Brontosaurus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Brontosaurus
Holotype-eksemplar af B. excelsus (YPM 1980), Peabody Museum of Natural History på Yale University.
Holotype-eksemplar af B. excelsus (YPM 1980), Peabody Museum of Natural HistoryYale University.
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eucaryota (Eukaryoter)
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Overorden †Dinosauria (Dinosaurer)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
FamilieDiplodocidae
Slægt †Brontosaurus
Hjælp til læsning af taksobokse

Brontosaurus (fra oldgræsk βροντή, brontē = torden + σαῦρος, sauros = firben eller øgle) er en slægt af firbenede sauropod-dinosaurer. Brontosaurus havde en lang tynd hals og og et lille hoved, og den var tilpasset som planteæder med et stort, tungt torso og en pisk-agtig hale. Forskellige arter levede i slutningen af den sene juratid i Morrisonformationen i det store landområde Laurentia i det nuværende Nordamerika. De uddøde mod slutningen af juratiden.[1] Voksne Brontosaurus-individer har haft en estimeret vægt på 15 tons og en længde på op imod 22 meter.

Som arketypen for sauropoder er Brontosaurus en af de bedst kendte dinosaurer, og den har været brugt i adskillige film, reklamer, på frimærker og mange andre medier.

Tre arter[redigér | redigér wikikode]

Selvom typearten Brontosaurus excelsus længe var blevet antaget at være i nær familie med arterne i slægten Apatosaurus,[2] så peger ny forskning på, at Brontosaurus er sin egen slægt adskilt fra Apatosaurus med tre arter: B. excelsus, B. yahnahpin og B. parvus.[3]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Sammenligning af tre eksemplarer og et menneske: Oklahoma-eksemplaret Apatosaurus ajax (orange), A. louisae (rød) og Brontosaurus parvus (grøn).

Brontosaurus var et stort langhalset firbenet dyr med en lang spids hale og forben der var en smule kortere end bagbenene. Den største art, B. excelsus, vejede op mod 15 tons, og den har målt op mod 22 m fra snude til halespids.[4]

Der er ikke fundet noget kranium fra Brontosaurus, men det har sandsynligvis lignet kraniet på den nært beslægtede Apatosaurus. Ligesom hos andre sauropoder har ryghvirvlerne været dybt tvedelte, idet de har haft parrede torntappe, hvilket har resulteret i en bred dyb hals.[5] Opbygningen af rygsøjlen har været som følger: 15 nakkehvirvler, 10 brysthvirvler, 5 bækkenhvirvler og 82 halehvirvler. Antallet af halehvirvler har varieret, selv indenfor den samme art. Nakkehvirvlerne var tykkere end for andre diplodocider, selvom de ikke var lige så tykke som dem på voksne individer af Apatosaurus. Brystets ribben var ikke sammenvoksede eller tæt bundet til deres ryghvirvler, men var i stedet løst forbundet.[6] Der var ti brystribben på hver side af kroppen.[2] Den store hals var fyldt af et omfattende system af vægtbesparende lufthuller. Brontosaurus havde høje pigge på ryghvirvlerne, ligesom den nært beslægtede Apatosaurus, hvilket har udgjort mere end halvdelen af højden på de individuelle knogler. Formen på halen var usædvanlig blandt de øvrigt diplodocider, idet den var relativt slank, fordi højden på halehvirvlerne hurtigt blev mindre, jo længere væk fra hoften de var placeret. Brontosaurus havde også lange ribben sammenlignet med andre diplodocider, hvilket gav den et udsædvanligt bredt brystparti.[7] Som andre diplodocider havde den sidste del af halen på Brontosaurus en piskelignende struktur.[6]

Tegning af B. excelsus.

Lemmernes knogler var også meget robuste.[7] Armknoglerne var tykke, og humerus (overarmsknoglen) minder om den hos Camarasaurus, og dem hos B. excelsus er næsten identiske med dem hos Apatosaurus ajax. Charles Gilmore bemærkede i 1936 at tidligere rekonstruktioner fejlagtigt indikerede at spolebenet og ulna (albuebenet) krydsede, når de i virkeligheden har været parallelle.[6] Brontosaurus havde en enkelt stor klo på hvert forben og de første tre tæer på hver fod havde kløer.[8] Selv i 1936 var det anerkendt at ingen af sauropoderne havde mere end én håndklo, og denne ene klo er nu accepteret som det maksimale antal for hele gruppen.[6][9] Hver side af hoften omfatter et robust hofteben (ilium) og sammenvoksede skamben (pubis) og sædeben (ischium). Skinneben og lægben var meget anderledes end de slanke knogler hos Diplodocus, men næsten identiske med dem hos Camarasaurus. Lægbenet var længere end skinnebenet selvom det også var slankere.[6]

Klassificering[redigér | redigér wikikode]

Kladogrammet for Diplodocidae efter Tschopp, Mateus, og Benson (2015):[3]

 Diplodocidae 

Amphicoelias altus




 Apatosaurinae 

Unavngivne arter





Apatosaurus ajax



Apatosaurus louisae





Brontosaurus excelsus




Brontosaurus yahnahpin



Brontosaurus parvus







 Diplodocinae 

Unavngivne arter




Tornieria africana





Supersaurus lourinhanensis



Supersaurus vivianae





Leinkupal laticauda




Galeamopus hayi





Diplodocus carnegii



Diplodocus hallorum





Kaatedocus siberi



Barosaurus lentus











Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Foster, J. (2007). Jurassic West: The Dinosaurs of the Morrison Formation and Their World. Indiana University Press. 389pp.
  2. ^ a b Riggs, E. S. (August 1903). "Structure and Relationships of Opisthocoelian Dinosaurs. Part I, Apatosaurus Marsh" (PDF). Publications of the Field Columbian Museum Geographical Series. 2 (4): 165–196. OCLC 494478078. 
  3. ^ a b Tschopp, E.; Mateus, O. V.; Benson, R. B. J. (2015). "A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda)". PeerJ. 3: e857. PMC 4393826free to read. PMID 25870766. doi:10.7717/peerj.857. open access-publikation - kan frit læses
  4. ^ Paul, Gregory S. (2010). Princeton Field Guide to Dinosaurs. Princeton University Press. ISBN 978-0-691-13720-9. 
  5. ^ Fastovsky, D. E.; Weishampel, D. B. (2009). Dinosaurs: A Concise Natural History. Cambridge University Press. s. 165–200. ISBN 978-0-521-88996-4. 
  6. ^ a b c d e Gilmore, C. W. (February 1936). "Osteology of Apatosaurus, with special references to specimens in the Carnegie Museum". Memoirs of the Carnegie Museum. 11 (4): 1–136. OCLC 16777126. 
  7. ^ a b Lovelace, D. M.; Hartman, S. A.; Wahl, W. R. (2007). "Morphology of a specimen of Supersaurus (Dinosauria, Sauropoda) from the Morrison Formation of Wyoming, and a re-evaluation of diplodocid phylogeny". Arquivos do Museu Nacional. 65 (4): 527–544. ISSN 0365-4508. 
  8. ^ Martin, A. J. (2006). Introduction to the Study of Dinosaurs (Second ed.). Blackwell Publishing. s. 560. ASIN 1405134135. ISBN 1-4051-3413-5. 
  9. ^ Upchurch, P. (1994). "Manus claw function in sauropod dinosaurs" (PDF). Gaia. 10: 161–171. ISSN 0871-5424. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]