Bruger:Epistaxis/kb
Københavns Brandvæsen er et kommunalt brandvæsen, der forestår brandslukning, redning og ambulancekørsel i Københavns Kommune. Det blev oprettet den 1. august 1870 efter vedtagelsen af "Københavns Brandlov" den 18. maj 1868.
Københavns Kongelige Brandvæsen (1687-1870)[redigér | rediger kildetekst]
Det første egentlige brandvæsen i København blev oprettet af kong Christian V den 9. juli 1687. Indtil da havde alle borgere haft pligt til at deltage i sluknings- og redningsarbejde.
Han nedsatte "Hoveddirektionen for brand-, lygte- og vægtervæsenet", som ledelse af det nye korps.
Brandstationerne[redigér | rediger kildetekst]
Der er idag 7 brandstationer i København. På alle holder der en automobilsprøjte, en dreje- eller afprodsstige og en eller to ambulancer.
Christianshavns brandstation (St. C)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Christianshavns brandstationAdresse: Markmandsgade 15, 2300 København S.
Distrikt: Christianshavn, Sundbyerne og Vestamager med undtagelse af den sydligste del af Ørestaden.
Dengang bygget uden for voldene (Amagerport) og taget i brug 19. april 1904.
Den er bemandet med en sprøjte, en drejestige og to ambulancer.
Fælledvejens brandstation (St. F)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Fælledvejens brandstationAdresse: Fælledvej 20 A, 2200 København N.
Distrikt: Nørrebro samt lidt af indre by og ydre Østerbro.
Taget i brug 21. oktober 1884. Der havde indtil brandstationen blev bygget, ligget en lidt mindre brandvagt på adressen.
Daglig bemanding er en sprøjte, en afprodsstige og to ambulaner.
Tomsgårdens brandstation (St. T)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Tomsgårdens brandstationAdresse: Frederikssundsvej 83 B, 2400 København NV.
Distrikt: Nordvestkvarteret, Emdrup, Brønshøj-Husum og østlige Vanløse.
Taget i brug 1. juli 1907.
På brandstationens grund findes bla. også sygetransporttjenesten, autoværksted, radioværksted og depoter.
Daglig bemanding er en sprøjte, en drejestige og to ambulancer. Endvidere varetager sprøjtens mandskab miljø-/kemiberedskabet i kommunen, hvor de bemander en særlig miljøvogn.
Vesterbros brandstation (St. V)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Vesterbros brandstationAdresse: Enghavevej 168-170, 2450 København SV.
Distrikt: Vesterbro, Sydhavnen og den sydlige del af Ørestaden.
Taget i brug 1. november 1929.
Daglig beredskab er en sprøjte, en afprodsstige, en ambulance og en røgdykkersprøjte. VENTEPLADS?
Østerbros brandstation (St. Ø)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Østerbros brandstationAdresse: Østbanegade 89, 2100 København Ø.
Distrikt: Østerbro
Taget i brug 15. oktober 1901
Daglig bemanding er en sprøjte, en drejestige og en ambulance.
Dæmningens brandstation (St. D)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Dæmningens brandstationAdresse: Hansstedvej 7, 2500 Valby.
Distrikt: Valby og sydlige Vanløse.
Taget i brug: 11. marts 1947.
Daglig bemanding, en sprøjte, en drejestige og en ambulance. K-vognen?
Hovedbrandstationen (St. H)[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: HovedbrandstationenAdresse: H. C. Andersens Boulevard 23, 1553 København V.
Distrikt: Indre by.
Taget i brug: 30. april 1892
Dagligt beredskab: En sprøjte, en drejestige, en ambulance, pionertjenesten og 2 af Region Hovedstadens akutlægebiler.
Desuden findes her alarmcentralen for Storkøbenhavn, brandvæsenets vagtcentral, forebyggende afdeling, direktionen, personale- og mandskabskontorer, it-afdeling, ...
(Adelgade(St. A)..?)[redigér | rediger kildetekst]
Tjenesterne[redigér | rediger kildetekst]
Københavns Brandvæsen løser mange flere opgaver end brandslukning.
Røgdykkerne[redigér | rediger kildetekst]
1930 Københavns Brandvæsen har en særlig afdeling hvor der bruges kredsløbsåndedrætsapparater under indsats. Det giver en længere indsatstid, da udåndingsluften renses og genbruges i apparatet i modsætning til de mere anvendte overtryksapparater. 'Røgdykkerne' blev indført til primært eftersøgning og redning af personer, mens afslukningen foretages af andre. Senest er de, pga. den længere indsatstid, blevet den primære indsats ved ulykker i metroen. Metroen har også medført at sprøjtemandskaberne på Christianshavns og hovedbrandstationerne nu er kredsløbsbrugere.
Pionertjenesten[redigér | rediger kildetekst]
1941 Pionertjenesten løser en række forskellige opgaver:
- Redningsdykning og bjergning i forbindelse med ulykker i havnen og kystområder.
- Frigørelse af fastklemte i f.eks. færdselsulykker og indespærrede ved f.eks. elevatorstop.
- Afstivning og ventilering i forbindelse med ildløs.
- Dyreredning.
Ambulancetjenesten[redigér | rediger kildetekst]
1. april 1898 overtog Københavns Brandvæsen ambulancekørslen i byen fra politiet, da brandvæsenet kunne stille med heste, kuske og brandmænd. Hidtil havde en politibetjent måtte rekvirere en drosche og bruge hesten og kusk. Ambulancerne ejedes af Foreningen af Lægevagtsstationer, der også betalte for driften.
Brandvæsenet fik sine første automobilambulancer i 1921, tre år senere end Falck.
Indtil 1909, hvor brandvæsenets korpslæge gav brandfolkene et kursus i "Nødhjælp og Sygetransport", havde der ikke været nogen uddannelse i forbindelse med ambulancekørsel.[1] [2]
Sygetransporttjenesten (STT)[redigér | rediger kildetekst]
I 1974 overtog Københavns Brandvæsen den ikke-akutte transport af liggende patienter fra Kommunehospitalet. Det kan f.eks. dreje sig om transport til/fra ambulatorier, indlæggelser, hjemkørsler og overflytninger mellem hospitalsafdelinger. De fleste af køreportørerne fra "Hospitalsvæsenets transporttjeneste" fulgte med over i brandvæsenet[3].
Nu om dage er sygetransporttjenesten stadig organisatorisk adskilt fra akutambulancetjenesten, men alle ambulancer er ens opbygget og bemandet. Det yngre ambulancemandskab gør skiftevis tjenste ved STT og akuttjenesten.
Sygetransporttjensten havde siden 200? 8 særlige "sygetransportvogne" til kørsel af patienter, der ikke har brug for behandling eller særlig overvågning undervejs. Mandskabet var ikke ambulanceuddannet, men havde et særligt kursus i "befordring af bevægelseshæmmede". Pr. 1. januar har Region Hovedstaden opsagt denne aftale med brandvæsenet.
På station Tomsgården findes en hangar og mandskabsbygning hvor STT-ambulancer og -mandskab holder til.
Alarmcentral[redigér | rediger kildetekst]
Københavns Brandvæsen har siden 1965 drevet alarmcentralen for Storkøbenhavn. Den er beliggende på Hovedbrandstationen og bemandet med 8 mand i dagtimerne og 4 om natten. I sælige perioder som julefrokostdage og nytårs aften er der ekstra bemanding.
Alarmcentralen er samtidig vagtcentral for Københavns og Frederiksberg brandvæsener og forestår disponeringen af ambulancer og brandkøretøjer i de to kommuner.
Alarmcentralen for Storkøbenhavn dækker København og Frederiksberg kommuner og det tidligere Københavns amt. Den er som den eneste i landet ikke drevet af politiet.
Forebyggende afd.[redigér | rediger kildetekst]
Civile beredskab[redigér | rediger kildetekst]
1998
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Københavns brand 1728
- Christiansborgs brand 1794
- Københavns brand 1795
- Københavns bombardement
- Christiansborgs brand 1884
- Minekatastrofen på Holmen
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Dansk Ambulanceråd > Historie". Hentet 24-10-2007.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp) - ^ "Københavns Brandvæsen > Historie". Hentet 24-10-2007.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp) - ^ Ambulancerne 1898-1998, Københavns Brandvæsen, Hans-Henrik Thomsen, ISBN 87-986822-0-2