Bruger:ErikMcAwful/sandkasse

Magnus den Blinde, Magnus 4. eller Magnus Sigurdsson den Blinde (ca. 1115 – 12. november 1139) var søn af kong Sigurd Jorsalfar.

Magnus den Blinde var konge af Norge i tidsrummet fra 1130 til 1135. Harald Gille var konge samtidig, men efter en kort magtkamp, afsatte han Magnus. I fangenskabet blev han efter noget overvejelse mishandlet, kastreret og blindet, og fik en fod hugget af. Hans onkel, Håkon Fauk, blev dræbt.

I borgerkrigstiden i Norge der varede omkring 100 år, var der flere stridigheder mellem forskellige kongsemner. Det begyndte, da Sigurd Jorsalfar døde i 1130. Magten blev delt mellem hans søn og hans formentlige bror, som holdt hver sin hird. Magnus blev efterhånden allieret med [[Sigurd Slembe]], som hævdede at være kongesøn efter [[Magnus Barfod]]. Sigurd blev nemlig ikke godt modtaget af kong Harald, og blev forsøgt kidnappet. Han dræbte Harald i sin sæng i december, 1136, og tog Magnus ud af fangenskab for at bruge hans kongelige legitimitet til sin egen fordel.

Magnus erklærede sig konge igen i tiden fra 1137 til 1139, men da sammen med Sigurd Slembe. Børnekongene Sigurd Munn og Inge Krokrygg, Harald Gille sønner, var på denne tid konger i landet, og der var ikke mange der annerkendte hans kongestatus. Magnus var til søs ræsten af sit liv, og blev tit slået tilbage, om han prøvde at lægge til. Han fik istand en allianse med den danske kong Erik Emune, og overtalede kong Erik til at invadere Norge. Kong Erik rejste til Norge med 600 skib, men blev ikke modtaget noget bedre end Magnus og Sigurd. Erik gav op, og sværgede at han aldrig mere ville være venner med Magnus.

Magnus den Blinde var gift med Knud Lavards datter Kristin (kendt fra folkevisen om Prins Buris og Liden Kirsten). Han faldt i slaget ved Holmengrå 1139 mod Inge Krokrygg. Han blev båred ud af sin kabin af sin ridder Reidar Grjotgardsson, men de blev bægge slået

ihjel af det samme spyd, som blev kastet igennem dem bægge. Hans allierede, Sigurd Slembe, fik ikke en lige så hurtig død. Efter at have blive

fanget, blev han forsøgt flået, men de var nød til at stoppe, da der var fare for at han skulle bløde ihjæl. De piskede ham heller så meget over ryggen at hans hud faldt af. De knusede hans armer og ben, brak hans ryg med en stor stok, før de til slut hang ham og huggede hans hovede af. De kastet ham så ned ud for en klippe, og nægtet ham en kristen begravelse. Magnus blev begravet ved sin far, [[Sigurd Jorsalafare]]s side.

Foregående:	Konge i Norge 1130-1135 sammen med Harald Gille 2. gang 1137-1139 sammen med Sigurd Munn Inge Krokrygg Sigurd Slembe	Efterfølgende:
Sigurd Jorsalfar (1103–1130) Harald Gille (1130–1136)		Harald Gille (1130–1136) Sigurd Munn (1136–1155) Inge Krokrygg(1136–1161)