Brændevin

Juleakvavit, 2005

Brændevin, også kaldet akvavit eller snaps er den alkoholiske drik, som er fremstillet i de nordiske lande.

Indholdsfortegnelse

1 Produktion
2 Etymologi
3 Brændevinsmærker
- 3.1 Norden
- 3.2 Europa
  - 3.2.1 Tyskland

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Produktet er destilleret af kartofler eller korn og bliver krydret med forskellige urter. Brændevinen, som fremkommer ved destillationen, fortyndes med vand og ender i de fleste tilfælde på omkring 40% alkohol.

Mange danskere foretrækker at drikke brændevinen iskold, men det reducerer smagen. Andre foretrækker den kælderkold eller ved stuetemperatur.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.

Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky.

Den tidligst kendte danske reference til akvavit stammer fra 1531 i et brev fra den danske lensmand på Bergenhus Eske Bille til Olav Engelbretsson, den sidste ærkebiskop i Norge. Med brevet fulgte en pakke som med vand:

	Aqua Vite som kan virke helbredende over for alle mulige sygdomme som haves, både indvendig og udvendig.

Ifølge lov af 29. marts 1969 er en af betingelserne for, at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, at den ikke under nogen form benævnes brændevin.^{[Kilde mangler]}

Ofte bruges ordene: snaps, brændevin og akvavit i flæng. Det er i et vist omfang også korrekt, men skal man være 100% korrekt, så er akvavit faktisk betegnelsen for en bestemt type snaps. Eksempelvis er en Blaa Aalborg og Brøndums Klar slet ikke en akvavit; Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte eller krydderidestillat. Der er en masse andre definitioner som fx, at Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %. og at akvavitten ikke må smage bittert^{[Kilde mangler]}.