Bruger:Jakobrahbek/bibelsyn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Bibelsyn er betegnelsen for den tilgang, hvorpå man forstår og fortolker den kristne bibel på. I kristendommen har man som ofte betragtet Bibelen som Guds ord, men især som følge af den historisk-kritiske metode indtog på det teologiske studie, er denne antagelse blevet anfægtet, og i dag står modsætningerne mellem forskelle bibelsyn klart op imod hinanden. Grundlæggende kan man tale om en bibelkritisk tilgang og en bibeltro tilgang, men dette findes i adskillige forskellige positioner.

Det ortodokse (fundamentalistiske) bibelsyn[redigér | redigér wikikode]

Det ortodokse bibelsyn opfatter Bibelen som inspireret af Gud og ufejlbarlig i alle ting. I starten af det 20. århundrede (o 1909) blev dette bibelsyn formuleret i en række skrifter kaldet "The Fundamentals", og derfor blev det kaldt for det fundamentalistiske bibelsyn. Bibelfundamentalister taler om Jesus Kristus og Bibelen som deres livs fundament. De anser Bibelen uden forbehold for at være Guds inspirerede og ufejlbarlige ord til mennesker.
I dag bruges oftere betegnelsen det ortodokse bibelsyn, da ordet fundamentalist i dag giver associationer til religiøse grupper blander deres religion med politiske synspunkter. Noget som det for mange ikke ligger i dette bibelsyn. Bibelsynet går tilbage til den luthersk ortodoksi og videre tilbage gennem kirkehistorien. Augustin skrev f.eks. at "Jeg tror fuldt og fast, at ingen af Den hellig Skrifts forfattere har taget fejl i noget af det, de skriv" Forskere med et ortodokse bibelsyn ønsker at gøre brug af en række videnskabelige metoder for at finde frem til den oprindelige mening af skriftet så som f.eks. tekstkritik og oversættelseskritik mm. Derimod ønsker disse forskere ikke at gøre brug af metoder, der anfægter skriftets troværdig og autoritet som guddommelig inspiret og ufejlbarligt, som f.eks. den historisk-kritiske metoder gør. Sigtet med denne fastholden af De kanoniske skrifters guddommeliglige inspiration og ufejlbarlighed skyldes at kun dermed få det autoritet over den kristnes liv, så det bliver til et "Så siger Herren" og kan give frelsesvished

Det konservative bibelsyn[redigér | redigér wikikode]

Det bibelkritisk bibelsyn[redigér | redigér wikikode]

Det bibelkritiske bibelsyn viger ikke tilbage med at behandle Bibelen som enhver anden bog, og gør gerne brug af videnskabelige metoder som f.eks. til at Bibelen læses med en forforståelse, og disse får stor indflydelse på hvordan Bibelen forstås og fortolkes. Modsætninger mellem forskellige bibelsyn opstod specielt som . Den adskilte GT fra NT og undersøgte teksterne som basis for hver deres religion. Bibelen ses som to religiøse samfunds forsøg på at legitimere deres tro og organisation. Bl.a. forsøgte man at fjerne alle overnaturlige beretninger i Bibelen, og mente at man så var nærmere en historisk kerne af fortællingerne.[39]

Den narrative teologi[redigér | redigér wikikode]

En helt tredje måde at anskue teksterne på er blevet kaldt narrativ teologi. Dette syn beskæftiger sig ikke med Bibelen som historisk kildestof, men som litteratur. De er derfor interesserede i genre, poetisk sprog, stil, billeder og figurer. Man ønsker at læse Bibelen som en helhed og interesserer sig mindre for teologiske spidsfindigheder, men læser Bibelen "som en god historie". Der bliver også fokuseret på modtagerens situation og dermed ikke kun på én udlægning.[41]