Brændevin

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Juleakvavit, 2005

Brændevin er destilleret vin dvs. gæret druemost. Det kaldes også brandy.

Imod alle regler kaldes akvavit eller snaps brændevin. De er alkoholiske drikke, som fremstilles i de nordiske lande af andet end vin.

Produktion

Produktet er destilleret af kartofler eller korn krydret med forskellige urter. Drikken, som fremkommer ved destillationen, fortyndes med vand og ender i de fleste tilfælde på omkring 40% alkohol.

Akvavit

For at noget må kaldes akvavit eller aquavit skal følgende regler overholdes:

• Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.
• Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.
• Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer, men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af kommen (Carum carvi L.) og/eller dildfrø (Anethum graveolens L.), og tilsætning af essensolier er forbudt.
• Bitterstoffer må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofindholdet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.

Etymologi

Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.

Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky og det irske/amerikanske whiskey.

Den tidligst kendte danske reference til akvavit stammer fra 1531 i et brev fra lensmanden på Bergenhus Eske Bille til Olav Engelbretsson, den sidste ærkebiskop i Norge. Med brevet fulgte en pakke

	Aqua Vite som kan virke helbredende over for alle mulige sygdomme som haves, både indvendig og udvendig.

Ifølge lov af 29. marts 1969 er en af betingelserne for, at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, at den ikke under nogen form benævnes brændevin.

Mange danskere drikker snapsen iskold, men det reducerer smagen. Andre foretrækker den kælderkold eller ved stuetemperatur.

Brændevinsmærker

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Norden

Danmark

• Blå Aalborg
• Bornholmer Akvavit
• Brøndums
• Brøndum Kummenaquavit
• Brøndums Snaps Klar
• Harald Jensen Akvavit
• Honningsyp hønnusyp
• Rød Aalborg
• Skagens Snaps
• Aalborg Dild
• Aalborg Export
• Aalborg Extra
• Aalborg Gylden Høker
• Aalborg Havstryger
• Aalborg Jubilæum
• Aalborg Jule
• Aalborg Klar Høker
• Aalborg Krone
• Aalborg Porse
• Aalborg Stjerne
• Aalborg Taffel Akvavit – Rød Aalborg
• Emma Brøndum

Finland

• Koskenkorva Viina

Færøerne

• Lívsins vatn

Island

• Brennivín – kaldet Svarti Dauði.
• Brennivín Jólasnafs – Islandsk julesnaps.
• Geyser Akvavit.

Norge

• Drammens Aquavit
• Gammel Porsgrund
• God Gamal Smaladram
• Hammer Gylden Aquavit
• Gilde Taffel
• Gilde Non Plus Ultra
• Linie Aquavit
• Lysholm nr. 1
• Lysholm Linie
• Lysholm Trondhjems Aquavit
• Løiten Export
• Løiten Aquavit
• Løiten Linie Aquavit
• Løitens Sommer Aquavit
• Morsa Aquavit
• Norsk Lutefisk Akevitt
• Oplandske Gammel
• Oplandske Gammel Reserve
• Simers Taffel Aquavit
• Simers Oslo Akevitt
• Skipper Worse

Sverige

• Brännvin Special
• Bäska Droppar
• Gammal Norrlands Akvavit
• Hallands Fläder
• Herrgårds Aqavit
• Hjärtansfröjd
• Läckö Slottsaquavit
• Nyköpings Brännvin
• O.P. Anderson
• Porsbrännvin
• Rånäs Brännvin
• Skåne Akvavit
• Stockholm Aquavit
• Svart Vinbärs Brännvin
• Tällbergs Festbrännvin
• Årsta Brännvin
• Ödåkra Taffelaqvavit
• Östgöta Sädes Brännvin
• Överste Brännvin

Europa

Tyskland

• Bommerlunder
• Malteserkreuz Aquavit