Bruger:Laketown/sandboxKørekort
Et kørekort, tidligere kaldet førerbevis, er et officielt dokument, der dokumentere at indehavere har gennemgået en uddannelse i at føre et motoriseret køretøj, såsom motorcykel, bil, lastbil eller bus, på offentlige veje. Der findes forskellige kategorier, efter hvilke motorkøretøjer, som indehaveren har tilladelse til at føre. Der er inden for EU fastlagt en standard inden for udseendet af kortet, der i EU, herunder Danmark, er på samme størrelse som et kreditkort.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Det første kørekort blev til opfinderen af den moderne bil, Karl Benz, i 1888 på hans egen anmodning, da borgerne i byen Mannheim, Tyskland, havde klaget over støj- og lugtgener fra hans bil, havde han anmodet om en skriftlig tilladelse fra Hertugen af Baden til at føre sin bil på offentlig vej.[1]
Frem til begyndelsen af det 20. århundrede, blev der, i Europa, udelukkende udstedt tilladelse til det ligende formål. [1] Den 29. september 1903 blev Preussen det første land til at kræve et obligatorisk førerbevis, hvor ansøgeren skulle gennemgå en test. Denne test blev varetaget af Dampkedels tilsynet (tysk:Dampfkesselüberwachungsverein), som dog mest var for at tjekke ansøgerens tekniske viden.[1]
Det første reelle kørekort blev udstedt i 1910 af den Kejserriget Tyskland, der fastlagde at man skulle gennemføre en uddannelse og anlægge en prøve for at modtage et tilladelse. Samtidig skulle man være 18 år, for at kunne starte på uddannelsen. Dette betragtes derfor som 'fødselsåret' for kørekortet. Formålet var også at foretaget skulle danne en model, som andre lande i Europa skulle efterligne.[1]
De fleste andre lande i Europa, heriblandt Danmark, havde i løbet af det 20. århundrede også indført en uddannelse og prøve. Det sidste land, hvor der ikke blev krævet en aflagt prøve, var Belgien, hvor det indtil 1977 var muligt at komme i besiddelse af et kørekort uden prøve.[2]
Identifikationskort[redigér | rediger kildetekst]
I lande som Danmark, hvor der ikke findes et nationalt identifikationskort med billede, bruges kørekortet i en høj grad. Andre lande er f.eks. Australien, New Zealand, Canada og England.
Danske lovgivning[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark kræves det, at føreren medbringer sit kørekort under kørslen, og skal kunne fremvise det på anmodning fra politiet. Kortet kan erhverves når man fylder 18 år, ved at aflægge en teori- og praktisk prøve. Det er tilladt at påbegynde teoriundervisning tre måneder før, man fylder 18 år. Et kørekort er fra 19. januar 2013 gyldigt i 15 år, hvorefter det skal fornyes og forsynes et nyt billede.[3] Et bus og lastbilkørekort er dog kun gældende i fem år, hvorefter dette skal fornyes. Alle kort skal fornyes senest 18. januar 2033.[3]
Bødetaskster[redigér | rediger kildetekst]
Følgende bødetakster er gældende pr. 1. januar 2013[4]. Dette er kun et uddrag. Hvis du...
- ...ikke har kørekort med under kørselen: 1000 kr.
- ...kører uden at have kørekort til det førte køretøj: 7000 kr. (1. gang)
- ...overlader kørslen til en person, der ikke må køre køretøjet: 1000 kr.
- ...standser/parkerer på motorvej/motortrafikvej: 1000 kr.
- ...taler i telefon under kørslen: 1500 kr.
- ...kører uden sikkerhedssele: 1500 kr.
- ...ikke holder for rødt: 2000 kr.
- ...der er passagerer under 14 år der ikke anvender sele: 2000 kr. pr. person
- ...ikke giver tegn: 1000 kr.
- ...ikke respekterer tavler eller pile: 1500 kr.
- ...kører ulovligt i nødspor: 2000 kr.
Studerende eller offentlige ansatte kan søge om halvering af bøden.
Klip i kortet[redigér | rediger kildetekst]
Flere alvorlige forseelser i færdsel blev fra 3. september 2005 takseret med et klip i kørekortet. Klippet er gældende i tre år fra forseelsen. Ved tre gældende klip inden for tre år mister man kørekortet – der er dog skærpede regler, hvis kørekortet er "nyt" eller man bliver involveret i et uheld.
Der klippes dog ikke fysisk i kortet, men klippene registreres på kørekortnummeret i et centralt register. Klippekortet omfatter grove overtrædelser, der ikke i sig selv medfører frakendelse af kørekortet, men som er trafikfarlige. Klippekortet gælder for alle motordrevne køretøjer, der kræves kørekort til. Dvs. almindelig personbil, bus, lastbil, motorcykel, stor knallert, traktor samt motorredskab.[5]
Hvis der før kørekortet erhverves, sker tre overtrædelser af færdselsloven, kan kørekortet blive udsat indtil tre år.
Spirituskørsel[redigér | rediger kildetekst]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Kategorier[redigér | rediger kildetekst]
Fra den 19. januar 2013 indføres der nye kategorier, der afgør hvilke køretøj der må føres. Dette er standardiseret over hele EU.
Kategori AM
a) Lille Knallert (16 år)
b) Stor Knallert (18 år)
Kategori A1
Lille motorcykel (18 år)
Kategori A2
Mellemstor motorcykel (20 år[6])
Kategori A
Stor motorcykel (24 år[7])
Kategori B
Almindelig bil (18 år)
Kategori C1
Lille lastbil (18 år)
Kategori C
Stor lastbil (21 år)
Kategori D1
Lille bus (21 år)
Kategori D
Stor bus (24 år)
Kategori E
Stort påhængskøretøj
a) Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E). [8]
b) Kategori C1 med stort påhængskøretøj (kategori C1/E).
c) Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E).
d) Kategori D1 med stort påhængskøretøj (kategori D1/E).
e) Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E).
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Lutteroth, Johanna. "Der Lappen, der die Welt bedeutet" (tysk). Der Spiegel. Hentet 2008-08-02.
- ^ De første 125 år med motorkøretøjer (På Tysk)
- ^ a b Facebook spørgsmål om nye kørekortregler - Politi.dk
- ^ Tip Top Trafikskole - Bødetakster 2013
- ^ Om klippekort på politi.dk
- ^ 18 år, hvis den pågældende er ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab.
- ^ 21 år, hvis den pågældende er ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, eller man alene skal have ret til at føre visse køretøjer.
- ^ Enkelte køretøjer kræver dog, at den pågældende er fyldt 21 år