Bruger:Pelle S.H./Sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  • "Assistancemelding A-17/00" (sæson 1, afsnit 7): Afsnittet er inspireret af drabet på en 19-årig kvinde den 21. april 1991. Kvinden blev fundet dræbt i et sommerhus i Rørvig i Nordvestsjælland. Hendes hoved var blevet kløvet med en økse.[1][2] Ligesom i afsnittet blev den 19-årige dræbt med tre øksehug og fundet død i sommerhusets badeværelse med kløvet kranie. Gerningsmanden, en 22-årig mand, var på flugt fra en dom på seks års fængsel for tredobbelt drabsforsøg, begået under pinsekarneval i København. Han blev idømt 16 års fængsel for drabet.
  • "Assistancemelding A-19/00" (sæson 1, afsnit 8): Afsnittet er inspireret af den 41-årig familiefar Henrik Andersen, som fra september 1996 til oktober 1998 begik tre brutale voldtægter. Han overfaldt og voldtog ældre kvinder, der alle boede alene på landejendomme på Holsted-egnen i Jylland.[3] Da politiet var tæt på at afsløre Henrik Andersen valgte han at dræbe sin hustru og børn med sit jagtgevær. Herefter skød han sig selv.[4]
  • "Assistancemelding A-30/00" (sæson 2, afsnit 5): Afsnittet er inspireret af dobbeltdrabet, som fandt sted den 6. juni 1985 i Hybenhaven i Horsens.[5] Danmarks første æresdrab blev det kaldt.[6] De dræbte var den 16-årige Hassan Boyaci og dennes 48-årige mor Ayse Boyaci. I 1986 blev Nuri Güvercile idømt 16 års fængsel for drabene. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning. Han blev udvist til Tyrkiet i 1994.
  • "Assistancemelding A-6/01" (sæson 3, afsnit 4): Afsnittet er inspireret af branden på Hotel Hafnia i 1973, som Erik Solbakke Hansen blev dømt for. Der er dog senere opstået tvivl om Hansens domfældelse, grundet adskillige kritisable forhold under efterforskningen.[7]
  • "Assistancemelding A-7/01" (sæson 3, afsnit 5): Afsnittet er inspireret Hypnosemordene fra 1951.[8]
  • "Assistancemelding A-12/01" (sæson 3, afsnit 8): Afsnittet er inspireret af drabet på den 29-årige Bill Sørensen, der blev fundet dræbt i et i et spankingbur i Kristrup ved Randers den 12. september 1990.[9][10] Politiet anholdte en 23-årig kvinde, som havde boet sammen med Bill Sørensen. Kvinden erkendte drabet, men forklarede, at deres forhold havde været præget af vold og trusler. Hun blev idømt minimumstraffen for drab på fem års fængsel.[11] Ligesom i afsnittet var Bill kendt i bodybuilder- og narkokredse. Han drev desuden et inkassobureau.
  • "Assistancemelding A-4/01" (sæson 3, afsnit 3): Afsnittet er inspireret af drabet på Helga Casu, som blev parteret i et sommerhus i Thy i 1985.[12] Hun ejede en damefrisørsalon, men tjente også penge som luder. Hendes kranium og hænder er aldrig fundet. I 1986 blev Hans Günther Stumpe ved retten i Braunschweig idømt fængsel på livstid for drabet.
  • "Assistancemelding A-24/00" (sæson 2, afsnit 1): Afsnittet er inspireret af drabet på den seksårige Joachim Gisle Larsson fra Randers den 8. november 1986. Peder Dinesen Fur blev i 1990 idømt fængsel på livstid for drabet. Afsnittet er også inspireret fra andre virkelige sager; den del, hvor Casper på et – viser det sig – foto-manipuleret billede sidder med en avis i hænderne, er et eksempel på det. I 1996 blev den tyske mangemillionær Jan Philipp Reemtsma bortført og gemt i en kælder. Kidnapperne tog senere et billede af ham, hvor han sad med dagens avis, tyske Bild i hånden, for på den måde, at vise, at offeret altså var i live, og at familien skulle betale løsesum. Reemtsma blev reddet efter to måneders fangenskab. I 2001 blev hovedmanden bag kidnapningen dømt til 14 års fængsel. Sager om forældre, der bortfører deres børn fra Danmark til England er heller ikke ukendt i virkelighedens verden. Den mest omtalte er sagen om den tidligere kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen, der i 1994 forsvandt med sine børn til England, for at hindre faderen i at have samkvem med børnene.[13][14]
  • "Assistancemelding A-28/00" (sæson 2, afsnit 4): Afsnittet er inspireret af den bornholmske mordbrand i 1995, som Elisabeth Wæver blev dømt for.[15]
  • "Assistancemelding A-15/01" (sæson 3, afsnit 10): Afsnittet er inspireret af drabet på en midaldrende kvinde, som i juli 1984 blev kogt i en sauna i Göteborg i Sverige. Ligesom i afsnittet kunne politiet se, at kvinden desperat havde forsøgt at slippe ud fra saunaen, hvis termostat var sat til 80 grader. Det bestialske drab var dog ikke mere mystisk, end at kvindens egen mand blev anholdt og sigtet i sagen.[16]
  • "Assistancemelding A-3/01" (sæson 3, afsnit 2): Afsnittet er inspireret af de to to finske statsborgere, den dengang 22-årige Marita Routalammi og 23-årige Juha Valjakkala, da de natten til den 4. juli 1988 dræbte tre personer fra samme familie – en far, en mor og en 15-årig dreng – i den svenske by Åmsele. Ligesom i afsnittet stjal de en barnecykel.[17]
  • "Assistancemelding A-2/01" (sæson 3, afsnit 1): Afsnittet er inspireret af drabet på den 35-årige alenemor Karin Eskelund den 26. april 1998 i Fredericia. I ti måneder lå den dræbte, Eskelund, begravet ved Houens Odde mellem Fredericia og Kolding, før hendes lig blev fundet.[18] Eskelund traf sin morder på Tele Danmarks populære Træfpunkt 159.[19] Den 34-årige Carsten Wiinholt Lund blev dømt til forvaring på ubestemt tid for drabet.
  • "Assistancemelding A-21/99" (sæson 1, afsnit 2): Afsnittet er inspireret af drabet på den 41-årige værtshusejer Arne Jensen den 10. april 1985. Hans lig blev fundet på en skovsti i Nørreskoven ved Bybæk Runddel i Vejle.[20] I 1986 blev Vagn Ole Stidsen og Ulrich Rosendahl Andersen idømt 14 års fængsel for drabet.[21]
  • "Assistancemelding A-15/00" (sæson 1, afsnit 6): Afsnittet er inspireret af drabet på Birthe Dannemann Jensen. Den 32-årige mor til to forsvandt sporløst efter en konfirmationsfest i Solrød den 26. april 1997. Hendes opløste lig blev fundet otte måneder efter hendes forsvinden i en mergelgrav ved Herfølge.[22] Hendes samlever blev varetægtsfængslet og sigtet for drabet, men selv om der er var stærke indicier på, at han kunne være gerningsmanden, blev han løsladt på grund af manglende beviser.[23] Drabet er fortsat uopklaret.
  • "Assistancemelding A-05/03" (sæson 4, afsnit 1): Afsnittet er inspireret af drabet på 37-årige afrikanskfødte prostituerede Alice Kansiime. Den 37-årige Kansiime fra Uganda blev den 6. september 1997 myrdet i sit lysthus ved Ringsted af en af sine sex-kunder, som bagefter skar den ene hånd af den dræbte kvinde. Afslutningsvis prøvede gerningsmanden at brænde huset af for at slette sine spor. Drabsmanden forsvandt med 20.000 dollar fra sit offer.[24][25] Drabet er fortsat uopklaret.
  • "Assistancemelding A-19/01" (sæson 3, afsnit 13): Afsnittet er inspireret af drabet på den 26-årige Jan Roulund Nielsen. Den 10. oktober 1981 blev liget fundet af en mand i vandkanten på stranden ved Faaborg. Liget havde læsioner i hovedet, og penis og testikler var fjernet med et nærmest kirurgisk snit. I 1985 blev Kurt-Friedhelm Steinwegs dømt i Mönchengladbach for seks drab, fem i Tyskland og drabet i Faaborg.[26] Steinwegs, blev i pressen blev kaldt "Monsteret fra Nedre Rhinen". De tegneseriestriber der bliver anvendt i afsnittet er inspireret af den danske tegneserie- og videokunstner Sverre H. Kristensen.[27]
  • "Assistancemelding A-16/01" (sæson 3, afsnit 11): Afsnittet er inspireret af drabet på den 17-årige Lisa Larsen, som blev dræbt den 21. juni 1981. Natten til søndag den 21. juni 1981 var hun på vej efter at have deltaget i en afslutningsfest med hendes klassekammerater. Undervejs blev hun overfaldet af en 20-årig mand og forsøgt voldtaget. Liget blev fundet om eftermiddagen i grusgraven ved Præstø. I 1982 blev Ole Bjarne Hansen dømt til anbringelse på et hospital for sindslidende.[28]
  • "Assistancemelding A-13/01" (sæson 3, afsnit 9): Afsnittet er fra Kriminalteknisk afdeling i Vanløse, hvor politi-eksperter i at indsamle og analysere spor holder til. I afsnittet var et stykke af en øletiket den direkte årsag til, at morderen blev afsløret. Sådan forholdt det sig også i en rigtig drabssag fra 1990'erne, hvor teknikerne fandt en flig af en øletiket ved siden af liget af en ung mand. Politifolk måtte på et nærliggende øldepot studere tusindvis af returflasker, før de fandt flasken, som manglede præcis den flig af etiketten. Et sæt fingeraftryk på flasken afslørede morderen.[29][30]
  • "Assistancemelding A-31/00" (afsnit 16): Afsnittet er inspireret af én af Danmarks mest modbydelige pædofili-sag. Drengen "Kiki" (kunstnernavn) blev fra han var ni til 17 år, opdraget til at være sexslave og stå til rådighed for ældre mænd. Han blev også tvunget til at medvirke i utallige sadistiske, børnepornografiske film, der blev solgt over hele Europa. Hovedmanden i sagen var en dengang 57-årig ingeniør, der optrådte som en slags "plejefar" for drengen. Hovedformålet for manden var imidlertid at leje eller låne Kiki ud til mænd. Blandt andet på offentlige toiletter og hjemme i ingeniørens egen lejlighed i Albertslund. I 1992 blev i alt 13 mænd dømt i sagen, bl.a. Bo Steensen, tidligere operasanger på Det Kongelige Teater.[31]

Karl Skomager fra Viborg











Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kurt Kragh, Ove Dahl, Stine Bolther (2016). Drabscheferne - de største sager. Politiken. ISBN 9788740036152.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Anton Rasmussen (5. juni 2008). "Øksemorder ved Vesterhavet". Ekstra Bladet.
  3. ^ Katrine Møller Rasmussen (18. februar 2019). "Henrik afsløret som sexforbryder – så myrdede han sin familie". Se og Hør.
  4. ^ Claus Jessen (22. februar 2019). "Morders familie om TV-program: Utilstedeligt". Ekstra Bladet.
  5. ^ Mette Fleckner (9. april 2001). "Blodbad fra 1985 som tv-krimi". Ekstra Bladet.
  6. ^ Lene Frøslev (25. februar 2007). "Ghazalas bror vil lide som morder - ligesom min bror". Berlingske.
  7. ^ Han tilstod branden, der kostede 35 livet - men lå han i virkeligheden og sov?. tv2.dk. Hentet 25. maj 2020.
  8. ^ Gorm Lindbjerg (28. januar 2002). "Hypnose-mordene". Ekstra Bladet.
  9. ^ Helle Harbo Sørensen (6. september 2007). "Drabet i spankingburet". TV 2.
  10. ^ Mette Fleckner (18. februar 2002). "Spanking-mordet". Ekstra Bladet.
  11. ^ Ernst Møller (27. januar 2012). "13 års fængsel for sexdrab". TV Syd.
  12. ^ Gorm Lindbjerg (14. januar 2002). "Parteret levende". Ekstra Bladet.
  13. ^ Mette Fleckner (12. marts 2001). "Fra frygt til lettelse". Ekstra Bladet.
  14. ^ "Venstre-minister forlod politik og mand". Vejle Amts Folkeblad. 14. januar 2009.
  15. ^ Carl Johan Albrechtsen (21. juni 2001). "Dødslæge i kamp mod tv". Ekstra Bladet.
  16. ^ Mette Fleckner (4. marts 2002). "Mere digt og drama". Ekstra Bladet.
  17. ^ Anton Rasmussen (7. januar 2002). "Cykeltyven myrdede tre". Ekstra Bladet.
  18. ^ Niels Pinborg (31. december 2001). "Træfpunktet blev Karins død". Ekstra Bladet.
  19. ^ "Mødte sin morder på Træfpunktet". Berlingske. 22. november 1999.
  20. ^ Palle Herløv (8. juli 2017). "Her er drabssagen, som "Assistancemelding A21-99" bygger over". Horsens Folkeblad.
  21. ^ Maria Søgård Jørgensen (25. marts 2016). "Fire historiske mord der rystede Vejle". Vejle Amts Folkeblad.
  22. ^ "Mor til to blev kvalt og smidt i mergelgrav". B.T. 12. februar 2005.
  23. ^ Arne Møller (4. november 2000). "Min søsters drab i Rejseholdet". B.T.
  24. ^ Mette Fleckner (8. august 2008). "'Rejseholdets' sidste drabssag". Ekstra Bladet.
  25. ^ Birger A. Andersen (25. december 2003). "De fik aldrig ram på Alices morder". B.T.
  26. ^ Bent Isager-Nielsen (26. juli 2022). "Myrdet og parteret blev liget af Jan Nielsen fundet i vandkanten: "Monsteret" slog til igen". Ude og Hjemme.
  27. ^ Rejseholdet pissede på død tegneserietegners grav. Nu får han genoprejsning, podtail.com, hentet 12. august 2023.
  28. ^ Danske drabssager 1981, drabssageridanmark.dk, hentet 13. august 2023.
  29. ^ Mette Fleckner (4. marts 2002). "Mere digt og drama". Ekstra Bladet.
  30. ^ Henrik Gregersen (10. marts 2003). "De afgørende spor efter en morder". B.T.
  31. ^ Gorm Lindbjerg (20. februar 2002). "Pædofil operasanger dømt igen". Ekstra Bladet.