Bruger:CocktailHenning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Velkommen[redigér | redigér wikikode]

Jeg bor på Frederiksberg, men er født i OdenseFyn 20. juni 1956 (63 år) og har stor tilknytning til Sydfyn, Sydøstfyn og (historisk) til Sydvestfyn.

Interesser[redigér | redigér wikikode]

Film interesse[redigér | redigér wikikode]

De klassiske Hollywood film

Havebrug[redigér | redigér wikikode]

Bær, og frugter er naturlige interesser for os Fynboer :-)

Faget er IT[redigér | redigér wikikode]

Professionelt arbejder jeg med IT - fra udvikling til drift. Jeg har programmeret siden de sene halfjersere . i alt fra cobol, via Delphi til .NET (Microsoft)



Danmarks "glemte oldtid"[redigér | redigér wikikode]

Interesserne dækker dels Danmarks "glemte oldtid" - perioden fra romerrigets fald til Vikingetidens begyndelse. (det er ca 500 år fra ca 300-400 til omkring 800). (Også kaldet germansk jernalder, Folkevandringstiden - og Den mørke middelalder)

Se osse:

Vores nære fortid[redigér | redigér wikikode]

Derudover har jeg fattet interesse for vores nære fortid, dvs de sidste ca 250 år. Det går fra Stavnsbåndets Ophævelse i 1788 (samme år, som min tipoldefar blev født) og emnerne er landskabets udvikling i samme tidsrum. Det omfatter også de første landeveje fra ca 1793 hvor de "nye" amter fremkom, til erstatning for de "Danmarks_amter_(1662-1793)|gamle amter".


Slægts historie[redigér | redigér wikikode]

Familiens historie hænger sammen, bl fordi vi har "lange generationer" (dvs ca 40-45år imellem fædre) i mine agnatiske aner (faders fader etc).

Min Tip-tip-oldefar hed Peder Jensen, og blev født 1730 i Stenderup, Sallinge Herred, Nyborg AmtSydfyn.

Mål og vægt og tal-systemer[redigér | redigér wikikode]

Indtil 1907 målte vi i pund (enhed), og alen og dusiner - tønde land etc...


ok ok :-) altså fire pægle på en pot, det er ca som fire kvarte på en liter..

2 potter blir til en kande, som således er knap 2 liter...

...fire kander blev kaldt en "viertel" som egentlig er en fjerdel kubikfod... ret praktisk, for så ved vi jo at en kubikfod er 32 potter... eller det samme som en smule over 30liter i vore dages "Uhandige" metriske system...

hvis du nu skal have mere end et par potter øl med ud i byen, så tag dog et anker... det er 39 potter, hvilket lyder lidt kikset og er osse omgjort til noget nærmere de her 40 liter.

Men seks anker øl er jo alligevel lidt over 220 liter og blev kaldt et oksehoved (!) og fire af dem og så har du et fad øl, dvs næsten en kubikmeter af det gode ;-)

skæpper er rummål men ikke til det flydende-... og skæpper er helt igennem pragtfuldt til opmåling af arealer fx for at stykke en tønde land sammen... en skæppe land er jo 36 alen på den ene led og 48 alen på den anden ... og det er jo virkelig SMUKT for os tal -glade :-) En tønde korn fylder knap 140 liter og vejer 100kg ... og er lig med 8 skæpper. Det var en enhed, man nærmest havde som møntfod til værdi, og skatte beregning etc helt op til 1800 tallet. Korn afregnes den dag i dag i tønder, altså pris per 100 kg...

PS: hvis du skal til at skænke øl op .... ...og står med dit skæppemål og kikker ned i sådan et kæmpe fad øl (een af de store tønder, så at sige!) ... og du da sandelig ikke har tænkt dig at "sætte dit lys under din skæppe" ... så fortvivl ikke !!!! for husk at sådan en skæppe (med det gode håndtag) kan rumme 18 potter ... og det er jo da rasende nyttigt at vide !?!?!

Geografi - mine hjertelande[redigér | redigér wikikode]

og steder i Danmark ...



Sider jeg har oprettet[redigér | redigér wikikode]

Om hesselagerstenen[redigér | redigér wikikode]

Fremtiden for Hesselagerstenen (afsnit)

I april 2011 blev det foreslået at ophugge stenen for at at skaffe økonomiske midler til den betrængte storkommune Svendborg Kommune, som stenen nu hører under.

De tusinde tons værdifuld stenart kunne for eksempel opskæres til brug for skulpturer. se henvisning

Sider jeg skal have oprettet - Eller i det mindste "ha lagt i sandkasse" (hvor pokker er den ??[redigér | redigér wikikode]

Øster Hæsinge[redigér | redigér wikikode]

Øster Hæsinge

Fantastiske årtier[redigér | redigér wikikode]

  1. om 1830'erne - den sidste enevælde
  1. om 1840'erne - demokrati og krig

carlsberg 1847

  1. om 1850'erne - frihed, handel og religion og ..

Privatbanken 1857

  1. om 1860'erne - krig igen, tab af Sønderjylland
  1. om 1870'erne - industrien begynder, jernbaner
  1. om 1880'erne - andels bevægelse, opfindelser mode,

KTAS 1881 Cykel#Den_endelige_form_-_Sikkerheds_cyklen_fra_1885 bilen benz 1885

    1. store ting:
      1. Jernbaner

1847 roskilde kbh 1856 til korsør 1865 nyborg odense middelfart

1876 odense svendborg 1882 ringe fåborg (videre til nyborg 1897 sammen med svb nyb

1872 lillebælt 1883 storebælt

Opkaldt efter Frederik & Christian[redigér | redigér wikikode]

Frederiks & Christians byer, slotte og øer

Opkaldt efter Frederik & Christian Liste over lokaliteter opkaldt efter danske konger ved navn Christian og Frederik.

Christian[redigér | redigér wikikode]

Frederik[redigér | redigér wikikode]

Valdemar[redigér | redigér wikikode]

1860-1885 Omstilling fra korneksport til øst-vest handel og Andels Ost & Skinke[redigér | redigér wikikode]

Kornhandelstidens sammenbrud (1860-1885)[redigér | redigér wikikode]

Tiden 1840-1870 er kendt som kornhandelstiden. Dansk landbrug havde da en stor udførsel af korn til England, Hamborg og Nederlandene. Denne skete dels direkte, dels i samvirke med handelshuse i Hamborg. I 1860-erne og 1870-erne brød den store kornhandelsperiode sammen. Det skete i flere omgange og af forskellige årsager. Som følge af krigen i 1864 blev samvirket med de hamborgske handelshuse afbrudt, hvilket førte til en afmatning for de syddanske ladepladser og købstæder, der havde levet af denne samhandel.

I 1868 besluttedes det af bygge en ny udskibningshavn ved Esbjerggårde i det sydvestlige Jylland, hvilket sammen med det samtidigt opbyggede jernbanenet og den indførte næringsfrihed bidrog til en fuldstændig omstilling af samfærdslen og varefragten.

      • herfra

Fra Nord-syd jernbaner med korn - til Øst-Vest ost&skinke[redigér | redigér wikikode]

ØST-VEST ... Visionen med jernbanerne -og dampskibsoverfarter- mellem København og Esbjerg var at støtte en øst-vest handel, at gøre Danmark til et knudepunkt på trafikken mellem østersøens handel fra Rusland, Sverige etc og forbinde dem med England, Holland, Amerika og den store verden. Kbh-Esbjerg trafikken "på damp" kunne formindske transporten mellem de to byer til eet døgn, hvor det få årtier før kunne vare op imod en uge at transportere gods.

Kbh & Esbjerg smeltede så at sige sammen i logistisk forstand, når gods afleveret i den ene by, allerede døgnet efter var tilgængelig i den anden. I udlandet, fx Sankt Petersborg, Rusland eller London, England - kunne man ...så at sige transport-rute-mæssigt... opfatte Danmark fra at være et kompliceret ø-rige med en besværlig sejlrute enten gennem Limfjorden eller nord om Skagens Rev og krydsende mellem småøer etc, til at Danmark iform af Esbjerg/Kbh kunne opfattes som een sammenhængende "omskibningshavn" en slags "Suezkanal" - hvor logistik-elementet blot var eet døgns "transport-tid/omkostning". C.F. Tietgen var med sit fokus på transport (og logistik), kommunikation og finansiering en visionær part i dette tiltag. Fokus på denne handelsrute, øst-vest, skulle kompensere for det i 1864 tabte sønderjyske område, og dermed Nord-syd handelens betydning. Men navnlig Jyske eksportører fastholdt de nord-sydgående jernbaner og disses udbygning, så med "vanlig dansk tradition for kompromiser" blev begge jernbaneorienteringer udbygget i perioden.

Den "såkaldte landbrugskrise" (fra 1875), blev fremkaldt ved udbuddet af billigt korn fra Ukraine og USA, der var muliggjort af transport med dampdrevne jernbaner fra de centrale kornområder i hhv midt USA og Ukraines indland, og videre over havet på dampdrevne skibe, der "trodsede vind og vejrlig".

Denne konkurrent trussel blev udtrykt i kornprisfald på op mod 50%, så når de danske kornhandlere mødte bønderne disse faldende priser i udskibningsbyerne, så stimulerede det ret kontant en fuldstændig omstilling af landbruget fra kornavl til fedevarefremstilling, herunder kvalitetssikrede kødprodukter, som saltet og røget bacon, skinke etc, mælk og æg, ost og smør, når afkølingsforhold muliggjorde transport.


Konsekvens for bønder ved omstilling fra korn til bacon - Andelstiden[redigér | redigér wikikode]

Bønderne fik fremgang efter krisen - men også husmandsbrug nød godt

Et husmandsbrug, der tidligere havde een ko og et par grise kunne få en virkelig vækst i indkomst, ved at dyrke foder til koen, fodre med kraftfoder, få mælken sendt til det nyoprettede mejeri, der gav en bedre afregning, end hvis husmanden selv skulle kærne smør og trække vognen til nærmeste købstad. desuden fik bonden skummetmælk("futmælk") retur som kunne fodre grisen, og grisen var der et meget bedre marked for, andelsslagteriet. Koens gødning blev rigelig men osse tynd, så nu var det en idé at flytte møddingen ud fra gårdspladsen til "omme i solen" - syd for gården, og sammen med gyllen fra grisen gav det tiltrængt gødning til marken, som skulle sikre foder til en ekstra ko og flere grise...

Så det lille husmandssted havde snart to køer og flere grise og kunne mærke en markant fordel :-)

      • hertil

Omstilling tog tid - og betød udvandring til industri og udland[redigér | redigér wikikode]

Denne omstilling tog imidlertid tid, og en bivirkning blev, at behovet for arbejdskraft i landbruget faldt kraftigt, hvilket førte til en voldsom stigning i afvandringen fra landdistrikterne til købstæder og snart også til udvandring.

at yde Ægter & Spanddage[redigér | redigér wikikode]

(Ægt) Synonym(?) Spanddage (og til en hvis grad "gangdage"...)

en del af det hoveri, fæstebønder var pålagt... ((dog jeg tror, at specielt Ægt-kørsel gjaldt for alle borgere i landet...?? ))


Ægt: betegnelse for de tvungne transporttjenester, befolkningen skyldte kongen og hans nærmeste.


citat: "befordre Levnedsmidler for os, vor Hustru, vore Børn og vor Drost[10] indenfor sit Herreds Grænser, og naar nogen undlader at yde Ægt, skal Kongens Ombudsmand leje en Vogn, og den forsømmelige skal betale dens Pris foruden tre Mark. [2]

ordbog Dage, hvor bønderne skulle stille til hoveri med et spand (to) heste og vogn og køre gødning, sten og andet. Særligt mange spanddage måtte ydes i hø- og kornhøstens tid. Bønderne måtte også stille med harve og tromle og andre redskaber til markarbejdet. I 1771 ansattes værdien af en spanddag til 24 skilling mod 12 skilling for en gangdag og 48 skilling for en pløjedag.




At yde ægter var bøndernes pligtkørsel for kongen. Bonde såvel som fæstebonde

At bønderne skulle gøre ’alfarvej og selv holde dem i stand’ påbydes første gang i Kong Christian d. II´s gejstlige lov fra 1521.

Danmarks hovedvejnet var de såkaldte alfarveje - ubehandlede, uanlagte jordveje, der forbandt købstæderne i 15-1600 tallet og tidligere.

Når kongerne og centraladministrationens folk skulle på rejse foregik det helst på de anlagte og aflåste sjællandske kongeveje eller den jyske kongevej fra Haderslev over Kolding til Jelling.

trafik museet


for at sikre at kongen og hans følge kunne rejse igennem landet med sit følge og ikke mindst forplejning, var det lavet sådan, at i hvert område(herred?) skulle de lokale stille med heste og vogne og transportere igennem herredet.

Men tillige var ægter også en del af fæstebondens hoveri - for den herremand, kanniken eller hvem de "svarede fæste til".


I flg Alex Wittendorff også har nævnt i sin afhandling ”Alvej og kongevej” var denne pligt omfattende, navnlig under enevælden - da omfanget ikke var fastsat ved lov eller sædvane, men tværtimod kunne fastsættes vilkårligt af herskabet. alvej alfarvej landevej kongevej


Under enevældens enorme byggerier

Struensee fastsatte det maksimale antal hoveridage på en gennemsnitlig fæstegård på 6 tønder hartkorn, til 48 spanddage og 96 gangdage. Nærmere betegnet: det fastsattes til 8 spanddage og 16 gangdage pr. tønde hartkorn. Flere steder på Sjælland (pga enevældskongens kongeveje og kørsel til og fra Hovedstaden og til Fredensborg) kom antallet af spanddage op over 100 dage. [3]

Hoveri noter se http://www.fynhistorie.dk/node/1854 1 Helgårds hovning 8 pløjedage 8 harvedage 51 5/6 spanddage 269 gangdage


Hartkorn - eksempel på beregning af en gårds størrelse[redigér | redigér wikikode]

for at få 1 td. hartkorn skulle der et større areal til, hvis jorden var dårlig, end hvis den var god - og det er jo rimelig nok?

Jordtype Årlig udsæd

Bedste jord 2 tdr. udsæd

God jord 4 tdr. udsæd

Middel jord 6 tdr. udsæd

Skarp jord 9 tdr. udsæd

Ond jord 12 tdr. udsæd

-- desuden skulle der tages hensyn til om jorden kunne dyrkes hvert år - eller der var tre-vangsbrug, firevangs eller om den skulle ligge brak hvertandet år..


Høavl Antal vognlæs for hver td. hartkorn i skat

Mærskhø: 10

God eng: 16


EKSEMPEL:

En gård på 60 tønder land (60x ca 5.500m2)

hvis vi nu forestiller os, at vi har en går der omregnet fra hektarer til tønder land, fx bliver på et areal på 60 tønder land... så har vi jo ikke nogen som helst idé om hvor mange tønder hartkorn den er på...

Men hvis vi får at vide, at 16 tønder land er "god eng", og

20 tønder land er "god jord" og resten,

24 tønder land, er "middel jord",

ja så ligner det noget med :

een tønde hartkorn for engen,

og hhv fem og fire for kornmarkerne...

... altså ialt ti tønder hartkorn.

og så har vi ikke taget forbehold for at fx nogle af markerne skal ligge brak hvert fjerde år...

Tønde land - skæppe - etc opmåling[redigér | redigér wikikode]

Sammenhængen mellem hartkorn og tønde land er sådan set kun den, at man regnede med at der skal bruges en tønde (de der 140liter ca) for at tilså et areal, en tønde land... og der skal bruges den samme mængde uanset jordens beskaffenhed...

men da det jo er lidt uoverskueligt at stå med 140 liter udsæd, der vejer op imod 100kg (udsæd er dog lidt lettere end hartkorn) og kikket ud på den her mark som er omkring 5.500m2 det er immervæk noget der fx svarer til 8 parcelhusgrunde på ca 700m2 fx... så det at trille trønden rundt og få det her sået jævnt...hmm..

Nej - det er jo ikke sådan man praktisk har gjort..

Man har taget sin skæppe og den kan rumme ca 17 liter - nemlig en ottendedel af tønden - og så har man opmålt en ottende del af tøndelandet - og fået sådan et overskueligt område - på omkring en mindre parcelhusgrund...


Men selv sytten liter korn (ca 12-13 kg) er jo osse lidt rigeligt, - så derfor har man delt dette her "skæppe land" i fjerdedele...

Og dermed har vi et areal på en størrelse på noget der ligner en kvart parcelhusgrund, og en mængde på lidt over 4 liter...

Nu er det lidt sjovt, for i voredage tænker vi i kvadrater, når vi kan komme til det- men dengang tænkte man mere i strimler, plovfurer, rektangler.

Tænk på, at selve det at angive en tøndeland til 14.000 alen2 ...? hvad er siden på DET kvadrat?!?

Men tænk nu på bonden med de 4 liter sædekorn:

I vore dage ville vi jo blot tro at de tog et langt reb, der var opdelt som et målebånd...



for at opmåle sådan en fjerding land...

så er det ret smart at "bygge den op" af mindre enheder... Og det begyndte med at konstruere et kvadrat på to favne (2x1,80m) på hver led. Det er så det de kaldte en penning land, ca 3,6m x 3,6m ... lidt som et lille partytelt. Og hvis du strækker armene ud - så er der faktisk ca en favn fra fingerspids til fingerspids.. tro mig det er ret hurtigt at måle sådan en enhed ud.

Og hvis du enten har et par reb af den længde, altså en dobbeltfavn, en Penning, så skal du blot lægge sådan fire kvadrater op for at have den der Album (ikke at forveksle med et foto-album,:-)

Det der album er således fire favne på hver led... ca7,2m x 7,2m eller eller 12 alen ... på hver led.


men nu kommer det smarte:

Tre af de album lagt ved siden af hinanden giver et rektangel, der svarer til en fjerdedel skæppe, som så i gl.sprogbrug kaldes et fjerdingkar land...

(( det kan oversættes til: "du skal bruge en fjerdedel af det du har i skæppen" til at så ud på de her albumjord... skæppen kan rumme lidt over 4 liter, så det korn du skal bruge er ca een liter... til 12 x 12 x 3 alen ...

En alen er 2 fod, ca 62cm - og hvis man går og sår, er en bredde på 12 alen ca 7,5 meter vel ret tæt på det maksimale...?


her er den smart måde at opmåle en "skæppe land" :

Og de brugte også nogle reb...

eet på 48 alen

eet på 36 alen

(og så et tredie - et smart eet på 60 alen...)


En "fjerding kar land" kan altså ses som et rektangel, på 12x36 alen, fire af dem, og du har 48x36 alen lig med "een skæppe land". Det der ca een mindre parcelhusgrund...


Nu tror vi nogle gange, at de hverken kunne regne og knap læse dengang ... men de ku bruge Pythagoras

så hvis de havde to reb:

eet reb på 48 alen ca 30 meter

og eet på 36 alen ca 23meter

så kunne de altså udmåle et rektangel, der var een skæppe....

((men de havde noget bavl med at sikre at det blev vinkelret...?))


MEN -her kommer Pythagoras- hvis du har prøvet at rejse et rektangulært festtelt? fx, eller bygge et drivhus?, eller rende rundt i haven med sådan to tov... så vil du opleve at det er hulens svært at holde det lige og vinkelret...

men her er det jo at pythagoras siger, at siden i anden plus længden i anden er lig med DIAGONALEN i anden... Og den her skæppe er jo netop 3 album på den ene led og fire album på den anden led... 3 ianden plus 4 i anden giver 25 ... kvadratroden er 5.. fem album, lig med 60 alen.

Så et tredie tov på 60 alen gir diagonalen...

og hvis man bruger tre tov, så er det langt lettere at lave en sikker landmåling...

det fandt man osse ud af ved de allerførste danmarkskort, hvor Videnskabernes Selskab i 1760-1790 brugte en del år på først at opdele Danmark i kvadrater, men måtte måle det hele om.

Og så brugte man denne her triangulering... :-)

Med venlig hilsen

Alt det sludder om "gamle dage"[redigér | redigér wikikode]

  1. At de ikke levede så længe - jo da! 80 var der mange der blev)
  2. At de ikke blev ret høje - de blev ligeså høje -minus 10cm i 1800tallet)
  3. At de fik børn som unge (at man havde unge forældre)
  4. At de fik mange børn, (de store børneflokke VAR de færreste)

Levealderen eller Middellevetid[redigér | redigér wikikode]

Levealderen... "I stenalderen var en 40-årig en olding" SLUDDER! ja der er flere idag der bliver 80... og nogle få overlever osse til de hundrede... men det er jo så utroligt få! og det er forøvrigt mest i ulandene... (Antallet af mennesker over 100 år per indbygger er paradoksalt nok langt højere i fattige lande end i de rige lande med et veludviklet sundhedsvæsen.se http://www.radiodoktoren.dk/Artikler/hundredårige.asp ) Faktum er, at den maksimale humane levetid, et begreb som ikke må forveksles med gennemsnitlig levealder, har været mere eller mindre konstant i tusinder af år. Ideen om, at vores forfædre kategorisk døde unge har intet videnskabeligt grundlag

I sin bog De l'Homme fra 1749 skriver den franske naturforsker Buffon om mennesket: »Men betragtes menneskearten generelt, er der strengt taget ingen forskel i livslængde; det menneske, som ikke dør af accidentelle sygdomme, lever overalt 90 eller 100 år; vores forfædre levede ikke længere« 

Et mere nøgtern bud på den maksimale levealder i oldtiden end den grænse på 120 år, som Gud med syndfloden satte, er nok udtrykt i Salmernes bog (Salme 90): »Thi alle vore dage glider hen i din vrede, vore år svinder hen som et suk. Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve«.

http://fpn.dk/liv/article1794884.ece Middellevetiden, den gennemsnitlige forventede levetid, er ikke øget meget de sidste mange år. De væsentlige årsager til, at den er forlænget, er, at børn og unge ikke længere dør af smitsomme sygdomme, at kvinder ikke dør i barselsseng, og at vi har fået langt bedre sociale og arbejdsmæssige forhold.

The idea that our ancestors routinely died young (say, at age 40) has no basis in scientific fact. Yet this myth is widespread, and repeated by both the public and professionals.

A few examples:

  • An article on Egyptian pyramid builders in the November 2001 issue of "National Geographic" noted,

"Despite the availability of medical care the workers' lives were short. On average a man lived 40 to 45 years, a woman 30 to 35."

  • In a 2005 press release for the TV show "Nightline," a producer wrote,

"I am 42 years old. I live in a comfortable home with my family.... I'm lucky. If I were in Sierra Leone, the poorest country in Africa, chances are I'd be dead at my age. The life expectancy there is 34 years of age."

  • A Dec. 18, 2003, Reuters news story on the impact of AIDS in Africa reported that

"A baby girl born now in Japan could expect to live 85 years, while one born in Sierra Leone probably would not survive beyond 36."

Such statements are completely wrong; most people in Sierra Leone are not dropping dead at age 34.

http://www.livescience.com/health/090821-human-lifespans.html

Gennemsnitshøjde[redigér | redigér wikikode]

Højden.. menneskets højde har altid ligget mellem 170-180 ...vi var mindst i højde (ca 165cm) omkring 1850 - Så små havde vi ikke været i 4000 år. se blot her

[...]Brød gjorde os mindre Derefter kom den mørke middelalder, hvor pesten udslettede hele byer, og hekse blev brændt på bålet. Her blev den kødfyldte kost afløst af brød og grød, og danskerne skrumpede: I perioden frem til 1850 styrtdykkede højden til blot 165 centimeter for en gennemsnitlig mand. Så små havde vi ikke været i 4000 år. http://avisen.dk/menneskets-voksevaerk-er-ved-at-vaere-slut_10966.aspx »Siden 1985-1990 ser det ud til at højden ikke stiger mere i Skandinavien og Holland. Vi har nok nået vores genetiske potentiale med hensyn til højde, ca 180-181cm

[...] forskerne ... tvivler kraftigt på, at danskerne kan blive lige så høje som masaierne. fx som Sudan, hvor gennemsnitshøjden ligger på omkring 190 centimeter.

Napoleon[redigér | redigér wikikode]

Napoleons højde var på 168,4 cm. Han var faktisk ret høj blandt sine jævnaldrende. Code Napoléon

Børneflokke og unge mødre[redigér | redigér wikikode]

"I gamle dage fik man mange børn... sludder, nogle FÅ fik mange børn

Eksterne ting og sider og kilder[redigér | redigér wikikode]

manuelt indsat - at huske :-)

[|tidsskrift om landbrugshistorie]