Broadsword-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broadsword-klassen
HMS Beaver (F93) i Malaga, Spanien
HMS Beaver (F93) i Malaga, Spanien
Klasseoversigt
Type Fregat
Tidligere bruger(e) Naval Ensign of the United Kingdom.svg Royal Navy
Bruger(e) Flag of Brazil.svg Brasiliens flåde
Flag of Chile.svg Chiles flåde
Flag of Romania.svg Rumæniens flåde
Værft Swan Hunter og Yarrow
Byggede enheder 14
Pris Ca. 1,88 milliarder £ for hele klassen (1984 priser)
Operative enheder 7
Udgåede enheder 7
Tekniske data
Deplacement Batch 1: 5.104 tons
Batch 2: 5.568 tons
Batch 3: 6,148 tons
Længde Batch 1: 131,20 meter
Batch 2: 146,50 meter
Batch 3: 148,10 meter
Bredde 14,80 meter
Dybgang Batch 1: 6,10 meter
Batch 2+3: 6,40 meter
Fremdrift Batch 1+2: 2× Rolls Royce Olympus TM3B high-speed gasturbiner (54.000 Hk)
2× Rolls-Royce Tyne RM1C forlægningsgasturbiner (9.700 Hk)
Batch 3: 2× Rolls Royce Spey SM1A gasturbines (37.540 Hk)
2× Rolls-Royce Tyne RM3C forlægningsgasturbiner (9.700 Hk)
Fart 30 knob
Rækkevidde 9.000 sømil (ved 15 knob)
Besætning Batch 1: 222
Batch 2: 273
Batch 3: 250
Sensorpakke Batch 3:
1× Marconi Type 967/968 luftvarslingsradar
1× Type 1007 navigationsradar
2× Marconi Type 911 ildledelsesradar
1× Ferranti/Thomson Sintra Type 2050 sonar
1× Racal UAT ESM-system
1× CoBLU ESM-udstyr
Batch I+II var udstyret med TASS i stedet for Type 2050 sonaren.
Soft kill-udstyr 4× Sea Gnat missilvildledningssystem
Type 2170 torpedovildledningssystemsystem
Artilleri 1× Vickers 114 mm kanon
1× Goalkeeper CIWS
2× 20 mm GAM-BO1 maskinkanoner
Missiler Batch 3:
RGM-84 Harpoon
72× Sea Wolf SAM
Torpedoer 2× tredobbelt torpedorør til i alt 36 torpedoer
FlyWestland Lynx
Flyfaciliteter Helikopterdæk samt hangar
Mindre både om bordRHIB

Broadsword-klassen (også omtalt som Type 22) er en fregattype bygget til Royal Navy. I alt blev der bygget 14 skibe, fordelt på tre serier (batches). Batch 3 er de eneste skibe stadig i brug i Royal Navy og forventes at udgå i løbet af foråret 2011[1][2] Syv batch 1 og 2 skibe er tidligere blevet solgt til Brasilien, Rumænien og Chile, to er blevet benyttet som skydemål og den sidste er blevet skrottet.

Design[redigér | redigér wikikode]

Type 22 blev designet som en primær ASW-enhed. Siden hen har udviklingen forbedret deres luftforsvars- og overfladekrigsførelsesevner, således at de nu kan bestride alle krigsførelser. Klassen blev bygget i tre serier; Broadsword, Boxer og Cornwall, dog bliver de skibskendingsmæssigt betragtet som en klasse, Broadsword-klassen.

De fire enheder i den første serie (som inkluderer to skibe der tjente under Falklandskrigen) blev alle solgt til Brasilien i midten af 1990'erne. Rumænien købte og moderniserede to Batch 2 skibe, det samme gjorde Chile.

Skibene har udvidede stabsfaciliteter, hvilket betyder de er i stand til at styre en task group under øvelser eller mindre operationer.[3][4]

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Type 22 var tænkt som en opfølgning på Type 12 fregatterne samt Leander-klassen på et tidspunkt hvor Royal Navy trak en klar linje mellem antiubådsenheder (fregatter) og luftforsvarsenheder (destroyere). Type 22 begyndte som en primær ASW-enhed, men udviklede sig senere til en multirollefregat efterhånden som grænserne mellem antiubådsfregatter og luftforsvarsdestroyere langsomt blev løsere.

Broadsword-klassens egenskaber stammer tilbage fra en rapport fra flådestaben omhandlende flådens behov ud fra de politiske ønsker i 1967. Efter hangarskibsprogrammet blev skrinlagt ændrede Royal Navy sine behov ud fra de nye præmisser, hvilket resulterede i fem nye skibsklasser:

Af ovenstående, havde luftforsvarsdestroyerne den højeste prioritet, da det var vigtigt at få et skib der kunne beskytte flåden mod lufttruslen, nu hvor hangarskibet blev annulleret.

Visuelt er der ikke åbenlyse ligheder mellem Type 12 og Type 22, dog er det efter sigende ligheder mellem skrogene under vandlinien. På grund af arbejdspresset på Admiralitetets designdepartement indkøbtes et privat design (Type 21) tænkt som et midlertidigt hulstopning mens Broadsword-designet var under udvikling. Designprocessen der allerede var hæmmet af den samtidige udvikling af Type 42-destroyerne og bygningen af Type-21 skibene, blev yderligere hæmmet da man begyndte at undersøge muligheden for at bygge en fælles platform med den hollandske flåde. Den første enhed af Broadsword-klassen blev bestilt i 1972 hos Yarrow værftet; Yarrow stod for meget af ufuldstændige design, mens det overordnede ansvar lå hos skibsdepardementet i Bath.

Skibenes fremdrivning er en kombination af Olympus og Tyne gasturbiner i en COGOG (COmbined Gas turbine Or Gas turbine) system. Maskineriet blev i den første serie placeret så langt agterude som muligt for således at kunne minimere aksellængden. Efterfølgende blev behovet for en større hangar samt et større helikopterdæk prioriteret højere og man måtte derfor ændre lidt i opbygningen af maskinrummet.

Våbenpakken var prioriteret af skibets primære rolle som ASW-enhed med et tillempet behov for våben mod lufttruslen og overfladetruslen. Hovedbevæbningen er skibets Westland Lynx helikopter og skibets to tredobbelte torpedoapparater sammenholdt med 2087 TASS, som er en nøglesensor i ubådsbekæmpelsen. Luftforsvaret udgøres af to seksdobbelte Sea Wolf affyringssystemer. Exocet-missiler blev installeret for således at have mulighed for at engagere overflademål. Broadsword-designet var unik på den måde at man ikke havde installeret en kanon, Selvom enkelte af Leander-klassen fik fjernet deres kanon under opdateringer var HMS Broadsword (F88) den første enhed der blev designet helt uden muligheden for at installere en kanon. Dette blev ændret i Batch 3.

Bestillingen af Broadsword-klassen var langsom, hvilket til dels var på grund af de relativt høje produktionsomkostninger. Prisen per enhed ved de sidste af Type 12 var på omkring 10 millioner pund, type 21 omkring 20 millioner £ og det var forventet at prisen på en Type 22 ville ende på omkring 30 millioner pund. Da det første skib, HMS Broadsword (F88) hejste kommando i 1979 havde inflationen fået prisen til at sige til 68 millioner pund, hvilket var meget højere end den samtidige Type 42-destroyer HMS Glasgow (D88) der også hejste kommando samme år og kostede 40 millioner pund.

Efter de første fire (Batch 1) skibe blev skroglængden forøget og en anden tydelig ændring var den ændrede stævn der normalt forbindes med et bovmonteret sonarsystem, selvom ingen af skibene i batch 2 var udstyret med sådant et system.

HMS London

Batch 2 ville måske havde været de sidste skibe i klassen, havde det ikke været for Falklandskrigen i 1982 hvor to af skibene (Broadsword og Brilliant) i klassen gjorde sig positivt bemærket. Erstatningerne for skibene der blev tabt under konfrontationen med Argentina var alle af Broadsword-klassen.

Batch 3[redigér | redigér wikikode]

De sidste fire skibe i klassen (Cornwall, Cumberland, Campbeltown og Chatham) var et ganske forbedret design i forhold til de oprindelige skibe i klassen. De erfaringer man havde gjort sig under Falklandskrigen gjorde at man havde ændret våbenpakken til at kunne deltage i alle krigsførelser. Skibene blev udstyret med en 114 mm Vickers kanon for således at kunne deltage i kystbombardementer. Klassens fire Exocet-missiler blev erstattet af det dobbelte antal af det overlegne Harpoon-missil samt en Goalkeeper CIWS.

Type 22 Batch 3 var de største fregatter nogensinde bygget til Royal Navy, efterfølgeren Type 23 var størrelsesmæssigt noget mindre. På dette grundlag var det som oftest Broadsword-klassen der medbragte en stab når man ikke kunne undvære et større skib som eksempelvis et hangarskib.

Falklandskrigen[redigér | redigér wikikode]

Broadsword-klassen var de eneste skibe udstyret med Sea Wolf-missiler i Falklandskrigen i 1982. Sea Wolf var designet til at ramme lavtflyvende fly og sømålsmissiler. Royal Navys andre missiler, Sea Dart og Sea Slug, var mindre egnede mod disse mål. Argentina havde selv Sea Dart og kendte dets begrænsninger. De argentinske jagerbombere angreb derfor i lav højde. Briterne havde F88 Broadsword og F90 Brilliant med, og de nedskød fire argentinske fly. Royal Navy havde ingen 'rigtige' hangarskibe i 1982, så man kunne ikke opnå luftherredømmet over øerne. Kontreadmiral Woodward forsøgte at lade en type 42-destroyer og en type 22-fregat arbejde sammen (kaldet 42/22-kombination). Destroyerens Sea Dart-missiler skulle tvinge angriberne ned i lav højde, hvor fregattens Sea Wolf-missiler var effektive. Destroyerens 4,5-tommers kanon skulle bombardere argentinske stillinger på øerne for at fremprovokere et luftangreb. Efterhånden skulle Argentina miste fly nok til at briterne kunne opnå lokalt luftherredømme. Argentinerne sparede på flyene til briterne gik i land, så det gik ikke efter planen.

Nomenklatur[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt var det tænkt at alle skibene i Broadsword-klassen skulle begynde med 'B' (Broadsword, osv), efter 'A' navnene blev benyttet til Type 21 (Amazon, osv). Dette blev ændret da man under konstruktionen af to skibe ændrede navnene på to af skibene for at ære de to destroyere der gik tabt under falklandskrigen, ved at benytte deres navne (Sheffield og Coventry), et tredje skib London, ændrede også navn, dog ikke af af helt de samme årsager. Den alfabetiske navngivning blev genoptaget med Batch 3 (Cornwall, osv) før den igen blev midlertidig droppet i forbindelse med Duke-klassen der er navngivet efter hertugdømmer. Med Royal Navy's nyeste destroyer-klasse (Daring-klassen) har man genoptaget traditionen for navngivningen af skibe, og her benytter man destroyernavne fra 1930'erne og 1950'erne.

De fire navne brugt i Batch 3 var et interessant sammenfald: To, Cornwall og Cumberland, benyttede gamle County-klasse navne benyttet af skibs-klasser benyttet i henholdsvis første og anden verdenskrig. De andre to skibe, Chatham og Campbeltown, benyttede bynavne. Chatham havde ikke været brugt siden Town-klassen, en let krydser fra 1910 og blev valgt som en sidste ære til byen Medwey, hvor orlogsværftet Chatham Dockyards lukkede i 1984 efter 414 år. Campbeltown var navnet på en amerikansk destroyer der blev overført til Royal Navy under 2. verdenskrig og vandt stor hæder for sin rolle under Operation Chariot (angrebet på St. Nazaire).

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
Batch 1
F88 Broadsword 7. februar 1975 12. maj 1976 4. maj 1979 Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F46 Greenhalg GUUS
F89 Battleaxe 4. februar 1976 18. maj 1977 28. marts 1980 Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F49 Rademaker GVEX
F90 Brilliant 25. marts 1977 15. december 1978 15. maj 1981 Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F47 Dodsworth GVOJ
F91 Brazen 18. august 1978 4. marts 1980 2. juli 1982 Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F48 Bosísio GZIT
Batch 2
F92 Boxer 1. november 1979 17. juni 1981 22. december 1983 Udgået 4. august 1999, sunket som skydemål i 2004 GBBK
F93 Beaver 20. juni 1980 8. maj 1982 13. december 1984 Udgået 1. maj 1999, efterfølgende skrottet GBBL
F94 Brave 24. maj 1982 19. november 1983 4. juli 1986 Udgået 23. marts 1999, sunket som skydemål i 2004 GCBK
F95 London (ex-Bloodhound) 7. februar 1983 27. oktober 1984 5. juni 1987 Solgt til Rumænien den 14. januar 2003 som F222 Regina Maria GDBV
F96 Sheffield (ex-Bruiser) 29. marts 1984 26. marts 1986 26. juli 1988 Mrs Susan Stanley Solgt til Chile i april 2003 som FF-19 Almirante Williams GDKF
F98 Coventry (ex-Boadicia) 29. marts 1984 8. april 1986 14. oktober 1988 Solgt til Rumænien den 14. januar 2003 som F221 Regele Ferdinand GDKG
Batch 3
F99 Cornwall 19. september 1983 14. oktober 1985 23. april 1988 Hertuginden af Cornwall Udgået 30. juni 2011 GDLU
F85 Cumberland 12. oktober 1984 21. juni 1986 10. juni 1989 Udgået 23. juni 2011 GAAP
F86 Campbeltown 4. december 1985 7. oktober 1987 27. maj 1989 Udgået 7. april 2011 GABK
F87 Chatham 12. maj 1986 20. januar 1988 4. maj 1990 Lady Oswald Udgået 9. februar 2011 GABL

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "HMS Cumberland faces scrap heap". News & Star. 17. december 2010. Hentet 25. april 2011. 
  2. ^ "Defence Policy and Business | Changes to Royal Navy's surface fleet announced". Defence News. Ministry of Defence. 20. februar 2007. Hentet 25. april 2011. 
  3. ^ Frigate with formidable firepower, BBC News
  4. ^ Hansard 17 Mar 2011, Column 511W
  • Jane's Fighting Ships 2008 (digital version)