Spring til indhold

Brædstrup

Brædstrup
Brædstrup-Hallen
Brædstrup-Hallen
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneHorsens Kommune
SognBrædstrup Sogn
Postnr.8740 Brædstrup
Demografi
Brædstrup by3.967[1] (2025)
 - Areal2,8 km²
 - Befolknings­tæthed1305 pr. km²
Kommunen97.921[1] (2025)
 - Areal542,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Højde m.o.h.110 m
Hjemmesidewww.braedstrup.info
Oversigtskort
Brædstrup is located in Denmark Central Denmark Region
Brædstrup
Brædstrup
Brædstrups beliggenhed 55°58′18″N 9°36′41″Ø / 55.97167°N 9.61139°Ø / 55.97167; 9.61139

Brædstrup er en tidligere stationsby mellem Horsens og Silkeborg i Østjylland. Byen har 3.967 indbyggere (2025)[1] indbyggere og hører til Horsens Kommune i Region Midtjylland.

Geografi og lokalsamfund

[redigér | rediger kildetekst]

Brædstrup ligger strategisk placeret mellem de større byer Horsens og Silkeborg, hvilket historisk har givet byen betydning som handelsby og trafikknudepunkt.

Byen tilbyder:

  • Et større udvalg af dagligvarebutikker
  • Flere sportsforeninger og -klubber, herunder:
    • Brædstrup Idrætsforening af 1924 (BIF)
    • Brædstrups Håndbold Klub (BHK)
  • Hotellet Pejsegården i byens sydlige ende, som er byens største arbejdsplads

Kirke og kulturhistorie

[redigér | rediger kildetekst]

Brædstrup Kirke ligger på toppen af Ring Bakke og fungerer som sognekirke i Brædstrup Sogn. Kirken blev indviet 14. december 1941 som afløser for den gamle kirke i Ring, der blev revet ned på grund af forfald.[2]

Tinghuset på Østergade blev opført i 1846 og fungerede indtil 1986 som retsbygning med retslokale, arrest og embedsbolig.[3] Bygningen huser nu galleri for Brædstrup Kunstforening af 1998.[4] Tinghusets tidligere have er omdannet til parken "Dommerhaven".

Tinghuset med Dommerhaven

Tidlig udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

I 1879 blev byen beskrevet som: "Brædstrup med Thingsted for Tyrsting og Vrads Herreders Jurisdiction, Herredsfogedbolig, Districtslægebolig, Apothek, Kro, Valgsted for det tidligere Skanderborg Amts 3die Folkethingskreds, Brevsamlingssted, Bolig for endeel haandværkere og 3 Kjøbmænd."[5]

Omkring århundredeskiftet havde byen udviklet sig betydeligt med ting- og arresthus (ombygget 1883), amtssygehus (opført 1892-93), apotek og privat distriktslægebolig (begge etableret 1856), samt jernbane-, telegraf- og telefonstation.[6]

Befolkningsudvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Som oplandsby oplevede Brædstrup stabil vækst gennem det 20. århundrede:

ÅrIndbyggere
1901522
1911701
19211.064
19301.307
19401.226
19501.583
19601.619
19651.742

I 1930 var erhvervsfordelingen blandt byens 1.307 indbyggere: 130 levede af landbrug, 479 af industri og håndværk, 181 af handel, 108 af transport, 120 af immateriel virksomhed, mens resten var fordelt på husgerning og andre erhverv.[7]

Jernbaneperioden

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1899 til 1968 var Brædstrup station på Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane. Efter jernbanens nedlæggelse blev tracéet omdannet til den regionale cykelsti Naturstien Horsens-Silkeborg.

2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

Under 2. verdenskrig spillede byen en vigtig rolle for engelske våbennedkastninger til Den danske modstandsbevægelse.

Moderne udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Brædstrup var indtil 2007 hovedby i Brædstrup Kommune, men indgår efter Strukturreformen i Horsens Kommune. I dag oplever byen fornyet vækst med nye boligkvarterer og mange tilflyttere.[kilde mangler]

Kendte personer

[redigér | rediger kildetekst]

Politik og medier

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. "Brædstrup Kirke: Om kirken". Arkiveret fra originalen 22. november 2012. Hentet 17. marts 2013.
  3. Infotavle i haven
  4. "Brædstrup Kunstforening". Hentet 20. juni 2025.
  5. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 141
  6. J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 223
  7. Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 145

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]