Bruger:Dextline/Sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Denne liste beskriver fejlopfattelser og misforståelser som er dokumenterede og velkendte, samt visse fakta som relaterer til ideerne.

Gammel til tidlig, moderne historie[redigér | redigér wikikode]

  • SET TIL --> I det gamle Rom byggede romerne ikke rum kaldet "vomitoria" hvor de kunne rense sig selv.[1] Vomitoria var indgange som tilskuerne kunne bruge til at komme ind og ud af stadium.[2]
  • SET TIL --> Der er intet bevis for at vikinger bar horn på deres hjelme.[3][4]
  • SET TIL --> Der er intet bevis for at Jernjomfruen blev opfundet i Middelalderen eller overhovedet blev brugt til tortur, til trods for mediernes afbildning af dette. Istedet blev de sammensat i det 18. århundrede af adskillige artefakter fundet i museer, som kunne danne dramatiske objekter med hensyn på (kommerciel) udstilling.[5]
  • SET TIL --> Christopher Columbuses kamp for at få hjælp til hans rejser var ikke hindret af Europas tro på, at jorden var flad. Sømænd og navigatører på den tid vidste af jorden var rund, men (ganske korrekt) var uenige med Columbus estimat om distancen til Indien, som omtrendt var 1/6-del af den egentlige distance. Hvis Amerika ikke havde eksisteret, og havde Columbus fortsat til Indien, ville han have løbet tør for forsyninger, før han havde nået frem med det tempo han rejste i. Uden mulighedn for at bestemme længdekreds til søs, kunne han ikke have rettet sin fejl. Dette problem forblev uløst indtil det 18. århundrede, da metoder med målinger imellem månen og andre himmellegemer kom frem, samtidig med at opfinderen John Harrison opfandt skibskronometeret. Den intellektuelle klasse havde vidst[6] at jorden var rund siden de græske filosoffer Platon og Aristotles[7] Eratosthenes gav et rigtig godt estimat for jordens diameter i det 3. århundrede f.Kr.[8][9] (Se også: Flat Earth Society)
"The First Thanksgiving at Plymouth" (1914) af Jennie A. Brownscombe.
  • SET TIL --> Modsat det populære billede af Pilgrimmene havde de tidlige bosættere af Plymouth-kolonien, i hvad der nu hedder Plymouth, Massachusetts, ikke udelukkende sort tøj, spænder eller sorte, spirende hatte. Ifølge Plimoth Plantage historiker James W. Baker, blev dette billede skabt i det 19. århundrede da seler var et tegn på malerisk dygtighed. Dette er også grunden til at malere gav Julemanden seler.[10][11][12][13]
  • SET TIL --> Marie-Antoinette sagde faktisk ikke "jamen, så giv dem da kage" da hun hørte om de franske bønders sult grundet manglen på brød. Sætningen blev først udgivet i Jean-Jacques Rousseaus "Les Confessions", da Marie var bare 10 år gammel og de fleste akademikere mener at Rousseau opfandt det selv, eller at det blev sagt af Maria Theresia af Spanien, hustru af Ludvig 14. af Frankrig. Hverken Rousseau (eller Maria-Theresia) brugte ikke helt præcist disse ord, men derimod "Qu'ils mangent de la brioche" ("Lad dem spise brioche [brød af en sød dej]"). Marie-Antoinette var en meget upopulær herskerinde og mange mennesker relaterer derfor sætningen til hende, som resultat af hendes ry som en kold person uden forståelse for andre.[14]
  • SET TIL --> George Washington havde ikke tænder af træ. Ifølge en undersøgelse i Washingtons af bl.a. en retsmedicinsk antropolog fra Pittsburgh Universitet (i samarbejde med 'National Museum of Dentistry', selv forbundet med Smithsonian Institution), var tandproteserne lavet af guld, flodhest elfenben, bly, og tænder fra mennesker og dyr (inklusiv heste og æsler).[15]
  • SET TIL --> Det er en almen misforståelse at underskrivelsen af Den amerikanske uafhængighedserklæring skete den 4. Juli, 1776. Det endelige sprogbrug i dokumentet blev godkendt af den anden Kontinentale kongres på den dato. Den blev trykt og fordelt den 4. og 5. Juli,[16] men den egentlige underskrivelse skete den 2. August, 1776.[17]
  • SET TIL --> USA's forfatning blev skrevet på pergament, ikke papir af hamp.[18] Det er sandsynligt at klader af dokumentet var på hamppapir, da en stor del af papir fra den tid blev lavet af det materiale.[19]

Moderne historie[redigér | redigér wikikode]

Napoleon on the Bellerophon, et maleri af Charles Lock Eastlake med Napoleon Bonaparte, som var højere end hans øgenavn, Den Lille Korporal, antyder.
  • SET TIL --> Napoléon Bonaparte (billede) var ikke specielt kort,[20] og havde ikke et Napoleon-kompleks. Efter hans død i 1821 var den Franske herskers højde målt til ca. 1,67 meter.[21][22] Der er flere teorier om hvorfor han blev kaldt "le Petit Caporal" (Den Lille Korporal),[23] men få moderne akademikere mener det omhandlede hans fysiske højde. En anden forklaring er at Napoleon ofte blev set med hans høje vagter, som fik ham til at se kort ud i relation til deres højde.
  • SET TIL --> Abraham Lincolns Emancipationserklæringen af Januar 1863 frigav ikke slaverne omgående.[24] Erklæringen vedrørte kun områder inden stater i oprør, som ikke var under Unionens kontrol. Siden de stater ikke anerkendte magten af Konføderationen, var de fleste slaver ikke frigivet omgående som et direkte resultat af erklæringen. Regioner i syden som var under Konføderationens kontrol da erklæringen blev udstedt ignorerede dets indhold, så slave ejerskab fortsatte indtil Union tropper overtog sydligere territorie. Omgående påvirkede regioner var Tennessee, det sydlige Louisiana, og dele af Virginia.[25] Det var først ved indførelsen af den 13. tilføjelse af USA's forfatning i 1865 at slaveri officielt blev afskaffet i alle af USAs stater. 36 af staterne anerkender 19. Juni som en helligdag, 'Juneteenth', som fejrer årsdagen da det i Texas, 1865, blev annonceret at slaveri var afskaffet.
  • SET TIL --> Italiens forhenværende diktator Benito Mussolini fik ikke “togene til at køre til tiden”. Meget af reparationsarbejdet blev udført før Mussolini og det Nationale Facist Parti kom til magten i 1922. Fortællinger fra dengang peger også på at de Italienske toges legendariske følgen af tidsplanen var mere af en myte end en realitet.[26] Mussolinis toge var ofte udsat for strejker grundet hans konflikt med fagforeninger.
  • SET TIL --> Under Felttoget i Polen i 1939, er der intet bevis for at det Polske Kavaleri modsatte sig med en brav, men ligegyldig offensiv mod Tyskernes Kampvogne med lancer og sabler. Dette syntes at have sin oprindelse i Tysk propaganda efter deres offensiv i den Polske by Krojanty, hvor det Polske kavaleri overraskede Tysk infanteri i det åbne og angreb med sabler indtil de måtte trække sig tilbage grundet pansrede vogne. Imedens det Polske kavaleri stadig bar deres sabel til netop sådanne lejligheder, var det stadig trænet til at være højst mobile og uden hest, og udstyret med let anti-kampvogns våben.[27]
  • SET TIL --> Under 2. verdenskrig forpurrede Kong Christian 10. af Danmark ikke nazisternes forsøg på at identificere jøder ved selv at bære en gul stjerne (Se også: Davidsstjerne). Jøder i Danmark blev aldrig tvunget til at bære Davidsstjernen. Danskerne hjalp dog jøder med at flygte fra landet under krigen.[28][29]
  • SET TIL --> John F. Kennedys words "Ich bin ein Berliner" er standard tysk for "Jeg er en Berliner".[30][31] En vandrehistorie har det at grundet hans brug af ubestemt ental er ein Berliner oversat som wienerbrødet kaldet en berliner og at den Tyske befolkning morede sig over den formodede fejl. Ordet Berliner er ikke dagligt brug i Berlin som reference til det førnævnte wienerbrød; det er bare kaldt Pfannkuchen.[32] I andre dele af Tyskland bruger man dog ordet "Berliner" til at beskrive wienerbrødet, så der er et gran af sandhed til myten, men der var stadig ingen Berliner som antog en fejltagelse i citatet.

Lovgivning og kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

  • SET TIL --> Loven om politi provokation i USA påkræver ikke at politi identificerer dem selv som politi i tilfælde af en såkaldt "sting operation" og andet undercover arbejde.[33] Loven beskæftiger sig specifikt med at lede folk til at begå kriminalitet, som de ellers ikke ville have overvejet at begå i et forløb uden politiets indvirken.[34]
  • SET TIL --> Det er ofte rygtet at ordet "tommelfingerregel", som er brugt til at beskrive en teknik for at fremskaffe et hurtigt skøn eller estimat, originalt kom fra en lov som tillod en mand at slå hans kone med en stav, sålænge den ikke var breddere end hans tommelfinger.[35] Men selve opståelsen af denne sætning er faktisk ukendt, selvom den falske historie er blevet vidt spredt via medier som The Washington Post (1989), CNN (1993), og Time Magazine (1983).[36]
  • SET TIL --> Det er ofte antaget, at knivkampe er farligere end et angreb med et skydevåben ("knive er farligere end pistoler").[37] Imedens selvforsvars instruktører ofte understeger at angreb med kniv, meget let kan resultere i død,[38] er der intet statistisk bevis for at angreb med kniv, er mere sandsynligt i at resultere med død, end et angreb med en pistol. En undersøgelse i 1968 påstod at angreb med pistoler er fem gange mere dødelige end angreb med kniv. Dette er siden blevet kontroversielt i debater om våbenpolitik. En gennemgang af flere undersøgelser udsendt i 1983 konkluderede at dødeligheden af sår fra pistoler er mellem 1,3 og 3 højere end dødeligheden af sår fra knive.[39]

Mad og madlavning[redigér | redigér wikikode]

"Roll-style Western sushi." I modsætning til en populær myte, kan sushi indeholde et vilkårligt antal råvarer, herunder grøntsager og andre ikke-kødprodukter.
  • SET TIL --> At svitse et stykke kød fanger ikke saften, derimod mister kødet saft ved den høje temperatur. Generelt er værdien ved at svitse kødet, at det skaber en brun skorpe med rig smag via Maillard-reaktionen.[40][41]
  • SET TIL --> Muslinger som ikke åbner når kogt kan stadig være fuldt ud kogte og sikre at spise.[42]
  • SET TIL --> Visse kokke tror at udvalgte produkter kogt med vin og spiritus vil være uden alkohol, fordi alkohols lave kogepunkt får det til at fordampe hurtigt, når det varmes. En undersøgelse fandt dog at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 hours.[43]
  • SET TIL --> Sushi betyder ikke "rå fisk", og ikke alt sushi inkluderer rå fisk.[44][45] Navnet sushi hentyder til de ris (i eddike) som bruges. Sushi er lavet med sumeshi, ris som forsigtigt er foldet med riseddike, salt, og sukker dressing.[46] Risene er traditionelt toppet med rå fisk, andre ting dækket af "alt-godt-fra-havet" som er stegte, fiskerogn, japansk omelet af æg (ikke æggekage), og/eller grøntsager såsom agurk, Kinaradise, og avocado. Det brugte Japanske ord, sashimi, er tættere i definition til "raw fish", men stadig ikke helt præcist: Sashimi kan også referere til andre ukogte kød eller grøntsager, og hentyder som regel mere til rettens præsentation end dens ingredienser. Retten bestående af sushi ris og andre typer fyld pakket ind i tang kaldes makizushi, og inkluderer både korte og lange "ruller".
  • SET TIL --> Mikrobølgeovnen koger ikke mad indefra og ud. Mikrobølge stråling gennemtrænger mad og resulterer i direkte varme kun et lille stykke inden under overfladen (huddybde). For eksempel har visse muskler (kød) en huddybde på omkring 1 cm ved mikrobølgeovn frekvenser.[47]
  • SET TIL --> Metal inde i en mikrobølgeovn skader ikke ovnens elektronik. Der er, derimod, andre sikkerheds-relaterede henseender: lysbuning kan forekomme på stykker af metal, som ikke er tilegnet brug i mikrobølgeovn, og metal objekter bare blive varme nok til at skade mad, hud, og indersiden af mikrobølgeovnen. Metaliske objekter som ikke er beregnet til brug med mikrobølger kan bruges i en mikrobølgeovn uden farer; eksempler inkluderer de metaliske overflader brugt i madindpakning og pizzabagnings platforme.[48]
  • SET TIL --> Slugt tyggegummi tager ikke syv år at fordøje. Tyggegummi kan stort set ikke fordøjes, så det gennemgår fordøjelsessystemet i den samme fart som andre ting.[49]

Videnskab[redigér | redigér wikikode]

Astronomi[redigér | redigér wikikode]

Et satelit billede af en sektion af Den Kinesiske Mur, løbende diagonalt fra venstre hjørne nederst til øverst højre (ikke at blive forvekslet med den meget mere fremtrædende flod fra øvre venstre hjørne til nederst højre). Regionen vist er 12 × 12 km.
  • Opdagelsen af vores sfæriske jordklode er ikke noget fra moderne tid eller middelalderen. Det var almen viden igennem Hellenismen (ca. 300 f.Kr.).
  • Det siges ofte at Den Kinesiske Mur er det eneste menneske-lavede objekt, som er synligt fra Månen.[50] Dette er forkert. Ingen af Apollo astronauterne rapporterede at kunne "nogen" specifikt menneske-lavede objekter fra Månen, og selv astronauter som omkredser jordens atmosfære kan dårligt nok se den. Men lys fra byer er lette at få øje på fra natte-siden af jorden.[51] Misforståelsen menes at være spredt af Richard Halliburton (amerikansk rejsende, eventyrer og forfatter) årtier før den første månelanding. Rumfærge astronaut Jay Apt blev citeret for at have sagt "…Den Kinesiske Mur er næsten synlig fra kun 180 mil oppe."[52]
  • Sorte huller, til trods for hvordan de typisk afbildes, er ikke "kosmiske støvsugere" i nogen højere grad end andre stjerner.[53] Når en stjerne kollapser ind til et sort hul, sker det ved en eksplosion, hvilket betyder, at ifølge E=mc² vil det resulterende sorte hul have en lavere masse, end objektet som skabte det, og derfor have en svagere tiltrækningskraft.[54] Kilden for misforståelsen kommer fra det faktum at sorte huller eksisterer i meget mindre størrelsesforhold, imedens de er mange gange mere kompakte end en stjerne. Dette gør at dens tyngdekraft er meget kraftigere ved dens overflade, men ville vores sol blive erstattet af et sort hul med den samme masse, ville de omkringliggende planeternes kredsløb ikke ændres.
  • Når en meteor lander på jorden (på hvilket tidspunkt den kaldes en meteorit), er den ikke nødvendigvis varm. En meteoroits høje fart under rejsen/faldet gennem atmosfæren er nok til at smelte eller fordampe dets yderste lag, men eventuelt smeltede materialer ville hurtigt blive blæst af (ablation, at fjerne materiel fra en overflade ved kemisk proces). Det indre i meteoren har nok ikke tid til at stige i temperatur, fordi det varme sten er dårlige varmeledere. Desuden kan atmosfærisk træk få små meteorer til deres maksimale hastighed inden de rammer jorden, hvilket giver dem tid til at falde i temperatur.[55][56]
  • Årstiderne misforståes ofte som at Jorden er tættere på Solen om sommeren end om vinteren. Det modsatte er dog tilfældet, da jorden er længere fra solen om sommeren i den Nordlige halvkugle. Årstiderne er et resultat af jordens aksehældning på 23,44°. Som Jorden drejer om Solen vil forskellige dele af jorden modtage forskellige mængder af direkte sollys. Når et område af Jordens overflade er orienteret vinkelret til det indkommende sollys, vil det modtage mere varme end det vil, når det er i en vinkel som peger væk fra det indkommende sollyset. I Juli vil den nordlige halvkugle hælde imod Solen, hvilket resulterer i længere dage og og mere direkte sollys; i Januar hælder den væk fra solen. Årstiderne er omvendt i den Sydlige halvkugle, som peger imod Solen i Januar og væk fra Solen i Juli. I tropiske områder af verden er der ingen mærkbar ændring i mængden af sollys.[57][58]
  • Det er ikke lettere at balancere et æg på dens ende den første dag i foråret.[59] Det er faktisk lige let, eller svært, at balancere et æg alle dage om året. Myten skulle have sine rødder i 'Æg i Li Chun', en gammel Kinesisk folketro om at det er lettere at balancere et æg ved "Li Chun", den første dag i foråret i den Kinesiske kalender. På kinesisk betyder "Li" opsat/oprejst, "Chun" forår/æg. Opsat forår er en Kinesisk opdeling af året i 24 perioder, som direkte oversat som "oprejst æg" for sjov. Det var introduceret til den vestlige verden i en Life artikel fra 1945, og endnu en gang spredt yderligere af selvnævnt "urban shaman" Donna Henes, som var vært ved en årlig ægge-balancerings ceremoni i New York City siden midt-1970erne.[60][61][62]

Biologi[redigér | redigér wikikode]

Bombus pratorum over en Echinacea purpurea blomsterstand, en udbredt myte hævder, at bier skulle være ude af stand til at flyve.
  • Påstanden[63] at en ands "kvæk"-lyd ikke giver ekko er forkert, dog kan ekkoet være svært for mennesker at høre.[64]
  • DNA er ikke lavet af protein.[65][66]
  • Opfattelsen om at guldfisk har en hukommelse på kun 3 sekunder er forkert.[67][68][69]
  • Lemminger begår ikke masse-selvmord i dyk udover klipper, når de bevæger sig i flok. De vil dog, til tider, utilsigtet falde ud fra klipper når de bevæger sig ind i nyt territorium, hvis de er uden viden om grænserne i området. Misforståelsen er primært pga. Disney filmen White Wilderness, som filmede mange scener af lemminger på vandring (også iscenesat ved at bruge den samme scene af en gruppe lemminger fra flere forskellige vinkler) på en større skala, fra et snefyldt drejebord i et studie. Fotografferne skubbede senere lemmingerne udover kanten for den ønskede effekt.[70] Selve misforståelsen er dog ældre, med tegn så langt tilbage som sent i det 19. århundrede.[71]
  • Flagermus er ikke blinde. Imedens de fleste flagermus racer benytter ekkolokalisering som en udvidelse af deres syn, har alle racerne øjne, som de kan se med.[72][73][74]
  • Det er en almen myte at en regnorm bliver til to regnorme, når den deles i to halvdele. Men kun et begrænset udvalg af regnorme racer[75] har denne mulighed. Når de fleste regnorme deles i to, vil kun den forreste halvdel (hvor munden er) kunne overleve, imedens den anden halvdel dør.[76] Dog kan planaria familien af fladorme faktisk blive til to nye planaria, når den deles eller splittes ned langs midten.[77]
  • Ifølge en vandrehistorie er den stankelben-lignende edderkop Pholcus phalangioides den giftigeste edderkop i verden, fordi formen af deres "tænder" gør det umuligt for dem at bide mennesker, hvilket gør dem ufarlige for vores race. I virkeligheden kan de faktisk gennemtrænge menneskelig hud, men den lille mængde gift de har, giver kun en mild, brændende følelse i et par sekunder.[78] Det er dog helt forkert at insektet som deler navnet, stankelben, også er giftigt.[79][80]
  • Strudsen gemmer ikke sit hoved i sandet/jorden. Historien stammer fra det faktum at hannen graver et stort hul (op til 2,4 meter bredt og 0,9 meter dybt) i sandet for at placere æggene. Rovdyr kan ikke se æggene fra lang afstand, hvilket giver reden noget beskyttelse. Hunnen og hannen tager tur til at sidde på æggene og, pga. fordybningen i jorden, som regel bare falder ind med baggrunden og landskabet. Alle fugle vender deres æg (med deres næb) flere gange om dagen under inkubationsperioden. Fra en afstand kan det se ud som om at fuglen har dens hoved i sandet.[81]
  • Mekanismen og aerodynamiken bag biens (såvel som andre insekters) evne til at flyve er faktisk meget forstået, til trods for vandrehistorien om at udregninger viser, at de ikke burde kunne flyve. I 1930erne offentliggjorde en Tysk videnskabsmand, ved hjælp af fejlbehæftede teknikker, at bierne teoretisk set ikke burde kunne flyve,[82] men han træk det senere tilbage. Det stoppede dog ikke den nye information fra at blive almen kendt, med påstanden om at "videnskabsfolk mener, at bier ikke burde kunne flyve."
  • Hajer kan faktisk rammes af kræft. Myten om at hajer ikke får kræft spredtes via 1992 bogen Sharks Don't Get Cancer af I. William Lane, hvilket hjalp salget af hajbrusk ekstrakter som kræftmodvirkende medicin. Rapporter om Karcinom i hajer findes, og nuværende data tillader ikke mere spekulation om hajer ikke kan rammes af kræft.[83]
  • Det er ikke skadeligt for fugleunger at blive taget ud af reden og sat tilbage, selvom det ofte påstås, at moderen vil afvise ungerne derefter.[84]
  • En tyr bliver ikke sur over at se rødt, i arenaen med en professionel matador. De er rød-grøn farveblinde. Det er ikke kappens farve som gør tyren sur, men mere selve bevægelsen af kappen som irriterer den og får den til at angribe.[85][86]
  • Ikke alle elefanter er bange for mus.[87] MythBusters udførte dog mere gennemgående forsøg på elefanter i Afrika og fandt, at utrænede elefanter undgik mus, med teorien om at elefanten var bange for, at musen ville kravle op og blokere luftveje.[88]

Evolution[redigér | redigér wikikode]

  • Ordet teori i Teorien om Evolution hentyder ikke til en usikkerhed med henblik på teoriens gyldighed; konceptet af teori og hypotese har specifike betydninger i en videnskabelig sammenhæng. Imedens teori i dagligdags brug kan angive en forfornemmelse eller formodning, er en videnskabelig teori et sæt principper, som forklarer observerbare fænomener i naturlige form.[89][90] Evolution er en teori, på samme måde som tyngdekraften, at verdens kontinenter flytter sig eller teorien om at mikroorganismer (baktier osv.) er skyld i mange sygdomme.[91]
En rekonstruction af Aegyptopithecus, en primat som levede i tiden før udviklingen fra den Gamle verdens aber til menneskets udvikling.
  • Evolution påstår ikke at mennesker stammer fra aber,[92] chimpanser[93] eller nogen anden nulevende primat. Istedet deler mennesker og aber en fælles forfader som levede for omkring 40 millioner år siden.[94] Denne fælles forfader delte sig op i flere, separate slægter: en udviklede sig til såkaldte "Nye verdens aber" (Se også: Vestaber), andre til Gammel verdens abers og Menneskeabers.[95] Mennesker er inkluderet i Hominidae familien af menneskeraber, som også inkluderer chimpanser, gorillaer, og orangutanger. På samme måde udviklede forfaderen til mennesker og chimpanser, som levede mellem 5 og 8 millioner år siden, sig i to retninger: én retning resulterende i det moderne menneske og de to bevarede arter af chimpanser.[92]
  • Evolution er ikke udvikling fra en dårligere til en overlegen organisme, og det resulterer nødvendigvis heller ikke i mere kompleksitet. En population (race, organisme, osv.) kan udvikle sig til at blive enklere, med en mindre genom, men Devolution er en misvisning og findes ikke, da evolution ikke kun betyder "fremskridt".[96][97]
  • Det er i visse dele af verden en almen misforståelse, selv blandt voksne, at mennesker og dinosaurusser (i den almene forståelse af ordet) levede på samme tid: Ifølge California Academy of Sciences, tror omkring 41 % af den amerikanske, voksne befolkning fejlagtigt at dette er sandt.[98] De sidste dinosaurer døde for omkring 65 millioner år siden, hvorimod de tidligste Homo genus (mennesker) udviklede sig for imellem 2,3 og 2,4 millioner år siden.
  • Evolution modstrider ikke Termodynamikkens 2. lov. Et alment argument imod evolution er at entropi, ifølge termodynamikkens 2. lov, stiger med tiden, og derfor kan evolution ikke producere øget kompleksitet. Men denne lov virker kun i lukkede systemer,[99] hvilket Jorden ikke er, eftersom at den absorberer og reflekterer Solens energi.[100]

Kemi[redigér | redigér wikikode]

Fremstillingen af glas i ældre tider var en langsommere proces, som ofte resulterede i ujævnheder og urenheder når færdigt i sin faste tilstand. Varierende tykkelse i ældre ruder er resultatet af disse urenheder, og ikke at glas bevæger sig med tiden.
  • Glas er ikke en høj-viskøs væske ved stuetemperatur: det er et solidt amorft materiale, selvom det har nogle kemiske værdier normalt sat i sammenhæng med væsker. Ruder af farvet glas har ofte tykkere glas i bunden end i toppen, og dette er blevet brugt som et eksempel på at glas flyder, bare meget langsomt og over flere årtier. Denne ujævnhed er dog grundet gamle vinduers proces og fremstilling, hvor de førhen producerede vinduer som var ujævnt tykke da de blev installeret. Normalt ville den tykke ende af glasset blive installeret i bunden af rammen, men der findes også gamle vinduer hvor den tykke ende findes i siden eller foroven.

Sanserne[redigér | redigér wikikode]

Et ukorrekt kort af tungen med de zoner/områder som kan smage bittert (1), surt (2), saltet (3) og sødt (4). I realiteten kan alle zoner smage det hele.
  • Smagssanser kan opfanges på alle dele af tungen af smagsløgenes,[101] med minimalt øget følsomhed i (alt efter person). Modsat den populære tro at specifike smagsløg udelukkende er tildelt en specifik smag, som set på et let overskueligt kort af tungen.[102] Det originale kort af tungen var baseret på en fejloversættelse af en 1901 Tysk afhandling[103] af Edwin Boring (en fremtrædende psykolog ved Harvard). Derudover er der ikke kun 4 men 5 smagssanser. De første fire er: sødt, salt, surt og bittert. Men mennesker kan også smage umami, der er en krydret eller kødfuld smag.[104][105][106]
  • Der er ingen teori som tilfredsstillende forklarer nærsynethed—helt præcist, undersøgelser viser at såkaldt overanstrengelse af øjet, kommer af computerspil og at læse tæt/nært, hvilket kan lede til nærsynethed. Men den underliggende fysiologiske mekanisme er dårligt forstået. Der er intet bevis for at læse i dæmpet belysning, eller at sidde tæt på et fjernsyn, kan forværre ens syn.[107][108]
  • Mennesker har mere end 5 sanser. Selvom definitioner varierer, er det faktiske tal mellem 9 og op til over 20. Udover synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen, som er sanserne identificeret af Aristoteles, kan mennesker sanse balance og acceleration, smerte, krop og lemme position, og relative temperaturer.[109] Andre sanser er til tider identificeret som sans for tid, kløen, tryk, sult, tørst, mæthed, træng til at urinere, træng til at lave afføring, og blodets kuldioxid niveauer.[110][111]

Hud og hår[redigér | redigér wikikode]

  • At barbere sig giver hverken tykkere, grovere eller mørkere behåring. Misforståelsen kommer af, at hår som aldrig er blevet klippet, har tilspidsede ender. Hvorimod at der efter en barbering ikke er disse ender. Det får f.eks. skæg til at virke tykkere og grovere grundet de skarpe, uslidte ender. Det faktum at kortere hår er "hårdere" (mindre fleksibelt) end længere hår tilføjer også til denne effekt.[112] Hår kan også virke mørkere efter at det gror tilbage, fordi hår som aldrig er blevet klipppet eller barberet ofte er lettere efter at være udsat for sollys.
  • Hår og fingernegle fortsætter ikke med at vokse efter en person dør. Snarere, huden tørrer og krymper væk fra baser af hår og negle, hvilket giver indtrykket af vækst.[113]
  • Hårprodukter kan som så ikke "reparere" splittede ender og beskadiget hår. De kan dog hindre skaden i at ske i første omgang og glatte hårstrået ned på en lim-lignende måde, således at det ser ud repareret, og generelt få håret til at se ud, som var det i bedre stand.[114][115][116][117][118]

Næring, mad, og drikke[redigér | redigér wikikode]

  • Otte glas vand om dagen er ikke nødvendigt for at vedligeholde ens helbred, og heller ikke specifikt anbefalet.[119]
  • Sukker gør ikke børn hyperaktive.[120] Dobbel blindtests har vist at børn som fik måltider fyldt med sukker og andre med måltider uden sukker, ikke havde nogen forskel i adfærd, selv i undersøgelser med specielt henblik på børn med ADHD eller de som betragtes som "overfølsomme" overfor sukker. Forskellen er blevet bevist at være psykologisk.[121]
  • Alkohol gør ikke en varmere.[122][123][124] Grunden til at alkohol giver følelsen af at varme, er at ens blodårer udvider sig og stimulerer nerveender nær hudens overflade med en tilstrømning af varmt blod. Dette kan faktisk resultere i at sænke kroppens kernetemperatur, da det giver mulighed for lettere varmeveksling inde i kroppen, imedens der er kulde udenfor kroppen.[125]
  • Det er ofte misforstået, at alkohol dræber hjerneceller.[126][127] Tidligere ville afholdende forfatterere fremme tanken om, at alkohol får hjerneceller til at dø (samt påstanden om, at alkohol i blodet kan få folk til at bryde i brand og brænde levende).[128] Ifølge University of Queensland direktør, Professor Perry Bartlett, er der intet bevis for at alkohol fører til død af hjerneceller.[126] Faktisk har alkohol positive, sundhedsmæssige fordele når det anvendes moderat[126][128] og nye hjerneceller fremstilles daglight.[126] Alkohol kan indirekte føre til døde af hjerneceller hos kroniske alkoholikere (med et højt forbrug) vis hjerne har vendet sig til effekten af alkohol, hvor brat ophør efter kraftig brug, kan forårsage "excitotoxicitet", der fører til celledød i flere områder af hjernen.[129]
  • Vand på flaske, vitamin-rigt vand, og vand med brus er ikke sundere end vand fra hanen.[119]

Menneskelig seksualitet[redigér | redigér wikikode]

  • En populær myte om menneskelig seksualitet er, at mænd tænker på sex hvert syvende sekund. I virkeligheden er der ingen videnskabelig måde at måle sådan en ting, og så vidt som forskere kan fortælle, er det en kæmpe, statistisk overdrivelse af mellemrummet for seksuelle tanker.[130][131][132]
  • En anden populær myte om at have sex i dagene op til en sportslig begivenhed eller konkurrence, er at det kan skade ydeevnen. Talrige undersøgelser har vist, at der ikke et fysiologisk grundlag for at denne myte.[133] Ydermere er det blevet vist at sex i inden for de 24 timer før den sportslige aktivitet kan øge niveauet af testosteron i hanner, hvilket potentielt kunne forbedre deres præstation.[134]

Hjernen[redigér | redigér wikikode]

  • Mentale evner er ikke absolut adskilt mellem venstre og højre hjerne-hemisfære.[135] Nogle mentale funktioner såsom tale og sprog (f.eks. Brocas område, Wernickes område, osv.) aktiverer typisk en del af hjernen mere end den anden til visse opgaver. Hvis en halvdel er skadet ved en meget tidlig alder, kan disse funktioner dog ofte bliver reddet delvist eller fuldstændigt af den anden hjernehalvdel. Andre evner såsom motorik, hukommelse, og generel tankegang betjenes ligeligt af de to hjernehalvdele.[136]
Golgi-plettet neuroner i den menneskelige hippocampus væv. Det er almindeligt antaget, at mennesker ikke vil vokse nye hjerneceller, men forskning har vist, at nogle neuroner kan reformere hos mennesker.
  • Indtil for nyligt mente lægelige eksperter at mennesker var født med alle de hjerneceller, de nogensinde ville have.[137] Men nu ved vi, at neuroner kan skabes i hjernen efter fødslen. Forskere har observeret voksent neurogenese i fugle,[138] den Gamle verdens primater,[139] og mennesker.[140][141][142] [143][144][145] [146] Neurologiske ændringer, inklusiv dem fra at lære nye ting, kan ske uden neurogenese gennem udviklingen af hvid substans, et neurologisk væv som står for forbindelsen mellem neuroner.
  • Vaccinationer giver ikke autisme. En kontroversiel vaccine undersøgelse af Andrew Wakefield påstod en forbindelsen. Resultaterne kunne ikke reproduceres/genskabes af andre forskere. Senerehen viste undersøgelsen sig at være fejlbar og svigagtig.[147]
  • Folk bruger ikke kun 10 % af deres hjerner. Imedens det er sandt, at kun en minoritet af hjernens neuroner er aktive er på et og samme tidspunkt, er de inaktive neuroner også vigtige.[148][149] Myten har været almen i både Amerikansk og andre kulturer så langt tilbage som starten af det 20. århundrede, og kan tilskrives William James, som tilsyneladende brugte sætningen metaforisk.[150] Nogle fund i hjerneforskning (såsom et højt antal gliaceller til neuroner) er blevet fejlagtigt læst/tolket som støtte til myten.[150] Det kan dertil nævnes, at mennesker bruger mellem 15 % (ved inaktivitet) og 35 % (ved høj hjerneaktivitet).[151]

Sygdom[redigér | redigér wikikode]

  • Længerevarende udsættelse for kulde såsom regn eller vinteren øger ikke sandsynligheden for at blive forkølet.[152] Selvom forkølelse er oftere set om vintere, viser eksperimenter intet bevis for at kortvarig udsættelse for koldt vejr eller direkte kulde øger modtagelse overfor infektion, hvilket antyder at årstidens variation istedet kommer fra en ændring i adfærd såsom tid brugt indendøre, tæt ved andre.[153][154][155][156] Vira spredes lettere når fugtighed er lav, hvilket er tilfældet om vinteren.[157] En lavere (end normal) kropstemperatur kan dog reducere kroppens modstand til en infektion, som allerede er tilstede, og være skyld i midlertidig nysen og løbende næse.[158]
  • Det er en almen misforståelse at folk med influenza eller forkølelse bør undgå mejeriprodukter fordi det kan øge produktionen af slim. At drikke mælk og/eller indtage mejeriprodukter øger ikke slimproduktionen.[159][160]
  • Vorter på menneskelig hud er grundet vira som er unike for mennesker (menneskelig papillomavirus). Mennesker kan ikke få vorter fra tudser eller andre dyr; bumpene på en tudse er ikke vorter.[161]
  • Feber skader ikke hjernen eller kroppen, selvom det øger brugen for væske. Feber ikke give hjerneskade eller død hos børn, hvis ubehandlet. Faktisk er feber normalt et tegn på, at immunsystemet fungerer godt. Ekstrem feber (hyperpyreksi, en kropstemperatur over 41,5° C eller 106,7 ° F) er imidlertid skadeligt hvis ubehandlet.[162][163][164][165]

Diverse[redigér | redigér wikikode]

  • Det er en almen misforståelse at folk som går i søvne ikke bør vækkes. Imedens det er sandt, at en person kan være forvirret eller desorienteret et kort stykket tid efter at vågne, kan søvngængere komme til skade, hvis det falder over objekter eller mister deres balance, imedens de går i søvne. Sådanne skader er almene blandt søvngængere.[166][167]
  • I Sydkorea tror selv professionelle doktorer at elektrisk blæser kan være dødbringende i et lukket rum, da temperaturen kan droppe for lavt. Ifølge den koreanske, "I visse tilfælde, ken en blæser som er tændt for længe forårsage død fra kvælning, for lav kropstemperatur, eller ild fra overophedning." [168][169][170][171]
  • Selvom det ofte antages, at det mest af kropsvarmen går tabt gennem en persons hoved, er varmetab fra hovedet ikke mere betydeligt end andre dele af kroppen, hvis personen er nøgen.[172][173] Dette kan være generaliseret fra situationer hvor dette er sandt, såsom når hovedet er den eneste utildækkede del af kroppen. For eksempeler det vist at hatte effektivt modvirker hypotermi hos spædbørn.[174]
  • At spise indenfor en time før man skal svømme øger ikke risikoen for krampe i musklerne eller drukning.[175]
  • En person som drukner vifter ikke med armene og kalder på hjælp, som i de fiktive afbildninger af drukning. En persons instinkter, i tilfældet af at drukne, forhindrer en person i at give lyd fra sig eller løfte deres arme.[176]

Matematik[redigér | redigér wikikode]

  • Modsat en udbredt opfattelse, er det reelle tal 0,999... er præcist lig med 1. Det er to forskellige måder at skrive det samme reelle tal på.[177][178]

Fysik[redigér | redigér wikikode]

  • Modsat den almene myte,[179] er Corioliseffekten ikke hvad der bestemmer retningen for vand som roterer i et badekars afløb eller når man skyller ud i toilettet. Corioliseffekten fremkaldt af Jordens rotation bliver kun betydelig og mærkbar på store skalaer, som i vejrsystemer eller havstrømme.[180] Desuden skyller de fleste toiletter vand ind ned i kummen fra en vinkel, som får det til at dreje for hurtigt rundt til at blive mærkbart påvirket af Corioliseffekten.[181]
  • Gyroskopiske krafter er ikke krævet for at en køre på en cykel.[182][183][184][185] Selvom gyroskopiske krafter er en faktor, er stabiliteten af en cykel bestemt primært af inerti,[185] styregeometrien, og cyklistens evne til at modvirke hældning ved at styre.
En illustration af en ligelig bevægelse af luft fejltagelse.
  • Det er ikke sandt at luft tager den samme tid at bevæge sig over og under et luftfartøjs vinger.[186] Denne misforståelse, illustreret til højre, er udbredt blandt lærebøger og ikke-tekniske håndbøger, og selv optræder i selv pilotuddannelses materialer. Faktisk bevæger luften sig over toppen af vingen sig meget hurtigere end hvad er teoretiseret[186] i både ukorrekt og korrekte teorier.
  • Ideen om at lynet aldrig slår ned det samme sted to gange er en af de ældste og bedst kendte overtro om lyn. Der er ingen grund til at lynet ikke ville slå ned det samme sted to gange; hvis der er tordenvejr i et givet område, så er objekter og steder, som er mere mere fremtrædende eller ledende (og derfor minimerer afstanden) mere sandsynlige for at blive ramt. F.eks. rammer lynet Empire State Building i New York omkring 100 gange om året.[187][188]
  • Selvom det ofte gentages som et faktum, vil en mønt smidt fra Empire State Building vil ikke slå en person ihjel eller bræke en flise på fortovet. Grundet maksimum hastigheden ved frit fald kan en faldende mønt ikke overstige ca. 48–80 Km/t uanset hvor højt oppefra den blev smidt,[189] som demonstreret i en episode af MythBusters.

Psykologi[redigér | redigér wikikode]

  • Ideen bag katarsis er, at frustration og vrede ikke bør holdes inde. Ellers risikerer en person at lade de følelser hobe sig op og til sidst eksplodere på en skadelig måde. Istedet anbefaler det at frustration og vrede bør frigives igennem harmløse ytringer, såsom at skrige i eller slå på en pude. Men eksperimentelt psykologi har vist at sådanne ytringer kan øge (istedet for nedsætte) skadefuld opførsel.[190] I et eksperiment med folk som udøvede katarsis (ved at slå på en pude), var de betydeligt mere tilbøjelige til at være aggressive mod en person kort efter, end de folk der ikke havde udøvet katarsis.[191]
  • Fotografisk hukommelse er evnen til at huske billeder med ekstremt høj præcision – så højt som til at efterligne et kamera. Det er dog højst usandsynligt at fotografisk hukommelse eksisterer og til den dato i dag er der intet konkret, videnskabeligt bevis for at nogen nogensinde har haft det.[192] Mange folk har påstået at have fotografisk hukommelse, men i de folk havde den gode hukommelse vist sig at komme fra mnemoniske hjælpemidler, fremfor en naturlig evne til at lagre detaljeret hukommelse.[193]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Marcos Torregrosa bærende et sort bælte med en rød bar. I visse kampsport, såsom Brasiliansk Ju-jutsu og Judo indikerer røde belter en højere rang end sort. I visse tilfælde er et solidt rødt bælte reserveret til grundlæggeren af kunsten, og i andre, er højere rang af af sorte bælter vist røde striber.
  • Abner Doubleday opfandt ikke baseball.[194][195]
  • Det Amerikanske og Canadiske World Series er ikke opfaldt efter New York World avisen.[196]
  • Det sorte bælte i kampsport indikerer ikke nødvendigvis ekspert niveau eller mesterlig beherskelse af sporten. Introduceret i judo i 1880erne, viser det kompetence af alle de grundlæggende teknikker i sporten. Det fem første grader har alle sorte belter; folk som holder den tredje rang kan fungere som lokale instruktører og må tiltales som sensei. Holdere af højere rang i judo og anden asiatiske kampsport tildeles bælter med skiftevis røde og hvide paneler (6. til 8. dan), og den øverste rang med et udelukkende rødt bælte (9. og 10. dan).[197]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Første Mosebog[redigér | redigér wikikode]

  • Den forbudte frug nævnt i Første Mosebog er almindeligt antaget for at være et æble,[198] og er bredt afbildet sådan i vestlig kunst, selvom biblen ikke identificerer hvilket type frugt det er. Den originale hebraiske tekst nævner kun træ. Tidlige latinske oversættelser bruger ordet mali, som både kan betyde "ond" og "æble". Tyske og Franske kunstnere afbilder typisk frugten som et æble fra det 12. århundrede og derefter, og John Miltons Areopagitica fra 1644 bruger specifikt ordet æble om frugten.[199] Jødiske akademikere foreslog, at frugten kunne have været en drue, en figen, hvede, eller citron.[200][201] På samme vis henfører koranen til et forbudt "træ" uden at identificere frugten.
  • Selvom almene misforståelser fortæller at Noa blev fortalt i den Første Mosebog, at han skulle medbringe to af hvert dyr med i hans ark,[202] indeholder bogen faktisk forskellige passager om antallet af dyr, han blev fortalt at medbringe; i Den Første Mosebog 6:19, "to af alle levende skabninger", imedens han i 7:2fg bliver han fortalt at skulle medbrigne "syv par af alle rene dyrarter […] og et par af hver art af urene dyr" - selvom i visse oversættelser (F.eks. King James Versionen) er der fremsat som 7 dyr, fremfor 7 par.

Buddhisme[redigér | redigér wikikode]

  • Den historiskel Buddha var ikke overvægtig. Den "buttede Buddha" eller "leende Buddha" er en Kinesisk folkehelt fra det 10. århundrede ved navn Budai. I Kinesisk Buddhist kultur, Budai blev æret som en inkarnation af Maitreya, Bodhisattvaen som vil blive en oplyst Buddha som genskaber buddhismen efter lære af den historiske Buddha, Siddhārtha Gautama, er gået bort.[203]
  • Buddhaen er ikke en gud. I den tidlige Buddhisme besad Siddhārtha Gautama ingen frelsende egenskaber og opfordrede kraftigt til "selvforsyning, selvdisciplin og individuel stræben."[204] Men i den senere udvikling af Mahāyāna Buddhism, specielt i Rene Land Skolen af Kinesisk Buddhism, var Amitābha Buddhaen set som en frelser. Gennem troen på Amitābha Buddhaen, kunne man blive genfødt i det Rene Land. Selvom i Det Rene Land Buddhisme er Buddhaen betragtet som en frelser, er han stadig ikke betragtet som en gud i den normale forståelse af ordet.[205]

Kristendom[redigér | redigér wikikode]

  • Ingen steder i biblen er Satan som herrer over eller at være i helvedet. Igennem biblen er Satan konstant beskrevet som værende på Jorden, og i Johannes' Åbenbaring siges det at efter dom vil Satan blive kastet i helvedet.[206]
  • Jomfru Marias ubesmittede undfangelse er ikke synonymt med jomfrufødslen af Jesus, ej er det en antaget tro på Marias jomfrufødsel, hans mor. Snarere, den ubesmittede undfangelse er den Romerskkatolske kirkes tro på, at Mary ikke var omfattet af arvesynden fra det første øjeblik af hendes eksistens, da hun blev undfanget.[207] Konceptet bag en jomfrufødsel, på den anden hånd, er troen på at Maria mirakuløst fødte Jesus imedens hun stadig var jomfru.[208]
  • Ingen steder i biblen siges da at tre Tre Vise Mænd kom for at besøge Jesusbarnet, eller at de var konger, red på kameler, eller at deres navne var Casper, Melchior og Balthazar. Det er traditionelt blevet antaget at der var tre vise mænd fordi tre gaver er beskrevet, og afbildinger af disse fra efter år 900 viser næsten altid de tre mænd.[209] Ydermere, de vise mænd i den den faktiske bibelske fortælling kom ikke på besøg på dagens hvor Jesus var førdt, men de så Jesus som et barn, i et hus så sent som to år efter.[210][211]
  • I modsætning til populær tro er der intet bevis for at Jesus blev født den 24. eller 25. December.[212] Biblen tager aldrig krav på den 25. December, men kan hentyde til en dato tættere på September.[212] Datoen er måske oprindeligt valgt for at være i overensstemmelse med enten dagens præcist 9 måneder efter kristne mener, at Gabriel fortalte Maria, at hun ville være Jesus moder,[213] og datoen i den Romersk kalenders vintersolhverv.[214] Eller en af de varierende, gamle vinter fester.[213][215]

Islam[redigér | redigér wikikode]

  • En Fatwa er en ikke-bindende juridisk udtalelsen fra en islamisk lærd under islamisk lov. Den populære misforståelse[216][217] at ordet betyder ordet betyder en dødsdom, kommer nok af fatwāen udstedt af Ayatollah Seyyed Ruhollah Khomeini af Iran i 1989, angående forfatteren Salman Rushdie, som han påståd havde optjent en dødsdom for blasfemi. Denne begivenhed førte til fatwaer fik udbredt medieopmærksomhed i Vesten.[218]
  • Ordet "jihad" betyder ikke altid "hellig krig"; bogstaveligt betyder ordet på arabisk "kamp" (og ikke krig). Mens der er sådan en ting som "Jihad bil Saif", eller "sværdets jihad",[219] siger mange moderne islamiske lærde at ordet hentyder til en indsats eller kamp af den spirituelle slags.[220][221] Akademikeren Louay M. Safi hævder, at "fejlopfattelser og misforståelser med hensyn til krigens natur og fred i Islam er udbredt i både muslimske samfund og Vesten", ligeså meget efter Terrorangrebet den 11. september 2001 som før.[222]

Jødedom[redigér | redigér wikikode]

  • En person med en tatovering er normalt ikke forbudt at blive begravet i en jødisk kirkegård.[223] Denne misforståelse blev vist i TV-showet Curb Your Enthusiasm og The Nanny. Imedens private kirkegårde har ret til at forbyde nedgravning af en hvilket som helst grund, er der ingen jødisk lov som spærrer for tatoveret ansøgere,[224] og det er ualmindeligt at gøre det.[225]
  • Ortodokse jøder har ikke sex gennem et hul i et lagen, som skildret i forskellige film og tv-programmer, såsom Curb Your Enthusiasm og A Price Above Rubies.[226] Faktisk, ifølge Rabbi Shmuley Boteach "tillader jødisk lov ikke nogen beklædningsgenstande som bæres under elskov", og at bruge et lagen på denne måde kunne betragtes som en overtrædelse af denne lov.[227] Dette inkluderer også brugen af et kondom.[227]

Teknologi[redigér | redigér wikikode]

Opfindelser[redigér | redigér wikikode]

  • George Washington Carver opfandt ikke jordnøddesmør, selvom han angiveligt opdagede tre hundrede måder at bruge jordnødder og hundredvis mere for sojabønner, pekannødder, og søde kartofler.[228][229]
  • Thomas Crapper opfandt ikke toilet med skyl;[230] det blev opfundet af Sir John Harrington i 1596. Crapper, derimod, gjorde meget for at øge dets popularitet og kom op med relaterede opfindelser, såsom mekanismen brugt til at fylde vandbeholderen til toilettet. Han var kendt for kvaliteten af hans produkter og modtog status tilsvarende til Hofleverandør. Han var ikke oprindelsen af det engelske ord "crap", men hans navn kan have hjulpet popularisere det.
  • Thomas Edison opfandt ikke pæren.[231] Han har dog udviklet den første praktiske elpære i 1880 (ved anvendelse af forkullede bambus glødetråde), kort før Joseph Swan, der opfandt en endnu mere effektiv pære i 1881 (som anvendte en cellulose glødetråd).
  • Eli Whitney, Jr. kom ikke på ideen til udskiftelige dele. Han hjalp dog med at gøre ideen mere populær.[232]
  • Henry Ford opfandt hverken bilen eller samlebåndet. Han hjalp dog med at udvikle den sidstnævte ide markant, nogle gange gennem sin egen teknik, men oftere gennem sponsorering af arbejdet for sine medarbejdere.[232][233]
  • Guglielmo Marconi opfandt ikke radioen, men udelukkende moderniserede den til offentlig transmission og kommunikation.[234][235][236] Der var ingen enkel person som var ansvarlig for radioens opfindelse.
  • Robert Fulton opfandt ikke dampskibet. John Fitch, James Rumsey, William Symington, og Samuel Morey drev hver deres dampskib før Fulton.[237]
  • Philo Farnsworth opfandt ikke fjernsynet. Den første TV transmission blev lavet i 1925 af den Skotske opfinder John Logie Baird[238] ved hjælp af et elektromekanisk system. Farnsworth sendte de første levende menneskelige billeder i 1928,[239] og var banebrydende i udviklingen af udelukkende elektroniske Tv.
  • Al Gore sagde aldrig at han "opfandt" Internettet; Gore sagde faktisk, "During my service in the United States Congress, I took the initiative in creating the Internet.", hvilket betyder, at han tog initiativ til at starte Internettet.[240][241] Al Gore kom med det originale udlæg "High Performance Computing and Communication Act of 1991", der har ydet betydelig støtte til superdatabehandlingscentre, hvilket dernæst har ført til opgradering af en stor del af det allerede i begyndelsen af 1990'erne eksisterende basis for Internet, NSFNet, og udvikling af NCSA Mosaic, den webbrowser som gjorde den World Wide Web populært.

Transport[redigér | redigér wikikode]

  • Det Amerikanske Interstate Highway System var ikke designed med flyvemaskine landinger i tankerne. En almen vandrehistorie påstår at hver femte (tiende) mil af motorvej må være lige og flad, for at muliggøre nødhjælp (eller militære) flyvemaskine landinger, men dette er ikke tilfældet.[242][243] Imidlertid var flere dele af det tyske og senere den schweiziske Autobahn system faktisk designet til at være ekstra militære landingsbaner, både under 2. verdenskrig og Den kolde krig.[244] Derudover byggede det svenske flyvevåben landingsbaner i deres motorvejs system startende i 1950'erne med nogle udvidelser senere i 1990'erne.[245] Polen indeholder også motorvej for landing og start, det samme gør Finland, Singapore[246] og Bulgarien. Eyre motorvejen som krydser Australien, har fire områder afsat til "Flying Doctor" fly så de kan lande.
  • Toilet affald er aldrig bevidst smidt overbord fra et fly. Alt affald samles i tanke, som tømmes på jorden af særlige toilet-affalds-køretøjer. Et vakuum bruges til at gøre det muligt for toilettet, der skal skylles med mindre vand, og fordi systemet ikke udelukkende kan stole på tyngdekraften i et fly i bevægelse.[247][248] Den berygtede "blå is" er som følge af utilsigtet udsivning fra affaldet tanken. Passagertog, på den anden side har historisk tømt tanken ud på sporene, men moderne tog opbevarer som regel affald i tanke om bord på toget.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstra læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Diefendorf, David (2007). Amazing… But False!: Hundreds of "Facts" You Thought Were True, But Aren't. Sterling. ISBN 9781402737916. 
  • Green, Joey (2005). Contrary to Popular Belief: More than 250 False Facts Revealed. Broadway. ISBN 978-0767919920. 
  • Johnsen, Ferris (1994). The Encyclopedia of Popular Misconceptions: The Ultimate Debunker's Guide to Widely Accepted Fallacies. Carol Publishing Group. ISBN 9780806515564. 
  • Kruszelnicki, Karl; Adam Yazxhi (2006). Great Mythconceptions: The Science Behind the Myths. Andrews McMeel Publishing. ISBN 9780740753640. 
  • Lloyd, John; John Mitchinson (2006). The Book of General Ignorance. Harmony Books. ISBN 9780307394910. 
  • Lloyd, John; John Mitchinson (2010). The Second Book Of General Ignorance. Faber and Faber. ISBN 9780571268655 Tjek |isbn=: checksum (hjælp). 
  • O'Conner, Patricia T.; Kellerman, Stewart (2009). Origins of the Specious: Myths and Misconceptions of the English Language. New York: Random House. ISBN 9781400066605. 
  • Tuleja, Tad (1999). Fabulous Fallacies: More Than 300 Popular Beliefs That Are Not True. Galahad Books. ISBN 978-1578660650. 
  • Varasdi, J. Allen (1996). Myth Information: More Than 590 Popular Misconceptions, Fallacies, and Misbeliefs Explained!. Ballantine Books. ISBN 978-0345410498. 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Vomitoria". Simon Laursen. Ribe Katedralskole. Hentet 2011-17-01.  Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)
  2. ^ McKeown, J.C. (2010). A Cabinet of Roman Curiosities: Strange Tales and Surprising Facts from the World’s Greatest Empire. Oxford University Press. s. 153–154. ISBN 0195393759, 9780195393750 Tjek |isbn=: invalid character (hjælp). 
  3. ^ Wilde, Robert. "Did Vikings Wear Horned Helmets?". About.com. 
  4. ^ "Did Vikings really wear horns on their helmets?". StraightDope.com. 
  5. ^ Schild, Wolfgang (2000). Die eiserne Jungfrau. Dichtung und Wahrheit (Schriftenreihe des Mittelalterlichen Kriminalmuseums Rothenburg o. d. Tauber Nr. 3). Rothenburg ob der Tauber. 
  6. ^ Aquinas, St Thomas. "Summa Theologica Question 1". Hentet July 31, 2010. 
  7. ^ Dicks, D.R. (1970). Early Greek Astronomy to Aristotle. Ithaca, NY: Cornell University Press. s. 68. ISBN 9780801405617. 
  8. ^ Panama - Veraguas Province (PDF). LonelyPlanet.com. s. 174. Hentet 2010-06-23. 
  9. ^ Stengle, Jamie (February 20, 2008). "Lunar eclipse: The view from history's perspective". Philly.com. Hentet 2009-08-29. 
  10. ^ Shenkman, Rick (November 21, 2001). "Top 10 Myths about Thanksgiving". HNN.us. George Mason University. Hentet 2009-08-29. 
  11. ^ Pollak, Michael (November 26, 1998). "Screen Grab; Mayflower Descendant Digs Deep Into the Lore". The New York Times. Hentet 2009-08-29. 
  12. ^ ""Mythconceptions" Quiz Answer Key". Colonial House. PBS.org. 2004. 
  13. ^ "Mayflower Myths - Thanksgiving Holiday". History.com. January 4, 2008. Hentet 2009-08-29. 
  14. ^ Keener, Candace. "HowStuffWorks "Let Them Eat Cake"". History.howstuffworks.com. Hentet 2010-06-23. 
  15. ^ "Washington's False Teeth Not Wooden". MSNBC. January 27, 2005. Hentet 2009-08-29. 
  16. ^ "Declaration of Independence - A History". archives.gov. U.S. National Archives and Records Administration. 
  17. ^ Crabtree, Steve (July 6, 1999). "New Poll Gauges Americans' General Knowledge Levels". Gallup News Service. Hentet 2011-01-13. Fifty-five percent say it commemorates the signing of the Declaration of Independence (this is a common misconception, and close to being accurate; July 4th is actually the date in 1776 when the Continental Congress approved the Declaration, which was officially signed on August 2nd.) Another 32% give a more general answer, saying that July 4th celebrates Independence Day. 
  18. ^ "Constitutional FAQ Answer #145". The U.S. Constitution Online. USConstitution.net. Hentet 2011-01-13. 
  19. ^ Herer, Jack. "The Emperor Wears No Clothes -- Chapter 2: Fiber and Pulp Paper". ElectricEmperor.com. Hentet 2011-01-15. 
  20. ^ Kirby, Terry (2007-03-29). "Theory of 'Napoleon complex' is debunked". The Independent. London. Hentet 2009-07-13. 
  21. ^ "www.napoleon.com Fondation Napoléon". Napoleon.org. Hentet 2009-08-29. 
  22. ^ "LA TAILLE DE NAPOLÉON" (French). Hentet 2010-07-22. 
  23. ^ The Harrap’s Shorter English-French French-English Dictionary on CD-ROM
  24. ^ Cruz, Gilbert (2008-06-18). "A Brief History of Juneteenth". TIME. Hentet 2009-08-29. 
  25. ^ "Chronology of the Civil War". History.umd.edu. 2008-10-13. Hentet 2009-08-29. 
  26. ^ CATHCART, BRIAN (1994-04-03). "Rear Window: Making Italy work: Did Mussolini really get the trains running on time". The Independent. London. Hentet 2010-09-2013.  Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)
  27. ^ If a single image dominates the popular perception of the Polish campaign of 1939, it is the scene of Polish cavalry bravely charging the Panzers with their lances. Like many other details of the campaign, it is a myth that was created by German wartime propaganda and perpetuated by sloppy scholarship. Yet such myths have also been embraced by the Poles themselves as symbols of their wartime gallantry, achieving a cultural resonance in spite of their variance with the historical record. - Steven J. ZALOGA: Poland 1939 - The birth of Blitzkrieg. Oxford: Osprey Publishing, 2002. Panzerworld.net
  28. ^ Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson. "The King and the Star — Myths created during the Occupation of Denmark" (PDF). Danish institute for international studies. 
  29. ^ "Some Essential Definitions & Myths Associated with the Holocaust". Center for Holocaust and Genocide Studies - University of Minnesota. 
  30. ^ Daum, Andreas W. (2007). Kennedy in Berlin. Cambridge University Press. s. 148–149. ISBN 3506719912. 
  31. ^ Canoo Engineering AG. "Gebrauch des unbestimmten Artikels (German, "Use of the indefinite article")". Hentet 2010-07-05. 
  32. ^ German wikipedia article on the speech in question
  33. ^ "Snopes on Entrapment". Snopes.com. Hentet 2009-08-29. 
  34. ^ Sloane (1990) 49 A Crim R 270. See also agent provocateur
  35. ^ "Another Myth in Splinters: "Rule of Thumb"". Hentet January 6, 2011. 
  36. ^ Christina Hoff Sommers (1995). Who stole feminism?: how women have betrayed women. Simon and Schuster. ISBN 0684801566. 
  37. ^ E.g., The Times, 17 May 2008
  38. ^ E.g., bladecombat.com, alljujitsu.com
  39. ^ Lethality Effects of Guns, in Guns in American Society, ed. Gregg Lee Carter , 2002, ISBN 978-1-57607-268-4, p. 356-358. The 1968 study cited is F. E. Zimring, 'Is Gun Control Likely to Reduce Violent Killings?', University of Chicago Law Review 35 (1968), 721-737. Zimring's study classes as "knives" any edged or pointed weapon, resulting in a reduced death rate compared to attacks with long knives. The 1983 study cited is J. D. Wright, P. H. Rossi and K. Daly, Under the Gun: Weapons, Crime and Violence in America, New York (1983), pp. 199-209.
  40. ^ "Does searing meat really seal in moisture?". Cookthink.com. Hentet 2009-08-29. 
  41. ^ McGee, Harold (2004). On Food and Cooking (Revised Edition). Scribner. ISBN 0-684-80001-2.  Page 161, "The Searing Question".
  42. ^ Kruszelnicki, Karl S. (2008-10-29). "Mussel myth an open and shut case". Abc.net.au. Hentet 2009-08-29. 
  43. ^ "Does alcohol burn off in cooking?". Ochef.com. Hentet 2009-08-29. 
  44. ^ The complete idiot's guide to Asian cooking by Annie Wong, Jeffrey Yarbrough; Alpha Books, 2002; ISBN 0-02-864384-4, 9780028643847.
  45. ^ How to Do Everything: Everything You Should Know How to Do Rosemarie Jarski; Published by Globe Pequot, 2007; ISBN 1-59921-221-8, 9781599212210.
  46. ^ [recipes.howstuffworks.com/sushi.htm]
  47. ^ Vander Vorst, Andre (2006). RF/Microwave Interaction with Biological Tissues. John Wiley and Sons. ISBN 978-0471732778.  Page 43, "Figure 1.8.
  48. ^ "US Patent 7112771 - Microwavable metallic container". 
  49. ^ "Fact or Fiction?: Chewing Gum Takes Seven Years to Digest". 
  50. ^ The Family Memoirs of the Rev. William Stukeley. Durham: Surtees Society, 1882-1887. Vol. 3, p. 142.
  51. ^ "Space Station Astrophotography". NASA. March 24, 2003. Hentet 2011-01-13. 
  52. ^ "[[Great Walls of Liar]]". Snopes.com. Hentet 2011-01-13.  Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  53. ^ Wolfson, Richard (2002). Simply Einstein: relativity demystified. W. W. Norton & Company. s. 261. ISBN 0393051544. 
  54. ^ Misner, Charles W; Kip S. Thorne, John Archibald Wheeler (1973). Gravitation. New York: W. H. Freeman. ISBN 978-0716703440. 
  55. ^ "American Meteor Society FAQ". AMSMeteorS.org. Hentet 2010-01-08. 
  56. ^ Plait, Philip (2002). Bad Astronomy: Misconceptions and Misuses Revealed, from Astrology to the Moon Landing "Hoax". John Wiley & Sons. ISBN 0-471-40976-6. 
  57. ^ "Sun-Earth Connection". Adler Planetarium. Arkiveret fra originalen 2007-12-16. Hentet 2009-05-08. 
  58. ^ "Ten Things You Thought You Knew about Sun-Earth Science". NASA. Hentet 2009-05-08. 
  59. ^ "Egg Balancing on Equinox". Snopes.com. Hentet 2009-08-29. 
  60. ^ Carlson, Jen (October 31, 2007). "Donna Henes, Urban Shaman - Gothamist: New York City News, Food, Arts & Events". Gothamist. Hentet 2009-08-29. 
  61. ^ "You can balance an egg on its end today … and any other day". Knoxnews.com. Knoxville News Sentinel. March 20, 2008. Hentet 2009-08-29. 
  62. ^ "Can You Balance Eggs on End During the Spring Equinox". Urbanlegends.about.com. March 25, 2009. Hentet 2009-08-29. 
  63. ^ Mythbusters Does a Duck's Quack Echo? (Season 1, Episode 8)
  64. ^ "A Duck's Quack Doesn't Echo, and no-one knows the reason why?". Acoustics.salford.ac.uk. University of Salford Acoustics. Hentet 2010-01-13. 
  65. ^ Regis, Ed (2009). What Is Life?: Investigating the Nature of Life in the Age of Synthetic Biology. USA: Oxford University Press. s. 44. ISBN 978-0195383416. 
  66. ^ Lakin, Liz (2004). "The golden age of protein: an initial teacher training perspective on the biological role of proteins in our everyday lives". International Journal of Consumer Studies. 28: 127–34. doi:10.1111/j.1470-6431.2003.00359.x. 
  67. ^ Hipsley, Anna (2008-02-19). "Goldfish three-second memory myth busted - ABC News (Australian Broadcasting Corporation)". Abc.net.au. Hentet 2009-08-29. 
  68. ^ Mythbusters Goldfish Memory (Season 1, Episode 14)
  69. ^ "''Goldfish Pass Memory Test''". nootropics.com. 2003-10-01. Hentet 2009-08-29. 
  70. ^ "Lemmings". Snopes. Hentet 2009-08-29. 
  71. ^ Scott, W. (1891). "The Monthly chronicle of North-country lore and legend: v.1-5; Mar. 1887-Dec. 1891". The Monthly chronicle of North-country lore and legend. 5: 523. Hentet 7 January 2011.  Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  72. ^ "Common Misconceptions About Bats". Arkiveret fra originalen 2008-05-19. Hentet 2009-04-07. 
  73. ^ "The Truth About Animal Clichés". Hentet 2009-04-07. 
  74. ^ "Blind as a Bat?". Arkiveret fra originalen 2008-06-07. Hentet 2009-04-07. 
  75. ^ "Simultaneous anterior and posterior regeneration and other growth phenomena in Maldanid polychaetes". 1942. 
  76. ^ "Gardening with children - Worms". BBC. Hentet 2009-08-29. 
  77. ^ Reddien, Peter W.; Alvarado, Alejandro Sanchez (2004). "FUNDAMENTALS OF PLANARIAN REGENERATION". Annual Review of Cell and Developmental Biology. 20: 725–57. PMID 15473858. doi:10.1146/annurev.cellbio.20.010403.095114. 
  78. ^ Mythbusters Daddy-longlegs (Season 1, Episode 16)
  79. ^ "UCR Entomology Spiders - Daddy Long Legs". 
  80. ^ "Spider Myths - If it could only bite". 
  81. ^ "Facts about ostriches". 
  82. ^ Can bees fly? The Virtual Ranger
  83. ^ Ostrander, G. K.; Cheng, KC; Wolf, JC; Wolfe, MJ (2004). "Shark Cartilage, Cancer and the Growing Threat of Pseudoscience". Cancer Research. 64 (23): 8485. PMID 15574750. doi:10.1158/0008-5472.CAN-04-2260. 
  84. ^ Lollar, Michael (16 June 2008). "Fine feathered infirmary for sick songbirds". Knoxs News. Hentet 12 January 2011. 
  85. ^ "Longhorn_Information - handling". ITLA. Hentet 2010-06-23. 
  86. ^ "Cattle – Basic Care" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2008-06-25. Hentet 2010-06-23. 
  87. ^ Stossel, John (November 16, 2007). "Are Elephants Afraid of Mice?". ABC News. Hentet January 16, 2011. 
  88. ^ MythBusters (November 21, 2007). "Elephants are scared of mice.". mythbustersresults.com. Hentet January 19, 2011. 
  89. ^ "Evolutionary Science and Society: Educating a New Generation (TOC)" (PDF). Revised Proceedings of the BSCS, AIBS Symposium. MSU.edu. 2004. Hentet 2011-01-13.  Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  90. ^ "It Is Not Just a Theory… It Is a Theory!". Chandra Chronicles. Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics. July 7, 2008. Hentet 2009-04-08. 
  91. ^ "Misconceptions about the Nature of Science". UMT.edu. University of Montana, Div. Biological Sciences. Hentet 2009-04-08. 
  92. ^ a b "Evolution: Frequently Asked Questions". PBS.org. Hentet 2009-08-29. 
  93. ^ Harmon, New York Times, Amy (August 31, 2008). "Teaching evolution to young Christian skeptics". San Francisco Chronicle. Hentet 2009-08-29. 
  94. ^ Hartwig, W. (2007). "Primate Evolution". I Campbell, C., Fuentes, A., MacKinnon, K., Panger, M. & Bearder, S. Primates in Perspective. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-517133-4. 
  95. ^ Skabelon:MSW3 Groves
  96. ^ "Is the human race evolving or devolving?". Scientific American. July 20, 1998.  see also biological devolution.
  97. ^ Moran, Nancy A. (2002). "Microbial MinimalismGenome Reduction in Bacterial Pathogens". Cell. 108 (5): 583–6. PMID 11893328. doi:10.1016/S0092-8674(02)00665-7. 
  98. ^ "American Adults Flunk Basic Science". Science Daily. March 13, 2009. 
  99. ^ Isaak, Mark (2003). "Five Major Misconceptions about Evolution". TalkOrigins.org. The Talk Origins Archive. 
  100. ^ Oerter, Robert N. "Does Life On Earth Violate the Second Law of Thermodynamics?". George Mason University Dept. of Physics and Astronomy. Hentet 2011-01-11. 
  101. ^ Huang AL, Chen X, Hoon MA; et al. (2006). "The cells and logic for mammalian sour taste detection". Nature. 442 (7105): 934–8. PMC 1571047free to read. PMID 16929298. doi:10.1038/nature05084.  Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  102. ^ "Beyond the Tongue Map". Asha.org. 2002-10-22. Hentet 2009-08-29. 
  103. ^ Hänig, D.P., 1901. Zur Psychophysik des Geschmackssinnes. Philosophische Studien, 17: 576–623.
  104. ^ Campbell-Platt, Geoffrey (2009). Food Science and Technology. Wiley. s. 31. ISBN 9780632064212. Hentet 2011-01-05. 
  105. ^ "Senses Notes" (PDF). Hentet 2011-01-13. 
  106. ^ Robert Krulwich (5 November 2007). "Sweet, Sour, Salty, Bitter … and Umami". Krulwich Wonders, an NPR Science Blog. NPR. Hentet 2011-01-13. 
  107. ^ Vision myths Myths about Vision and Eyes Tjek |url= (hjælp), The Eye Digest, University of Illinois Eye & Ear Infirmary, Chicago, IL, 2009-05-19, hentet 2009-06-14. 
  108. ^ Does reading in poor light actually hurt vision, Google Answers, 2003-02-09. 
  109. ^ Jessica Cerretani (Spring 2010). "Extra Sensory Perceptions". Harvard Medicine. Harvard College. Hentet 2011-01-13. 
  110. ^ "How many senses does a human being have?". Discovery Health. Discovery Communications Inc. Hentet 2011-01-13. 
  111. ^ "Biology: Human Senses". CliffNotes. Wiley Publishing, Inc. Hentet 2011-01-13. 
  112. ^ "Shaved Hair Grows Darker". snopes.com. Hentet 2009-08-29. 
  113. ^ Graham-Brown, Robin; Tony Burns (2007). Lecture Notes on Dermatology. Blackwell. s. 6. ISBN 1-4051-3977-3. 
  114. ^ http://beauty.about.com/library/bltips531.htm About.com
  115. ^ http://wwweHow.com/how-does_4569485_hair-conditioner-work.html How does hair conditioner work
  116. ^ "disabled-world.com". Hentet 2009-04-13. 
  117. ^ "Question: What is up with colour-enhancing shampoos? Do they work?". CBC.ca. CBC News. Hentet 2010-01-13. 
  118. ^ "Hair Myths". Glamour.com. Hentet 2009-04-13. 
  119. ^ a b Aubrey, Allison (April 3, 2008). "Five Myths About Drinking Water". National Public Radio. Hentet January 16, 2011. 
  120. ^ Vreeman RC, Carroll AE (2008). "Festive medical myths". BMJ. 337: a2769. PMID 19091758. doi:10.1136/bmj.a2769. 
  121. ^ Fullerton-Smith, Jill (2007). The Truth About Food. Bloomsbury. s. 115–117. ISBN 9780747586852. Most parents assume that children plus sugary foods equals raucous and uncontrollable behaviour.[…] according to nutrition experts, the belief that children experience a "sugar high" is a myth. 
  122. ^ Brandstadt, William G. (December 19, 1967). "Popular Misconceptions Regarding Intoxication". Middlesboro Daily News. Hentet 2011-01-13. 
  123. ^ Pierson, Rebecca (December 9, 2004). "Hypothermia main outdoors threat". Elizabethton Star. Hentet 2011-01-13. 
  124. ^ Seixas, Judy (April 15, 1977). "Writer Tells Of Alcohol Dangers, Misconceptions". The Virgin Islands Daily News. Hentet 2011-01-13. 
  125. ^ "Alcohol for Warmth". 
  126. ^ a b c d "Study finds alcohol doesn't kill off brain cells | News.com.au". News Limited. Hentet 2011-01-08. 
  127. ^ Rich Maloof. "Brain Myths—Busted". MSN. Hentet 2011-01-08. 
  128. ^ a b David J. Hanson. "Does Drinking Alcohol Kill Brain Cells?". State University of New York. Hentet 2011-01-08. 
  129. ^ Lovinger, D. M. (1993). "Excitotoxicity and Alcohol-Related Brain Damage". Alcoholism: Clinical and Experimental Research. 17: 19–27. doi:10.1111/j.1530-0277.1993.tb00720.x. 
  130. ^ "LiveScience.com: The Most Popular Myths in Science". LiveScience. Hentet 2010-06-23. 
  131. ^ Ahuja, Anjana (1 February 2006). "Every 7 seconds? That's a fantasy". The Times. London. Hentet 18 June 2010. 
  132. ^ Mikkelson, Barbara. "Daydream Deceiver". Snopes.com. Hentet 18 June 2010. 
  133. ^ "Sex before the big game?". Nature. 2006-06-09. Hentet 2011-01-16. 
  134. ^ "Sex and Sports: Should Athletes Abstain Before Big Events?". National Geographic. 2006-02-22. Hentet 2011-01-16. 
  135. ^ Westen et al. 2006 "Psychology: Australian and New Zealand edition" John Wiley p.107
  136. ^ Goswami, U (2006). "Neuroscience and education: from research to practice?". Nature reviews. Neuroscience. 7 (5): 406–11. PMID 16607400. doi:10.1038/nrn1907. 
  137. ^ "Adult Neurogenisis".  Ukendt parameter |name= ignoreret (hjælp)
  138. ^ Goldman SA, Nottebohm F (1983). "Neuronal production, migration, and differentiation in a vocal control nucleus of the adult female canary brain". Proc Natl Acad Sci U S A. 80 (8): 2390–4. PMC 393826free to read. PMID 6572982. doi:10.1073/pnas.80.8.2390.  Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  139. ^ Gould, E; Reeves, AJ; Fallah, M; Tanapat, P; Gross, CG; Fuchs, E (1999). "Hippocampal neurogenesis in adult Old World primates". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 96 (9): 5263–7. PMC 21852free to read. PMID 10220454. doi:10.1073/pnas.96.9.5263. 
  140. ^ Eriksson, Peter S.; Perfilieva, Ekaterina; Bj�rk-Eriksson, Thomas; Alborn, Ann-Marie; Nordborg, Claes; Peterson, Daniel A.; Gage, Fred H. (1998). "Neurogenesis in the adult human hippocampus". Nature Medicine. 4 (11): 1313–7. PMID 9809557. doi:10.1038/3305.  replacement character i |last3= på position 3 (hjælp)
  141. ^ Reh, Thomas A.; Ponti, Giovanna; Peretto, Paolo; Bonfanti, Luca (2008). "Genesis of Neuronal and Glial Progenitors in the Cerebellar Cortex of Peripuberal and Adult Rabbits". PLoS ONE. 3 (6): e2366. PMC 2396292free to read. PMID 18523645. doi:10.1371/journal.pone.0002366. 
  142. ^ Zhao, Chunmei; Deng, Wei; Gage, Fred H. (2008). "Mechanisms and Functional Implications of Adult Neurogenesis". Cell. 132 (4): 645–60. PMID 18295581. doi:10.1016/j.cell.2008.01.033. 
  143. ^ Gould, E; Reeves, AJ; Graziano, MS; Gross, CG (1999). "Neurogenesis in the neocortex of adult primates". Science. 286 (5439): 548–52. PMID 10521353. doi:10.1126/science.286.5439.548. 
  144. ^ Zhao, M; Momma, S; Delfani, K; Carlen, M; Cassidy, RM; Johansson, CB; Brismar, H; Shupliakov, O; Frisen, J (2003). "Evidence for neurogenesis in the adult mammalian substantia nigra". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 100 (13): 7925–30. PMC 164689free to read. PMID 12792021. doi:10.1073/pnas.1131955100. 
  145. ^ Shankle, WR; Rafii, MS; Landing, BH; Fallon, JH (1999). "Approximate doubling of numbers of neurons in postnatal human cerebral cortex and in 35 specific cytoarchitectural areas from birth to 72 months". Pediatric and developmental pathology. 2 (3): 244–59. PMID 10191348. doi:10.1007/s100249900120. 
  146. ^ Rakic, P (2002). "Adult neurogenesis in mammals: an identity crisis". The Journal of neuroscience. 22 (3): 614–8. PMID 11826088. 
  147. ^ "British Medical Journal: Wakefield's article linking MMR vaccine and autism was fraudulent". Hentet 2011-01-05. 
  148. ^ "Snopes on brains". Snopes.com. Hentet 2009-08-29. 
  149. ^ Radford, Benjamin (March/April 1999). "The Ten-Percent Myth". Skeptical Inquirer. Committee for the Scientific Investigation of Claims of the Paranormal. ISSN 0194-6730. Hentet 2009-04-15. It's the old myth heard time and again about how people use only ten percent of their brains  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  150. ^ a b Beyerstein, Barry L. (1999). "Whence Cometh the Myth that We Only Use 10% of our Brains?". I Sergio Della Sala. Mind Myths: Exploring Popular Assumptions About the Mind and BRain. Wiley. s. 3–24. ISBN 0471983039. 
  151. ^ MythBusters Episode 151: Table Cloth Chaos
  152. ^ Eccles R (2002). "Acute cooling of the body surface and the common cold". Rhinology. 40 (3): 109–14. PMID 12357708. 
  153. ^ "Common Cold". National Institute of Allergy and Infectious Diseases. 2006-11-27. Hentet 2007-06-11. 
  154. ^ Dowling HF, Jackson GG, Spiesman IG, Inouye T (1958). "Transmission of the common cold to volunteers under controlled conditions. III. The effect of chilling of the subjects upon susceptibility". American journal of hygiene. 68 (1): 59–65. PMID 13559211. 
  155. ^ Douglas, R. Gordon; Lindgren, Keith M.; Couch, Robert B. (1968). "Exposure to Cold Environment and Rhinovirus Common Cold". New England Journal of Medicine. 279: 742–7. doi:10.1056/NEJM196810032791404. 
  156. ^ Douglas, R. C. (1967). "Cold doesn't affect the "common cold" in study of rhinovirus infections". JAMA: the Journal of the American Medical Association. 199: 29–30. doi:10.1001/jama.199.7.29. 
  157. ^ Lowen, Anice C.; Mubareka, Samira; Steel, John; Palese, Peter (2007). "Influenza Virus Transmission Is Dependent on Relative Humidity and Temperature". PLoS Pathogens. 3: e151. doi:10.1371/journal.ppat.0030151. Lay summaryScienceDaily (October 19, 2007). 
  158. ^ Johnson, C.; Eccles, R (2005). "Acute cooling of the feet and the onset of common cold symptoms". Family Practice. 22 (6): 608–13. PMID 16286463. doi:10.1093/fampra/cmi072. 
  159. ^ Pinnock, CB; Graham, NM; Mylvaganam, A; Douglas, RM (1990). "Relationship between milk intake and mucus production in adult volunteers challenged with rhinovirus-2". The American review of respiratory disease. 141 (2): 352–6. PMID 2154152. 
  160. ^ Patricia Queen Samour; Kathy King Helm (2005). Handbook of pediatric nutrition. Jones & Bartlett Learning. ISBN 0763783560. 
  161. ^ London Drugs. "''Putting an End to Warts''". www.londondrugs.com. Hentet 2009-08-29. 
  162. ^ McGugan EA (2001). "Hyperpyrexia in the emergency department". Emerg Med (Fremantle). 13 (1): 116–20. PMID 11476402. doi:10.1046/j.1442-2026.2001.00189.x.  Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  163. ^ Perri Klaus (January 10, 2011). "Lifting a Veil of Fear to See a Few Benefits of Fever". New York Times. 
  164. ^ Michael Crocetti, Nooshi Moghbeli, and Janet Serwint (June 2001). "Fever Phobia Revisited: Have Parental Misconceptions About Fever Changed in 20 Years?". Pediatrics: 1241–1246.  Ukendt parameter |no= ignoreret (hjælp); Ukendt parameter |vol= ignoreret (|volume= foreslået) (hjælp)
  165. ^ Barton D. Schmitt (1980). "Fever Phobia: Misconceptions of Parents About Fevers". Am J Dis Child: 176–181.  Ukendt parameter |no= ignoreret (hjælp); Ukendt parameter |vol= ignoreret (|volume= foreslået) (hjælp)
  166. ^ "Sleepwalking: Causes, Symptoms, and Treatments". MedicineNet, Inc. Hentet 2009-05-10. 
  167. ^ "Sleepwalking". National Sleep Foundation. Hentet 2009-05-10. 
  168. ^ Korea Consumer Protection Board (KCPB) (2006-07-18). "Beware of Summer Hazards!". Pressemeddelelse. Hentet 2009-09-05. Arkiveret fra originalen den 2007-09-27.
  169. ^ Surridge, Grant (2004-09-22). "Newspapers fan belief in urban myth". JoongAng Daily. Chicago Reader, Inc. Arkiveret fra originalen 2007-01-10. Hentet 2007-08-02. 
  170. ^ Adams, Cecil (1997-09-12). "Will sleeping in a closed room with an electric fan cause death?". The Straight Dope. Chicago Reader, Inc. Hentet 2007-08-02. 
  171. ^ Adams, Cecil. "Why Fan Death Is an Urban Myth". Hentet 2009-09-06. 
  172. ^ Sessler, D.I., Moayeri, A.; et al. (1990). "Thermoregulatory vasoconstriction decreases cutaneous heat loss". Anesthesiology. 73 (4): 656. ISSN 0003-3022. PMID 2221434. doi:10.1097/00000542-199010000-00011. 
  173. ^ Ian Sample, science correspondent (2008-12-18). "Scientists debunk myth that most heat is lost through head | Science". London: The Guardian. Hentet 2010-06-23. 
  174. ^ Stothers, JK (1981). "Head insulation and heat loss in the newborn.". British Medical Journal. Royal Coll Paediatrics. 56 (7): 530. 
  175. ^ "The Claim: Never Swim After Eating". New York Times. 2005-06-28. Hentet 2011-01-16. ; "Hour Missed Brooks". Snopes. 2005-01-03. Hentet 2011-01-16. 
  176. ^ Vittone, Mario, "It Doesn't Look Like They're Drowning" (PDF), On Scene: The Journal of U.S. Coast Guard Search and Rescue, s. 14. 
  177. ^ Eccles, Peter J. (1997). An introduction to mathematical reasoning: numbers, sets, and functions. Cambridge University Press. s. 167. ISBN 0521597188. Intuition suggests that this means that the repeating decimal is also less than 1, and this is a common misconception. 
  178. ^ Maor, Eli (1991). To infinity and beyond: a cultural history of the infinite. Princeton University Press. s. 32. ISBN 9780691025117. Many people find it hard to accept this simple fact, and one can often hear a heated discussion as to its validity. 
  179. ^ Frasier, Alistair (October 16, 1996). "Bad Coriolis". ems.psu.edu. Penn State College of Earth an Materials Sciences. Hentet 2009-08-29. 
  180. ^ "Coriolis Force Effect on Drains". snopes.com. Hentet 2010-06-23. 
  181. ^ "Which way will my bathtub drain". Usenet Physics FAQ. Hentet 2008-08-07. 
  182. ^ Whitt, Frank R.; Wilson, David G. (1982). Bicycling Science (Second udgave). Massachusetts Institute of Technology. s. 198–233. ISBN 0-262-23111-5. 
  183. ^ Klein, Richard E.; et al. "Bicycle Science". LoseTheTrainingWheels.org. Arkiveret fra originalen 2006-10-10. Hentet 2006-08-04. 
  184. ^ Jones, David E. H. (1970). "The Stability of the Bicycle" (PDF). Physics Today. 23: 34–40. doi:10.1063/1.3022064. 
  185. ^ a b Megulon5. "An Introduction to Bicycle Geometry and Handling". CHUNK666. DCLXVI.org. negated the gyroscopic action of the front wheel by mounting another wheel on the same axle and spinning it in the opposite direction. He says that it felt strange, but was easily ridable. However, when set in motion without a rider, it collapsed much quicker than normal, and he found it difficult (although not impossible) to ride with his hands off of the handlebars. Skabelon:Dubious
  186. ^ a b "Incorrect Lift Theory". grc.nasa.gov. NASA Glenn Research Center. July 28, 2008. Hentet 2011-01-13.  (Java applet).
  187. ^ "spinoff 2005-Lightning Often Strikes Twice". Spinoff. Office of the Chief Technologist, NASA. March 25, 2010. Hentet 2010-06-23. 
  188. ^ Staff (May 17, 2010). "Full weather report story from WeatherBug.com". Weather.weatherbug.com. Hentet 2010-06-23. 
  189. ^ "Dropping A Penny From The Top Of The Empire State Building Isn't Dangerous". misconceptionjunction.com. 
  190. ^ "The Myth of Catharsis: Maybe You Ought to Leave that Pillow Alone". newsvine.com. 
  191. ^ Bushman, B. J., Baumeister, R. F., & *Stack, A. D. (1999). Catharsis, aggression, and persuasive influence: Self-fulfilling or self-defeating prophecies? Journal of Personality and Social Psychology, 76, 367-376.
  192. ^ "Photographic Memory". indianapublicmedia.org. 
  193. ^ "Kaavya Syndrome The accused Harvard plagiarist doesn't have a photographic memory. No one does.". slate.com. 
  194. ^ Cole, Diane (1990-10-04). "Contrary to myth, baseball may have had no single inventor". US News and World Report. Hentet 2009-08-06. 
  195. ^ Fox, Butterfield (1990-10-04). "Cooperstown? Hoboken? Try New York City". The New York Times. Hentet 2009-04-03. 
  196. ^ "World Series". snopes.com. Hentet 2010-06-23. 
  197. ^ "柔道帯の最高位は、何と紅!? "紅帯"所持者に投げられてきた!" (Japanese). R25.jp. 2008-05-15. Arkiveret fra originalen 2008-05-19. Hentet 2008-11-11. 
  198. ^ Szpek, Heidi. Voices from the University: The Legacy of the Hebrew Bible. s. 92. ISBN 9780595256198. 
  199. ^ Cecil Adams. "The Straight Dope: Was the forbidden fruit in the Garden of Eden an apple?". Hentet 2010-01-15. 
  200. ^ Talmud
  201. ^ The Straight Dope: Was the forbidden fruit in the Garden of Eden an apple?
  202. ^ "Top 10 Misconceptions about the Bible". Listverse.com. 2008-04-20. Hentet 2011-01-10. 
  203. ^ "The Laughing Buddha". Hentet January 6, 2011.  Ukendt parameter |source= ignoreret (hjælp)
  204. ^ "Buddhism - Major Differences". Hentet January 6, 2011.  Ukendt parameter |source= ignoreret (hjælp)
  205. ^ "The Chinese Buddhist Schools". Hentet January 6, 2011.  Ukendt parameter |source= ignoreret (hjælp)
  206. ^ O'Hearn, Timothy James (2005). "What Does the Bible Say About…Satan in Hell?". Minutes With Messiah. Hentet January 16, 2011. 
  207. ^ "Religion & Ethics - Beliefs: The Immaculate Conception". BBC.co.uk. 2009. Hentet 2011-01-05. 
  208. ^ Erratum: The BBC article errs in its statement of the virgin birth it says "Mary gave birth to Jesus while remaining a virgin" which, as stated, is part of the doctrine of Perpetual Virginity. The correct formulation is "that Mary miraculously conceived Jesus while remaining a virgin" as stated in the Wikipedia article on the virgin birth of Jesus Retrieved 2011-01-05.
  209. ^ G. Schiller. Iconography of Christian Art, Vol. I,1971 (English trans from German),. s. 105. ISBN 0853312702. 
  210. ^ Mikkelson, David and Barbara. "Snopes.com - Three Wise Men". Hentet 2009-04-07. 
  211. ^ Geza Vermes, The Nativity: History and Legend, London, Penguin, 2006, p22
  212. ^ a b "Why Jesus Christ Wasn't Born on December 25". gnmagazine.org. United Church of God. Hentet 2011-01-13. 
  213. ^ a b "How December 25 Became Christmas". Biblical Archaeology Review. Hentet 2009-12-13. 
  214. ^ Newton, Isaac, Observations on the Prophecies of Daniel, and the Apocalypse of St. John (1733). Ch. XI. "A sun connection is possible because Christians consider Jesus to be the "sun of righteousness" prophesied in Malachi 4:2."
  215. ^ "Roll, Susan K. (1995). Toward the Origins of Christmas. Peeters. s. 130. 
    Tighe, William J. (December 2003), "Calculating Christmas". Touchstone Magazine. (Archived 2009-10-31).
  216. ^ Isbister, William H. (November 23, 2002). "A "good" fatwa". British Medical Journal. 325 (7374): 1227. Hentet 2009-04-08.  Ukendt parameter |pmcid= ignoreret (|pmc= foreslået) (hjælp)
  217. ^ Vultee, Fred (October 2006). "Fatwa on the Bunny". Journal of Communication Inquiry. 30 (4): 319–336. doi:10.1177/0196859906290919. Hentet 2009-12-19. 
  218. ^ "In Depth: Islam, Fatwa FAQ". CBC News Online. June 15, 2006. Hentet 2009-04-08. 
  219. ^ Khadduri, Majid (1955). War and Peace in the Law of Islam. Johns Hopkins Press. s. 74–80. 
  220. ^ Toropov, Brandon; Buckles, Luke (2004). The Complete Idiot's Guide to World Religions, 3rd ed. Alpha. s. 157. ISBN 978-1592572229. 
  221. ^ "Western definition of "jihad" must be corrected -- Italian expert". Kuwait News Agency (KUNA). March 29, 2007. 
  222. ^ Safi, Louay M. (2003). Peace and the Limits of War: Transcending the Classical Conception of Jihad. International Institute of Islamic Thought. s. preface. ISBN 1565644026. 
  223. ^ "Skin Deep - Hey, Mom, the Rabbi Approved My Tattoo". NYTimes.com. July 17, 2008. Hentet 2011-01-13. 
  224. ^ "What's the Truth About a Jew with a Tattoo being buried in a Jewish Cemetery". OU.org. Hentet 2011-01-13. 
  225. ^ "Can a person with a tattoo be buried in a Jewish cemetery?". Chabad.org. Hentet 2011-01-13. 
  226. ^ "Hole in Sheet Sex". Snopes.com. Hentet January 6, 2011. 
  227. ^ a b "Holy Sex and Holy Walls". WND.com. Hentet January 6, 2011. 
  228. ^ History of Peanut Butter Peanut-butter.org.
  229. ^ A True Renaissance Man. American Scientist.
  230. ^ "Thomas Crapper". Snopes. 2007-02-22. Hentet 2008-12-13. 
  231. ^ Robert, Friedel; Paul Israel (1987). Edison's Electric Light: Biography of an Invention. New Brunswick, New Jersey: Rutgers University Press. s. 115–117. ISBN 0813511186. 
  232. ^ a b Skabelon:Hounshell1984, pp. 15–47.
  233. ^ Sorensen, Charles E.; with Williamson, Samuel T. (1956), My Forty Years with Ford, New York: Norton, Skabelon:LCCN.  Ukendt parameter |[http://books.google.com/books?id= ignoreret (hjælp). Various republications, including ISBN 978-0-8143-3279-5.
  234. ^ Rhoads, B. Eric. "Just Who Invented Radio And Which Was The First Station?". QSL.net. Hentet 2011-01-13. 
  235. ^ "Who Invented Radio?". WorldRadio. CCrane.com. May 2006. Hentet 2011-01-13. 
  236. ^ Bishop, Don (February 1, 2002). "Who invented radio?". Mobile Dev & Design. Penton Media, Inc. Hentet 2011-01-13. 
  237. ^ Doan Hodgson, Alice (1961). "Samuel Morey - Inventor Extraordinary". Historical Fact Publications. Orford, NH: Kinnexions.com. Hentet 2011-01-13. 
  238. ^ "Current Topics and Events", Nature, vol. 115, April 4, 1925, p. 505–506, doi:10.1038/115504a0
  239. ^ "The Philo T. and Elma G. Farnsworth Papers". Utah.edu. Hentet 2011-01-13. 
  240. ^ "Al Gore on the invention of the internet". Snopes. Hentet 2009-08-29. 
  241. ^ Al Gore joins call for new '.eco' Internet domain - CSMonitor.com
  242. ^ "Landing of Hope and Glory". snopes.com. Hentet 2007-12-30. 
  243. ^ Weingroff, Richard F. (May/June 2000). "ONE MILE IN FIVE: Debunking the Myth". Federal Highway Administration. Hentet 2006-06-29.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  244. ^ "Autobahn-Flugplätze (NLP-Str)". lostplaces.de. Hentet 2008-12-16. 
  245. ^ "Svenska militära flygbaser" (PDF). Fortifikationsverket. 
  246. ^ "Lim Chu Kang Road converted into alternate runway". Channel NewsAsia. Hentet 2011-01-09. 
  247. ^ How Stuff works. "How does the toilet in a commercial airliner work?". Hentet 2008-06-27. 
  248. ^ Philips, Matt (2008-11-19). "On World Toilet Day, Let Us Praise the Airline Lav". The Middle Seat Terminal (Wall Street Journal). Hentet 2009-04-02.