Bruger:DannyVilla/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stamtræ Huset Romanov
Farmor
Farfar
Moder
Fader
Tante Anne
Nikolaj 2. (1868-1918†)

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights Report on the human rights situation in Ukraine 15 November 2014

Den daværende FBI-direktør James Comey erkendte efterfølgende, at han ikke havde valgt at tage besiddelse af DNC-serven, til trods for at han erkendte, at dette havde været udtryk for den "bedste praksis". I stedet forsvarede Comey valget om udelukkende at forlade sig på CrowdStrike's rapporting med, at der bl.a. var tale om et "højt respekteret privat selskab".[1][2] Flere kritikere har dog anfægtet CrowdStrike's objektivitet og uafhængighed og benævnt selskabet som værende "kontroversielt". Dette skyldes dels selskabets forbindelser til den amerikanske efterretningstjeneste, og dels påstået partiskhed i forhold til Rusland (anti-russisk).[a][2]

CrowdStrike's præsidents, Shawn Henry, erkendte under ed i forbindelse med en høring i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus i december 2017, at selskabet ikke havde konkrette og endegyldige beviser for, at russiske hackere skulle have hacket og stjålet emails fra DNC-serven. I henhold til Henry havde de bl.a. ikke haft "konkrete beviser for, at dataene blev eksfiltreret [flyttet elektronisk som følge af et hack] fra DNC, men vi har indikatorer på, at de blev eksfiltreret" og "Der er indicier, men ingen beviser for, at de rent faktisk blev eksfiltreret".{{efn|Orginale citater fra engelsk:[3][4]

Skabelon:Kortlink


Præsidentvalget i USA 1824
USA
← 1820
d. 26. oktober2. december 1824
→ 1828

Valgdeltagelse: 26.9%% Stigning (16,8pp)
John Quincy Adams Andrew Jackson
Nomineret John Quincy Adams Andrew Jackson
Parti Demokraterne Demokraterne
Hjemstat New Hampshire New Jersey
Running mate William R. King William A. Graham
Valgmænd 254 42
Delstater vundet 27 4
Stemmer 1.607.521 1.386.943
Procentdel 50,8% 43,9%%
William Harris Crawford Henry Clay
Nomineret William Harris Crawford Henry Clay
Parti Demokraterne Demokraterne
Hjemstat New Jersey New Jersey
Running mate William A. Graham William A. Graham
Valgmænd 42 42
Delstater vundet 4 4
Stemmer 1.386.943 1.386.943
Procentdel 43,9% 43,9%

Valgresultatet for præsidentvalget. Blå viser delstater vundet af Pierce og gult viser dem vundet af Scott. Numrene angiver antallet af valgmænd givet til vinderen af hver stat.
Valgresultatet for præsidentvalget. Blå viser delstater vundet af Pierce og gult viser dem vundet af Scott. Numrene angiver antallet af valgmænd givet til vinderen af hver stat.

Siddende præsident
Millard Fillmore

Valgt præsident
Franklin Pierce
(Demokraterne)


https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel:L%C3%A6ngste_sider&limit=500&offset=0

Skabelon:USA's historie

Test[redigér | rediger kildetekst]

Map
Kortframe eksempel


12°20′N 56°47′Ø / 12.34°N 56.78°Ø / 12.34; 56.78 22°54′30″S 43°14′37″V / 22.90833°S 43.24361°V / -22.90833; -43.24361 51°22′39″N 0°31′03″Ø / 51.3775°N 0.5174°Ø / 51.3775; 0.5174 Map



Palestina-konflikten

Tidslinjer over vigtige begivenheder i Palestina-konflikten
Abraham Accords (2020)Peace to Prosperity: A Vision to Improve the Lives of the Palestinian and Israeli PeopleGaza-krigen (2014)Anden Libanon-krig 2006GazastribenIntifadaCamp David-forhandlingerne i 2000Den israelsk-jordanske fredsaftaleOslo-aftalenMadrid-konferencenIntifadaIsraels invasion af Libanon 1982Sinai-halvøenCamp David-aftalenYom Kippur-krigenUdmattelseskrigenSeksdageskrigenPLOSuez-krigenDen arabisk-israelske krig 1948IsraelMandatområdet i PalæstinaFN's delingsplan for PalæstinaPeel-kommissionenHebronmassakren 1929FolkeforbundetMandatområdet i PalæstinaDet Osmanniske RigeBalfour-deklarationenAraberopstandenSykes-Picot-aftalenMcMahon-Hussein-korrespondancen
Note

Overskriftstekst777[redigér | rediger kildetekst]

Israel-konflikten
(Tidslinje med vigtige begivenheder i den Palestina-konflikten)
Early Bronze AgeDet Osmanniske RigeEarly Bronze Age
Note
Årstal Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5
2021 Jeff Bezos
$177 mia Stigning
(Amazon.com, Inc.)
Elon Musk
$151 mia Stigning
(Tesla, Inc., SpaceX, PayPal)
Bernard Arnault & familie
$150 mia Stigning
(Louis Vuitton)
Bill Gates
$124 mia Stigning
(Microsoft)
Mark Zuckerberg
$97 mia Stigning
(Meta Platforms)
2020 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2019 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2018 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2017 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2016 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2015 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2014 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
2013 Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)

Overskriftstekst[redigér | rediger kildetekst]

Præsidentperiode Præsident Note Vicepræsident(er)
1 4. marts 1861

15. april 1865
Abraham Lincoln Abraham Lincoln var USA's 16. præsident. Han var præsident under den amerikanske borgerkrig og gjorde sig bemærket ved at ophæve slaveriet. Han blev snigmyrdet/skudt d. 14. april 1865 og døde dagen efter af sine kvæstelser. Hannibal Hamlin
(4. marts 1861 – 4. marts 1865)
Andrew Johnson
(4. marts 1865 – 15. april 1865)
2 4. marts 1869

4. marts 1877
Ulysses S. Grant Ulysses S. Grant var USA's 18. præsident. Schuyler Colfax
(4. marts 1869 – 4. marts 1873)
Henry Wilson
(4. marts 1873 – 22. november 1875)
3 4. marts 1877

4. marts 1881
Rutherford B. Hayes Rutherford B. Hayes var USA's 19. præsident. William A. Wheeler
(4. marts 1869 – 4. marts 1873)


140x 180

En beskæftigelse på, at ansøgeren er blevet godkendt og optaget under DACA-programmet

Deferred Action for Childhood Arrivals (DACA) er en amerikansk indvandringspolitik, der omhandler de personer, som befinder sig ulovligt i USA som følge af, at de er blevet bragt til landet som børn. Politikken giver dels disse personer mulighed for at søge om at få deres status i forhold til deportation udskudt for en to-årig periode, ligesom politikken endvidere berettiger personerne til at modtage arbejdstilladelse i USA. Modsat den såkaldte "DREAM Act", vil de berørte personer ikke opnå, eller få muligheden for at opnå amerikansk statsborgerskab (altså: "no path to citizenship"). Personerne vil derimod have mulighed for forny deres tilknytning til DACA-programmet, når den to-årige periode er endt.

Politikken, som er et præsidentielt dekret, blev annonceret af præsident Barrack Obama d. 15 juni 2012. U.S. Citizenship and Immigration Services (USCIS) begyndte at acceptere ansøgninger til programmet d. 15. august 2012.

I november 2014 annoncerede præsident Obama, at han havde intentioner om at udvide DACA-programmet, således det ville dække flere udokumenterede immigranter. Dette skulle gøres gennem en ny planlagte politik (et præsidentielt dekret), som blev kendt under navnet "Deferred Action for Parents of Americans and Lawful Permanent Residents (DAPA)". DAPA-programmet var henvendt til immigranter, som siden 2010 kontinuerligt havde været bosiddende ulovligt i i USA, men som havde børn, der enten var amerikanske statsborgere eller havde permanent opholdstilladelse (green card). DAPA-programmet ville – ligesom DACA – udskyde de berørte immigranters status i forhold til deportation for en periode, ligesom immigranterne ville modtage midlertidig arbejdstilladelse i USA. Flere delstater sagsøgte med det samme Obama-administrationen for at forhindre, at DAPA-programmet blev effektiviseret. Sagen endte i en delt højesteret hvilket derved afstedkom, at DAPA-programmet aldrig blev effektiviseret. Eftersom ligehederne mellem DAPA- og DACA-programmet var store, affødte DAPA-programmets juridiske tvister ligeledes en debat om DACA-programmet var forfatningsstridigt.

Den 15. juli 2017 annoncerede Trump-administrationen, at de endegyldigt ville ophæve DAPA, omend administrationen undlod at ophæve DACA, da de stadig gennemgik dette program. I september 2017 annoncerede Trump-administrationen, at de havde planer om udfase DACA-programmet, hvilket med det samme gav andledning til forskellige sagsanlæg. Sagen endte på ny i den amerikanske højesteret, som i juni 2020 fastslog, at Trump-administrationens begrundelse for udfase DACA-programmet havde været mangelfuld og arbitrært, hvorfor administrationens planer om at udfase programmet ikke blev effektiviseret. Højesteret fastslog dog intet om gyldigheden af DACA-programmet, ligesom kendelsen ikke afgjorde, om administrationen kunne udfase programmet, hvis det havde fremsat en bedre begrundelse.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1980'erne har uautoriseret indvandring (også betegnet ulovlig indvandring) til USA været et stærkt debatteret emne. Uautoriseret indvandring sker når immigranter rejser til USA i strid med landets føderale lovgivning. Således har USA eksempelvis etableret forskellige grænseovergangssteder langs deres grænser med både Canada og Mexico, hvor bl.a. immigranter skal passere og lade sig registrere såfremt de ønske at søge asyl eller lignende. Krydser immigranter derimod grænsen mellem disse grænseovergangssteder, er det ulovligt jf. føderal lovgivning, hvilket potentielt kan blive straffet med en bøde- eller fængselsstraf.[5] Immigranter der krydser grænsen uden at lade sig registrere ved ved føromtalte grænseovergangssteder, bliver derfor betegnet som uautoriseret indvandrer. Tilsvarende vil immigranter, som har fået deres asyl-ansøgning eller lignende afvist, men forsat opholder sig i USA – til trods for at have modtaget et påbud om at forlade landet – også blive betegnet som uautoriseret indvandrer.[6]

I 1986 blev "Immigration Reform and Control Act (IRCA)" vedtaget af kongressen og underskrevet af den daværende præsident, Ronald Reagan. Denne lov havde til hensigt at adressere de udfordringer, der på daværende tidspunkt var med det stigende antal af uautoriseret indvandrer. Loven gav dels amnesti til ca. 2,7 mio. uautoriseret indvandrer, som på daværende tidspunkt levede i USA, ligesom loven gav disse indvandre en fremtidig mulighed for at opnå amerikansk statsborgerskab.[7][8] Derudover forsøgte loven at bremse det stigende antal af uautoriseret indvandrer, som man havde oplevet, ved at stramme lovgivningen på området. Således blev det bl.a. gjort ulovligt for amerikanske virksomheder bevist at ansætte uautoriseret indvandrer.[7][8] Selvom loven havde en positiv indvirkning på forholdene for de indvandrer som opnåede amnesti og/eller statsborgerskab, så havde loven ikke den ønskede effekt på at bremse antallet af uautoriseret indvandrer.[8][9] Således er det blevet estimeret, at antallet af uautoriseret indvandrer er steget fra ca. 1 mio. personer i 1970'erne til ca. 11-12 mio. i 2015.[10][6][8]

I 2001 blev den første version af "Development, Relief, and Education for Alien Minors (DREAM) Act" introduceret den republikanske senator Orrin Hatch fra delstaten Utah.[11] Siden er forskellige versioner af DREAM Act været forsøgt introduceret og vedtaget i kongressen.[2] Til trods for at DREAM Act har haft støtte fra politikere fra begge partier, har de forskellige versioner af loven aldrig kunne samle det fornødende flertal i kongressen.[2]

DACA[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 blev DREAM Act stemt igennem Repræsentanternes Hus, men manglede efterfølgende blot fem stemmer for ligeledes at blive stemt igennem Senatet.[12] Dette var det hidtil tætteste forsøg på at få vedtaget DREAM Act.[2] Resultatet af senat-afstemningen skuffede den daværende præsident Obama, som havde været stor fortaler af denne pågældende immigrations-lovgivning.[13]

Test[redigér | rediger kildetekst]

Test 2[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Schultheis, Emily (d. 10. januar 2017): "FBI Director Comey: Agency requested access to DNC servers". ABC News. 20-05-2023
  2. ^ a b c d e f McGovern, Ray (d. 17. juni 2019): "FBI Never Saw CrowdStrike Unredacted or Final Report on Alleged Russian Hacking Because None was Produced". Consortium News. Hentet 20-05-2023 Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet ":3" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  3. ^ Mate, Aaron (d. 13. maj 2020): "Hidden Over 2 Years: Dem Cyber-Firm's Sworn Testimony It Had No Proof of Russian Hack of DNC". RealClearInvestigation. Hentet 20-05-2023
  4. ^ Committee on Intelligence, U.S. House of Representatives (d. 5. december 2017): "Transcript: Interview of Shawn Henry". DNI.gov. Hentet 20-05-2023
  5. ^ FindLaw: "Title 8, Section 1325 of the U.S. Code". Hentet 02-08-2020
  6. ^ a b Homeland Security (december 2018): "Illegal Alien Population Residing in the United States: January 2015". Hentet 02-08-2020
  7. ^ a b Nyce, Caroline Mimbs & Bodenner, Chris (23. maj 2016): "Looking Back at Amnesty Under Reagan". The Atlantic. Hentet 02-08-2020
  8. ^ a b c d Rojas, Ingrid (5. maj 2013): "The 1986 Immigration Reform Explained". ABC News. Hentet 02-08-2020.
  9. ^ Plumer, Brad (30. januar 2013). "Congress tried to fix immigration back in 1986. Why did it fail?". Washington Post. Hentet 02-08-2020
  10. ^ Krogstad, Jens Manuel et. al (12. juni 2019): "5 facts about illegal immigration in the U.S.". Pew Research Center. Hentet 02-08-2020
  11. ^ congress.gov: "S.1291 - DREAM Act". Hentet 03-08-2020
  12. ^ Som følge af filibuster, var 60 stemmer påkrævet i Senatet for, at loven kunne blive vedtaget.
  13. ^ Schulman, Kori (18. december 2010): "President Obama on the DREAM Act: 'My Administration Will Not Give Up'". Obama White House. Hentet 03-08-2020.

https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org/contributing/top-editors/normal%7Ctable%7Clast-month%7C~total%7Cmonthly
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler