakrer i Europa siden 2. Verdenskrig, bl.a. Srebrenica, belejring af Sarajevo. Ved den amerikansk-mæglede Daytonaftale i november 1995 enedes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident om et udadtil forenet Bosnien-Hercegovina, indadtil opdelt i to politisk-administrative enheder.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Bosnien-Hercegovinas geografi Stub
Denne artikel om Bosnien-Hercegovinas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 44°N 18°Ø / 44°N 18°Ø / 44; 18