Bruger:Laketown/Herning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Infrastruktur[redigér | rediger kildetekst]

Veje[redigér | rediger kildetekst]

Busser[redigér | rediger kildetekst]

Taxa[redigér | rediger kildetekst]

Stort set alle taxaer i Herning kører for sammenslutningen Herning Taxa, der består af 45 selvstændige vognmænd.[1]

Jernbane[redigér | rediger kildetekst]

Herning Station set mod øst.

Herning blev for første gang koblet på jernbanenettet ved anlægget af Silkeborg-Herning-banen i 1877. Den første jernbanestation blev taget i brug som en endestation på denne strækning den 28. august 1877.[2] Jernbanen blev forlænget til Skjern i 1881.

I 1904 stod en ny jernbanestrækning til Holstebro færdig, som i 1906 blev fulgt op af endnu en jernbanestrækning til Viborg, hvilket efterhånden medførte store flaskehalse i trafikafviklingen af både person- og godstransport. Der blev derfor opført en ny stationbygning i 1906 tegnet af Heinrich Wenck.

Som følge af stigende biltrafik gennem Herning Midtby op igennem 1970'erne, besluttede man at anlægge en omfartsvej syd om midtbyen. DSB, Postvæsenet og kommunen ønskede at samle den kollektive trafik ét sted, hvorfor man i 1978 kunne indvie en ny banegård, tegnet af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen.

I 1971 nedlagde man jernbanestrækningen til Viborg, som dog fungerede som godsbane frem til 1977.

Byen var indtil slutningen af 1960'erne kun betjent af en jernbanestation, men et stigende behov for persontransport til messecentret i udkanten af byen. Derfor oprettede man Herning Messecenter Station i 1968. Siden er der enten blev oprettet, eller at man i fremtiden planlægger at oprette flere nye jernbanestationer i Herning. I 1997 åbnede man Birk Centerpark Station, som skulle betjene erhvervsområdet Birk samt Aarhus Universitet Herning. Byens udvikling har desuden indlemmet Hammerum i byområdet, hvorfor dennes station nu også er en del af jernbanestrukturen i Herning by. Ifbm. opførelsen af det nye sygehus ved Gødstrup, er det besluttet at anlægge en station ved dette.

Herning Station er i dag en knudepunkt for rejsende, der vil skifte mellem de to overordnede toglinjer, København HStruer St. og Aarhus HSkjern St., der hhv. betjenes af DSB og Arriva.

Luftfart[redigér | rediger kildetekst]

Herning Lufthavn er byens flyveplads, der er beliggende syv km. nordøst for byen. Den anvendes mest til private flyvninger, og der findes ingen ruteflyvninger fra denne. De nærmeste lufthavne med rutefart er Karup Lufthavn (20 km mod nordøst), som mestendels har indenrigsruter, og Billund Lufthavn (50 km mod sydøst), der er Danmark næststørste lufthavn.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Profil". www.herning-taxa.dk. Hentet 27-10-2014.
  2. ^ "Silkeborg-Herning Banen". jernbanen.dk. Hentet 27-10-2014.