Bruger:Hejsa/Test2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Satellitfoto af Europa

Europa er en verdensdel som strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Det udgør den vestlige tredel af kontinentet Eurasien. Siden 1700-tallet er grænsen mellem Europa og Asien almindeligvis blevet anset at gå langs Ural; først bjergkæden og derefter floden; Det Kaspiske Hav, Manytsch-lavningen nord for Kaukasus, eventuelt Kaukasus-bjergkæden, Sortehavet, Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne.

Europas samlede fladeareal er 10.506.000 km2, det vil sige 6,7 % af landmasserne på Jorden. Samlet folkletal er på omkring 710 millioner, hvilket udgør 14 % af alle menneskerne i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største og mest folkerige, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste.

Etymologi og begrebshistorie[redigér | redigér wikikode]

Europa og oksen, af Gustave Moreau, c. 1869

Dette afsnit tager for sig hvad ordet Europa har betydet, og hvilket geografisk område det refererer til, og hvordan dette har ændret sig de sidste 2500 år.

Det græske begreb Europa er sandsynligvis blevet afledet fra de græske ord eurys (= "bred") og ops (= "ansigt"), hvor ‘bred’ er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den (rekonstruerede) urindoeuropæiske religion. Enkelte sprogforskere har derimod antydet at Europa er baseret på et semitisk ord som det akkadiske erēbu i betydningen "solnedgang".[1] Set fra Mellemøsten går solen ned over Europa, landene i vest. Ligeledes antages det at ordet Asien kan tænkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiske asu, "solopgang".

For den græske geograf Hekataios bestod den kendte verden af to verdensdele: Europa og Asien. Grænsen gik ved det Ægæiske Hav, Azovske Hav og Marmarahavet og floden Don. For historieskriveren Herodot var Asien identificeret med det store Perserrige, mens Europa var den græske civilisation.

Almindelig brug af ordet som den almindeligste betegnelse for det vi i dag opfatter som Europa, hører til moderne tid. I antikken omtalte man det romerske rige som "Rom" eller "Imperium Romanum". Der fandtes da ikke noget geografisk udtryk som inkluderede riget nord for Middelhavet og som desuden inkluderede områderne beboet af germanske og slaviske stammer i Nord- og Østeuropa.

Ordet spredte sig fra græsk til Europas romanske sprog gennem en berømt myte som blev genfortalt i senantikken. I græsk mytologi var Europa en fønikisk prinsesse som blev forført af Zeus i form af en hvid okse og ført til øen Kreta hvor hun fødte Minos, Rhadamanthus, og Sarpedon. For Homer var Europé (græsk Ευρωπη) den mytologiske dronning af Kreta, og ikke stedet hun blev ført til. Som andre græske myter er denne myte nok ikke ophavet til ordet Europa i sig selv, men skabt i eftertid for at give ordet en spændende forhistorie. Senere blev Europa ensbetydende med fastlandet Grækenland, og omkring 500 f.Kr. havde betydningen også begyndt at omfatte landene nord for Grækenland.

Denne myte er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortællere: St. Augustin, Isidor af Sevilla og Orosius. Det er usikkert hvor de regnede grænsen mellem verdensdelene (orbis terrarum). For Orosius gik grænsen mellem Asien og Europa gennem floden Don og det Azovske Hav. Orosius blev kilde for 900-tallets frankiske lærde Richter af St. Rémy som fremstillede verden som tre orbis plaga hvor Mare Nostrum (Middelhavet) var skellet mellem verdensdelene. Richter regnede flere af folkeslagene som slog sig ned i Europa i Folkevandringstiden for at komme fra Asien. Lombardernes historieskriver Paulus Diaconus (død 797?) regnede lombarderne for at have flyttet fra øen Scandinavia på grund af overbefolkning. Det virker som om Scandinavia da ikke blev regnet som en del af Europa. Dette fordi grad af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at være en del af "Europa".[2]

I senantikken og middelalderen var det mere normalt at skille mellem "Kristenheden" og hedenske områder end at bruge betegnelsen Europa. Men indenfor "Kristenheden" begyndte begrebet Europa gradvis at få den betydningen det har i dag. Ved at referere til "Europa" i hyldningsdigt til frankiske konger viste de både at de var lærde og belæst i den antikke arv, samtidig som referencer til Kongen som "Europas konge" gav aspirationer om fremtidige landerobringer. Om magten ikke strak sig langt udover Frankerriget, kunne skaldene i det mindste smigre kongen med at han var berømt i "hele Europa". I hoffet til Karl den Store blev referencer til Europa-begrebet hyppigere. For eksempel priste Catwulf Kong Karl i 775 for at have blevet udpeget til at blive Europas konge (Regni Europae). Hoffet til Karl den Store brugte imidlertid helst begrebet Imperium Christianum, ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse på sit rige. Karolingerne opfattede hovedstaden Aachen som det andet Rom, og sit rige som Romerrigets genkomst i Europa. Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales som rex, pater Europe (konge, Europas far). [3]

En anden terminologi som i middelalderen blev brugt for at skille det som vi i dag regner som (Vest)Europa fra verden for øvrig er skillet Oksidenten / Orienten. Oksidenten, af latin Oc + cadere ~ (dit solen) falder ned = Vesten. Oksidenten var da den vestlige kristenhed, som udgjorde størstedelen af Europa.

Lærde kristne i 600-tallet som Isidor af Sevilla udregnede fra sit bibelske historiesyn verdens befolkning for at stamme fra Noahs edterkommere: Jafet, Sem, og Ham. Europæerne stammede fra Jafet, derfor havde folkeslag som frankerne, alemannerne, latinerne og briterne alle samme ophav.

Skillet mellem Øst- og Vesteuropa[redigér | redigér wikikode]

Det begrebsmæssige skil mellem Vesteuropa og Østeuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffen Voltaire i en biografi over den svenske kong Karl 12. fra 1731.[4] Dette skil blev cementeret under den kolde krig, da de østeuropæiske lande blev sovjetiske vasalstater. Efter Berlinmurens fald, ville enkelte genoplive udtrykket Østmiddel-Europa for at skabe kontinuitet til historien før verdenskrigene. Imidlertid ser det ud til at ordet Centraleuropa er blevet det hyppigst brugte begreb for at beskrive de eks-kommunistiske stater som ikke var en del af Sovjetunionen.

Europa i andre sprog[redigér | redigér wikikode]

Et stort antal af verdens sprog benytter ord som er afledet fra "Europa" for at referere til kontinentet, for eksempel benytter kinesisk det fonetisk lignende ord Ōuzhōu (欧洲).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas historie

Forhistorisk Europa[redigér | redigér wikikode]

Palæolitisk[redigér | redigér wikikode]

Homo erectus og Neandertalerne slog sig ned i Europa længe før det moderne menneske, Homo sapiens sapiens viste sig. De ældste menneskeben er fundet i Dmanisi, Georgien, dateret 2.000.000 år tilbage. De tidligste spor af det moderne menneske kan stamme 35.000 år tilbage i tiden. Spor efter permanente bosætninger kan dateres til det 7. millenium f. Kr., i Bulgarien, Rumænien og Grækenland.

Neolitisk[redigér | redigér wikikode]

Neolitisk Europa

Den neolitiske tidsperiode nåde Centraleuropa i det 6. millenium f. Kr. og Nordeuropa i det 5. og 4. millenium. Der er ingen præhistorisk kultur som dækker hele Europa.

Bronzealderen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Bronzealderen

Bronzealderen er en betegnelse på en periode i menneskets historie som fandt sted mellem stenalderen (nogen steder kobberalderen) og jernalderen. Perioden har fået sit navn fordi bronze var det mest avancerede materiale man havde for tilvirkning af redskaber, våben og smykker på den tid. Bronze er en legering som består af ca. 90 % kobber og 10 % tin. Den var meget kostbar, og man brugte derfor fortsat en mængde stenredskaber helt frem til romersk jernalder.
(Opdelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev oprindelig formuleret af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen.)<br\>

Bronzealderen indtræffer til forskellige tider, afhængig af hvilke steder man snakker om. De ældste kendte bronzegenstande er fra Mellemøsten (Egypten og Mesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder det sig til Grækenland 3200 f.Kr., Østeuropa 2500 f.Kr., Vesteuropa 2200 f.Kr., Kina 2000 f.Kr., og Skandinavien 1800 f.Kr.

Jernalderen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Jernalderen

Jernalderen er i arkæologien regnet som den tidsperiode hvor brugen af jern er fremtrædende i produktionen af våben og redskaber. I Danmark begyndte jernalderen fra omkring år 500 f.Kr., men de tidligste spor af jernudvinding er meget ældre, måske så tidligt som år 3000 f.Kr. Det tog bortimod 1000 år fra menneskeheden opdaget jernudvinding til kundskaben nåde Norden. Jernalderen begyndte på forskellige tider på forskellige steder i Europa.

I Europa og Asien efterfølger jernalderen bronzealderen, mens den i resten af verden efterfølger stenalderen direkte. Det er vanskeligt at tidfeste jernalderen nøjagtigt for en enkelt region, men det refererer til den tidsperiode hvor brugen af jern er det mest avancerede metalarbejde til en civilisation.

Oldtidens Grækenland og Romerriget[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Oldtidens Grækenland og Romerriget
Europa, c. 220 f.Kr.

Oldtidens Grækenland var enerådende og nyskabende indenfor forskellige styreformer (det athenske demokrati), filosofi, videnskap, politik, sport, teater og musik. De græske bystater grundlagde flere kolonier ved Sortehavet, Middelhavet, Lilleasien, Sicilien og i Syditalien. Den græske verden kom til et halt ved den Peloponnesiske Krig, og den senere Makedoniens ekspansion i det 4. århundrede f.Kr.

Meget af den græske kundskab blev assimileret af romerne og spredt udover det europæiske kontinent. Romerriget havde sit center ved Middelhavet, og kontrollerede alle de nærliggende lande omkring havet. Den nordlige grænse var i form af naturlige hindringer, som floderne Rhinen og Donau. Under kejser Trajan, i det andet århundrede, nåede riget sit territorielle højdepunkt, hvor Storbritannien, Dakien (dagens Rumænien) og dele af Mesopotamien var inkluderet. Kejserrigets første periode, Pax Romana, bragte fred med sig, civilisation og effektive centraliserede regeringer til de underlagte områder, men i det 3. århundrede begyndte riget at skrante gennem en serie af borgerkrige og økonomiske, samt sociale kriser.

Vikingetiden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vikingetiden

Vikingetiden er en periode i nordeuropæisk historie som strækker sig fra sidste del af 700-tallet til midten af 1000-tallet.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Middelalderen

Middelalderen regnes i Europa som tiden mellem 500 og 1500 e.Kr. eller mellem Romerrigets fald og Reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. Det er også almindeligt at anse middelalderen som slut i 1492, da Columbus ankom til Amerika.

Den sorte død[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den sorte død
Kort som viser den sorte døds udbredelse 1347 - 1351

Den sorte død, en byllepest, er den største katastrofe verden har oplevet i fredstid. Italien blev ramt i 1347, og pesten spredte sig videre via handelsveje til andre dele af Europa og det nordlige Afrika og Mellemøsten gennem 1348. Videre spredte den sig til Mesopotamien, Sydspanien, Nordeuropa (bl.a. Danmark) og til sidst Rusland i 1351. Polen lukkede sine grænser, og blev sparet for pesten. Island blev delvis sparet, siden mandskaberne på skibene stort set døde før de kom frem. Ca. 1/3 af befolkningen her døde.

Reformationen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Reformationen

Reformationen var en religiøs omvæltning fra katolicisme til protestantisme i dele af Europa i 1500-tallet, udløst af Martin Luther. Reformationen spredte sig senere fra Nordtyskland til Skandinavien, Schweiz og Frankrig. I England opstod der parallelt en reformation baseret på politiske hensyn, som senere tog meget af den samme retning som reformationen på kontinentet.

Napoleonskrigene[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Napoleonskrigene

Napoleonskrigene udspandt sig fra 1800 til 1815 i kølvandet af den franske revolution. Tidsperioden blev fremfor alt præget af kampen mellem Napoléon Bonapartes Frankrig på den ene side og Storbritannien, de tyske stater og Rusland på den anden. Frankrig led det endelige nederlag ved slaget ved Waterloo i 1815.

Restaurationstiden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wienerkongressen

Wienerkongressen blev afholdt fra 1814 til 1815 og havde som mål at genskabe magforholdene i Europa før de 25 år lange revolutions- og Napoleonskrigene. Kongressen fastslog politiske grænser som kom til at vedvare til 1914, og slog fast at princippet om fyrstesuveræniteten skulle være diktere magtforholdene, ikke folkesuveræniteten.

1. og 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: 1. verdenskrig og 2. verdenskrig
Politisk kort over Europa 1941-42

1. verdenskrig er en af de blodigste krige nogensinde udkæmpet i Europa. Den varede fra august 1914 til 11. november 1918, og medførte væsentlige ændringer af Europa-kortet. Nye stater opstod efter nationalstatprincippet; Østrig-Ungarn forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre centraleuropæiske stater (mens Tyskland blev omformet fra monarki til republik.

2. verdenskrig var den mest omfattende militære konflikt i verdenshistorien, og involverede en stor del af verdens lande og blev udkæmpet samtidig i flere verdensdele. Selv om der havde været krig Asien siden 1931; er mest udbredte opfatning blandt faghistorikere og folk flest at 2. verdenskrig udbrød i Europa i 1939, da Tyskland invaderede Polen 1. september med påfølgende krigserklæringer fra Storbritannien og Frankrig.

2. verdenskrig raste frem til 1945, og endte med aksemagtenes totale nederlag. I løbet af krigen havde hele 60 millioner mennesker mistet livet, noget som gør 2. verdenskrig til historiens blodigste konflikt.

Mod slutningen af 1944 var Tyskland hårdt presset på alle fronter. Krigen til søs var tabt, Østeuropa var faldet i sovjeternes hænder, og på vestfronten var de allierede overlegne så vel i luften som på bakken. Den 8. maj 1945 undertegnede Tyskland en betingelsesløs kapitulation overfor de allierede, og dagen efter blev dette gentaget overfor de sovjetiske styrker.

Den russiske revolution[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den russiske revolution

Den russiske revolution i 1917 var en politisk bevægelse i Rusland som endte med at den provisoriske regering som havde erstattet zar, blev smidt. Den førte til oprettelsen af Sovjetunionen som varede til 1991. Revolutionen havde to forskellige faser. Den første var Februarrevolutionen, som fjernede zar Nikolaj 2. af Rusland, den sidste zar, og som forsøgte at oprette en liberal republik. Den anden fase var Oktoberrevolutionen, hvor sovjeterne tog magten fra den provisoriske regering. Denne revolution var inspireret og senere kontrolleret af Vladimir Lenins Bolsjevik-parti. Mens mange historiske begivenheder fandt sted i Moskva og St. Petersborg var det også en bred bevægelse i landsbyer hvor bønder beslaglagde og omfordelte landområder.

Den kolde krig[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den kolde krig

Den kolde krig (19481989) var rivaliseringen som udviklet sig efter 2. verdenskrig mellem grupperne af nationer som praktiserede forskellige ideologier og politiske systemer. På den ene side var Sovjetunionen (U.S.S.R.) og dens allierede, ofte refereret til som Østblokken. På den anden side var USA og dens allierede, ofte refereret til som Vestblokken. Man siger gerne at den kolde krig endte i 1989, da Berlinmuren faldt, eller i 1991, da Sovjetunionen blev opløst.

Den Europæiske Union[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Den Europæiske Union

Den Europæiske Union har trinvis udviklet sig siden 1953 fra at være et regeringssamarbejde på afgrænsede politiske områder, til at blive en vidtgående statssammenslutning hvor beslutningskompetance på flere lovområder er overført til fællesorganerne.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europas geografi
Topografisk kort over Europa

Geografisk er Europa en del af den større landmasse kendt som Eurasien. Kontinentet begynder ved Uralbjergene i Rusland, hvilket definerer Europas østlige grænse mod Asien. Den sydøstlige grænse med Asien er ikke universelt defineret. Det er almindeligt at definere Uralfloden eller Embafloden som mulige grænser. Grænsen fortsætter med Det Kaspiske Hav og derefter Kaukasus-bjergene, alternativt Kurafloden i Kaukasus. Derefter videre til Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne. Dette kompletterer grænsen mod Asien. Nogle geografer anser i stedet Aserbajdsjan og Armeniens sydlige grænser med Iran og Tyrkiets sydlige og østlige grænser med Syrien, Irak og Iran som grænsen mellem Asien og Europa af kulturelle årsager. Middelhavet deler Europa og Afrika i syd. Den vestlige grænse er Atlanterhavet, men Island, meget længere ude end det nærmeste punkt i Afrika, er også anset for at være en del af Europa. Europas geografiske center er ikke fastslået, men bliver debatteret af geografer.

Ideen om at Europa er et kontinent er ikke universelt godtaget. Nogle ikke-europæiske tekster refererer til et Eurasien-kontinent, eller til et europæisk underkontinent, fordi Europa ikke er omgivet af hav, og i meget større grad er et kulturelt heller end et geografisk definerbart område.

Landformer[redigér | redigér wikikode]

De to største landformer er "hoved-Europa" og Skandinavien i nord, skilt fra hinanden af Østersøen. Tre mindre halvøer, Den iberiske halvø, Italien og Balkan, springer ud i Middelhavet fra syd. Østover udvider Europa sig indtil grænsen mod Asien ved Uralbjergene.

Landskabet i Europa varierer meget over relativt små områder. De sydlige områder består af bjerge. Bevæger en sig opover synker terrænet fra de høje Alper, Pyrenæerne og Karpaterne gennem høje bjergområder ind til de lave områder i nord. Høje bjerge eksisterer også langs den nordvestlige havgrænse, begyndende vest på De britiske øer, og fortsætter langs hele Norge.

Billede af Volga som løber igennem Staritsa, Tver oblast i Rusland. Billedet blev taget af Sergej Mikhajlovitj Prokudin-Gorskij i 1912.

Europas landformer består i tillæg til den generelle beskrivelse også af en række afvig. Underregioner så som Den iberiske halvø og Italien har sine egne komplekse geologiske strukturer, på samme måde som "hoved-Europa" også indeholder afvig så som bjergplateauer, floddale og kratere. Island og De britiske øer har egne geologiske strukturer. Mens Island er et eget land i Nordsøen som kun tilhører Europa af politiske grunde, mens De britiske øer er høje områder som var knyttet til fastlandet, indtil det stigende havniveau adskilte området til en ø.

Kontinentets mange forskellige geologiske landformer var med på at gøre sit til at forskellige nationer gennem historien etablerede sig i Europa, og blev holdt adskilt længe.

Floder[redigér | redigér wikikode]

Europas længste flod er Volga med 3531 kilometer. Derefter kommer Donau med 2850 kilometer og tredje længste er Ural (2428 km) som ligger ved grænsen til Asien. Andre mindre floder er Dnepr (2290 km), Don (1950 km), Petjora (1809 km), Kama (1805 km), Oka (1500 km), Belaja (1430 km) og Dnestr (1352 km).

Mont Blanc, Europas højeste bjerg hvis Kaukasus ikke medregnes Europa

Bjerge[redigér | redigér wikikode]

Hvilket som er Europas højeste bjerg, afhænger om Kaukasus regnes som en del af Europa.

Europas højeste bjerg, inklusiv Kaukasus:

  1. Elbrus (5642 m), Rusland, Kaukasus
  2. Dych-Tau (5203 m), Rusland, Kaukasus
  3. Rustaveli (5201 m), Georgien, Kaukasus

Europas højeste bjerg, eksklusiv Kaukasus:

  1. Mont Blanc / Monte Bianco (4808 m; med iskappe), grænsen Frankrig–Italien, Alperne
  2. Dufourspitze (4634 m; Monte Rosa-massivet), grænsen Schweiz–Italien, Alperne
  3. Dom (4545 m), Schweiz, Alperne
Regnbue over Ladoga

Indsøer[redigér | redigér wikikode]

Den største indsø er Ladoga i Rusland, den næst største er Onega i Rusland og den tredje største Vänern i Sverige.

Øer[redigér | redigér wikikode]

Den største ø er Storbritannien. Andre store øer er Island, Irland, Sicilien, Sardinien, Korsika, Kreta, Cypern, Sjælland, Svalbard, Novaja Zemlja og Mallorca.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Til tross for sin størrelse har Europa flere ulike klima, fra subtropisk ved Middelhavet til arktisk i det nordligst Norden og Russland. I det vestre Europas kysttrakter er klimaet maritimt, med milde vintre og mye nedbør. Innlandet og da fremfor alt i Østeuropa har et utpreget kontinentalt klima med kalde og snørike vintre og korte og varme sommere. Det arktiske klimaet medfører meget kalde og snørike vintere og kjølige sommere. Det subtropiske medfører milde og regnfulle vintere samt lange varme sommere.

Fauna[redigér | redigér wikikode]

Mammuter ble utryddet fra Europa før den yngre steinalderen

Istiden, så vel som menneskets sameksistens med dyrene, har hatt mye å si for Europas fauna. I store deler av Europa er mange store dyrearter og rovdyrarter utryddet. Mammuter og urokser ble utryddet allerede før den yngre steinalderen. Mens Europas to største rovdyr, ulv og bjørn, tidligere fantes i store deler av Europa, er de nå på grunn av avskoging nærmest utryddet. I middelalderen ble bjørnenes naturlige habitat begrenset til utilgjengelige fjell med tilstrekkelig skogdekke. I dag lever brunbjørnen primært kun i Balkan-områdene, Skandinavia og Russland. Andre områder har kun en svært begrenset mengde dyr, da deres naturlige habitater har blitt ødelagt. I tillegg til dette finnes isbjørnSvalbard. Ulv, det nest største rovdyret i Europa etter brunbjørnen, finnes primært i Østeuropa og på Balkan, i tillegg til en meget liten bestand i Skandinavia og i Spania.

Andre viktige europeiske kjøttetere er eurasisk gaupe, europeisk villkatt, rev (spesielt rødrev), sjakal, samt ulike arter av Marten , pinnsvin, ulike slanger (viper, buorm...) og ulike fugler (ugle, hauk...)

Viktige europeiske planteetere er snegle, frosker, fisk, ulike fugler, pattedyr som gnagere, hjort, rådyr, villsvin, samt dyr som lever på fjellet, slik som murmeldyr og steinbukk.

Sjødyr er også en viktig del av den europeiske faunaen. Viktige dyr som lever i europeiske vann er plankton, bløtdyr, pigghuder, krabber, reker, blekksprut, samt ulike fisker, delfiner og hvaler.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningsutvikling[redigér | redigér wikikode]

I 1900 utgjorde Europas andel av verdens befolkning ca. 25%. I år 2000 var dette sunket til 13%. I følge FNs befolkningsprognoser vil dette reduseres til 7% i 2050[kilde mangler].

Befolkningsutvikling i Europa i 2006
Nåværende befolkning i de europeiske landene

I 2005 var Europas befolkning 728 millioner eller 11% av verdens befolkning, mot 500 millioner etter andre verdenskrig til det. FN anslår at Europas folketall når toppen i løpet av de første 10-årene etter 2000, og deretter vil falle.

År Befolkning
i tusen
1950 547 405
1960 604 406
1970 655 862
1980 692 435
1990 721 390
2000 728 463
2005 728 389
2010 725 786
2020 714 959
2030 698 140
2040 677 191
2050 653 323

Historisk, nåværende og estimert fremtidig folketall i følge UNPP, 2004 Revisjon:

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Europas andel av brutto verdensprodukt er i dag 18 % [kilde mangler]

Årlig inntekt pr innbygger var i 2002 gjennomsnittlig 18 000 USD (BNP/innb. justert for kjøpekraftsparietet). Fattigste land er Moldova med 1 478 USD/innb, rikeste land med befolkning over 1 million er Norge 36 596 USD/innb .[5]

Politisk geografi[redigér | redigér wikikode]

Politisk kart over Europa (2006)

Selvstendige land[redigér | redigér wikikode]

I Europa ligger det 46 uavhengige land, hvorav minst tre kun delvis innenfor verdensdelen: Kasakhstan, Russland og Tyrkia. (Det kan hevdes at deler av Danmark, Frankrike og Spania også ligger utenfor Europa.) Samtidig som «Europa» (EU) internasjonalt ofte oppfattes som en enhet er de fleste landene i virkeligheten ganske ulikt organisert.

Oversikt[redigér | redigér wikikode]

Land Flagg EU/EFTA Euro Schengen E‑rådet NATO
Albania Albanien
Andorra Andorra
Euro symbol black.svg
Belgia Belgien Belgien
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Bosnia og Hercegovina Bosnien-Hercegovina
Bulgaria Bulgarien
Den Europæiske Union
Flag of NATO.svg
Danmark Danmark Danmark
Den Europæiske Union 1
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Estland Estland
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Finland Finland
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Frankrike Frankrig
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Hellas Grækenland
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Hviterussland Hviderusland
Island Island
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Irland Republikken Irland Irland
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Italia Italien
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Kasakhstan2 Kasakhstan
Kosovo4 Flag of Kosovo.svg
Euro symbol black.svg
Kroatia Kroatien
Latvia Letland
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Liechtenstein Liechtenstein flag 300.png
Litauen Litauen
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Luxembourg Luxembourg Luxembourg
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Makedonia Makedonien
Malta Malta flag 300.png
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Moldova Moldova flag 300.png
Monaco Monaco
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Montenegro Montenegro
Euro symbol black.svg
Nederland Holland Holland
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Norge Norge Norge
Europass.svg 3
Flag of NATO.svg
Polen Polen Polen
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Portugal Portugal Portugal
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Romania Rumænien
Den Europæiske Union
Flag of NATO.svg
Russland2 Rusland
San Marino Flag of San Marino.svg
Euro symbol black.svg
Serbia Serbien
Slovakia Slovakiet
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Slovenia Slovenien
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Spania Spanien Spanien
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Storbritannia Storbritannien
Den Europæiske Union
Flag of NATO.svg
Sveits Schweiz
Sverige Sverige
Den Europæiske Union
Europass.svg
Tjekkiet Tjekkiet
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Tyrkia2 Tyrkiet
Flag of NATO.svg
Tyskland Tyskland Tyskland
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg 3
Flag of NATO.svg
Ukraina Ukraine
Ungarn Ungarn
Den Europæiske Union
Europass.svg
Flag of NATO.svg
Vatikanstaten Flag of the Vatican City.svg
Euro symbol black.svg
Østerrike Østrig
Den Europæiske Union
Euro symbol black.svg
Europass.svg
1Færøyene er ikke medlem av EU
2Ligger kun delvis i Europa
3Helgoland og Svalbard er ikke medlem av Schengen
4Kosovos status som suveren nasjon er omstridt.
Pr. august 2008 anerkjenner ca. én femtedel av FN-nasjonene områdets uavhengighet.

Biland[redigér | redigér wikikode]

Oversjøiske områder[redigér | redigér wikikode]

Tidligere land[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tidligere lande i Europa

Språk[redigér | redigér wikikode]

Mer enn 90 prosent av Europas innbyggere snakker språk som tilhører den indoeuropeiske språkfamilien, men det finnes også språk som hører til andre språkfamilier. Blant de indoeuropeiske er de slaviske, germanske og romanske språkgruppene mest utbredt.

Indoeuropeiske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Indoeuropæiske sprog

Albansk

Germanske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Germanske sprog

De germanske språkene blir i hovedsak snakket i nordvest-Europa og i noen deler av sentral-Europa. Dette inkluderer Island, Irland, Storbritannia, Flandern og de tysktalende områdene i Belgia. Dessuten Nederland, Færøyene, Norge, Luxembourg, Tyskland, Danmark, mesteparten av Sveits, Sverige, Østerrike, Liechtenstein, svenskspråklige deler av Finland og Syd-Tirol i Italia.

Romanske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Romanske sprog

De romanske språkene stammer alle fra Latin og blir i Europa hovedsakelig snakket i sørvest-Europa og i deler av Øst-Europa. Fransk snakkes i Frankrike, Luxembourg, Monaco, Romandie (i Sveits), Vallonia og Brussel (i Belgia), på Jersey og Guernsey samt i Valle d'Aosta (i Italia). Spansk og katalansk snakkes i Spania og Andorra, portugisisk i Portugal, italiensk i Italia og San Marino, rumensk i Moldova og Romania, og retoromansk i deler av Sveits.

Baltiske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Baltiske sprog

De baltiske språkene snakkes i Litauen og Latvia.

Slaviske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Slaviske sprog

De slaviske språkene blir i hovedsak snakket i sentral-, øst- og sørøst-Europa. Dette inkluderer Hviterussland, Bosnia-Hercegovina, Bulgaria, Kroatia, Tjekkiet, Makedonia, Montenegro, Polen, Russland, Serbia, Slovakia, Slovenia og Ukraina.

Keltiske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Keltiske sprog

Betegnelsen keltiske språk ble opprinnelig kun brukt for å beskrive de gæliske språkene i Irland. Uttrykket brukes nå også om språkene som snakkes i Skottland og Wales. Keltisk Europa betegner området der de keltiske språkene snakkes eller tidligere ble snakket. De keltiske nasjonene er Irland, Skottland, Wales, Cornwall, Isle of Man og Bretagne. Alle disse landene snakker eller snakket keltiske språk, og deler derfor fortsatt den keltiske kulturen.

Noen ganger tas også Galicia og Asturias (spanske regioner) med i de keltiske områdene, selv om keltisk språk dødde ut for over 1000 år siden der. England inkluderes av og til også, selv om Englands keltiske språk dødde ut i det 18. århundre i Devon.

Uralske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Uralske sprog

De uralske språkene er delt inn i flere undergrupper. Finsk-ugriske språk snakkes i Norge, Sverige, Finland, Estland og europeiske deler av Russland, mens ugriske språk snakkes i Ungarn og sibirske deler av Russland. Disse språkene tilhører ikke den indo-europeiske språkgruppe.

Tyrkiske språk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Tyrkiske sprog

I den europeiske delen av Tyrkia er tyrkisk, som tilhører de tyrkiske språk, offisielt språk. Dette språk snakkes også av minoriteter i nabolandene, spesielt i Bulgaria. Andre tyrkiske språk som gagauzisk og tatarisk er minoritetsspråk i ulike deler av østre og sydøstre Europa.

Totalt sett snakkes de tyrkiske språkene i Tyrkia, Aserbajdsjan, det ikke-anerkjente området Nord-Kypros, deler av Bulgaria, deler av Hellas, deler av Romania, deler av Makedonia, deler av Moldova, deler av Russland, deler av Ukraina og deler av Kaukasus.

Andre språk[redigér | redigér wikikode]

I tillegg snakkes det i dag mange ulike språk fra ulike språkfamilier av personer som har innvandret til verdensdelen i den senere tid.

Alfabet[redigér | redigér wikikode]

Det vanligste alfabetet i Europa er det latinske alfabet, etterfulgt av det kyrilliske alfabet som benyttes i Russland, Hviterussland, Ukraina, Bulgaria, Serbia, Montenegro og Makedonia, samt det greske alfabetet.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europæisk kultur

Global innflytelse[redigér | redigér wikikode]

Kunst[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europæisk kunst

Mat og drikke[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europæisk mad og drikke

Musikk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europæisk musik

Sport[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Europæisk sport

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kart over de ulike religioners utbredelse i Europa

På grunn av store folkevandringer praktiseres de aller fleste kjente religioner i større eller mindre grad i Europa. Mest utbredt er:

Andre religioner praktiseres også i Europa, om enn i mindre grad:

Flere millioner europeere tilhører ingen religion eller de er ateister eller agnostikere. De største andelen ikke-religiøse (i prosent av innbyggertallet) finnes i Sverige, Tjekkiet og Frankrike, i tillegg til at de fleste tidligere kommunistiske land har en betydelig andel ikke-religiøse innbyggere.

Offisielle religioner[redigér | redigér wikikode]

Flere europeiske land har offisielt priviligerte religioner, slik som

I Sveits er noen av kantonene (regionene) offisielt katolske, andre reformerte protestanter. Noen sveitsiske landsbyer har faktisk navnet på deres religion skrevet på byskiltet i tillegg til bynavnet. I Georgia har den georgiske ortodokse kirke en spesiell priviligert status. I Finland er både den finske ortodokse kirke og den finske lutherske kirke status som statskirker. Skottland har Presbyterianismen som nasjonal kirke, men den er ikke lenger offisiell. I Sverige er den lutherske kirke nasjonal, men ikke lenger offisiell.

Russland anerkjenner både den øst-ortodokse, den islamske, den buddhistiske og den jødiske tro som offisielle. I de tre russiske delstatene Kalmykia, Buryatia og Tuva er buddhismen offisiell religion.

Frankrike, Tyrkia og Aserbajdsjan er offisielt sekulære.

Innenfor eller utenfor?[redigér | redigér wikikode]

Forvirring om Europas grenser kan bli enda større ettersom UEFAs Champions League også inkluderer israelske lag. I det store, årvisse European Broadcasting Union arrangementet Melodi Grand Prix, er også Israel et fast innslag. Sportslig og kulturelt inkluderer Europa altså i dag mye mer enn de det som har vært de etablerte rammene.

Se også[redigér | redigér wikikode]



Land[redigér | redigér wikikode]

Land Areal
(km²)
Innbyggere
(1 July, 2002)
Innbyggere
(per km²)
Hovedstad
Øst-Europa:
Hviderusland Hviterussland 207.600 10.335.382 49,8 Minsk
Bulgarien Bulgaria 110.910 7.621.337 68,7 Sofia
Tjekkiet Tjekkiet 78.866 10.256.760 130,1 Praha
Ungarn Ungarn 93.030 10.075.034 108,3 Budapest
Skabelon:Lande data MDO Moldova[6] 33.843 4.434.547 131,0 Chişinău
Polen Polen 312.685 38.625.478 123,5 Warszawa
Rumænien Romania 238.391 21.698.181 91,0 Bucureşti
Rusland Russland 3.960.000 106.037.143 26,8 Moskva
Slovakiet Slovakia 48.845 5.422.366 111,0 Bratislava
Ukraine Ukraina 603.700 48.396.470 80,2 Kiev
Nord-Europa:
Ålandsøerne Åland (Finland) 1.552 26.008 16,8 Mariehamn
Danmark Danmark 43.094 5.368.854 124,6 København
Estland Estland 45.226 1.415.681 31,3 Tallinn
Færøerne Færøyene (Danmark) 1.399 46.011 32,9 Tórshavn
Finland Finland 336.593 5.157.537 15,3 Helsinki
Guernsey Guernsey[7] 78 64.587 828,0 St Peter Port
Island Island 103.000 307.261 2,7 Reykjavík
Republikken Irland Irland 70.280 4.234.925 60,3 Dublin
Isle of Man Isle of Man[8] 572 73.873 129,1 Douglas
Jersey Jersey[9] 116 89.775 773,9 Saint Helier
Letland Latvia 64.589 2.366.515 36,6 Riga
Litauen Litauen 65.200 3.601.138 55,2 Vilnius
Norge Norge 386.642 4.527.890 11,7 Oslo
Sverige Sverige 449.964 9.090.113 19,7 Stockholm
Storbritannien Storbritannia 244.820 59.201.000 244,2 London
Syd-Europa:
Albanien Albania 28.748 3.544.841 123,3 Tirana
Andorra Andorra 468 68.403 146,2 Andorra la Vella
Bosnien-Hercegovina Bosnia-Hercegovina 51.129 4.448.500 77,5 Sarajevo
Kosovo Kosovo 10.887 2.126.708 195.34 Prishtina
Kroatien Kroatia 56.542 4.390.751 77,7 Zagreb
Gibraltar Gibraltar (Storbritannia) 5,9 27.714 4.697,3 Gibraltar
Grækenland Hellas 131.940 10.645.343 80,7 Athen
Italien Italia 301.230 58.751.711 191,6 Roma
Makedonien Makedonia 25.333 2.054.800 81,1 Skopje
Malta Malta 316 397.499 1.257,3 Valletta
Montenegro Montenegro[10] 13.812 616.258 44,6 Podgorica
Portugal Portugal[11] 91.568 10.084.245 110,1 Lisboa
San Marino San Marino 61 27.730 454,6 San Marino
Serbien Serbia 88.361 9.663.742 109,4 Beograd
Slovenien Slovenia 20.273 1.932.917 95,3 Ljubljana
Spanien Spania[12] 498.506 40.077.100 80,4 Madrid
Vatikanstaten Vatikanstaten 0,44 900 2.045,3 Vatikanstaten
Vest-Europa:
Østrig Østerrike 83.858 8.169.929 97,4 Wien
Belgien Belgia 30.510 10.274.595 336,8 Brussels
Frankrig Frankrike[13] 547.030 59.765.983 109,3 Paris
Tyskland Tyskland 357.021 83.251.851 233,2 Berlin
Liechtenstein Liechtenstein 160 32.842 205,3 Vaduz
Luxembourg Luxembourg 2.586 448.569 173,5 Luxembourg
Monaco Monaco 1,95 31.987 16.403,3 Monaco
Holland Nederland[14] 41.526 16.318.199 393,0 Amsterdam
Schweiz Sveits 41.290 7.507.000 176,8 Bern
Sentral-Asia:
Kasakhstan Kasakhstan[15] 150.000 600.000 4,0 Astana
Sørvest-Asia:[16]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan[17] 7.110 175.200 24,6 Baku
Georgien Georgia[18] 2.000 37.520 18,8 Tbilisi
Tyrkiet Tyrkia[19] 24.378 11.044.932 453,1 Ankara
Total 10.176.246[20] 709.608.850[21] 69,7

Referanser[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ernest Klein: A comprehensive Etymological dictionary of the English Language, 1966
  2. ^ Karl J. Leyser: Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages Past and Present, No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47
  3. ^ Karl J. Leyser: Concepts of Europe in the Early and High Middle Ages Past and Present, No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47
  4. ^ Larry Wolff: Inventing Eastern Europe Stanford UP 1994
  5. ^ World Resources institute, Income and Poverty 2005
  6. ^ Inkluderer Transnistria, en region som har erklært, og de facto er uavhengig; men som ikke er blitt anerkjent de jure av andre stater
  7. ^ Guernsey er en del av de britiske kronen.
  8. ^ Isle of Man er en del av den britiske kronen.
  9. ^ Jersey er en kronkoloni knyttet til Storbritannia.
  10. ^ Montenegro erklærte uavhengighet fra unionen Serbia og Montenegro den 3. juni 2006.
  11. ^ Tall for Portugal inkluderer Azorene vest for Portugal, men er uten Madeira vest for Marokko.
  12. ^ Tall for Spania er uten Kanariøyene vest for Marokko og eksklavene Ceuta og Melilla i Nord-Afrika.
  13. ^ Tall for Frankrike inkluderer kun franske områder i Europa. Franske besittelser i andre verdensdeler er utelatt.
  14. ^ Nederlands befolkning er angitt per juli 2004. Befolknings- og arealtall gjelder kun nederlandsk territorium i Europa. Aruba og De nederlandske Antiller er utelatt. Amsterdam er offisiell hovedstad mens Den Haag er administrativt sete.
  15. ^ Kasakhstan blir noen ganger regnet som et transkontinentalt land delt mellom Sentral-Asia og Øst-Europa. Det europeiske området ligger vest for Uralfjellene og elvene Ural og Emba. Tallene gjelder kun det europeiske området.
  16. ^ Armenia og Kypros regnes noen ganger som transkontinentale land. Begge ligger fysisk sett i Vest-Asia, men har historiske og sosiopolitiske forbindelser med Europa.
  17. ^ Aserbajdsjan regnes ofte som et transkontinentalt land i Vest-Asia og Øst-Europa. Tallene gjelder kun det europeiske området, nord for toppene i Kaukasusfjellene og elven Kura. Eksklavene Nakhchivan og Nagorno-Karabakh er ikke medregnet. Sistnevnte region er erklært uavhengig, men dette er ikke anerkjent av andre stater.
  18. ^ Georgia regnes ofte som et transkontinentalt i Vest-Asia og Øst-Europa. Tallene gjelder kun den europeiske delen, nord for toppene i Kaukasusfjellene og elven Kura. De inkluderer regionene Abkhazia og Sør-Ossetia, som er erklært uavhengige uten at dette er anerkjent av andre stater.
  19. ^ Tyrkia regnes generelt som et transkontinentalt land i Vest-Asia og Sør-Europa. Tallene gjelder kun den europeiske delen, inkludert hele Istanbul.
  20. ^ Totalt arealtall inkluderer kun europeiske deler av transkontinentale land.
  21. ^ Totalt befolkningstall inkluderer kun europeiske deler av transkontinentale land.

Eksterne lenker[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: