Bruger:Laketown/Politik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Politik i Favrskov Kommune omhandler det kommunale demokrati i Favrskov Kommune, hvor Nils Borring fra Socialdemokraterne i øjeblikket har flertal.

Styreform[redigér | rediger kildetekst]

Som de fleste danske kommuner har Favrskov Kommune udvalgsstyre.[1] Borgmesteren er den øverste administrative leder af hele kommunens administration og er som den eneste politiker fuldtidslønnet. Under byrådet er der nedsat en række udvalg, hvoraf to er bestemt ved lov - det gælder et økonomiudvalg samt et andet permanent udvalg.[2] Borgmesteren er formand for økonomiudvalget.[1] Favrskov Kommune havde efter valget i 2009 følgende stående udvalg (permanente udvalg):

  • Økonomiudvalget
  • Teknik- og miljøudvalget
  • Social- og sundhedsudvalget
  • Arbejdsmarkedsudvalget
  • Kultur- og fritidsudvalget

Udvalgenes primære opgave er at forberede sager til byrådet, gennemføre de trufne beslutninger samt træffe beslutninger i politiske sager, der ikke nødvendigvis skal forelægges for byrådet.[3]

Byrådet[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Byrådet i Favrskov Kommune 2014-2017.

Siden kommunalvalget i 2009, har en konstitution mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti dannet et flertal med borgmester Nils Borring i spidsen.

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

I 2012 havde Favrskov Kommune indtægter på 2,6 mia. kr., hvoraf skat udgør 55 % af indtægterne.[4] Andre indtægter kommer fra:

  • 10,6 % Refusion fra staten.
  • 21,8 % Generelle tilskud.
  • 11,5 % Brugerbetalinger, salg og lejeindtægter.
  • 1,0% Kommunal låneoptagelse.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Kommunestyre. Favrskov Kommune. Læst 10. november 2013.
  2. ^ L 1060 - Lov om den kommunale styrelse.
  3. ^ Styreformer i danske kommuner. Aarhus Kommune. Læst den 10. november 2013.
  4. ^ Årsregnskab 2012. Favrskov Kommune. Læst 11. november 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]