Bruger:Allano/fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fodbold
Football iu 1996.jpg
Den røde spiller er kommet forbi forsvaret (hvide), og forsøger et skud på mål fra kanten af straffesparkfeltet.
Højeste organisation FIFA
Først spillet Midten af 19. århundrede i England
Særlige kendetegn
Kontaktsport Ja
Spillere 22 af gangen fordelt på to hold
Begge køn sammen? Nej
Type Holdsport, boldsport
Udstyr Fodbold
Olympisk sport 1900

Fodbold er en holdsport spillet af to hold med 11 spillere på hvert, som bruger en kugleformet bold. Spillet betragtes som den største sport i verden.[1][2][3] Spillet spilles på en rektangulær bane af græs eller kunstgræs. Meningen med spillet er at score ved at få bolden ind i modstanderens mål. Normalt er målmænd de eneste, der må røre bolden med hænderne eller armene for at løfte bolden. Resten af holdet bruger normalt deres fødder til at sparke bolden, nogle gange med deres torso eller hoved for at få fat i bolden i luften. Holdet, der har scoret flest mål ved kampens afslutning, vinder. Hvis stillingen er lige ved spillets afslutning, er spillet uafgjort eller det bliver forlænget og/eller en straffesparkskonkurrence lægges til, afhængig af konkurrencens formål.

Det moderne spil blev opfundet i England efter dannelsen af The Football Association, hvis regler fra 1863 sikrede måden, som fodbold spilles på i dag. Fodbold styres internationalt af FIFA. Den største fodboldkonkurrence i fodbold er VM i fodbold, der holdes hvert fjerde år.[4]

Spillemåde[redigér | redigér wikikode]

En målmand, der redder en nærværende bold inde i straffeområdet

Fodbold spilles efter en række regler kendt som fodboldlove. Spillet spilles med en bold, kendt som fodbolden. To hold bestående af 11 spillere kæmper hver især efter at få bolden ind i modstanderens mål (mellem stolperne og under overliggeren) og dermed et mål. Holdet, som har scoret flest mål ved spillets afslutning, vinder. Hvis begge hold har scoret lige mange mål er det uafgjort. Hvert hold ledes af en anfører.

Den vigtigste regel er at spillere (bortset fra målmanden) ikke bevidst må røre bolden med hænderne eller armene i løbet af spillet[5] (dog bruger de hænderne ved et indkast). Selv om spillerne normalt bruger fødderne til at bevæge bolden, må man bruge alle kropsdele udover hænder og arme.[6]

I et typisk spil prøver spillere at score ved egen kontrol over bolden ved f.eks. at drible, aflevere bolden til en holdkammerat og skyde skud mod målet, som bevogtes af modstanderens målmand. Modstanderens spillere vil tage bolden tilbage ved at forhindre en aflevering eller tackle modstanderen med bolden, dog er fysisk kontakt mellem modstanderen begrænset.[7] Fodbold er generelt et simpelt spil og stopper kun, når bolden ryger ud af banen eller når dommeren stopper spillet. Efter et stop går spillet i gang igen - genoptagelsen foregår specifikt.[8]

En målmand springer for at forhindre bolden i at ryge i mål

Ved professionelt spil scores der kun få mål i en kamp. F.eks. ved Premier League 2005-06 blev der lavet 2,48 mål pr. kamp.[9] Fodboldloven klargører ikke nogen spillers position udover målmanden,[10] men nogle fodboldpostioner har udviklet sig. Stort er dette tre kategorier: angribere, hvis vigtigste opgave er et score mål, forsvarere, som forhindrer modstanderne i at score og midtbanespillere som går imod modstanderne og afleverer bolden til angriberne på deres hold. Spillere i disse positioner kaldes markspillere, for at skille dem ud fra den enkelte målmand. Disse positioner er også inddelt, når det kommer til det bestemte areal i området, hvor spilleren bruger det meste af tiden. Der er f.eks. midtbacks (forsvarere i midten) og venstre og højre midtbanespillere. De ti markspillere kan samles i alle mulige slags kombinationer. Antallet af spillere i hver position bestemmer holdets spillestil: flere angribere og færre forsvarere skaber et mere aggressivt og offensivt spil, mens den forsvarende stil er langsommere. Spillernes bruger det meste af deres tid på en bestemt position, og der er få begrænsinger i deres bevægelser. Spillere kan skifte positioner til enhver tid.[11] Udseendet på holdets spillere kaldes en formation. Det at lave holdets spilsystem og taktikker er trænerens ansvar.[12]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Fodbolds historie.

De moderne regler i fodbold er baseret på forsøg fra midten af 1800-tallet, der skulle standardisere de forskellige slags fodbold, der blev spillet på kostskoler i England.[13]

Cambridge-reglerne, først skrevet ned på Cambridge-universitetet i 1848, havde delvis indflydelse på de forskellige efterfølgende navne, som "association football", som det kaldes på engelsk set fra en global synsvinkel. Cambridge-reglerne blev skrevet i Trinity-kollegiet (Cambridge) på et møde med repræsentanter fra Eton, Harrow, Rugby, Winchester og Shrewsbury-skoler. De blev ikke indført overalt. I løbet af 1850'erne blev mange klubber, der ikke havde forbindelse til skolerne eller universiteterne, samlet i hele den engelsk-talende verden for at spille forskellige slags fodbold. Nogle kom med deres egne regelnavne, den mest kendte er Sheffield Football Club, skabt af tidligere folkeskole-elever i 1857,[14], der førte til dannelsen af en Sheffield FA i 1867. I 1862 udtænkte John Charles Thring fra Uppingham-skolen en række indflydelsesrige regler.[15]

Den første internationale fodboldkamp mellem England og Skotland blev spillet i 1872

Disse fortsatte forsøg bidrog til dannelsen af The Football Association (The FA) i 1863, som først mødtes om morgenen d. 26. oktober 1863 ved Freemasons' Tavern i Great Queen Street, London.[16] Den eneste skole, der var repræsenteret i dette tilfælde var Charterhouse. Freemason's Tavern var stedet for fem ekstra møder mellem oktober og december, som lavede de første ordentlige regler. Ved det sidste møde trak den første FA-kasserer, repræsentant fra en rugby-klub fra Blackheath, sin klub fra FA ved afslag af to udkast til regler ved det forrige møde. Det første tillod at røre bolden med hænderne, det andet for at spille hårdt som at ramme en på skinnebenene, spænde ben og holde.[17] Andre engelske rugbyklubber gjorde det samme og blev ikke medlem af FA eller forlod senere FA og dannede i stedet i 1871 Rugby Football Union.[18] De elleve resterende klubber, under førelse af Ebenezer Cobb Morley, ratiferede de oprindelige tretten regler i spillet.[16] Disse regler var at markspillerne kunne røre bolden og den manglende overligger, regler som fik spillet til at ligne australsk fodbold, der udviklede sig på samme tid i Australien. Sheffield FA spillede med sine egne regler indtil 1870'erne, hvor FA tog nogle af deres regler indtil der var lille forskel mellem spillene.

Spillets regler bestemmes nu af International Football Association Board (IFAB), som blev dannet i 1886.[19] efter et møde i Manchester af FA, Scottish Football Association, Football Association of Wales og Irish Football Association. Verdens ældste fodboldkonkurrence er FA Cup, som blev lavet af C. W. Alcock og spillet af engelske hold siden 1872. Den første officielle internationale fodboldkamp fandt sted i 1872 mellem Skotland og England i Glasgow, igen en idé af C. W. Alcock. England er hjemsted for verdens første fodboldliga, som blev lavet i Birmingham i 1888 af Aston Villa-direktøren William McGregor.[20] Det originale format havde 12 klubber fra Midlands og Nordengland. FIFA, det internationale fodboldorgan, blev dannet i Paris i 1904 og sagde, at de ville tilslutte sig FA's fodboldregler.[21] Den voksende popularitet hos det internationale spil førte til FIFA-repræsentanters adgang til IFAB i 1913. Rådet består af fire repræsentanter fra FIFA og en repræsentant fra hver af de britiske forbund.[22]

Kort over fodbolds popularitet i verden. (Klik for at se nærmere)

I dag spilles fodbold på et professionelt niveau over hele verden. Millioner af folk går ofte til fodboldstadioner for at se deres favorithold,[23] mens milliarder ser spillet på tv.[24] En masse fok spiller også fodbold som amatører. Ifølge en rundspørge foretaget af FIFA i 2001, spillede over 240 millioner folk fra over 200 lande fodbold ofte.[25] Spillets enkle regler og de få udstyr, der kræves, har uden tvivl spredt spillet og dets popularitet.

I mange dele af verden viser fodbold store følelser og spiller en vigtig rolle i den individuelle fans, lokale fællesskab og endda nations liv,[26] det kaldes derfor ofte for verdens mest populære sport. ESPN har sagt, at Elfenbenskysten sikrede en våbenhvile under landets borgerkrig i 2005. I kontrast ses fodbold som den umiddelbare grund til Fodboldkrigen i juni 1969 mellem El Salvador og Honduras.[27] Sporten forværrede også begyndelsen på jugoslav-krigene i 1990'erne, da en kamp Dynamo Zagreb og Røde Stjerne Beograd blev til uroligheder i marts 1990.[28]

Regler[redigér | redigér wikikode]

Der er 17 regler i fodboldloven. De samme regler gælder alle slags fodbold, selv om visse ændringer for grupper som juniorer,[29] seniorer, kvinder og de fysisk handicappede er tilladt. Reglerne er ofte indrammet i brede forhold, hvilket giver fleksibilitet, når det kommer til spillets natur. Sammen med de 17 regler bidrager andre direktiver til reguleringen af fodbold. Fodboldloven er udgivet af FIFA (oversat til dansk af DBU), men styres af International Football Association Board, ikke FIFA selv.[30] Den mest komplekse af reglerne er offside. Offside-reglen begrænser angribernes mulighed for at være foran (når man er tættere på modstanderens mållinje) bolden, den næstsidste forsvarer (som kan være målmanden) og midterlinjen,[31] men gælder kun sålænge spilleren er i aktivt spil.[32]

Spillere, udstyr[redigér | redigér wikikode]

Hvert hold består af max. 11 spillere (uden udskiftere), hvor en skal være målmand. Konkurrencereglerne kan have et mininum af spillere, der behøves for at lave et hold. Det er normalt syv. Målmænd er de eneste spillere der rører bolden med arme og hænder, så længe de gør det i straffesparksområdet foran deres eget mål. Selv om der er en masse positioner, som markspillerne (ikke-målmænd) hører til, kræves de ikke af fodboldloven.

Det vigtigste udstyr, som spillerne skal have på, er en trøje, shorts, sokker, sko og passende benskinner.[33] Hovedtøj er ikke noget vigtigt udsytr, men spillerne kan også bruge det for at forhindre hovedskader. Spillerne må ikke bruge noget, der kan skade dem selv eller andre spillere, som smykker og ure. Målmanden skal bære tøj, der ser anderledes ud det, der bæres af de andre spillere eller dommere.[34]

Et antal af spillere må udskiftes i løbet af en kamp. Det højeste antal udskiftninger, der er tilladt i de fleste internationale konkutrrencer og nationale ligaer er tre,[35] selv om antallet kan være anderledes i andre konkurrencer eller i venskabskampe. Normale grunde til en udskiftning er skader, træthed, ukampdygtighed, taktisk ændring eller tidsspilde ved slutningen af et godt balanceret spil. I normale voksenspil spiller en udskiftet ikke videre.[36]

Et spil håndteres af en dommer, som har fuld autoritet til at følge fodboldloven i forbindelse med kampen, som han er udpeget til (§5) og hvis beslutninger er de gyldige.[37] Dommeren hjælpes af to linjedommere.[38] I mange professionelle spil er der også en fjerde dommer, som hjælper dommeren og er til for at erstatte en dommer, hvis der er brug for det.[39][40]

Bane[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Fodboldbane.
Standardmålinger for en bane

Da reglerne blev formuleret i England og alene blev håndteret af fire britiske fodboldforbund inden for IFAB, blev standardimensionerne af fodboldbane i starten forklaret med imperial unit. Reglerne forklares nu med meter i cirkatal (efterfulgt af traditionelle unit i parentes), selv om det er populært at bruge unit i engelsk-talende lande, som ellers bruger meter-systemet, som Storbritannien.[41]

Længden af banen i internationale voksenkampe er 100–110 m og bredden er på 64–75 m-. Baner til ikke-internationale kampe kan være 91–120 m lange og 45–91 m bredde, sålænge banen ikke bliver kvadratisk. I 2008 fremlagde IFAB en 105 m lang og 68 m bred bane som en standardbane for A-internationale kampe.[42]

De lange bandelinje er sidelinjer, mens de korte bandelinje (som målet ligger på) er mållinjer. Et rektangulært mål ligger i midten af hver mållinje.[43] De indre hjørner ved de lodrette målstolper skal have en afstand på 7.32 m og de lavere hjørner hos den vandrette overligger, der støttes af målstolperne skal være 2.44 m (8 ft) over jorden. Nettet ligger normalt bag målet, men det kræves ikke af reglerne.[44]

Foran hvert mål er et område, der kaldes straffesparksområdet. Dette området markeres af mållinjen, to linjer, der starter ved målet 16.5 m (18 yd) fra målstoplerne og strækker sig 16.5 m ind i banen og er vinkelret med mållinjen og en linje, der binder dem sammen. Dette område har et antal funktioner, det vigtigste er at vise, hvor målmanden må røre holden med hænder og arme og hvor en strafbar fejl af det forsvarende kan straffes med et straffespark. Andre markeringer viser boldens position eller spillere ved boldenopgivning, målspark, straffespark og hjørnespark.[44]

Varighed og uafgjortsmetoder[redigér | redigér wikikode]

En normal voksenfodboldkamp består af to periode på hver 45 minutter, kendt som halvlege. Hver halvleg kører uden afbrydelser, når bolden er ude af spil. Der er sædvanligvis et kvarters pause mellem halvlegene.[45] Slutningen på kampen kaldes fuldtid.

Dommeren er den officielle tidskontrollør under kampen og giver en erstatning for den tabte tid under udskiftninger, skadede spiller eller andre stop. Den tillagte tid kaldes for tillægstid og bestemmes alene af dommeren. Dommeren bestemmer også selv, hvornår kampen slutter. I kampen hvor den fjerde dommer udpeges, viser dommeren hvor mange tillægsminutter han lægger til ved slutningen af en halvleg. Den fjerde dommer viser så spillerne og tilskuerne dette ved at vise et bræt med dette nummer. Den signalerede tillægstid kan udvides af dommeren.[46] Tillægstid blev introduceret pga. et uheld, der skete i 1891 i en kamp mellem Stoke City F.C. og Aston Villa. Der stod 1-0 og med kun to minutter tilbage fik Stoke et straffespark. Villas målmand sparkede bolden ud af banen, og da bolden blev hentet tilbage, var de 90 minutter gået og spillet var slut.[47]

I ligakonkurrencer kan kampe ende uafgjort, men i nogle elimineringsturneringer (vind-eller-forsvind-kampe) lægges to halvlege på 15 minutter til, hvis en kamp ender uafgjort.[6] Hvis spillet stadig er uafgjort, har nogle konkurrencer en straffesparkskonkurrence for at afgøre, hvilket hold der går videre efter turneringen. Mål, der scores ved ekstratid, tæller med i den endelige score, men spark ved straffemærket bruges kun til at afgøre holdet, der går videre i næste del af turneringen (hvor mål i en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i den endelige score).

I konkurrencer med to-delte kampe kæmper hvert hold på hjemmebane en gang, hvor den samlede score fra begge kampe bestemmer, hvilket hold, der går videre. Hvis begge hold står lige kan det være udebanemål-reglen, der bestemmer vinderne, hvor vinderen er det hold, der har scoret flest mål på udebane. Hvis dette resultat også er lige, tæller spark fra straffepunktet normalt, selv om nogle konkurrencer kræver at en kamp spilles om.

I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne eksperimenterede IFAB med måder at skabe en vinder uden at have en straffesparkskonkurrence, som ofte blev set for at være en dum måde at afgøre en kamp på. Disse regler afslutter ekstra spilletid tidligt, enten når det første mål i ekstratid blev scoret (golden goal) eller hvis et hold fører ved slutningen af første periode i ekstra spilletid (silver goal). Golden goal blev brugt ved VM i fodbold i 1998 og 2002. Den første VM-kamp der blev afgjort ved golden goal var Frankrigs sejr over Paraguay i 1998. Tyskland var det første land der scorede golden goal i en stor konkurrence og slog Tjekkiet i finalen i EM i fodbold 1996. Silver goal blev brugt i EM i fodbold 2004. Begge disse eksperimenter er blevet stoppet af IFAB.[48]

Bold i og ude af spil[redigér | redigér wikikode]

En spiller der er ved at tage frispark

Ifølge fodboldloven er de to store tilstande i spillet "bold i spil" og "bold ude af spil". I begyndelsen af hver spilleperiode indtil perioden slutter, er bolden altid i spil, undtagen når den forlader banen eller spillet stoppes af dommeren. Når bolden er ude af spil, genstartes spillet ved ét af 8 genstartsmetoder ud fra hvordan bolden røg ud.

  • Give bold op: efter et mål af modstander-holdet eller ved hver periodes start.[8]
  • Indkast: når bolden helt har krydset sidelinjen: bolden gives til det modsatte hold til den der sidst rørte bolden.[49]
  • Målspark: når bolden helt har krydset mållinjen uden at et mål er scoret og sidst er rørt af en fra det angribende hold: bolden gives til det forsvarende hold.[50]
  • Hjørnespark: når bolden helt har krydset mållinjen uden at et mål er scoret og sidst er rørt af en fra det forsvarende hold: bolden gives til det angribende hold.[51]
  • Indirekte frispark: gives til det modsatte hold ved fejl, der ikke er lagt en straf til, visse tekniske fejl, eller når spillet stoppes pga. fare eller udvisning af en modstander uden en specifik fejl er sket. Et mål må ikke scores direkte fra et indirekte frispark.[52]
  • Direkte frispark: gives til det ramte hold ved visse fejl der har en straf.[5]
  • Straffespark: gives til det ramte hold ved en fejl, man normalt kan få direkte frispark for, men fejlen er sket i modstanderens straffesparksområde.[52]
  • Dommeren lader bolden falde: når dommeren har stoppet spillet af en anden grund, som en alvorligt skadet spiller, afbrydelse af en uden for banen eller bolden går i stykker. Dette sker sjældent i de voksnes fodbold.[8]

Fejl[redigér | redigér wikikode]

Spillere advares med et gult kort og udvises med et rødt kort. Disse farver blev først set ved VM i fodbold 1970 og brugt lige siden. Spillere advares med et gult kort og udvises med et rødt kort. Disse farver blev først set ved VM i fodbold 1970 og brugt lige siden.
Spillere advares med et gult kort og udvises med et rødt kort. Disse farver blev først set ved VM i fodbold 1970 og brugt lige siden.

En fejl sker når en spiller begår en forseelse i fodboldloven, mens bolden er i spil. Forseelserne, der giver en fejl, er i regel 12. Holde bolden bevidst, ramme en spiller eller skubbe en spiller, er fejl med klarlagte straffe, giver enten direkte frispark eller straffespark, afhængig af, hvor forseelsen skete. Andre fejl straffes med et indirekte frispark.[52]

Dommeren kan straffe en spiller eller udskifters forseelse med en advarsel (gult kort) og udvisning (rødt kort). Et andet gult kort i samme kamp giver et rødt kort og dermed en udvisning. En spiller, der har fået et gult kort, skrives ned af dommeren skriver spillerens navn i hans notesbog.[53]

En spiller scorer på et straffespark efter en forseelse er begået i straffesparksområdet

En spiller får et straffespark efter en forseelse er begået inde i straffesparksområdet. Hvis en spiller er blevet udvist, kan ingen udskifter erstatte den. Forseelser kan ske til enhver tid og når forseelserne der giver fejl listes, er definitionerne brede. F.eks. er fejl ved "usportslig opførsel" brugt ved de fleste begivenheder, der bryder med spillets ånd, selv om de ikke tages som nogen bestemt forseelse. En dommer kan give et gult eller rødt kort til en spiller, udskifter eller udskiftet spiller. Ikke-spillere som trænere og støtteteam kan ikke få gult eller rødt kort, men kan blive bortvist fra det tekniske område, hvis de ikke opfører sig ordentligt.[52]

I stedet for at stoppe spillet, hvis dommeren så lader spillet fortsætte kan det hold, der er begået en forseelse imod, få en fordel ud af det. Det kaldes fordelsreglen.[31] Dommeren kan give straffen alligevel, hvis fordelen ikke opstår i en kort periode, hvilket normalt er 4-5 sekunder. Selv hvis straffen ikke gives pga. fordelen, kan den skyldige stadig straffes ved spillets næste stop.[54]

Forbund[redigér | redigér wikikode]

Regionale fodboldforbund i verden      Asian Football Confederation i Asien og Australien      Confederation of African Football i Afrika      CONCACAF i Nord-, Mellem- og Sydamerika      CONMEBOL i Sydamerika      Oceania Football Confederation i Oceanien      UEFA i Europa og Asien

Det anerkendte internationale forbund for fodbold (og lignende spil, som futsal og beachfodbold) er FIFA. FIFA-hovedkvarteret er i Zürich.[55]

Seks regionale sammenslutningen, der er forbundet med FIFA er disse:

Nationale forbund har tilsyn med fodbold i individuelle lande. Disse er generelt synonyme med selvstændige stater (f.eks. Fédération Camerounaise de Football i Cameroun) men er også et mindre antal af forbund, der har ansvar for under-nationale enheder og autonome regioner (f.eks. Scottish Football Association i Skotland) 208 nationale forbund er sammen med både FIFA[56] og deres egne kontinentale sammenslutninger, 13 andre er sammen med kontinentale sammenslutninger, men ikke FIFA.

Nogle af fodboldforbund, der ikke anerkendes af FIFA hører til Nouvelle Fédération-Board (NF-Board).[57]

Internationale konkurrencer[redigér | redigér wikikode]

Et minuts stilhed før en international kamp

Den største internationale konkurrence i fodbold er VM i fodbold,[58] organiseret af FIFA. Denne konkurrence holdes hvert fjerde år. Omkring 200 landshold kæmper i kvalifikationsturneringeren[59] inden for et omfang af kontinentale sammenslutninger for en plads i finalen. Finaleturneringen, som holdes hvert fjerde år, involverer 32 landshold[59] over 4-ugers-periode.[A 1][58] VM i fodbold 2006 blev holdt i Tyskland; i 2010 holdes det i Sydafrika.[60]

Der har været en fodboldturnering ved hvert sommer-OL siden 1900,[61] bortset i 1932 i Los Angeles. Før indførelsen af VM, var OL (især i 1920'erne) lige så stort som VM. Oprindeligt var begivenheden kun for amatører,[21] selv om professionelle spillere har måttet spille siden sommer-OL 1984, dog med visse begrænsinger, hvilket forhindrer lande i et vise deres stærkeste side. I øjeblikket er OL's mandeturnering med spillere under 23 år. Før i tiden havde OL et begrænset antal af noget ældre spillere pr. hold[62], men det stoppede ved OL i 2008. OL-konkurrencen er generelt ikke så meget i prestige og betydning som VM i folks øjne. En kvindeturnering blev lagt til i 1996, ligesom mandeturneringen. Alle mulige landshold uden aldersgrænse spiller kvinderne OL-turneringen, der betragtes med samme øjne som til kvindernes VM i fodbold.

Efter VM er de vigtigste fodboldkonkurrencer mesterskaberne på kontinenterne, som organiserer af hvert kontinentalt forbund og kæmpes mellem landshold. Disse er EM (UEFA), Copa América (CONMEBOL), African Cup of Nations (CAF), Asian Cup (AFC), CONCACAF Gold Cup (CONCACAF) og OFC Nations Cup (OFC). FIFA Confederations Cup spilles af vinderne af alle 6 kontinentale mesterskaber, det nuværende VM og værtslandet for Confederations Cup. Dette ses normalt som en opvarmning til det kommende VM og har ikke samme status som VM selv. De mest prestigefyldte konkurrence i klubfodbold er de respektive kontinentale mesterskaber, hvilket normalt spilles af nationale mestre, f.eks. Champions League i Europa og Copa Libertadores de América i Sydamerika. Vinderne af hver konkurrence deltager i FIFA Club World Cup.[63]

Nationale konkurrencer[redigér | redigér wikikode]

To spillere fra forskellige klubber prøver at få bolden

De styrende forbund i hvert land har ligasystemer i en national sæson, hvilket normalt består af flere divisioner, hvor hold får point i løbet af sæsonen udfra resultaterne. Holdene placeres på en tabel, der placerer dem efter givne point. Det mest normale er, at hvert hold spiller mod et andet i sin liga på hjemme- og udebane i hver sæson, i en round-robin-turnering. Ved slutningen af en sæson, er det holdet på 1. pladsen, der erklæres for mesteren. Nogle af de højstplacerede hold kan rykkes i en højere division, og nogle af de få, lavestplacrede hold nedrykkes til en lavere division. De højstplacerede i et lands liga kan få lov at spille i international klubkonkurrencer i den næste sæson. Den største undtagelse i dette system er i nogle latinamerikanske ligaer, som deler fodboldmesterskaber ind i to afsnit kaldet Apertura and Clausura, som giver en mester en præmie for hver.

Størstedelen af landene lægger en "cup"-konkurrence til ligaen. Disse organiseres i elimineringsrunder, vinderen i hver kamp går videre til næste runde, taberen er ude af konkurrencen.

Nogle landes topdivisioner har højstlønnede stjernespillere, i mindre lande og lavere divisioner er spillerne deltidsansatte med et andet job eller amatører. De fem bedste europæiske ligaer  – Serie A (Italien), La Liga (Spanien), Premier League (England),[64] the Bundesliga (Tyskland) and Ligue 1 (Frankrig) – tiltrækker verdens bedste spillere, og hver liga har en total løn på 600 millioner pund.[65]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Bemærkninger
  1. ^ Antallet af kæmpende har skiftet i konkurrencens historie. Den største forandring var i 1998, fra 16 til 32.
Kilder
  1. ^ Hornby, s. 40: "...som har gjort fodbolden til det største spil i verden"
  2. ^ Hansen, Jørn. "Ukendt kapitel (på nettet ihvertfald)". Fodbold: en kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag. s. 206. ISBN 8776740935. Hentet 2010-01-10. Fodbold er i dag verdens mest udbredte sport 
  3. ^ Dunning, Eric. "The development of soccer as a world game". Sport Matters: Sociological Studies of Sport, Violence and Civilisation. London: Routledge. s. 103. ISBN 0415064139. Hentet 2008-01-26. During the twentieth century, soccer emerged as the world's most popular team sport 
  4. ^ "2002 FIFA World Cup TV Coverage". FIFA official website. 2006-12-05. Arkiveret fra originalen 2006-12-30. Hentet 2008-01-06.  (webarchive)
  5. ^ a b §12 Utilladelig spillemåde Fodboldlov
  6. ^ a b Regler i hovedtræk Den Store Danske. Besøgt 8. januar 2010.
  7. ^ Saunders, s. 28
  8. ^ a b c "§8 Spillets Igangsættelse". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  9. ^ England Premiership (2005/2006)" Besøgt 5. juni 2007.
  10. ^ §3 Spillernes antal Fodboldlov
  11. ^ Positions guide, Who is in a team?". BBC. 1. september 2005. Besøgt 24. september 2007
  12. ^ Glifford. Fodbold - en instruktionsbog, s. 60
  13. ^ Hornby, s. 10
  14. ^ Harvey, Adrian (2005). Football, the first hundred years. London: Routledge. s. 126. ISBN 0415350182. 
  15. ^ Winner, David (2005-03-28). "The hands-off approach to a man's game". The Times. London. Hentet 2007-10-07. 
  16. ^ a b "History of the FA". Football Association-hjemmesiden. Hentet 2009-01-09. 
  17. ^ Historical rugby milestone 1860's Besøgt 11. januar 2010.
  18. ^ Historical rugby milestones 1870's Besøgt 11. januar 2010.
  19. ^ "The International FA Board". FIFA. Arkiveret fra originalen 2007-04-22. Hentet 2007-09-02.  (webarchive)
  20. ^ "The History Of The Football League". Football League website. Hentet 2007-10-07. 
  21. ^ a b "Where it all began". FIFA official website. Arkiveret fra originalen 2007-06-08. Hentet 2007-06-08.  (webarchive)
  22. ^ Form & Funktion FIFA. Besøgt 9. januar 2010.
  23. ^ Ingle, Sean and Barry Glendenning (2003-10-09). "Baseball or Football: which sport gets the higher attendance?". Guardian Unlimited. Hentet 2006-06-05. 
  24. ^ "TV Data". FIFA website. Hentet 2007-09-02. 
  25. ^ "FIFA Survey: approximately 250 million footballers worldwide" (PDF). FIFA website. Arkiveret fra originalen (PDF) 2006-09-15. Hentet 2006-09-15.  (webarchive)
  26. ^ Fodbold – så meget mere end bare en sportsgren! bold.dk. S. Bentholm 30. september 2009. Besøgt 10. januar 2009
  27. ^ Fodboldkrige Den Store Danske. Besøgt 10. januar 2010.
  28. ^ The Soccer War: Croatia and Serbia, 1990 Soccerblog.com. Besøgt 10. januar 2010.
  29. ^ Visning af lov Sjællands Boldspil-Union
  30. ^ "Laws Of The Game" FIFA. Besøgt 2. september 2007.
  31. ^ a b Glifford s. 11
  32. ^ Saunder, s. 40
  33. ^ Hornby, s. 32
  34. ^ "Spillernes udstyr". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  35. ^ Hornby, s. 13
  36. ^ "Spillernes antal". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  37. ^ Glifford. Fodbold - en instruktionsbog, s. 14.
  38. ^ Dommereksperiment er krævende TV2 Sporten. 11. marts 2009. Besøgt 8. januar 2010
  39. ^ "§5 Dommeren". FIFA. Hentet 2010-01-14. 
  40. ^ "4. dommerens opgaver". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  41. ^ Summers, Chris (2004-09-02). "Will we ever go completely metric?". BBC. Hentet 2007-10-07. 
  42. ^ FIFA MEDIA Release (2008-03-08) Goal-line technology put on ice
  43. ^ "Laws of the game (Law 1.1–The field of play)". FIFA. Hentet 2007-09-24. 
  44. ^ a b "§1 Banen". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  45. ^ Glifford, s. 8
  46. ^ "Laws of the game (Law 7.2–The duration of the match)". FIFA. Hentet 2007-09-24. 
  47. ^ The Sunday Times Illustrated History Of Football Reed International Books Limited 1996. s. 11 ISBN 1-85613-341-9
  48. ^ Collett, Mike (2004-07-02). "Time running out for silver goal". Reuters. Hentet 2007-10-07. 
  49. ^ "§15 Indkast". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  50. ^ "§16 Målspark". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  51. ^ "§17 Hjørnespark". JBU. Hentet 2010-01-14. 
  52. ^ a b c d "§13 Frispark". JBU. Hentet 2010-01-14.  Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "Regel12" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  53. ^ Hornby, s. 14
  54. ^ Fordelsreglen
  55. ^ Sydafrika (sport) Den Store Danske. Besøgt 6. januar 2009.
  56. ^ Maradona kaldes FIFA-regler Ekstra Bladet. 16. januar 2009. Besøgt 6. januar 2009.
  57. ^ Fodboldens frikæmpere Besøgt 6. januar 2009.
  58. ^ a b Glifford. Fodbold - en instruktionsbog, s. 76
  59. ^ a b Glifford, s. 42
  60. ^ "2010 FIFA World Cup South Africa". FIFA World Cup website. Hentet 2007-10-07. 
  61. ^ Glifford, s. 37
  62. ^ "Football - An Olympic Sport since 1900". IOC website. Hentet 2007-10-07. 
  63. ^ "Organising Committee strengthens FIFA Club World Cup format". FIFA. 2007-08-24. Hentet 2007-10-07. 
  64. ^ "Premier League conquering Europe". BBC News. 2008-03-31. Hentet 2008-05-27. 
  65. ^ Taylor, Louise (2008-05-29). "Leading clubs losing out as players and agents cash in". The Guardian. Hentet 2008-11-28. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Engelsk
Dansk

[[Kategori:Fodbold]] [[Kategori:Boldspil]]