Bruger:Christian Giersing/Citroën C6

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Citroën C6
Citroën C6 – Frontansicht (1), 26. März 2011, Düsseldorf.jpg
Citroën C6 (2005−2012)
Produktion
Producent Citroën
Koncern PSA Peugeot Citroën
Model C6
Produktionsår 2005−2012
Produktionssted Rennes, Bretagne, Frankrig Frankrig
Karrosseri og platform
Type Øvre mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
Crashtest-Stern 5.svg (2005)[1]
Beslægtede Citroën C5
Peugeot 407
Drivlinje
Motorer Benzin:
3,0 liter (155 kW)
Diesel:
2,2−3,0 liter (125−177 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2900 mm
Længde 4908 mm
Bredde 1860 mm
Højde 1464 mm
Egenvægt 1816−1871 kg
Kronologi
Forgænger Citroën XM
Efterfølger Ingen
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den mellem 2005 og 2012 producerede model. For den tidligere model med samme navn, se Citroën C6 (1928).

Citroën C6 er en bilmodel fra det franske bilmærke Citroën, som blev præsenteret på Geneve Motor Show 2005. Salget startede i Frankrig i november 2005.

I december 2012 ophørte produktionen uden efterfølger.[2][3] C6 blev ligesom Citroën C5 og Peugeot 508 fremstillet i Rennes i Bretagne. Der blev på syv år fremstillet i alt 23.384 eksemplarer af C6.[3]

Prototype "C6 Lignage"[redigér | redigér wikikode]

En prototype ved navn Citroën C6 Lignage blev præsenteret på Geneve Motor Show i foråret 1999, og var udstyret med specielle designdetaljer såsom selvmordsdøre for lettere adgang. Modellen var tiltænkt som efterfølger for den i 1989 introducerede XM, og Citroën havde oprindeligt planlagt at lancere den nye model i slutningen af 2000. Citroën C6 Lignage dannede basis[4] for den endelige udgave af Citroën C6 som kom på markedet i 2005, fem år senere end Citroën oprindeligt havde planlagt. Den sidste XM blev fremstillet i oktober 2000,[5] og den første C6 forlod samlebåndet cirka fem år senere.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Med C6 ville Citroën fortsætte deres tradition med de store limousiner DS, CX og XM, som havde været afbrudt i nogle år. C6 havde derfor ingen direkte forgænger; produktionen af den sidste store limousine, XM, blev indstillet allerede i efteråret 2000.

Designet på C6 med lang akselafstand, det forreste overhæng og en aerodynamisk karrosserilinje orienterede sig − med reference til specifikke designcitater såsom den konkavt buede bagrude (CX) og de rammeløse sideruder (DS) − mod sine forgængere.

Alle tre forgængere fandtes også i stationcarversioner (af Citroën kaldet "Break"), hvorfor der også gik rygter om en C6 Break. Der blev dog ikke udviklet nogen stationcarversion af C6, da C6 var koncepteret til luksusklassen og segmentet for store stationcars var besat af MPV'en C8.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Citroën C6 opnåede i 2005 i Euro NCAP's kollisionstest ved vurdering af personsikkerhed med 34 punkter de maksimale fem stjerner, for børnesikkerhed 38 point og dermed fire stjerner ud af fem mulige samt 28 point for fodgængersikkerhed, hvilket som den første bil overhovedet gav C6 topkarakteren på fire mulige stjerner.[1] Dette var hovedsageligt muligt på grund af en motorhjelm, som i tilfælde af en kollision på millisekunder pyroteknisk blev hævet 6,5 cm og derved øgede afstanden til hårde motordele.

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Platformen til C6, som med kortere akselafstand også benyttes til C5, fandtes med tre forskellige motorer: en 3,0-liters V6-benzinmotor med 155 kW (211 hk), en 2,2-liters firecylindret HDi-biturbodiesel med 125 kW (170 hk) og en 2,7-liters V6 HDi-biturbodiesel med 150 kW (204 hk). Begge dieselmotorerne var som standard udstyret med partikelfilter (FAP). Alle motorer var som standard kombineret med et sekstrins automatgear, med undtagelse af 2,2 HDi der også kunne være udstyret med manuelt gear.

I starten af juli 2009 blev 2,7 V6 HDi-motoren afløst af en ny 3,0 V6 HDi-biturbodiesel, der ligesom forgængeren var udviklet sammen med Ford, blev bygget på Ford-fabrikken i Dagenham og også blev benyttet i blandt andre Jaguar XF og XJ. Ved et systemtryk i commonrail-systemet på 2000 bar ydede motoren 27 kW (37 hk) mere, men havde et ca. en liter lavere brændstofforbrug end 2,7 V6 HDi.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

3.0 V6 2.2 HDi 2.7 V6 HDi 3.0 V6 HDi
Byggeperiode 9/2005−2/2009 12/2006−6/2010 9/2005−2/2009 7/2009−12/2012
Motordata
Motortype V6-benzinmotor R4-dieselmotor V6-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4
Ventilstyring 2 × DOHC, tandrem DOHC, tandrem 2 × DOHC, tandrem/kæde
Fødesystem Multipoint Commonrail
Trykladning Biturbo, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 87,0 × 82,6 mm 85,0 × 96,0 mm 81,0 × 88,0 mm 84,0 × 90,0 mm
Slagvolume 2946 cm³ 2179 cm³ 2720 cm³ 2993 cm³
Kompressionsforhold 10,9:1 16,6:1 17,3:1 16,1:1
Maks. effekt ved omdr./min. 155 kW
(211 hk)
6000
125 kW
(170 hk)
4000
150 kW
(204 hk)
4000
177 kW
(240 hk)
3800
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 290 Nm
3750
400 Nm
17501
440 Nm
1900
450 Nm
1600−3600
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 6-trins automatisk 6-trins manuel 6-trins automatisk
Gearkasse (ekstraudstyr) 6-trins automatisk
Præstationer
Topfart 230 km/t 210 km/t
Man.: 217 km/t
230 km/t 240 km/t
Acceleration 0-100 km/t 9,4 sek. 11,7 sek.
Man.: 9,6 sek.
8,9 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 11,2 liter
Blyfri 98/95
7,6 liter
Man.: 6,6 liter
Diesel
8,7 liter
Diesel
7,4 liter
Diesel
CO2-udslip ved blandet kørsel 266 g/km 199 g/km
Man.: 175 g/km
230 g/km 195 g/km
1 Med manuelt gear 370 Nm ved 1500 omdr./min.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Crashtest af Citroën C6, 2005 (hentet 15. februar 2016, på engelsk)
  2. ^ Citroën C6 eingestellt: Adieu, Oberklasse Auto Bild, 21. december 2012 (hentet 15. februar 2016, på tysk)
  3. ^ a b Citroën C6 nedlagd – inga fler franska flaggskepp! (hentet 15. februar 2016, på svensk)
  4. ^ Citroën C6 styling exercises (hentet 15. februar 2016, på engelsk)
  5. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]