Bruger:Bvilselv/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Text document with shapes.svgCV
Denne artikel ligner et CV og bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.
Bvilselv/sandkasse
Uddannelse og virke
Kendte værker Rød+Blå-propositionen
Indkøbt Statens Museum for Kunst, Holstebro Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum
Nomineringer og priser
Udmærkelser Eckersberg Medaillen, Thorvaldsen Medaillen

Albert Axel Tonndorff Mertz Nielsen kendt som Albert Mertz (31. december 1920Østerbro, København30. december 1990 i Slagelse) var en dansk billedkunstner.


Albert Axel Tonndorff Mertz Nielsen (31. januar 1920 i København – 30. december 1990 i Slagelse) (0) var en dansk billedkunstner, maler, filmskaber, skribent, og kunst og filmanmelder og professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1979-1990.

Mertz udstillingsdebuterer tretten år gammel sammen med vennen Dan Sterup-Hansen i 1933 og bliver optaget på Kunstakademiet i 1936, kun seksten år gammel. To år senere forlader han akademiet igen i protest mod den, ifølge ham, gammeldags undervisning. Han begynder sideløbende med billedkunsten at lave film, som på det tidspunkt var en noget avantgardistisk sag i kunstsammenhæng. I det etablerede kunstmiljø blev der ligefrem set ned på dette medie, og Mertz fik prædikatet ’uvederhæftig’[1]. Det så han dog stort på, og op igennem 1940’erne lavede han adskillige eksperimentalfilm, den første ”Flugten” fra 1942 sammen med Jørgen Roos og med kunstner Robert Jacobsen i hovedrollen. Mertz fortsætter med at lave film helt til slutningen af 1950’erne, både af den eksperimentelle slags, men også kortfilm for staten som ”Instruktion for arbejdspladsen” fra 1956. (2)

Sidst i 1940’erne danner Mertz kunstnergruppen Linien II med bl.a. Ib Geertsen og Richard Winther. Her skulle den konkrete kunst foldes ud, men igen er Mertz sin egen og ligger noget skævt for denne fordring. Han viser på gruppens første udstilling nogle skramlede dadaistisk inspirerede collager og assemblager. Ikke desto mindre står Mertz dog som en af chefideologerne bag gruppen med tankerne omkring det kunstneriske materiale i centrum og ikke kunstnerens indre liv – de subjektive følelser skulle ryddes af vejen.

Op gennem 1950’erne arbejder Mertz også videre med maleriet. I 1952 laver han et udkast til en udsmykning på Østerport Station med maleriet ”Fløjtemand” der blev meget populært i den bredere offentlighed. Dette er den gængse opfattelse af maleren Mertz i 1940’erne og 1950’erne – et københavnermotiv i et moderne billedsprog, men dog jordnært og fatteligt. Et maleri bygget op i nærmest geometriske former, men stadig med et realistisk udtryk, og med klare referencer til den konkrete kunst og Linien II-gruppen, han stadig var en del af på det tidspunkt. Senere i 1957 laver han en mere aparte ting, nemlig ”Bærepindeballet” hvor der i en kasse er fastspændt små bemalede bærepinde i forskellige højder. Den mere legende og eksperimenterende Mertz præsenterer sig her.

I 1963 flytter Mertz til Frankrig, først til Menton i Sydfrankrig og senere til Paris, hvor han bor til 1977. Årene i Frankrig bliver nærmest en slags arbejdseksil for Mertz, hvor han udover at producere i stor stil, også holder sig velorienteret om den internationale kunst. Han læser de førende tidsskrifter og skriver bl.a. artikler hjem til Louisiana Revy fra eksempelvis Venedigbiennalen. Men noget større internationalt gennembrud for Mertz’ kunst bliver det ikke til, og hans værker bliver oftest sendt hjem til udstillinger i Danmark – hos Clausens Kunsthandel, på Grønningen og senere Den Frie. Han får ro til sit arbejde i Frankrig, men er samtidig meget isoleret og bevidst om, at Paris måske ikke er stedet, det sker, på daværende tidspunkt. I årene 1969–1971 udvikler Mertz hvad der særligt blev hans signatur, nemlig rød+blå-propositionen – oftest brugt som et rektangel bestående af et rødt kvadrat til venstre og et blåt til højre.(3)

I denne kombination af farvemodsætningsparret rød+blå så Mertz en slags universaltegn, der kunne indgå i forskellige sammenhænge. Som Mikkel Bogh skriver, kunne Wittgensteins ”konkrethedsfilosofi” omkring ”the meaning is the use” stå som overskrift for rød+blå-undersøgelsen (4) Hverken ord eller andre udsagn har betydning i sig selv, men får betydning i brugen. Mertz ønskede med rød+blå at undersøge denne brug på basis af et så klart udtryk som muligt - fri for konventioner af enhver art. Han bruger farvekombinationen fremover, og udvider fra den rene form af de to kvadrater til mange forskellige motiver. Rød+blå-propositionen bliver central i Mertz’ forsøg på at skabe frirum i kunsten.

I Paris begynder Mertz også sit store noteværk, hvor han skriver en slags dagbøger med tanker om kunsten – om overvejelse af den ene eller anden art omkring det at lave kunst, være kunstner osv. Noteapparatet deles op i forskellige bøger kaldet for eksempel Værkstedsbøger, Rød + Blå, Skraldebøger og egentlige dagbøger. Det er både i dybde og bredde en skribentvirksomhed, der i dag står klart som et vægtigt og enestående stykke arbejde i dansk kunsthistorie.

Fra 1977 og til sin død i 1990 er Albert Mertz tilbage i Danmark, men bosætter sig dog noget fra København og kunstmiljøet - på Glænø syd for Skælskør. Hans kunst er i 1980’erne særligt centreret omkring rød+blå-propositionen, og han udstiller blandt andet med den amerikanske kunstner Lawrence Weiner. Han kommer tilbage til Kunstakademiet og bliver professor i 1979, hvor han introducerer eleverne for en række internationale gæstelærere og er med til at starte skolen for mediekunst. Mertz deltager også i flere kulturprogrammer i tv, og arbejder til sidst på den store præsentation af sine værker til den 21. Sao Paolo Biennale i Brasilien i 1991, hvor han således posthumt var Danmarks officielle repræsentant.


Biografi[redigér | redigér wikikode]

Udvalgte separatudstillinger[2][redigér | redigér wikikode]

  • 1952 Ung dansk kunst, Den Frie Udstillingsbygning, København
  • 1953 Billeder fra 1933-53, Trefoldigheden, København
  • 1956 Kunst på arbejdspladsen, udstilling nr. 9
  • 1958 A.M. Ung dansk kunst, Den Frie Udstillingsbygning, København
  • 1960 Homo ludens, Gallerie Birch, København
  • 1962 Retrospektiv, Kunstforeningen, København
  • 1962 A.M, Jysk Kunstgallerie, Århus
  • 1963 Gouache och Collage, Lilla Konstsalongen, Malmö
  • 1964 Separat, Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger, København
  • 1971 Forskellen er ens, Århus Kunstforening
  • 1975 Rouge-Bleu, Galleri St. Petri, Lund
  • 1976 En udstilling, Tranegården, Gentofte
  • 1976 Kunstmaleren A.M. udstiller ældre og nyere, mindre og større værker, retrospektiv, Sophienholm, Lyngby
  • 1978 Tilstedeværelse, Kunstforeningen, København
  • 1981 A.M, Holstebro Kunstmuseum
  • 1983 rødt såvel som grønt såvel som gult såvel som blåt, med Lawrence Weiner, Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg
  • 1983 Rød og blå, Nikolaj Udstillingsbygning, København
  • 1985 The Artist's Choice, Amsterdam
  • 1986 Copenhagen-New York Roundtrip, Ted Greenwald Gallery, New York
  • 1986 Ild og vand, med Lone Mertz, Galleri Sct. Agnes, Roskilde
  • 1987 Giv Agt: Mertz, Den Kongelige Kobberstiksamling, København
  • 1987 Dialog. Parabler og Paradigmer, med Lawrence Weiner, Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg
  • 1988 Et samarbejde: Albert og Lone Mertz, Frederikshavn Kunstmuseum
  • 1988 Mertz og Weiner, Projekt Stalke, København
  • 1989 Totaludstilling, Gallerie Asbæk, København
  • 1990 Mini mini retrospektiv, Gallerie Asbæk, København
  • 1990 Mertz Mertz, med Lone Mertz, Gallerie Asbæk, Horsens
  • 1991 Sao Paolo 21, Bienal International, installation af Lone Mertz og Vibeke Petersen (også vist på Sophienholm og Holstebro Kunstmuseum, 1992)
  • 1996 Regnbuekroppen, Galleri Jespersen, Odense
  • 1996 RED AND BLUE, kurateret af John Nixon, CDB, Sydney

Udvalgte gruppeudstillinger[3][redigér | redigér wikikode]

Sammenslutninger[redigér | redigér wikikode]

Andre gruppeudstillinger[redigér | redigér wikikode]

  • 1949 Expo Aleby. Surrealistisk Manifestation, Stockholm
  • 1951 Exhibition of Danish Art, Artists House, London
  • 1956 Danish Modern Art, Charlottenborg, København
  • 1958 Nordisk abstrakt kunst, Kunstnernes Hus, Oslo
  • 1960 Gå ind i maleriet, Galerie Köpcke Kopenhagen, Zinke die Galerie im Hintenhof, Berlin
  • 1960 Maler der Galerie Köpcke Kopenhagen, Zinke die Galerie im Hintenhof, Berlin
  • 1961 Bevægelse i kunstnen, Louisiana, Humlebæk
  • 1961 Med Dannebrogen i topp, Liljevlachs, Stockholm
  • 1962 Festum Fluxorum, Nikolaj Kirke og Allé Scenen, København
  • 1964 Groupe Danoise, Galerie Kasper, Lausanne
  • 1966 Pejlinger, Louisiana, Humlebæk
  • 1967 Salon de comparison, Paris
  • 1972 Realités nouvelles, Paris
  • 1973 Art danois 1945-1973, Galeries Nationales du Grand Palais, Paris
  • 1976 Dødsspringet, Charlottenborg, København
  • 1983 Et spil, Charlottenborg, København
  • 1983 Kunst i byen, København
  • 1983 À Pierre et Marie. Une exposition en travaux, Paris
  • 1984 Process und Konstruktion. Internationale Kunst der Gegenwart, München
  • 1984 À Pierre et Marie, Paris
  • 1985 Dansk kunst i 70'erne, Kunstforeningen, København
  • 1988 Himmelgården, Den Frie Udstillingsbygning, København
  • 1988 Omkring Niels Viggo Bentzon, Gallerie Jespersen, Odense
  • 1989 Kunsten 89, Charlottenborg, København
  • 1989 Andre bøger, Randers Kunstmuseum
  • 1990 Opgør og konfrontation. 60'erne i Norden, Reykjavik, Oslo, Odense, Stockholm, Helsingfors
  • 1991 Nordiske tegninger, Nordisk Konstcentrum, Helsingfors
  • 1992 Evergreens, Baghuset, København
  • 1993 WEIRDOS, Saga Basement, København
  • 1996 Frankrig-Danmark. Kunstforbindelser i det 20. århundrede, Sophienholm, Lyngby
  • 1997 10 år Stalke, Gallerie Stalke, København
  • 1998 Come Closer. 90s Art from Scandinavia and its Predecessors, Liechtensteinische Staatliche Kunstsammlung, Vaduz og Nikolaj Udstillingsbygning, København
  • 1998 Wrapped, Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø

Udvalgte udsmykninger[4][redigér | redigér wikikode]

  • 1950 Det danske filmmuseum, København
  • 1958 Wivex bar, København (brudstykker bevaret i Andy's Bar, Gothersgade, København)
  • 1961 Mælkegavl, Strandgade, Christianshavn i København (nedrevet)
  • 1966 Scenefortæppe til Holstebrohallen, Holstebro (nedtaget)[5]
  • 1972 6 bemalinger, Landbohøjskolens vandrehal, Frederiksberg (restaureret i 1989)[6][7]
  • 1989 Elevatortårn, Roskilde Amts Sygehus, Køge[8]
  • 1989 Folketingets restaurant "Snapstinget"[9]
  • 1991 Galvmaleri, Boltens Gård, København (udført forkert efter skitse)

Udvalgte film[10][redigér | redigér wikikode]

  • 1942 Flugten (i samarbejde med Jørgen Roos)[11]
  • 1943 Hjertetyven (i samarbejde med Jørgen Roos)
  • 1943 Kærlighed på rulleskøjter (i samarbejde med Jørgen Roos)
  • 1944 Richard Mortensens bevægelige maleri (i samarbejde med Jørgen Roos)
  • 1944 Historien om en mand (i samarbejde med Jørgen Roos)
  • 1944 Tyve raske piger
  • 1947 På besøg hos Kong Tingeling
  • 1947 Go'dag dyr (i samarbejde med Jørgen Roos)[12]
  • 1947 Isen brydes (manuskript)[13]
  • 1948 A.O.I.
  • 1948 Welcome to Denmark (manuskript)
  • 1949 Klar til Europa (manuskript)
  • 1949 Liniens udstilling
  • 1949-50 Lille farveknallert
  • 1949-50 Mikrobe
  • 1949-50 De gode gamle dage
  • 1949-50 Sort-Hvid nr. 1
  • 1949-50 Destruktive metamorfoser
  • 1950 Cement (manuskriptforfatter)[14]
  • 1954 Sønderjylland i dag og i morgen (manuskript i samarbejde med Erik Ole Olsen)[15]
  • 1954 Kun en 2-øre (manuskript)[16]
  • 1956 Instruktion på arbejdspladsen (manuskript og instruktion i samarbejde med Eiling Wolter)
  • 1956 Julemærket (manuskript)
  • 1956 Kai Nielsen (manuskript og instruktion)[17]
  • 1960 Hvor er de tyske studenter
  • 1961 So ein Ding muss ich auch haben (i samarbejde med Jørgen Nash, gruppen SPUR o.a.)
  • 1961 Mertz nu! Et farveforsøg i rødt og blåt (i samarbejde med Ole Braunstein og DR)
  • 1982 Male, Maling, Maleri
  • 1984 De unge gamle (i samarbejde med Jørgen Roos)
  • 1987 Kunst er til lyst men ei blot (i samarbejde med Hans Engberg)
  • 1990 Hvad sker der med kunsten? (i samarbejde med Lone Mertz)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nørrested, 1999, p. 190.
  2. ^ Delin Hansen, Elisabeth (1999), Albert Mertz, Nikolaj udstillingsbygning, København, ISBN 87-88860-63-9, s. 204-205
  3. ^ Delin Hansen, Elisabeth (1999), Albert Mertz, Nikolaj udstillingsbygning, København, ISBN 87-88860-63-9, s. 205-206
  4. ^ www.kunstpaastedet.dk
  5. ^ Ukendt titel
  6. ^ Højhuset - fakultetets mest brutale bygning
  7. ^ (Seks bemalinger Albertz Mertz Paris 1971)
  8. ^ Ukendt titel
  9. ^ Ukendt titel
  10. ^ Delin Hansen, Elisabeth (1999), Albert Mertz, Nikolaj udstillingsbygning, København, ISBN 87-88860-63-9, s. 216-217
  11. ^ Flugten
  12. ^ Goddag dyr
  13. ^ Isen brydes
  14. ^ Cement
  15. ^ Sønderjylland i dag og i morgen
  16. ^ Kun en 2-øre
  17. ^ Kai Nielsen

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


MalerStub
Denne malerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi