Brændevin

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.

Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Juleakvavit, 2005

Brændevin er destilleret vin dvs. gæret druemost. Det kaldes også brandy.

Imod alle regler kaldes akvavit eller snaps brændevin. De er alkoholiske drikke, som fremstilles i de nordiske lande af andet end vin.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Produktet er destilleret af kartofler eller korn krydret med forskellige urter. Drikken, som fremkommer ved destillationen, fortyndes med vand og ender i de fleste tilfælde på omkring 40% alkohol.

Mange danskere drikker snapsen iskold, men det reducerer smagen. Andre foretrækker den kælderkold eller ved stuetemperatur.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.

Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky og det irske/amerikanske whiskey.

Den tidligst kendte danske reference til akvavit stammer fra 1531 i et brev fra lensmanden på Bergenhus Eske Bille til Olav Engelbretsson, den sidste ærkebiskop i Norge. Med brevet fulgte en pakke

	Aqua Vite som kan virke helbredende over for alle mulige sygdomme som haves, både indvendig og udvendig.

Ifølge lov af 29. marts 1969 er en af betingelserne for, at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, at den ikke under nogen form benævnes brændevin.

Ofte bruges ordene: snaps og akvavit i flæng. Det er delvis korrekt, men skal man være 100% korrekt, så er akvavit betegnelsen for en bestemt type snaps. En Blaa Aalborg og Brøndums Klar er slet ikke akvavit; det er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat. Der er andre krav: Akvavit eller aquavit skal have et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %. og at akvavitten ikke må smage bittert af fusel^{[kilde mangler]}.