Bruger:Randolph07

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

test backup

Dzogchen (tibetansk: རྫོགས་ཆེན་ (tib wylie: rdzogs pa chen po; kort: rdzogs chen) (Skt.: Atiyoga) er i henhold til flere tibetanske traditioner den ultimative essens i Buddhas lære - der, hvor buddha-tilstanden er realiseret. Denne opfattelse deles af både de traditionelle tibetanske buddhistiske skoler og af bön traditionerne/skolerne og afspejles i de tilhørende spirituelle udviklingsmetoder. Dzogchen kan oversættes som "den store, naturlige fuldkommenhed".

Inden for tibetansk buddhisme blev Dzogchen først beskrevet i nyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler i Tibet. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer, som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linje af bevidsthedssammensmeltninger, der strækker sig tilbage til Garab Dorje. Dzogchen er den ultimative lære og kulminationen i vajrayana-buddhismen. Nyingma-traditionen opdeler hele den buddhistiske lære i ni skoler, også benævnt yanaer, hvor Dzogchen/Atiyogaen er den niende yana. Nyingma har en fuldkommen beskrivelse af dzogchen-læren.


Symbol for Dzogchen

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bön[redigér | redigér wikikode]

Ifølge overleveringer fra bön-religionen blev dzogchen-læren udbredt af bön-mesteren Shenrab Miwoche [1] (1856 f.Kr.) i Himalaya-området. Den trettende linieholder efter Shenrab Miwoche, en vis Zhang Zhung Garab, er muligvis identisk med den fornævnte buddhistiske mester Garab Dorje.

Nyingma[redigér | redigér wikikode]

Nyingma, den ældste af de fire store traditionelle buddhistiske skoler i Tibet, angiver, at buddhismen og dzogchen vandt indpas i Tibet i 800-tallet og blev da først "propaganderet" af kong Trhisong Detsen og den buddhistiske mester Padmasambhava. Garab Dorje (dga' rab rdo rje) (født 716 f.Kr.)[2], en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land Oddiyana Swat (Pakistan), var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt. vidjadhara) i dzogchen-traditionen.

Sarma[redigér | redigér wikikode]

De såkaldte nye oversættelsesskoler i Tibet, Sarma-skolerne (Kagyu, Sakya, Kadam/Geluk), har en lære, mahamudra, der af mange lamaer ses som en parallel til dzogchen. Dog er tögal-delen ikke beskrevet i mahamudraen.[3].

Nutid[redigér | redigér wikikode]

En spirende interesse for østlige religioner begyndte i løbet af 1800-tallet at brede sig blandt vestlige tænkere såsom Schopenhauer, Nietzsche m.fl. - og senere blandt filosoffer som Heidegger, Jean-Paul Sartre m.fl. Også teosofien og Rudolf Steiner med antroposofien hentede inspiration i østlig religion og tænkning.

Dzogchen-udviklingen i vest tog sin spæde begyndelse med udgivelsen af ”Den Tibetanske Dødebog” i 1927, efterfulgt af ”The Tibetan Book of The Great Liberation”, begge af W. Y. Evans Wentz, i øvrigt med forord af Carl Gustav Jung - og i C. G. Jungs banebrydende arbejde, fx i psykologien om mandalaer[4] og alkymi[5].

Som eksempel refererer Tulku Urgyen Rinpoche i sine bøger til profetien om Dzogchens udbredelse i "vesten", hvilket den kinesiske besættelse af Tibet i 1950’erne synes at bekræfte. Mange store dzogchen-mestre forlod Tibet, og udbredte læren i bl.a. vesten, såsom Dudjom Rinpoche, Dilgo Khyentse, Tulku Urgyen Rinpoche, Tulku Chögyam Trungpa, Nyoshul Khenpo, Chagdud Tulku Rinpoche, Sogyal Rinpoche m.fl. De sidste 30 år har dzogchen-læren bredt sig på alle kontinenter.

Den nuværende 14. Dalai Lama Tenzin Gyatso underviser også i Dzogchen.


Grundlaget, Læren, Transmission og Praksis[redigér | redigér wikikode]

Grundlag[redigér | redigér wikikode]

(Kortfattet) I Dzogchen anses alle fænomener og tomhed at grunde i én kilde ofte betegnet som “det oprindelige basale rum”. Dette basale rum ér den naturlige tidløse apperception, hvis essens er "tomhed" - som rummet, og hvis natur er lysende klarhed - som solen, og hvis energi er altgennemtrængende - som solens stråler og lys. Disse tre aspekter er reelt ikke adskilte. De er vedvarende manifeste som de tre kayaer og tidløs apperception og samtidigt en åben dimension for både nirvana og samsara.

Dzogchen betyder total/stor (chenpo) og fuldkommen/perfekt (dzogpa) og beskrives ofte tredelt som grunden, vejen og frugten.
Grunden eller basis er den sande og ægte tilstand hvor, alt er helt og fuldkomment. Denne tilstand er normalt skjult af lag af ”dumhed”. Denne mur af dumhed får os til at miste ”synet” og til at opfatte verden som værende en mangfoldighed af selvstændige væsner, rum og genstande – og os selv som værende centrum i vores egen selvstændige bevidsthed. I den udstrækning, vi opfatter os som adskilte fra enhedsbevidstheden, er der en tilsvarende mangel på fuldkommenhed – fuldkommenhed her er dog ikke noget direkte omvendt proportionalt, men snarere som et uudsigeligt kvantespring.
Vejen er her den højeste skole og læring i Nyingma-traditionen – hinsides både hinayanaens og mahayanaens askese og de efterfølgende karakteristiske transformationsskoler i vajrayana-buddhismen (de fem første tantraskoler). Dzogchen er baseret på princippet om spontan selvbefrielse. Denne befrielse er både hinsides årsag/virkning og det, at der skal tilvejebringes noget nyt. Det er den mest direkte vej til den fuldt oplyste buddhatilstand.
Frugten er, når buddhatilstanden er vedvarende – dvs. ikke mere bliver skjult.

Det er i dzogchen afgørende at forstå, at alt, hvad der siges, skrives, tegnes, vises mv., kun er etiketter på indholdet - som fingre, der fra alle retninger peger mod "månen".

Læren og Linjen[redigér | redigér wikikode]

Dzogchen udgør det niende og ultimative niveau i vajrayana-buddhismen, som den praktiseres i Nyingmaskolen. En omfattende serie af nedskrevne tantraer knytter sig til de enkelte kategorier i dzogchen, som har deres oprindelse i begivenhederne omkring de første transmissioner til Garab Dorjes diciple. Videre findes der en lang række terma-skrifter, ofte erfaret i form af tögal-visioner, nedskrevet af tertöner (dzogchenmestre, der ofte er inkarnatorisk forbundne med Padmasambhava og de 25 nære disciple omkring ham).

Evolutionen som udtrykt i den moderne vestlige og overvejende darwinistiske forestilling om en mere lineær, fremadskridende, progressiv udvikling, anses i dzogchen som en fejlopfattelse - og uden "mening" i enhedsbevidstheden[6] (Jf. Darwinisme).

Garab Dorje har i sit såkaldte ”sidste testamente”[7] udtrykt quintessensen i dzogchen i tre berømte læresætninger (bud), ”som slår hovedet på sømmet og med tre slag slår sømmet i bund”.

  1. Genkend din egen natur.
  2. Erfar, at de tre kayaer er ét.
  3. Mestr vedvarende denne befrielse.

Den senere klassifikation af dzogchenlæren i de tre serier kan også relateres til Garab Dorjes tre læresætninger,

Patrul Rinpoche[8] udfolder ovennævnte læresætninger i en tekst, der tager afsæt omkring de tre grundtemaer; udsyn/perspektiv, meditativ praksis og adfærd/handling (tibetansk titel, mKhas-pa sri rgyalpo’i khyad-chos).

  1. Synet er "Uendelig stor vidde" (tib. Longchen Rabjam).
  2. Praksis er "Alvidende strålende kærlighed" (tib. Khyentse Odzer).
  3. Adfærd er "Buddhaer in spe" (tib. Gyalwe Nyugu).

(Ud)synet er her det centrale tema. Hvilket i øvrigt også ses i ikonografien, fx er vidde-aspektet i centrum for de fem dhyanibuddhaer i atiyogaen.

Patrul Rinpoches sætninger rummer også nøglen til de oprindelige overførelseslinjer i dzogchen.

Linjen[9]

  • Sindslinjen: Fra dharmakayaniveauet til sambhogakayaniveauet, dvs. fra Samantabhadra til de fem buddhaer. Denne transmissionsform betegnes som sind-transmission og linjen som sindslinjen.
  • Symbollinjen (Vidyahara-linjen): Derefter følger transmissionerne på sambhogakayaniveauet og nirmanakayaniveauet – blot ved at se enkelte tegn eller symboler sker transmissioen. I nyingma finder vi her Vajrasattva, Prahevajra (tib. Garab Dorje), Shri Simba og Padmasambhava (Guru Rinpoche).
  • Orale eller mundtlige linje: Transmissionen sker her ved ord og skrift, fx som i de sidste indvielser beskrevet i Hevajratantraen[10].

Eksempler på tekst-tantraer.

  • Sind: "The All-Creating Monarch", – også benævnt "The Supreme Source" eller "Kun byed".
  • Vidde: "Dredging the Pit of Samsara"
  • Direkte: "Reverberation of Sound", "Drataljur", (DK: "Lyden af genlyd"), (Tib. wyl: sgra thal 'gyur) - "Self-arising Primordial Awareness" (Tib. wyl: rig pa rang shar) - "Union of the Sun and Moon" (Tib: wyl: nyi zla kha sbyor)

Transmission[redigér | redigér wikikode]

Erfaringen af sindets ultimative essens sker sædvanligvis ved et møde mellem eleven og den oplyste mester. Mesteren udpeger, når en række betingelser er tilstede[11], sindets basale natur. Denne fælles begivenhed eller seance benævnes transmissionen. En lærer er derfor, på nær enkelte usædvanlige undtagelser, en betingelse for, at en initiering kan indtræffe. I rigpa er der ret beset ingen erfaring, erfaring er en dualistisk foreteelse!

Transmissionerne mellem buddhaerne på eller mellem kaya-niveauer bliver i den engelske litteratur ofte benævnt ”mind to mind transmission”, ikke at forveksle med nedennævnte serie (pkt. 1) af "sind/semde" instruktioner – alle transmissioner i dzogchen er åbninger direkte ind i dharmakaya, herunder også i kategorien "sind/semde". (Det tibetanske ord semde oversættes i engelsk litteratur ofte med ”mind”).

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Dzogchenlæren og -transmissioner inddeles i tre forskellige hovedkategorier (metoder) eller serier, også kaldet instruktioner. Ifølge Longchenpa var baggrunden for denne differentiering en tilpasning til forskellige typer af mennesker og tilsvarende vægtning af relevante aspekter (fx klarhed og tomhed):

  1. Sind, tib. Semde (Wylie: sems sde; Skt: cittavarga, eng; mind),
  2. Vidde, tib. Longde (Wylie: klong sde; Skt: abhyantaravarga, eng: space, matrix),
  3. Direkte, tib. Men-ngak (Wylie: man ngag sde, Skt: upadeshavarga, eng: quintessential instructions series, direct, secret, pith). Den direkte kategori kan ifølge Longchenpa[12] opdeles i yderligere tre typer af transmissionsinstruktioner 1) uden ydre støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner, 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer.

Den direkte (3) metodes sidste type ((3,3) - instruktioner baseret på kilde- eller rodtantraerne), blev introduceret af fire grunde. For at: summere den oplyste hensigt – eliminere hindringer – vise en differentieret vægtning af de tre aspekter: udsyn, meditation (praksis) og handling (eng. view, meditation, conduct) – og give forklaringer. der er ”selvforklarende”.

De “selvforklarende” instruktioner fastslår, at essencen er hensides ord, der kan beskrive den, og at filosofiske systemer ikke kan rumme den. Den sidstnævnte grund kan videre opdeles i endnu flere kategorier, bl.a. de fire såkaldte serier: ydre-, indre-, skjulte- og uovertruffen skjult serie (sidstnævnte bliver på engelsk ofte betegnet som “The Vajra Heart Essence”).

Longchenpa anfører tillige en supplerende eller alternativ klassificering af den direkte kategori, jf. ovennævnte pkt. 3. (se tillige[13] og [14]):

  1. Uendelig stor vidde i vedvarende tilsynekomst (tidløs opståen).
  2. Uendelig stor vidde i sindets frihed.
  3. Uendelig stor vidde i essensens renhed.
Samantabhadra - Samantabhadri

Dzogchen adskiller sig radikalt fra de øvrige yanaer (klasser af ”fartøjer” eller skoler) - herunder også de indre tantrayanaer, i nyingma-skolen benævnt Maha- og Anuyoga - ved at den traditionelle række af successive erfaringer her sker i omvendt rækkefølge og "ikke-dualt". Den ultimative tilstand erfares, som det første, ved et direkte ”break-through” til dharmakaya (trekchö (wyl. khregs chod))– hvorefter sambhogakaya og nirmanakaya evt. manifesterer sig (tögal (wyl. thod rgal) "leaping over") - dvs. når dharmakaya er vedvarende stabil.

(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via hinayana, mahayana og de fem øvrige tantraskoler, samt frugten deraf, er erfaret.)

Jes Bertelsen beskriver i ”Bevidsthedens flydende lys” dele af Longchenpas værker som kompositioner, hvor indholdet i de tibetanske tekster er formet og struktureret på en sådan måde, at afspejlinger af tögal-visioner i form af flydende lysende vajrakæder evt. kan erfares i og omkring selve teksten[15].

Praksis[redigér | redigér wikikode]

Dzogchen-læren indeholder metoder og træningssystemer for opnåelse af enhedsbevidstheden og erfaring af de tre kayaer.

Forfatteren Peter Høegs romaner Den stille pige og Elefantpassernes børn rummer en række eksempler på dzogchen-træning, især i forhold til Garab Dorjes 1. læresætning.

Sind[redigér | redigér wikikode]

I serien ”Sind”, indgår de fire såkaldte nalyor (wyl. rNal-'byor) eller yogaer.[16]

  • Rolig vågen væren, (åben koncentration), tib. Nepa (wyl. Gnas-pa), eller Nepe tinnguedzín (Gnas-pa'i ting-nge-'dzin)
  • Urokkelighed (og intergration af det urørlige), tib. Miguowa (wyl. Mi-gyo-ba), eller mi-gyo-ba'i (ting-nge-'dzin)
  • Ligelighed, ”ikke-dual” væren i både stilhed og bevægelse, også benævnt “evenness/one taste”, tib. Nyimni (wyl. mNyam nyid)
  • Selvopstået fuldkommenhed, tib. Lhundrub (wyl. Lhun-grub)

Vidde[redigér | redigér wikikode]

I serien vidde omtales fire tilstande, der evt. indtræffer under vidde-praksis (symboler; tib. Da)

  • Klarhed som sfærisk vidde-syn, Selwe Da (tib. gsal ba)
  • Uden forstyrrende tanker, Mitogpe Da (tib. mi gtog pa)
  • Salighed, Dewa Da (tib. bde ba)
  • Enheden, Yerme Da (tib. dbyer med)

Direkte[redigér | redigér wikikode]

I serien "Direkte", er metoderne, i hierarkisk rækkefølge, benævnt: ruschen, semdzin, chogzhag, trekchö og tögal.

Sermitsiaq i Grønland

Semdzin betyder at fastholde eller fokusere sindet og beskriver metoder til at standse tankestrømmen eller bevidsthedsstrøm.

Chogzhag indeholder fire metoder eller faser, der alle ender med at være synkrone (i fase);

  • Riwo chogzhag, som bjerget, der hviler og knejser.
  • Gyatso chogzhag, som det spejlblanke hav, "himlens hav er uden strande".
  • Rigpa chogzhag, transcendental apperception[17], denne chogzhag betinger de tre andre chogzhag’er.
  • Nangwa chogzhag, frit syn, alle visioner er rene!

(Longchen Rabjam anfører i kommentarerne til "Fænomenernes Basale Rum"[18] en anden rækkefølge)

Jes Bertelsen omtaler ”de fire grundaspekter af praksis” som afspændthed, ligelighed, hjertelighed og apperception (her forstået som rang rig eller rigpa, svarende til det syvende bevidsthedsplan)[19] [20].


Trekchö[redigér | redigér wikikode]

Trekchö er et gennembrud til apperceptionens (rang rig) lysende åbne sfæriske vidde – ved et spontant, og i et nu, total tilpas løsen af alle spændinger. (Et billede på trekchö kunne være Dantes rejse som beskrevet i Dantes Den Guddommelige Komedie)

Gyatso chogzhag, som det spejlblanke hav. Stillehavet set fra Den Internationale Rumstation
Tögal[redigér | redigér wikikode]

Tögal er at se apperceptionens spontane selvudstråling, alle fænomeners skabelse og tilsynekomst – rig dang - direkte vision. Trekchö- og tögalpraksis er naturligt forbundne eller sammenvævede. Tögal-realisation forudsætter en stabil trekchöpraksis eller realiseret dharmakaya. Ofte beskrives denne uadskillelige situation i trekchö og tögal ved hjælp af fire basale temaer (de fire kongelige samayaer), af Jes Bertelsen parvist benævnt som åbenhed og “ikkehed” samt spontant nærvær og enhed.
Som en beskrivelse kan tögal også opfattes som et mere visuelt tilsvar til den mere begrebsmæssige trekchö.
Spontan tögal indebærer en sekvens af visioner “set” i rigpatilstanden – samme visioner kan også erfares i trekchö, i en "omvendt" sekvens.

Tögal-praksis indbefatter bl.a. en spontan (tib. lhundrub) "praksis" af det salige og af helvede (tib. zhiwa / zhitro) som beskrevet af Padmasambhavas belæringer i Den tibetanske dødebog om mellem-tilstanden (chönyi bardo) og i Karma Lingpas øvrige værker om bevidsthedens naturlige befrielse.

I tögaltræningen indgår bl.a. de såkaldte lys- og mørkepraksiser.

Grund[redigér | redigér wikikode]

Basis eller grunden i dzogchen benævnes ofte det "basale rum" (tib.: dbyings), Sanskrit: dhatu. Beskrives ofte som den oprindelige tidløse grund.

Kayaer[redigér | redigér wikikode]

De "to kayaer": Dharmakaya (tib.: chu ku), Rupakaya (tib.; suk ku)[21].

De "tre (hoved)kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya (tib.: long ku) og Nirmanakaya (tib.: trul ku).

De "fem kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya, Nirmanakaya, Bodhikaya og Vajrakaya (tib.: do rje ku).

Svabhavikakaya (tib.: ngowo-nyi kyi ku): Flere mestre, her i blandt Chögyal Namkhai Norbu, betegner svabhavikakaya som summen af de tre hovedkayare. I transformationsskolerne (fra kriyatantra til og med anuyogaen) ses følgende definition: dharmakaya indeholder to aspekter, omtalt som svabhavikaya og jnana-dharmakaya – hvorved der menes henholdsvis dharmakaya, erfaret som det basale rums tomhed – enheden af oprindelig renhed og ligelighed (rum skal her forstås som multi-sfærisk, uendelig vidde).
Jnana-dharmakaya, et udtryk, der mest anvendes i den såkaldte "absolut mahayana", dvs. svarende til 11. bhumi og den 5. vej i den relative mahayana, er det samtidige resultat af elimination og realisation, manifest som apperception[22].

Rupakaya (form-rigerne) kan ses som summen af Sambhogakaya og Nirmanakaya.

Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa[23] beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af tidløs apperception er manifeste og fuldkomne (symboliseret ved de fem dhyanibuddhaer eller visdomsbuddhaer).

Jes Bertelsen omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor "de" erfares i et "dualt" perspektiv, en tilsvarende opfattelse ses i Nyingma til og med anuyogaen (fraset dharmakaya. der kun kan erfares "ikke-dualt").[24]. I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller "ikke dualt", her er det "det basale rums" energi (tib. thukje), der manifesterer sig som henholdsvis "rölpa-" og "tsel-"energi.

Aspekter[redigér | redigér wikikode]

Dzogchen-læren indeholder en række begreber, der beskriver aspekter ved fænomenernes basale rum, Sanskrit. dharmadhatu:

  1. Essensen eller ngowo, tomhed eller "ikkehed" - som en LED-skærms evne til at vise ethvert billede
  2. Naturen eller rangzhin, spejlende og iboende luminøsitet - som LED-skærmens lysevne
  3. Energi eller thukje, evne til at manifestere alle fænomener - uafbrudt strøm af billeder på LED-skærmen

Begrebet katak eller oprindelig renhed relaterer til ngowo-aspektet. Lhundrub eller spontan (selvopstået) fuldkommenhed relaterer til rangzhin- og thukje-aspektet.

Thukje-aspektet manifesterer sig på tre forskellige måder:

  1. Dang-energi: Manifest som den tilsyneladende indre dimension, først som dharmadhatu, dvs hverken indre, imellem eller ydre – idet tsel-manifesterer opleves dang som indre (dvs. uden form, farver og uden fysisk/ materiel substans).
  2. Rölpa-energi: Manifest som dimensionsløst, hverken ydre eller indre (med form og farver, men uden fysisk/ materiel substans).
  3. Tsel-energi; Manifest som den ydre dimension, svarende til den ydre fysiske ”sanseverden”, dvs. med form, farver og fysisk/ materiel substans.

Vestlige paralleller[redigér | redigér wikikode]

Ovennævnte thukje-aspekter giver uvægerligt associationer til I. Kants begreber om ideel tid og rum (tidløs uendelig vidde)[25].

Goethes Faust beskriver rejser, der kan give associationer til trekchø [26].


Geografien i Komedien

I Dantes Den Guddommelige Komedie, hvor rejsen neden ud gennem bunden af helvede og efterfølgende opstigning kunne være et billede på trekchö.

C. G. Jung omtaler i hovedværket Mysterium Coniunctionis tilstanden, hvor alle "selver" grunder i én altomfattende verden som "unus mundus" - hvilket kan opfattes som enhedsbevidstheden.






                          Citat fra Bibelen, der kunne pege hen til tidløs visdom:
    ”John, kap. - 17:3 And this is everlasting life, that they know thee very God alone [that they know
thee alone very God], and whom thou hast sent, Jesus Christ".


Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Af Jes Bertelsen (Dansk)[redigér | redigér wikikode]

(Dansk)[redigér | redigér wikikode]

(Engelsk)[redigér | redigér wikikode]

  • Dudjom Lingpa: Buddhahood Without Meditation, A Visionary Account known as Refining one's Perception. Padma Publishing, 1994, revised edition, second printing ISBN 1-881847-33-0
  • Dudjom Rinpoche: Wisdom Nectar: Tsadra Foundation), 2005, Snow Lion Publications, ISBN 155939224X
  • Kunsang, Erik Pema; Wellsprings of the Great Perfection: The Lives and Insights of the Early Masters (2006) ISBN 962-7341-57-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): The Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena (Chöying Dzöd). Padma Publishing
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): A Treasure Trove of Scriptural Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena. Padma Publishing (2001) ISBN 1-881847-30-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): Precious Treasury of the Way of Abiding. Padma Publishing (1998) ISBN 1-881847-09-8
  • Longchenpa (author), *Dowman, Keith (co-author), Old Man Basking In the Sun: Longchenpa's Treasury of Natural Perfection, (2006) Vajra Publications,(revideret udgave, Natural Perfection,Lonchenpa’s Radical Dzogchen (2010)).
  • Drime Özer (author) (Longchen Rabjam) , Richard Barron (trans): The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): The Precious Treasury of Pith Instructions (Man-ngak Dzöd): Padma Publishing (2007). ISBN 1-881847-42-X
  • Longchen Rabjam, The Practice of Dzogchen, translated by Tulku Thondup, Snow Lion, 2002
  • Longchen Rabjampa (1978), The Four-Themed Precious Garland: An Introduction to Dzogchen, with commentaries by Dudjom Rinpoche and Beru Khyentse Rinpoche; translated by Alexander Berzin, LTWA
  • Dalai Lama XIV (2000). Dzogchen: Heart Essence of the Great Perfection, by Geshe Thupten Jinpa and translated by Richard Barron, Snow Lion Publications. ISBN 1559392193
  • Dalai Lama XIV: Mind in Comfort and Ease: The Vision of Enlightenment in the Great Perfection, Patrick Gaffney, Matthieu Ricard ISBN 0861714938
  • Tulku Urgyen Rinpoche, As It Is, vol. I and II. Essential teachings from the Dzogchen perspective. ISBN 962-7341-35-5 and ISBN 962-7341-39-8
  • Tulku Urgyen Rinpoche. Vajra Speech. Translated by Erik Pema Kunsang. Boudhanath: Rangjung Yeshe Publications, 2001. ISBN 962-7341-44-4
  • Longchen Rabjam, (Longchenpa) (2000). You Are the Eyes of the World. (trans of kun byed rgyal po) by Kennard Lipman & Merrill Peterson and with an introduction by Namkhai Norbu). Snow Lion Publications; Revised Edition. ISBN 1559391405; ISBN 978-1559391405
  • Guenther, H.V., Kindly Bent to Ease Us, vols. 1-3, Dharma Publishing, 1975-76
  • Guenther, H.V., Meditation Differently: Phenomenological-Psychological Aspects of Tibetan Buddhist, Motilal Barnasidass, 1992
  • Norbu, Chögyal Namkhai (2008). Longchenpa's Advice from the Heart. ISBN 8878341029
  • Norbu, Chögyal Namkhai (1992). Dream Yoga and the Practice Of Natural Light editor Michael Katz. Ithaca, NY: Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-007-7
  • Reynolds, John Myrdhin (1996). The Golden Letters: The Tibetan Teachings of Garab Dorje, First Dzogchen Master. Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-050-6
  • Padmasambhava, Natural Liberation, commentary by Gyatrul Rinpoche. Wisdom Publications (1998),ISBN 9780861711314
  • Shabkar Tsogdruk Rangdrol (author), Matthieu Ricard (trans): The Life of Shabkar; The autobiography of a Tibetan Yogin. Snow Lion Publications. ISBN 1-55939-154-5
  • Scheidegger, Daniel (2007). "Different Sets of Light-Channels in the Instruction Series of Rdzogs chen" in Revue d’Etudes Tibétaines. Source: www.scribd.com: Light Channels in Dzogchen

Noter - Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ jf. side 166 Capriles, Elías (2003). Buddhism and Dzogchen: The Doctrine of the Buddha and the Supreme Vehicle of Tibetan Buddhism. Part One Buddhism: A Dzogchen Outlook. accessed: Saturday, August 23, 2008)
  2. ^ Jf. s. 949 i The Nyingma School of Tibetan Buddhism, Dudjom Rinpoche (1991), Second edition (2002). , Wisdom Publication. ISBN 0-86171-199-8.
  3. ^ Jf. The Union of Mahamudra and Dzogchen by Venerable Khenchen Thrangu Rinpoche, A Commentary On The Direct Instructions of The Great Compassionate One by Karma Chagmey Rinpoche.
  4. ^ Jf. The Collected Works of C. G. Jung; vol. 9, s. 355 og vol. 12, s. 95
  5. ^ jf. især Mysterium Coniunctionis, The Collected Works of C. G. Jung; vol. 14.
  6. ^ Fra Primal til Postmoderne Enhed (økommunisme) « sherab rabsal
  7. ^ Jf. The Golden Letters af John Myrdhin Reynolds, (1996) Snow Lion Publications
  8. ^ Jf. "The feature of the expert, glorius king", af Dza Patrul. Udgivet af Tony Duff, PKTC
  9. ^ Jf. s. 31 ff. A Marvelous Garland of Rare Gems: Biographies of Masters of Awareness in the Dzogchen Lineage (A Spiritual History of the Teachings of Natural Great Perfection). af Nyoshul Khenpo, Padma Publishing. ISBN 1881847411.
  10. ^ Jf. s. 134 i The Hevajra Tantra af David Snellgrove udgivet af Orchid Press 2010
  11. ^ Jf. s. 175 ff. i Longchen Rabjams "A Treasure Trove of Scriptual Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena". Padma Publishing (2001) ISBN 1881847306
  12. ^ side 324 i The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  13. ^ side 323 i Wisdom Nectar: Dudjom Rinpoche's Heart Advice (Tsadra Foundation), (2005) Snow Lion Publications, ISBN 155939224X
  14. ^ side 333 i The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6 Her anfører Longchenpa, at den alternative vidde-klassificeringe relaterer til de tre typer af transmissions-instruktioner, dvs.; 1) støttende instruktioner, 2) personlige instruktioner 3) instruktioner baseret på de såkaldte kilde- eller rodtantraer. Dudjom Rinpoche anfører en lidt anderledes klassificering af de tre vidder – her anføres, at den alternative vidde-klassificering relaterer til de fire cykluser, jf. s. 333 i værket The Nyingma School of Tibetan Buddhisme – Its Fundamentals & History. Wisdom Publication, Boston.
  15. ^ s. 127 i Bevidsthedens flyende lys (2008) ISBN 87-638-0780-7
  16. ^ jf. side 49 - 60 "Budismo y dzogchén" af Elias Capriles
  17. ^ Jf. siderne 117 og 131 i Kritik af den rene fornuft af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6
  18. ^ Jf. s. 226 ff. i "A Treasure Trove of Scriptual Transmission" af Longchen Rabjam
  19. ^ side 22 i Dzogchenpraksis - som bevidsthedsvidde, (2003), ISBN 87-621-0434-9
  20. ^ s. 161 i Bevidsthedens inderste - Dzogchen, (1999), ISBN 87-7357-761-8
  21. ^ Generelt fra The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  22. ^ Jf. s. 212 i The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  23. ^ Jf. s. 353 i The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6
  24. ^ side 60 - 75 i Hjertebøn og ikonmystik, (1996) Borgen, ISBN 87-21-00365-3
  25. ^ Jf. siderne 71 - 82 i Kritik af den rene fornuft af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6
  26. ^ Jf. s. 349 i Faust, (1902), Gyldendalske BoghandelsForlag

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]


[[:Kategori:Buddhisme]] [[:Kategori:Religion i Kina]] [[:Kategori:Tibets historie]]