Bruger:Recharges

En ildslukker (også kaldet brandslukker) er et håndholdt apparat, som bruges til at slukke mindre brande, ofte i nødsituationer. Ildslukkeren er ikke beregnet til at slukke brande som er ude af kontrol, hvorved man her har brug for ekspertise fra brandvæsenet. En ildslukker består ofte af en cylindrisk beholder, som anvender tryk til at presse indholdet ud gennem en ventil hvor der i de fleste tilfælde sidder en slange.
Apparatet forhandles med forskelligt indhold, der hver især har sine fordele med den opståede brand. Derudover kommer de i forskellige størrelser. De mest almindelige slukningsmidler er pulver, vand og kuldioxid. En mindre udpræget metode er en som indeholder skum som har samme funktion som pulverslukkeren. Samt disse er der også andre ildslukkere som bruges alt afhængigt af hvilke type brande man har med at gøre. Brande er delt op i brandkategorier, med brande i alt fra papir til metal. De enkelte kateogrier bliver simpelt kaldt ved bogstaverne A til F, hvor forskellige typer af brandslukkere egner sig til en eller flere af disse kategorier.

Historie

Den første ildslukker som der nogen sinde er blevet dokumenteret, blev patenteret i England i 1723 af Ambrose Godfrey, en berømt kemiker. Denne ildslukker bestod af et fad af ildslukkervæske, som indeholdte et tinkammer af krudt. Dette var forbundet med et system af lunter som blev antændt, og derved eksploderede krudtet, hvorefter væsken ville blive spredt. Denne udgave af ildslukkeren blev dog aldrig ret udbredt.

Den moderne ildslukker blev opfundet af den britiske kaptajn George William Manby i 1818. Den bestod af et kobberhylster fyldt med lidt over 13 liter kaliumcarbonat (K₂CO₃), som blev trykket sammen af komprimeret luft.

Man begyndte først at bruge kulsyre ildslukkere i året 1866 hvor Francois Carlier fra Frankrig, som blandede vand med natriumbikarbonat og en syre´, hvilket producerede drivmidlet kuldioxid eller [[CO₂]]. En lignende ildslukker blev patenteret i U.S.A. i 1881 af Almon M. Granger. Hans ildslukker brugte reaktionen mellem natriumkarbonatet og syren til at fremskyde vand imod ilden. En lille glasbeholder som indeholdt den koncentrerede syre, var blevet nedsat i cylinderen. Afhængigt af hvilken slags ildslukker det var, kunne glasbeholderen blive brudt på en af følgende to måder. Den ene brugte et stempel til at smadre glasset så syren, som skulle forårsage reaktionen, blev frigivet. Den anden derimod frigjorde en blyprop, som tidligere havde stoppet syre fra at slippe ud, så reaktionen kunne opstå. Lige så snart glasbeholderen blev brudt opstod reaktionen mellem natriumet og syren, hvor CO₂ blev dannet. Dette gjorde så at vandet i beholderen kommer under et højt tryk, hvorved det blev tvunget ud gennem en dyse eller en slange.

Ildslukkeren som anvendte skum til at slukke brande, blev opfundet i 1904 af Aleksandr Loran fra Rusland. Denne ildslukker virkede og så meget ud som den kulsyreanvendende ildslukker, men det inde i tanken var en smule anderledes. Ved at bruge natriumbikarbonat sammen med aluminiumsulfat, i stedet for den førnævnte syre, skabte man en reaktion, ved blanding, som producerede et hvidt skum og CO₂ gas.

Allerede i 1910 blev der opfundet en ny ildslukker, som brugte tetraklorkulstof, hvilket er et kulstof atom som binder fire klor atomer. Ved slukning af ild fordampede denne væske og hæmmede de kemiske kædereaktioner i forbrændingen så ilden ikke ville kunne overleve. Denne ildslukker blev der taget patent på et år efter i 1911.

Dette slukningsmiddel blev herefter også brugt i en anden brandslukningsopfindelse, nemlig tetraklorkulstofs granaten. Denne ”granat” var en glaskuppel fyldt med dette stof, som var beregnet til at skulle kastes mod ilden, hvorved den splintres og den kemiske reaktion mellem stoffer deri opstår. Stoffet blev efter 40 år, i 1950’erne tilbagekaldt fordi giftstoffernes høje koncentration, kunne forårsage skader på nervesystemet og på de indre organer.

I 1940 blev der i Tyskland opfundet væsken CH₂BrCl (Bromchloromethane), til ildslukning i luftfartøjer. Dette var mere effektivt og lidt mindre skadeligt end tetraklorkulstof, og dette blev brugt indtil 1969. Methylbromid blev opdaget som et indslukkerindhold i 1920'erne, og blev brugt meget i Europa. Det er et lavtryks gas som virker ved at hæmme kædereaktionerne i ilden, men denne er den mest giftige væske man har brugt, og den blev brugt til 1960'erne. Dampen og forbrandings biprodukterne for alle fordampene væsker var meget giftige, og kunne medføre døden hvis brugt i snævre rum.

Kuldioxid ildslukkeren blev opfundet (I hvert fald i U.S.A) af Walter Kidde Company i 1924, som svar på Bell Telephone's anmodning om en ikke elektriskledende ildslukker, til at slukke brande på telefoncentraler. Denne ildslukker bestod af en høj cylinder med knap tre og et halvt kilo CO₂ med et hjul til ventilen, og en vævet messing, bomuldsdækket slange, med et sammensat tragt-lignende horn som en dyse. CO₂ er stadig meget populær da det er et meget ozonvenligt ildslukkerindhold, og bruges ofte i film og fjernsynsproduktioner, til at slukke brændende stuntmænd.Kuldioxid ildslukkere virker ved at fortrænge ilten som holder ilden i live. Man troede i starten at den virkede på grund af den kølende effekt, men dette har for de fleste brande ingen betydning. Denne karakteristika for kuldioxid er meget kendt, og disse ildslukkere bliver i særlige tilfælde misbrugt til hurtigt at nedkøle drikkevarer, hvilket især er øl.

Installation

Der er oftest en ildslukker i alle bygninger, og op til flere alt efter hvor stor en bygning det er. Disse ildslukkere er altid let tilgængelige så man hurtigt kan komme til dem, i tilfælde af brand. Der er også indbygget ildslukkere i transportmidler i op til flere tilfælde. Motorkøretøjer, skibe og fly har alle brug for ildslukkere da der nemt kan opstå brand med den høje varme fra motoren, eller andre årsager, og en brand ville let nå benzintanken hvis man ikke holdt den under kontrol og slukkede den helt, så en ildslukker er krævet af loven på mange områder. Disse ildslukkere er f.eks. på biler monteret under sædet.
De mindre pulverslukkere egner sig til brug i eksempelvis biler, busser, gaffeltrucks og både, mens de større modeller er til brug i boliger, landbruget, industrien, værksteder, byggearbejdspladser, kedelrum, benzinstationer og garager.

Typer

Pulverslukker

Pulverslukkeren er en ildslukker som bruger princippet i brandtrekanten. Brandtrekanten siges at være hele vidensgrundlaget for det at være brandmand, da det er de overordnede faktorer som er i spil når der er brand. Ifølge denne trekant er der tre ting som skal være i spil for at der kan opstå brand, og disse tre er: varme, oxygen og brandbart materiale eller brændstof. Pulverslukkeren sørger for at holde disse faktorer adskilt hvorved branden ikke kan sprede sig. Det forhindrer simpelt hen reaktionen mellem varmen og det brandbare materiale at opstå, og på denne måde slukker det ilden.

Skum

Denne ildslukker bruger samme princip som pulverslukkeren, da den danner et tæppe eller et lag af skum over ilden. Dette gør at ilten ikke kan nå ilden, og ilden vil derfor kvæles. En skumslukker er det naturlige valg til butikker, lagerlokaler, kontorer, og offentligt tilgængelige lokaler. Skumslukkeren benyttes tillige på hoteller, sygehuse og i beboelser.

CO₂

Denne type af ildslukker fortrænger ilten, ved at CO₂en vil absorbere varmen fra forbrændingszonen og hæmmer kemiske kædereaktioner. Denne type efterlader ikke noget spor efter sig, hvilket vil sige der ikke skal nogen rengøring til. Dette er især en fordel til sårbare elektroniske genstande eller til dokumenter som ikke skal blive ødelagt. Kulsyreslukkeren er godkendt til anvendelse mod elektriske installationer op til 1000 Volt.

Vand

Vand bruges til at sænke temperaturen på det brandbare materiale. Vandet vil absorbere varmen fra det materiale der er ild i. Denne ildslukker har den fordel at den er meget billig og ikke vil forårsage ret megen skade til de omgivelser man bruger den i, og relative nemme at gøre rent efter. En vandslukker er det naturlige valg til butikker, lagerlokaler, kontorer, og offentligt tilgængelige lokaler. Slukkeren benyttes også på hoteller, sygehuse og i beboelser. Vandslukkeren er frostsikret ned til minus 30 grader.

Ildslukkertype	Brandklasse A - Træ, tekstiler, papir mm. (Gløder)	Brandklasse B - Væsker	Brandklasse C - Gasser	Brandklasse D - Metaller	Brandklasse E - Elektriske apparater	Brandklasse F - Friture olie !
Vand	Ja	Nej	Nej	Nej	Nej	Nej
Skum	Ja	Ja	Nej	Nej	Nej	Nej
Pulver	Ja	Ja	Ja	Nej	Ja	Nej
Kulsyre	Nej	Ja	Ja	Nej	Ja	Nej
Fritureskum	Ja	Ja	Nej	Nej	Nej	Ja
Monnexpulver	Nej	Ja	Ja	Nej	Nej	Nej
Letmetalpulver	Nej	Nej	Nej	Ja	Nej	Nej

Dette skema viser de forskellige typer af brande som kan opstå og hvilke ildslukkere som man burde anvende for at slukke dem. I de fleste tilfælde er de ildslukkere som er til rådighed, dem som man vil få brug for hvis der skulle opstå en brand. Hvis der f.eks. skulle opstå en brand på en grillbar, eller bare generalt et sted med mange friturere, vil der højst sandsynligt stå en fritureskums ildslukker til rådighed. Da denne ildslukker ikke kune slukker brande i fritureolie vil den derfor også gavne andre brande på dette bestemte sted. Fritureskums ildslukkeren kan både bruges, udover brandklasse F, til brandklasse A såvel som brandklasse B.

Vedligeholdelse

Både danske og europæiske myndigheder har lovgivet omkring vedligeholdelse af ildslukkere.

• Brandmateriel skal efterses minimum én gang årligt.
• Brandmateriel må på intet tidspunkt have synlige defekter.
• Brandmateriel der er defekt skal øjeblikkeligt udskiftes.
• Brandmateriel med lavt tryk skal trykprøves og genoplades hvert 5. år.
• Brandmateriel med højt tryk skal trykprøves og genoplades hvert 10. år.

De 5 punkter giver den overordnede linie og udtrykker hensigten med lovgivningen

Eksterne Henvisninger

1. http://www.dkbrandteknik.dk/brandmateriel-og-sikkerhedsudstyr/lovgivning/ 27. April 2011
2. http://www.brandslukker-info.dk/ 27. April 2011
3. http://en.wikipedia.org/wiki/Fire_extinguisher 27. April 2011
4. "Staffordshire Past Track -"Petrolex" half gallon fire extinguisher". http://www.search.staffspasttrack.org.uk/engine/resource/default.asp?resource=14547. 27. April 2011
5. "Pyrene Fire Extinguishers". Vintage Fire Extinguishers. http://www.vintagefe.com/pyrene.html. 27. April 2011
6. "Carbon Tetrachloride Health and Safety Guide". IPCS International Programme on Chemical Safety. http://www.inchem.org/documents/hsg/hsg/hsg108.htm. 27. April 2011
7. http://books.google.com/?id=B4applRToVQC&pg=PA149&lpg=PA149&dq=CO2+extinguisher+stunt&q=. 27. April 2011
8. firesafe.org.uk 27. April 2011
9. a b "The Fire Safety Advice Centre". http://www.firesafe.org.uk/html/fsequip/exting.htm. 27. April 2011
10. "Fireade 2000 Applications". http://www.firesupplydepot.com/fireade-applications.html. 27. April 2011
11. firegrenade.com 27. April 2011