Brud og kontinuitet
Brud og kontinutet er et almindeligt brugt begrebspar i historiefaget, som bruges til at diskutere i hvilket omfang, en historisk udvikling eller begivenhed repræsenterer en forandring (brud) eller om, at tingene forbliver uændrede i større eller mindre grad (kontinuitet). I historiefaget og samfundsvidenskaben er spørgsmålet om brud og kontinuitet at betragte som et klassisk spørgsmål i udforskningen af fortidige forandringer.[1] Fx kan det diskuteres i hvilken grad, at begivenhederne i 1848-1849 omkring enevældens afskaffelse og den første grundlovs udarbejdelse er udtryk for et radikalt brud i Danmarkshistorien eller om der i højere grad er tale om kontinuitet.[2] Begrebsparret er vigtigt i forhold til at skabe og vurdere periodiseringer, da der skal være tale om en form for afgørende brud - ud fra et bestemt kriterium - i historiens gang, før man kan sige, at der på et givent tidspunkt starter en ny periode; fx den danske middelalder (1050-1536)[3] eller den kolde krig (1947-1991). Derfor er parret også vigtigt i forhold til forståelse af historisk kronologi og begrebet optræder både i bekendtgørelsen for historiefaget på det almene gymnasium[4] og i lærervejledning for historiefaget på HF.[5]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen "Præsentation: Dansk velfærdshistorie." Historisk Tidsskrift, bind 110, hæfte 1, s. 217.
- ^ Knudsen, Tim (4. juni 1999). "Mellem nationen og Grundloven". Information.
- ^ Grunden til at man ofte siger, at den danske middelalder slutter i 1536, er fordi, at det er året for reformationen i Danmark, hvilket gør, at kirkens rolle i samfundet ændres på afgørende vis.
- ^ Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen, 1. august 2013.
- ^ "Lærervejledning for Historie på HF". Arkiveret fra originalen 28. juli 2016. Hentet 10. oktober 2016.