Brud og kontinuitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Industrialiseringen er sammen med landbrugsrevolutionen (dvs. overgangen fra jæger-samlerkulturen til landbrugssamfund) blevet betegnet som et af de ubetinget mest afgørende historiske brud i menneskets historie, da effektiviseringen af landbruget samt maskinel produktion på fabrikker bevirker, at menneskets liv permanent ændres. Ovenfor: Industribygninger i England ca. 1888.

Brud og kontinutet er et almindeligt brugt begrebspar i historiefaget, som bruges til at diskutere i hvilket omfang, en historisk udvikling eller begivenhed repræsenterer en forandring (brud) eller om, at tingene forbliver uændrede i større eller mindre grad (kontinuitet). Fx kan det diskuteres i hvilken grad, at begivenhederne i 1848-1849 omkring enevældens afskaffelse og den første grundlovs udarbejdelse er udtryk for et radikalt brud i Danmarkshistorien eller om der i højere grad er tale om kontinuitet.[1] Begrebsparret er vigtigt i forhold til at skabe og vurdere periodiseringer, da der skal være tale om en form for afgørende brud - ud fra et bestemt kriterium - i historiens gang, før man kan sige, at der på et givent tidspunkt starter en ny periode; fx den danske middelalder (1050-1536)[2] eller den kolde krig (1947-1991). Derfor er parret også vigtigt i forhold til forståelse af historisk kronologi og begrebet optræder både i bekendtgørelsen for historiefaget i på det almene gymnasium[3] og i lærervejledning for historiefaget på HF.[4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Knudsen, Tim (4. juni 1999). Mellem nationen og Grundloven. Information. 
  2. ^ Grunden til at man ofte siger, at den danske middelalder slutter i 1536, er fordi, at det er året for reformationen i Danmark, hvilket gør, at kirkens rolle i samfundet ændres på afgørende vis.
  3. ^ Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen, 1. august 2013.
  4. ^ Lærervejledning for Historie på HF