Brændevin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Juleakvavit, 2005

Brændevin er destilleret vin dvs. gæret druemost. Det kaldes også brandy.

Imod alle regler kaldes akvavit eller snaps brændevin. De er alkoholiske drikke, som fremstilles i de nordiske lande af andet end vin.

Produktion[redigér | rediger kildetekst]

Produktet er destilleret af kartofler eller korn krydret med forskellige urter. Drikken, som fremkommer ved destillationen, fortyndes med vand og ender i de fleste tilfælde på omkring 40% alkohol.

Akvavit[redigér | rediger kildetekst]

For at noget må kaldes akvavit eller aquavit skal følgende regler overholdes:[1]

  • Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.
  • Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.
  • Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer[2], men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af kommen (Carum carvi L.) og/eller dildfrø (Anethum graveolens L.), og tilsætning af essensolier er forbudt.
  • Bitterstoffer må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofindholdet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.

Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky og det irske/amerikanske whiskey.

Den tidligst kendte danske reference til akvavit stammer fra 1531 i et brev fra lensmandenBergenhus Eske Bille til Olav Engelbretsson, den sidste ærkebiskop i Norge. Med brevet fulgte en pakke

Citat Aqua Vite som kan virke helbredende over for alle mulige sygdomme som haves, både indvendig og udvendig. Citat

Ifølge lov af 29. marts 1969 er en af betingelserne for, at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, at den ikke under nogen form benævnes brændevin.

Mange danskere drikker snapsen iskold, men det reducerer smagen. Andre foretrækker den kælderkold eller ved stuetemperatur.

Brændevinsmærker[redigér | rediger kildetekst]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Norden[redigér | rediger kildetekst]

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Finland[redigér | rediger kildetekst]

Færøerne[redigér | rediger kildetekst]

Island[redigér | rediger kildetekst]

Norge[redigér | rediger kildetekst]

Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Europa[redigér | rediger kildetekst]

Tyskland[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Den Europæiske Unions Tidende (2008-01-15). "EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 110/2008". Hentet 2020-07-07.
  2. ^ Som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv