Bruger:Jørgen Friis Bak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Født den 18. januar 1954 i Rodskov. Far til en søn og en datter. Har boet i Beder siden 1985.

Jeg voksede op i Rodskov, og startede i Rodskov Skole i 1960. Efter tre år fortsatte jeg i Hornslet skole, for der var kun de første tre klasser i Rodskov. Derefter gik jeg på gymnasiet i Risskov, og startede i 1972 med at læse fysik og astronomi på Aarhus Universitet, men skiftede til fysik og matematik. Jeg blev færdig i 1979 og tog derefter nogle år til Schweiz, hvor jeg arbejdede på CERN. Efter at have taget licentiat-graden (Ph.D. i fysik) i 1984, skiftede jeg gradvist til et administrativt arbejde, og det er i dag mit arbejdsområde, idet jeg arbejder som specialkonsulent på Aarhus Universitet.

Den første månelanding er det største øjeblik i mit liv. Det var menneskets første skridt mod stjernerne. Jeg har ydet et mindre bidrag til korrekturlæsningen af Apollo Lunar Surface Journal og har bidraget med enkelte små faktastumper hist og pist.