Bruger:Harlekin96/perspektiv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Middeladerlig illumination med naive perspektivvirkninger

Perspektiv (fra latin) kan enten forstås i bogstavelig forstand eller i overførst betydning.

I bogstavelig forstand betyder perspektiv en rumlig afbilding på en plan flade.

I overført betydning betyder det at se på tingene fra en vis afstand, gerne tilbageskuende, for at man kan danne sig et overblik. At perspektivere noget vil således sige at se på tingene i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere forskellige aspekter snarere end kun ud fra en snæver og specialiseret synsvinkel.

Forskellige betydninger[redigér | redigér wikikode]

Rumlig afbilding[redigér | redigér wikikode]

Frederiksborg slot i perspektivisk fremstilling (Christen Købke). Et godt eksempel på gennemarbejdet X-perspektiv.

Sigtet med rumlig afbilding er, at man kan danne sig en visuel 3-dimensional forestilling om det afbildede, der kommer så tæt på virkeligheden som muligt. Før fotografiets opfindelse var perspektivisk konstruktion den eneste måde dette kunne lade sig gøre på. Den ultimative illusion opnås, når korrekt konstrueret linearperspektiv kombineres med dygtigt anvendt luftperspektiv og farveperspektiv. I 1700-tallet opfandt man perspektivkasser[1], der gjorde det muligt at tegne meget nøjagtigt perspektivisk efter naturen[2], og før da havde man kendt princippet i Camera obscura. Hvis afbildingen er meget naturtro, taler man om Trompe l'oeil. Dette blev blandt andet meget brugt i baroktiden til at skabe illusion om himmelhvælv højt over kirkernes fysiske lofter og brugtes allerede i oldtiden til at skabe illusion om ikke eksisterende vinduer med imaginære udsigter bag (Pompeiji). Dansk guldalders kunstnere såsom C. W. Eckersberg og Christen Købke var alle drevne perspektivikere.

Perspektivtegning var tidligere en ret krævende disciplin, der undervistes i på kunstskoler og tekniske skoler verden over. I dag har computere overtaget det meste af dette møjsommelige arbejde, og man kan endda ved hjælp heraf lave 3D-animationer. Realistsiske skyggevirkninger med slagskygger, selvskygger og reflekser er det også muligt at lave ved hjælp af såkaldt "ray-tracing" og man kan uden besvær arbejde med variende grader af gennemsigtighed.

Linearperspektiv[redigér | redigér wikikode]

Al perspektivisk fremstilling forudsætter idéen om (imaginære) retlinede se-stråler, der går igennem motivets synlige punkter og skærer et (imaginært) billedplanen i punkter, der tilsammen danner billedet. For at få en naturtro virkning lægges der skygger på, idet man forestiller sig en imaginær lyskilder, eventelt solen, der er er placeret i en bestemt vinkel i forhold til motivet.

Centralprojektion[redigér | redigér wikikode]

Den form for perspektiv, der mest minder om moderne fotografisk gengivelse, er baseret på den geometriske disciplin centralprojektion. Her er den teoretiske forudsætning, at motivets se-stråler alle mødes i et (imaginært) øjepunkt, der har en helt fast beliggenhed i forhold til. Kender man motivets punkters nøjagtige placering i højden, dybden og sideværts, kan man med veldefinerede metoder konstruere sig frem til de enkelte billedpunkters korrekte placering på billedplanen. Når det færdige billede betragtes med et øje anbragt i billedpunktets placering foran billedplanen, opnås en naturalistisk dybdevirkning, fuldstændigt som når man betragter et større fotografi i den rette afstand fra fotografiets fokuspunkt[3].

X-perspektiv[redigér | redigér wikikode]
Afbilding af terning i X-perspektiv

Teknikken i X-perspektiv bygger på, at mange motiver, såsom bygninger og brugsgenstande foreligger beskrevet i projektioner, der står vinkelret på hinanden og til dels har symmetriakser, der følger de tre hovedretninger: en vandret retning, en lodret retning og en dybderetning.

I X-perspektiv er den lodrette retning parallel med billedplanen, mens den vandrette retning og dybderetningen er mere eller mindre skæve i forhold til billedplanens vandrette retning. På billedet vil det da være sådan at alle motivets vandrette linier vil mødes i et forsvindingspunkt på horisonten[4], ligesom alle linier i motivet, der går i dybden, på billedet vil mødes i et andet forsvindingspunkt på horisontlinien et stykke fra det førstnævnte forsvindingspunkt[5].

Frontperspektiv[redigér | redigér wikikode]
Frontperspektiv fra renæssancen (Perugino)

Frontperspektiv adskiller sig fra X-perspektiv derved, at der kun er ét forsvindingspunkt, der er identisk med billedets fokuspunkt[6]. Både motivets vandrette og lodrette linier forbliver således henholdsvis vandrette og lodrette i afbildingen. Kun de af motivets linier, der går i dybden, afbildes, så deres forlængelser alle mødes i det ene forsvindingspunkt. Det er fra gammel tid denne perspektiviske afbildingsform, der har været mest benyttet, blandt andet af renæssancens mestre og har været enerådende i arkitektonisk sammenhæng[7].

Fugleperspektiv[redigér | redigér wikikode]

Fugleperspektivet adskiller sig fra X-perspektivet og frontperspektivet derved, at der ud over de horisontale forsvindingspunkter også er et lodret forsvindingspunkt nede under horisontlinien. hvorved man får indtrykket af at svæve højt over motivet med blikket rettet i en skrå vinkel nedad. Samtidigt er horisontlinien hævet og går således ikke igennem billedets fokuspunkt sådan som de førnævnte perspektivformer.

Frøperspektiv[redigér | redigér wikikode]
Frøperspektiv fra renæssancen (Loretto)

Frøperspektiv også kaldet fiskeperspektiv er det modsatte af fugleperspektiv og tilstræber altså en illusion af, at man kigger opad, sådan som det f.eks. er nødvendigt, hvis man vil se toppen af et kirketårn, når man er tæt på. Her ligger det lodrette forsvindingspunkt højt oppe over horisonten, og horisontlinien er tilsvarende sænket.

Parallelprojektion[redigér | redigér wikikode]

Parallelprojektion er karakteristisk ved, at der ingen forsvinding finder sted. De afbildede objekter afbildes altså lige store, hvad enten de er tæt på eller fjerne. Denne afbildingsform er mindre forografisk realistisk, men velegnet til mange dekorative og praktiske formål. F.eks. kan man med denne metode lave illustrative oprejste kort. Metoden er blandt andet benyttet på gamle persiske miniaturer, og har (især tidligere) været meget benyttet i forbindelse med computerspil.

Isometri[redigér | redigér wikikode]

I isometri måles de tre rumlige retninger ud ad tre akser med en indbyrdes vinkel på 120o imellem hinanden, hvoraf lodretningen tegnes lodret på billedplanen. Skalaen ud ad hver af de tre retninger er den samme, og alt i alt er denne afbildingsform meget nem at konstruere, når motivets faktiske mål er kendt. Metoden er især anvendelig i forbindelselse med tekniske illustrationer, samlevejledninger i forbindelse med knock-down-møbler, samt eksempelvis til fremstilling af exploded views, røntgen-frenstillinger, gennemskårne billeder af diverse maskiner og apparater etc..

Aksonometri[redigér | redigér wikikode]

Aksonometri adskiller sig fra isometri ved, at vinklerne mellem de tre hovedretninger er valgfri. og det samme gælder målestoksforholdene ud ad de tre akser. Det er denne afbildingsform, der anvendes til oprejste kort. Her er de to vandrette hovedretninger vinkelret på hinanden, mens den lodrette retning fortsat tegnes lodret på billedet. Ved at anvende forskellige vandrette hovedretninger, kan det samme billede bruges til afbilding af forskellige rektangulere bygninger, der er placeret skævt i forhold til hinanden.

Luftperspektiv[redigér | redigér wikikode]

Eksempel på luft- og farveperspektiv brugt som baggrundstapet i et portræt (Leonardo da Vinci: Mona Lisa)

Luftperspektiv bygger på, at fjerne genstande på grund af luftens disethed virker svagere tegnet end genstande, der ses tæt på. Ved at simulere dette på et billede kan man altså opnå en vis dybdevirkning, der ikke har noget med motivets linieforløb at gøre, og dermed skildre bjerges, skoves og lignende landskabselementers fjernhed på en overbevisende måde.

Farveperspektiv[redigér | redigér wikikode]

Fjerne genstande vil også have en tendens til at virke mere kølige og blåtonede i farven en genstande set nær på. Fjerne bjerge nær havoverfladen kan ligefrem være svære at skelne fra skyformationer og skiller sig kun svagt ud fra himmelens blågrå baggrund. Kombineres farveperspektiv og luftperspektiv kan man opnå en meget naturtro dybdevirkning alene herved.

Overført betydning[redigér | redigér wikikode]

Denne betydning er ensbetydende med at se på tingene på en vis afstand, så helheder og sammenhænge kan opfattes.

Når man er dybt involveret i noget, kan man undertiden have svært ved at danne sig et overblik. Man kan ikke se skoven for bare træer. Det kan hjælpe at træde lidt tilbage og måske se på tingene med friske øjne efter at have sundet sig lidt. Man taler om at se på tingene i et helhedsperspektiv. Er der overvejende tale om tilbageskuende perspektivering, taler man om at anskue tingene retrospektivt eller se på tingene i retrospektiv. Er der overvejende tale om fremadskuende perspektivering, taler man om fremtidsperspektiver, eventuelt om perspektivplaner. Hvis der er tale om bestemte aspekter eller størrelsesordner kan man bruge forskellige former såsom f.eks. set i økologisk perspektiv ... etc..


Noter[redigér | redigér wikikode]

<references>

  1. ^ udstyret med linse, spejl og matskive
  2. ^ Canaletto
  3. ^ NB. Ægte stereovirkning kan ikke opnås med kun ét øje. For at opnå ægte stereovirkning kræves to separate perspektivbilleder, hvor det ene ses med venstre øje og det andet med højre øje
  4. ^ Der er en (imaginær) vandret linie, der hvor en imaginær plan gennem øjepunktet skærer billedplanen
  5. ^ På engelsk kaldes denne perspektivtype også "two point perspective"
  6. ^ dvs. øjets vinkelrette projektion på billedplanen
  7. ^ På engelsk kaldes denne perspektivtype "one point perspective".