Bruger:Laketown/sisimiut

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sisimiut
Holsteinsborg
Våben

Luftfoto af Sisimiut By - 2006
Overblik
Land Grønland Grønland
Borgmester Hermann Berthelsen
Kommune Qeqqata Kommune
Landsdel Vestgrønland
Grundlagt 1756
Postnr. 3911
Demografi
By 5.460 (2010)
Andet
Tidszone UTC -3
Hjemmeside www.qeqqata.gl
Oversigtskort
Lua-fejl i Modul:Location_map på linje 383: No value was provided for longitude.

Sisimiut (dansk: Holsteinsborg) er en by i Vestgrønland ud mod Davisstrædet. Byen ligger omtrent 320 km nord for Nuuk. Byen er administrativt center for Qeqqata Kommune, og er den andenstørste by i Grønland med et indbyggertal i 2010 på 5.460 personer. Stedet hvor Sisimiut i dag er, har i over 4.500 år huset forskellige folkeslag. De første indbyggere var et Inuit-folk i Saqqaq-kulturen, Dorset-kulturen og senerehen Thule-kulturen, hvis efterkommere udgør den største del af den nuværende befolkning. Der findes tydelige tegn på tidlig menneskelig aktivitet i lokalområdet, der har været begunstiget af den rige fauna, især havpattedyr der var livsnerven i de tidligere tiders jagt samfund. Befolkningen I Sisimiut er i dag en blanding af det oprindelige Inuit-folk og en del danske, der bosatte sig i området i 1720'erne, under ledelse af den danske missionær, Hans Egede.

I dag er Sisimiut det største erhvervscenter nord for hovedstaden Nuuk, og er samtidig en af Grønlands hurtigst voksende byer. Fiskeri er stadig det vigtigste erhverv i Sisimiut, selvom andre typer af virksomheder er begyndt og skyde op. KNI og dets datterselskab Pilersuisoq, der står for en kæde af statsejede butikker, har hovedsæde i byen. Arkitektonisk er Sisimiut en blanding af de traditionelle mangefarvede senfamilietræhuse og boligblokke opført som følge af den danske centraliserings politik op igennem 1960'erne. Byen er under udvikling imod nord. Især på den anden side af den smalle Ulkebugt mod lufthavnen, er et område blevet reserveret til moderne forstads-bebyggelse. Der findes flere almindelige og faglige skoler i Sisimiut, der tilbyder uddannelse til byens og områdets beboere. DTU har etableret Center for Arktisk Teknologi i byen. I 2008 åbnede Grønlands andet kulturcenter, Taseralik Kulturcenter, der både indeholder biograf og teatersal.[1]

Byen har sin egen buslinje, der kører i fast rutefart. Desuden har byen et væld af taxier, der bl.a. betjener de mange deltagere ved Arctic Circle Race. Sisimiut har den nordligste havn, som er isfri året rundt. Forsyningsskibe sejler fra Sisimiut til de fjerntliggende egne, såsom Uummannaqfjorden, Upernavik Archipelago og helt op til Qaanaaq i Nordgrønland. Byen lufthavn, Sisimiut Lufthavn, er serviceret af Air Greenland, der skaber forbindelse til flere byer på vestkysten, samt til resten af Europa via Kangerlussuaq Lufthavn.

Navn[redigér | rediger kildetekst]

Sisimiut betyder oversat fra grønlandsk "De der bor ved rævehulerne",[2] og det tidligere danske navn var Holsteinsborg opkaldt efter den danske greve Johan Ludvig Holstein. Navnet blev ændret til det nuværende, sammen med de andre byer i grønland gik tilbage til deres oprindelige i 1980'erne.[kilde mangler]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Forhistorie[redigér | rediger kildetekst]

Saqqaq-kulturen[redigér | rediger kildetekst]

Iliveq, en forhistorisk Inuit-grav nær Sisimiut Lufthavn. Den er lokaliseret på en bakke oven for lufthavnen, bygget ved den daværende kystlinje.[3]
Hovedartikel: Saqqaq-kulturen.

Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år, af mennesker fra Saqqaq-kulturen, der ankom fra de arktiske egne af Canada. I løbet af den første periode bosatte de sig på talrige steder langs den grønlandske vestkyst.[4] På dette tidspunkt lå vandstanden en del over den nuværende, der dog gradvist er faldet efter mange års landhævninger.[3] Saqqaq-kulturen forblev i det vestlige Grønland i næsten to tusinde år.[5] I modsætning til de efterfølgende indvandringer, efterlod Saqqaq-kulturen et utal af grave og andre arkæologiske skatte, langs Davisstrædet fra Diskobugten til Labradorhavet syd for Nuuk.[4]

Undersøgelser nær lufthavnen, har afdækket de skiftende bebyggelsesmønstre i Saqqaq-kulturen.[6] Her har undersøgelse vist, at kulturens boliger varieret fra telte af dyreskind til ildsteder af sten. Undersøgelsen viser også, hvordan overgangen fra enfamilies bebyggelser til små landsbyer med flere familier. Der er dog ingen tegn på, at kulturen har været struktureret i en større skala.[4] Til trods for dette, er der bevis for at der har været foretaget en koordineret rensdyr-jagt, der enten blev organiseret i landsbyen eller af individer, der var forbundet løst.[4] Selvom nutidens teknologi, indenfor DNA forskning tillader at forskere kan undersøge kulturens færden, er det ikke endnu lykkedes at finde grunden til kulturens forsvinden.[7]

Dorset-kulturen[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Dorset-kulturen.

Efter århundrede under nogen permanent befolkning, ankom den anden bølge af indvandrere fra Canada. Denne bølge bragte Dorset-kulturen til det vestlige Grønland, og er kendt som Dorset I, der ankom omkring år 500, og bosatte regionen i omkring 700 år.[5] Den tidligere Dorset-kultur blev efterfulgt af Dorset II, har ikke efterladt sig mange arkæologiske artefakter nær Sisimiut.[5] De fleste artefakter fra Dorset-kulturen er blevet fundet længere mod nord, især i området nær Diskobugten, mens der længere syd på ikke er fundet betydelige mængder af artefakter.[8] Omkring Sisimiut er der især fundet resten af dyreknogler, samt harpuner.[8]

Thule-kulturen[redigér | rediger kildetekst]

De to kirker i Sisimiut er belliggende i umildbar nærhed af hinanden. Venstre: Sisimiut Gl. Kirke (1775). Højre: Sisimiut Ny Kirke (1926) De to kirker i Sisimiut er belliggende i umildbar nærhed af hinanden. Venstre: Sisimiut Gl. Kirke (1775). Højre: Sisimiut Ny Kirke (1926)
De to kirker i Sisimiut er belliggende i umildbar nærhed af hinanden.
Venstre: Sisimiut Gl. Kirke (1775). Højre: Sisimiut Ny Kirke (1926)
Hovedartikel: Thule-kulturen.

Inuitterne i Thule-kulturens efterkommere udgør i dag størstedelen af befolkningen i byen, ankom for næsten tusinde år siden. De første optegnelser er dateret til omkring det 13.-14. århundrede. Thule-folket var meget mere teknologisk udviklet, end den forrige Dorset-kultur, selvom de stadig ernærede sig ved jagt på hvalrosser, rensdyr og især sæler. Dette er også kaldet subsistensøkonomi, hvor produktionen (her jagt) hovedsageligt går til privat forbrug, og var gennemgående karakterirsk ved den tidlige Thule-kultur.[9]

Vandstanden var betydelig højere end i dag, og derfor var Sisimiutdalen øst for Ulkebugten delvist under vand. Det er her de fleste artefakter og historiske grave er blevet fundet. Kystlinjen mellem Sisimiut og Kangaamiut havde en rig fauna, hvilket gjorde området attraktivt for indvandring. På baggrund af den store mængde af historiske artefakter, der området fra 2003 kandidat til at komme på UNESCOs Verdensarvsliste.[10]

Kolonitiden[redigér | rediger kildetekst]

Der er ingen tydelige tegn på historisk nordisk bebyggelse i området. Med etableringen af Hans Egedes første danske kolonier, dominerede hollandske hvalfangere området omkring Sisimiut. Da Hans Egedes Bergenkompagni grundlagde en hvalfangststation på Nipisat Ø, der ligger ca. 30 km nord for den nuværende by, blev den hurtigt brændt ned af de hollandske fangere. Det var først da Jacob Severin fik monopol på den grønlandske handel, og samtidig fungerede som agent for den danske flåde, hollænderne blev udkæmpet i en række vigtige slag i 1738-39.[11]

Den nuværende by blev grundlagt i 1764 af det "Det almindelige Handelskompagni", var det som kolonien Holsteinsborg[12], opkaldt efter greve Johan Ludvig Holstein, der også var formand for Missionskollegiet, og derigennem garanterede for et ordentligt missionering af befolkningen.[13] Ved grundlæggelse blev byen på grønlandsk kaldet Amerloq efter fjorden Amerloqfjorden ved byen.[13] Kolonisterne anlagde flere landsbyer i området, hvor der i dag kun er to tilbage; Itilleq og Sarfannguit.[14] Ifølge "Den Kongelige Grønlandske Handel" var Holsteinsborg centrum for handel med rensdyrskind.[15]

Venstre: Grønlands nationaldag fejret den 21. juni 2010,[16] som var den første efter grønland fik selvstyre i 2009, efter folkeafstemningen i 2008. Højre: Iført nationaldragt, blev befolkning personligt budt velkommen til kirken af borgmester Hermann Berthelsen på samme dag. Venstre: Grønlands nationaldag fejret den 21. juni 2010,[16] som var den første efter grønland fik selvstyre i 2009, efter folkeafstemningen i 2008. Højre: Iført nationaldragt, blev befolkning personligt budt velkommen til kirken af borgmester Hermann Berthelsen på samme dag.
Venstre: Grønlands nationaldag fejret den 21. juni 2010,[16] som var den første efter grønland fik selvstyre i 2009, efter folkeafstemningen i 2008. Højre: Iført nationaldragt, blev befolkning personligt budt velkommen til kirken af borgmester Hermann Berthelsen på samme dag.

Adskillelige af de oprindelige bygninger fra 18. århundrede findes stadig i Sisimiut, heriblandt Gammelhuset fra 1725 og Blå Kirke fra 1775,[13] der er den ældste kirke i Grønland.[12] Blå Kirke blev oprindeligt opført i bygden Ukiivik, der indtil 1764 var Holsteinsborg, blev flyttet til den nuværende placering sammen med resten af byen. Den nye kirke, Sisimiut Kirke, på klippen blev opført i 1926 og udvidet i 1984.[12] Indgangen til kirkegården ved den Blå Kirke, er dekoreret med en unik port af hval kæbeben.[12] I 1801 blev byen ramt af en koppeepidemi, der dræbte 400 af indbyggerne. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede i hele det 19. århundrede.[14]

1900-tallet - nu[redigér | rediger kildetekst]

I det 20. århundrede oplevede byen industrialiseringen, da der blev etableret en havn. I 1924 opførte Royal Greenland den første fiskefabrik i Grønland.[17] Fiskeri er stadig det primære erhverv i Sisimiut, med bl.a. en specialisering indenfor rejeindustri.[12]

Indtil 2008 var Sisimiut administrativt centrum for Sisimiut Kommune, der blev til den nye Qeqqata Kommune fra den 1. januar 2009, dog bevarede Sisimiut sin status som administrativt centrum, der udover Sisimut Kommune består af den tidligere Maniitsoq Kommune og den tidligere amerikanske flyvebase Kangerlussuaq, der tidligere var uden for kommunal inddeling.[18] Kommunalbestyrelsen består af 13 personer, ledet af borgmester Hermann Berthelsen, repræsenteret af de fire primære partier i Grønland; Siumut, Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit.[19]

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Vejen til Sisimiut Lufthavn set fra Præstefjeldet.

Sisimiut ligger ca. 320 km nord for Nuuk, og ca. 75 km nord for polarcirklen,[12] på den østlige side af Davisstrædet. Byen ligger på en stor halvø, der afgrænses mod nord af Kangerluarsuk Tulleq-fjorden og den brede Amerloqfjord mod syd.

Ulkebugten[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Ulkebugten.

Umildbart nord for Sisimiut, findes et lille indløb af Davisstrædet, kaldet Ulkebugten, der skiller byen og lufthavnen. Lufthavnen findes ved den sydlige fod af det 544 meter høje Præstefjeld.[20]

Bugten er beskyttet fra det åbne hav, og har gode besejlingsforhold. Både Sisimiut Havn og lystbådehavnen ligger på den sydlige bred af bugten. Den 4,1 km lange vej til lufthavnen passerer ved en bro bugten.[21] Lige nord for broen er den nye bydel Akia under udbygning. Halvvejs mellem by og lufthavn finde en strand med mørkt sand, der i sommermånederne er populær.

Alanngorsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Sisimiut-dalen og søerne under Alanngorsuaq er de primære rekreative områder for befolkningen i Sisimiut.
Hovedartikel: Alanngorsuaqn.

Mod øst strækker sig en bred dal fra bunden af Ulkebugten, der mod nord afgrænses af udløberen til Præstefjeldet, og mod syd af Majoriaq. Polarruten mellem Sisimiut Kangerlussuaq starter i dalen, og alt efter valg af rute, er mellem 150 og 170 km.[22]. I midten af dalen rejser Alanngorsuaq bjerget på 411 meter, omkranset af flere søer, hvoraf den ene tjener som drikkevandreservoirer for Sisimiut. Der er god adgang til hele området vha. en grusvej, hvilket gør det til et populært udflugtsmål. Vandreservoirerne har en årlig kapacitet på 7.200.000 m3, men der forburges kun 882.000 m3 årligt.[23]

Kællingehætten[redigér | rediger kildetekst]

Nasaasaaq (784 m (2572 ft)) er det højeste bjerg i nærheden af Sisimiut, tårner højt over byen fra sydøst.[20]
Hovedartikel: Kællingehætten.

Mod sydøst afgrænses dalen af Kællingehætten-massivet, der har flere høje toppe. Den højeste er Kællingehætten med sine 784 m.[20]

Klima[redigér | rediger kildetekst]

Sisimiut ligger i polarklima, og tilhører kategori E indenfor Köppens klimaklassifikation. Den gennemsnitlige temperatur er 10 °C eller lavere.[24] De koldeste måneder har en gennemsnitstemperatur i februar på -10,2 °C og i marts -10,1 °C.[24] De varmeste måneder er juli og august, der har gennemsnitstemperature på 9,8 °C og 9,3 °C, og er de eneste måneder med temperature over 1 °C, på den gennemsnitlige minimum temperatur.[24] Nedbørsmængden er meget lav i Sisimiut, og den meste nedbør forekommer i perioden juli og december.[24]

Vejr for Sisimiut, Grønland (1961-1990)
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C −9,4 −10,2 −10,1 −3,6 2,9 6,8 9,8 9,3 5,8 0,7 −3,2 −6,9 −0,68
Gennemsnitlig min °C −16,3 −17,7 −18 −10,9 −3,2 0,8 3,3 3,3 0,7 −4,4 −8,7 −13,3 −7,03
Gennemsnitlig nedbør mm 19 20 22 28 18 30 44 52 51 37 38 23 382
Kilde (2. juli 2010): Danmarks Meteorologiske Institut [24]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Med 5.460 indbyggere i 2010,[25] er Sisimiut en af de hurtigst voksende byer i Grønland[26], som følge af øget tilflytning fra de omkringliggende bygder. Bortset fra Kangerlussuaq, er Sisimiut den eneste by i Qeqqata kommune, der udviser stabile vækstmønstre gennem de seneste to årtier.

Den skæve kønsfordeling er tydelig i Sisimiut, hvor der et stort overtal af mænd, men kun omkring 20% kvinder i 1990 og 13% i 2010. Omkring 10% af byens indbyggere er født uden for Grønland, der er et fald fra 16,5% i 1990 og 11,8% i 2000.[26]

Indbyggertallet er vokset stille og roligt gennem de seneste to årtier. Kilde: Grønlands Statistik[26]
:Image:Sisimiut-population-dynamics.png
Indbyggertallet er vokset stille og roligt gennem de seneste to årtier. Kilde: Grønlands Statistik[26]

Bebyggelse[redigér | rediger kildetekst]

Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre). Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre).
Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre).

De fleste familier i Sisimiut bor i enfamilieshuse, der oftest er de præfabrikerende traditionelle og farverige træhuse, sendt fra Danmark, og næsten altid understøttet af et betonfundament, grundet permafrost. I 1960'erne begyndte de daværende danske myndigheder opførelsen af kommunale beboelsesblokke i de fleste byer i Grønland, herunder Sisimiut.

I modsætning til Nuuk, har de moderne, og miljøvenlige, byggeteknologier endnu ikke fundet indpas i Sisimiut. Fra 2010 planlægger Qeqqata Kommune at udvide byen mod nord, på den andenside af broen over Ulkebugten, forbeholdt enfamilieshuse.[27] Den nye bydel vil komme til at hedde Akia.[28]

Økonomi og infrastruktur[redigér | rediger kildetekst]

Pisiffik supermarked

Industri og serviceerhverv[redigér | rediger kildetekst]

Fiskeri er den vigtigste industri i Sisimiut, med store bestande af rejer, laks, hellefisk og torsk.[5] Royal Greenlands fiskefabrik på havnen er den største i Grønland og er blandt de mest moderne rejefabrikker i verden.[5] I 2008 behandlede fabrikken 20.180 tons rejer, omkring 1.680 tons per måned.[29] Jagt er stadig også en af de vigtige lokale levebrød, hvor der primært jagtes sæler, hvalros, hvidhval, narhval, rensdyr og moskusokser.[5]

Et vejskilt på grønlandsk nær havnen. Oversat til dansk, betyder navnet Havnevej - se [Fodnote 1]

KNI og dets datterselskab Pilersuisoq, der er en kæde af almindelige butikker i Grønland, har hovedsæde i Sisimiut.[30] Pilersuisoq-kæden fungerer som statslig forsyning af mindre bygder og byer uden supermarkeder. Et række butikker og supermarkeder findes i Sisimiut, der bl.a. tæller Brugsen og Pisiffik.[31]

Polaroil, der er et oliedistributionsvirksomhed har hovedsædet i Sisimiut.[32][33] Poloroil beskæftiger 70 medarbejdere og ejer 70 tankstationer i Grønland.[32] Hovedsædet blev flyttet fra Maniitsoq i slutningen 2000'erne[33]. KNI forventer at flytte deres olieenhed til Sisimiut, som en følge af flytningen. Det har medført protester i Maniitsoq,[33] der i forvejen oplever affolkning.[34]

Andre institutioner inkluderer to banker,[35] et bibliotek, et posthus[36] og et lille sygehus med 19 senge.[37]

Der er planer om at etablere et Alcoa aluminiumssmelteværk ved Sisimiut. En anden undersøgt placering er ved Maniitsoq. Anlægget forventes at kunne beskæftige 600-700 mennesker[38], hvilket er mere end 10% af byen indbyggere. Da det er en afgørende beslutning for byen, blev der gennemført offentlige høringer i 2008-2010,[39][40][41] med henblik på at løse potentielle miljømæssige og sociale problemer.[42][43]

Sisimiut Vandkraftværk blev sat i drift 7. april 2010.[44][45] Anlægget har to turbiner, som hver producere 15 megawatt strøm. Anlægget forsyner byen via en 27,4 km lang højspændingsledning.[46]

Den tidligere kommandørbolig, nu en del af Sisimiut Museum

Selvom nedbørsmængden er lav har Sisimiut rigelige naturlige forsyninger af drikkevand, der indsamles fra en reservoir ved foden af Alanngorsuaq.[23] Byen har også en anden sø, belligende 2,5 km væk i bjergene. Om vinteren bruges en elektrisk optønings-teknik, som sikrer vandforsyning i vintermånederne.[23] Vandforsyningen er i stand til at producere 882.000 m3 årligt, mens de to søer årligt har en kapacitet på mere en 7,2 millioner m3.[23]

Turisme[redigér | rediger kildetekst]

I Sisimiut findes der flere hoteller og vandrehjem, såsom Hotel Sisimiut[47][48] og sømandshjemmet. Udover det findes der et konferencecenter.[49][50] I byen findes landets eneste kinesiske restaurant, Misigisaq Restaurant, placeret på havnen. Restauranten bruger lokale råvarer tilberedt på en kinesisk måde.[51] Byen har en opvarmet svimmingpool, der er placeret på pæle, for at undgå varmet skulle smelte permafrosten. Der findes flere campingpladser i byen, samt en skilift op ad Kællinghætten, som er i drift hele vinteren.

Turisme er blevet vigtigere og vigtigere for byen. Året rundt tilbydes forskellige aktiviteter som hundeslædekørsel, heliskiing, guidede vandreture, bjergbestigning, kajak og sejlsport. Siden 1998, har der hvert år været afholdt det 160 km lange langrendsløb, Arctic Circle Race med mange internationale deltagere.[52][53]

Uddannelse og kultur[redigér | rediger kildetekst]

Knud Rasmussens Højskole

Knud Rasmussens Højskole blev grundlagt i 1962[17] og opkaldt efter polarforsker Knud Rasmussen, er placeret i den østlige udkant af byen nær den gamle heliport. Udover traditionel undervisning, tilbydes specielle kurser i grønlandsk historie og kultur, herunder instruktion i skiløb. Skolen er også kendt for sin særlige kvindeenhed fra 1977, der underviser i traditionel kunst.[54] Om sommeren bliver skolens bygninger brugt som hostel. Skolen stod bag en række stenskulpturer, opført i efteråret 2002 i området omkring Sisimiut.[55]

Andre uddannelsesinstitutioner i Sisimiut er Bygge- og Anlægsskolen, med plads til 200 elever.[56] I byen har DTU etableret Center for Arktisk Teknologi, der uddanner ingeniører til grønlandske forhold. Der findes også en sprogskole, Oqaatsinik Pikkorissarfik, i byen.[57][58]

Sisimiut Museum[redigér | rediger kildetekst]

En traditionel grønlandsk tørv hus, rekonstrueret på Sisimiut Museum.[59]
Hovedartikel: Sisimiut Museum.

I en historisk bygning nær havnen ligger Sisimiut Museum, der er specialiseret i den grønlandske handel, industri og søfart. På museet findes der artefakter fra ti års arkæologisk forskning og udgravninger af den gamle Saqqaq-kultur, og dens bosættelser uden for byen, giver et indblik i regionen for 4.000 år siden.[55][60][61][62]

Museet har også en samling af værktøj, der blev indsamlet i løbet af årene 1902-22, en opgørelse fra den oprindelige Blå Kirke og dennes oprindelige altertavle dateret til 1650. Der findes også en samling malerier fra 1790'erne og en rekonstruktion af et tørvhus, som blev bygget gennem det 20. århundrede med oprindelige møbler, brugt som indretning af huset.[60] Udstillingen omfatter også resterne af en kajak fra det 18. århundrede.

Museet har en udstilling af Poul Madsen, en samling af håndværk, kunst, hus poster og etnografiske genstande indsamlet i periode på 50 år.[60] På Bygge- og Anlægsskolen findes en udstilling om grønlandske sten og geologi.[55]

Kunst og håndværk[redigér | rediger kildetekst]

Det moderne kulturcenter Taseralik Kulturcenter er belliggende i den østlige del af Sisimiut, på bredden af Nalunnguarfiksøen. Centret er ofte vært for rejser og teatergrupper,[63][64] såvel som koncerter fra klassik musik,[65] til folkemusik.[66] Sisimiut Kulturdag afholdes den 21. november i Taseralik.[67] Grønlandsk håndværk, fremstillet på små værksteder på havnen, bliver solgt i små butikkerne langs hovedgaden.[55]

Transport[redigér | rediger kildetekst]

Luft[redigér | rediger kildetekst]

Sisimiut Airport runway
Hovedartikel: Sisimiut Lufthavn.

Sisimiut Lufthavn er placeret 4,1 km nordvest for byen, ved udmundingen af Ulkebugten. Før lufthavnen blev åbnet 1990'erne,[68] blev Sisimiut betjent af den nu lukkede heliport i den østlige udkant af byen. Lufthavnen har en kort landingsbane på kun 799 m,[21] og det er derfor kun muligt at lande med STOL-fly. Forbindelse til byer i udlandet sker gennem skift i Kangerlussuaq. Air Greenland har skemalagte forbindelser til Nuuk, Maniitsoq og Ilulissat.[69] Taxier og en lavfrekvent bybusservice fobinder byen og lufthavnen med Sisimiut.

Hav[redigér | rediger kildetekst]

Sisimiut Havn
Akamalik, et Royal Greenland fartøj, hjemmehørende i Sisimiut.
Hovedartikel: Sisimiut Havn.

Det meste af året er Sisimiut betjent to gange ugentligt af kystfærgen fra Arctic Umiaq Line, der forbinder byerne langs vestkysten.[70] Der er også en ugentlig afgang med Royal Arctic Line til bygderne Itilleq og Sarfannguit.[71] Havnen i Sisimiut er den nordligste havn, der er isfri året rundt i Grønland,[12] og fungerer som landets det maritime centrum nord for Nuuk. Her udgår forsyningsskibe fra, og betjener det meste af vestkysten fra Uummannaqfjorden-regionen til Qaanaaq.[72] M/S Akamalik er et af de største skibe i Royal Greenlands flåde, der er hjemmehørende i Sisimiut. Det første skibsværft i Grønland, blev opført i byen i 1931.[17] Havnen håndtere 50 krydstogtskibe årligt.[72] Den lokale kajakklub er i bugten umildbart øst for havnen.[55] Havnen er planlagt en kæmpe udvidelse.

Jord[redigér | rediger kildetekst]

Veje i Sisimiut er en forholdsvis ny opfindelse, men der findes ingen vejforbindelser til andre bygder nær Sisimiut. Der forskes i øjeblikket i en vejløsning mellem Kangerlussuaq Lufthavn på 170 km,[73] som vil blive den første af sin art i Grønland, og vil forventeligt reducere mængder af passagerskift i Kangerlussuaq Lufthavn. Byen har sit eget busnetværk, der opereres af selskabet Sisimiut Bussii.[74] Om vinteren er hundeslæde er velvalgt transportmiddel, ligesom den moderne hundeslæde, i form af en snescooter ofte bruges gennem vinteren.

Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]

Sisimit har følgende venskabsbyer.

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet kommer fra umiaq (en kvindes båd) med -suaq- endelse (den store båd). Dette bliver til umiarsualivik, stedet med store både, eller havn, hvilket fører til det endelige ord, umiarsualivimmut: til havnen eller mere simpelt bare Havnevej
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Om Taseralik taseralik.gl/da
  2. ^ http://www.rejseavisen.dk/Groenland-Byer-bygder-og-omraader.html
  3. ^ a b Fog Jensen, Jens (2009). The Stone Age of Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt): A regional analysis of the Saqqaq and Dorset Cultures of Central West Greenland. Museum Tusculanum Press. s. 26-31. ISBN 978-87-635-1272-5.
  4. ^ a b c d "Saqqaq culture chronology". Greenland Research Centre at the National Museum of Denmark. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ a b c d e f "About Sisimiut". Arctic Circle Race. Hentet 4 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ^ "Cultural-historical hikes". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  7. ^ "Analysis of hair DNA reveals ancient human's face". BBC. 10 februar 2010. Hentet 12 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ^ a b "Early Dorset/Greenlandic Dorset". Greenland Research Centre at the National Museum of Denmark. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. ^ "History". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "Aasivissuit, Arnangarnup Qoorua (Greenlandic inland and coastal hunting area)". UNESCO. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ Marquardt, Ole. "Change and Continuity in Denmark's Greenland Policy" in The Oldenburg Monarchy: An Underestimated Empire?. Verlag Ludwig (Kiel), 2006.
  12. ^ a b c d e f g O'Carroll, Etain (2005). Greenland and the Arctic. Lonely Planet. s. 158-160. ISBN 1-74059-095-3.
  13. ^ a b c Del, Anden. "Grønland som del af den bibelske fortælling – en 1700-tals studie" ["Greenland as Part of the Biblical Narrative – a Study of the 18th-Century"]. Skabelon:Da-icon
  14. ^ a b "Sisimiut". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 3 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  15. ^ Kane, Elisha Kent. Arctic Explorations: The Second Grinnell Expedition. 1856.
  16. ^ "Celebrating the Self-Government Day". Government of Greenland. Hentet 9 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ^ a b c "Sisimiut Tourist Information". Greenland Guide. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  18. ^ "Administrationen". Qeqqata Municipality. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. ^ "Politics". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ^ a b c Vandrekort Vestgrønland: Sisimiut (Kort) (1996 udgave). Kartografi af Compukort, Denmark. Greenland Tourism a/s.
  21. ^ a b Skabelon:AIP GL
  22. ^ O'Carroll, Etain (2005). Greenland and the Arctic. Lonely Planet. s. 163. ISBN 1-74059-095-3.
  23. ^ a b c d "Water supply". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ^ a b c d e "Klimanormaler for Grønland" (Danish). Danish Meteorological Institute. Hentet 11 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  25. ^ "Greenland in Figures, 2010" (PDF). Statistics Greenland. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  26. ^ a b c "Population in localities January 1.st by locality, age, gender and place of birth 1977-2010". Statistics Greenland. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  27. ^ "Commercial and Industrial Development". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 3 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  28. ^ "Akia - Pilersaarusiaq Lokalplan" (PDF) (Danish). Sisimiut Town, Official Website. Hentet 27 august 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  29. ^ "Biogas Production" (PDF). clim-atic.org. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  30. ^ "KNI a/s". Pilersuisoq. Hentet 27 august 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  31. ^ "Retailers". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  32. ^ a b "Polaroil". KNI. Hentet 27 august 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  33. ^ a b c "Ruth H. i oprør". Sermitsiaq. 12 januar 2010. Hentet 27 august 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  34. ^ "Population in localities January 1.st by locality, age, gender and place of birth 1977-2010". Statistics Greenland. Hentet 27 august 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  35. ^ "Banks". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  36. ^ "Post offices". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  37. ^ "Sisimiut Sundhedscenter" (Danish). Qeqqata Municipality. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  38. ^ "Aluminium smelting plant". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  39. ^ "Alcoa holds town hall meeting in Sisimiut". Sermitsiaq. 15 januar 2008. Hentet 5 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  40. ^ "Where should Alcoa plant be located?". Sermitsiaq. 21 februar 2008. Hentet 5 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  41. ^ "Alcoa in Greenland". Alcoa. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  42. ^ "Alcoa project can paralyse building sector". Sermitsiaq. 13 april 2008. Hentet 5 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  43. ^ "Alcoa eller ej". Sermitsiaq (Danish). 25 marts 2010. Hentet 5 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  44. ^ Sisimiut.gl
  45. ^ ÍSTAK Ltd. (2010-04-07). "Official opening of Sisimiut Power Plant". Pressemeddelelse. Hentet 2010-07-09.
  46. ^ "Electricity supply". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  47. ^ "Velkommen til Hotel Sisimiut" (Danish). Hotel Sisimiut. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  48. ^ "Restaurant". Hotel Sisimiut. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  49. ^ "Accommodation". Greenland Guide. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  50. ^ "Accommodation". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  51. ^ Newman, Jacqueline M. "Misigisaq Restaurant (Sisimiut Havn, Greenland)". Flavor and Fortune, Institute for the Advancement of Science and Art of Chinese Cuisine. Hentet 7 september 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  52. ^ "Arctic Circle Race". The Official Tourism and Business Site of Greenland. Hentet 3 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  53. ^ "Race setup". Arctic Circle Race. Hentet 4 oktober 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  54. ^ "Arnat Ilinniarfiat" (Greenlandic). Knud Rasmussenip Højskolia. Hentet 3 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)  (Webside ikke længere tilgængelig)
  55. ^ a b c d e "Cultural tips". Greenland Guide. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  56. ^ "Sanaartornermik Ilinniarfik". Sanaartornermik Ilinniarfik. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  57. ^ "Training and education". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  58. ^ "The aim of Oqaatsinik Pikkorissarfik". Oqaatsinik Pikkorissarfik. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  59. ^ "Udstillinger på Sisimiut Museum" (Danish). Kalaallit Nunaanni Katersugasiviit. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  60. ^ a b c "Exhibitions". Sisimiut Museum. Hentet 7 september 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  61. ^ Rowley-Conwy, Peter (1999). Arctic Archaeology, Volume 30, Issue 3. Routledge. s. 463. ISBN 0-415-19810-0.
  62. ^ Nipisat - a Saqqaq Culture Site in Sisimiut, Central West Greenland. Museum Tusculanum Press. s. 2. ISBN 87-635-1264-5.
  63. ^ "Stor interesse for 'Illerngit' i Sisimiut". Sermitsiaq (Danish). 22 november 2009. Hentet 3 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  64. ^ "Slædespor i Sisimiut". Sermitsiaq (Danish). 17 november 2009. Hentet 3 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  65. ^ "Operasucces i Sisimiut". Sermitsiaq (Danish). 22 maj 2009. Hentet 3 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  66. ^ "Rasmus i Taseralik". Sermitsiaq (Danish). 6 maj 2008. Hentet 3 juli 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  67. ^ "Kulturdag i Sisimiut" (Danish). Taseralik Kulturikkut. Hentet 3 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  68. ^ "Grønlandsfly 1990-99" (Danish). Air Greenland. Hentet 1 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  69. ^ "Booking system". Air Greenland. Hentet 2 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  70. ^ "AUL, Timetable 2009" (PDF). Arctic Umiaq Line. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  71. ^ "Ankomster / Afgange, Angaju Ittuk" (Danish). Royal Arctic Line. Hentet 12 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  72. ^ a b "Sisimiut Harbour". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  73. ^ "Arctic Roads". Sisimiut Town, Official Website. Hentet 3 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  74. ^ "Busser" (Danish). Sisimiut Town, Official Website. Hentet 5 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  75. ^ "AVF - Albertslund Venskabsby Forening" (Danish). Albertslund Kommune. Hentet 4 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  76. ^ "Twinning contacts". Canterbury City Council. Hentet 4 juli 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Laketown/sisimiut&oldid=8133329"