Bruger:Tøndemageren/Opfattelser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  • Konsensusbegrebet bruges i flæng, men har ingen rigtig mening - faktisk kaster man sig fluks over flertalsafgørelser (som i overvejende flertal - altså ingen ændringer med mindre et overvejende flertal ønsker det, uafhængigt af argumenternes værdi) i langt størstedelen af tilfældene... hvilket strider mod selve ideen i konsensus. Argumenterne er altid den altovervejende del - men det affærdige nu som "subjektivt" og derfor ikke gangbart. ""The quality of an argument is more important than whether it represents a minority or a majority view. The arguments "I just don't like it" and "I just like it" usually carry no weight whatsoever." Desværre flyder diskussionerne over med "Ser ingen grund til at slette...", og på den måde, grundet da.wikis lille brugerskare, kan en beslutning hijackes af en enkelt bruger med en anden holdning.
  • Diskussioner (især de lange) anses efterhånden mere som problematiske end gavnlige. Dette er et kæmpe problem, da det netop er gennem disse diskussioner Wikipedia skal udvikle sig. En lang diskussion behøver ikke ende ud i en ændring, men det er vigtigt at man forklarer hvad man mener og hvorfor - ellers bliver det ekstremt svært at nå frem til konsensus om noget som helst. Konsensus er netop afhængigt af at man tør tage diskussionerne - også de vanskelige. Desværre er dansk Wikipedia pt. ekstremt konservative og bange for at stille krav. Dette kan skyldes dels at flere faste brugere har været her i mange år, og er tilpasse med ikke at tage ansvar, dels at enkelte brugere vitterligt ikke evner at forklare sig. Det sker dog også, at nogle brugere hijacker diskussioner, ved at fyrer en kæmpe lang svada af, med både relevante og irrelevante inputs. Dette bør selvfølgelig stoppe.
  • Der stilles ingen krav til kilder i artikler og stort et alle emner godtages med påberåbelse af 'inklusionisme'. Dette giver anledning til to katastrofale problematikker - manglende verificering og manglende kildekritik. Enhver kilde er ikke lige god, og har vi at gøre med en upålidelig kilde, så kan vi ikke verificere påstande den egentlig dækker over. Yderligere ser man stort på "verificerbarhedsbegrebet", på trods af at dette ikke kan tilsidesættes for noget på dansk Wikipedia. Der er kort sagt en manglende evne til at forstå hvad verificerbarhed betyder. Faktisk står det så grelt til, at enhver der har udgivet en tekst faktisk pt. er berettiget til sin egen wikipedia-artikel, fordi en håndfuld forfattere ikke forstår begrebet "notabilitet" - de mener alt litterært er relevant (men sådan kunne man jo blive ved - alle folkeskolelærere er vel også relevant så, selvom ingen har gidet at skrive om dem?) Bemærk at der på Wiki Labs Kultur på Facebook diskuteres meget om hvordan man kan få flere forfattere og digtere ind på Wikipedia - altså ikke en diskussion af notabilitets/relevanskriterier. Som en sidebemærkning skal nævnes, at der køres utroligt megen hetz mod min person der - og selvom det ikke direkte er da.wiki, så er dét jeg i hvert fald oplever i den gruppe, mere end almindelig skadelig aktivitet for fællesskabet (og de læser med her).
  • Der er kort sagt ikke en klar linje. Selvom når enkelte brugere forsøger at skabe en platform til forbedring af dette (fx. WP:Støbeskeen), så aflives den prompte igen, fordi folk er bange for at skulle lave mere. Dette ses også i gendannelsesdiskussioner, hvor der til tider popper ønsker op om at gendanne artikler. Der er dog ikke et ønske om at præsentere et udkast til sådan en artikel... arbejdet kan jo være spildt. Der er kort sagt et manglende behov for at tage ansvar og skabe en ensartet linje - der er for meget ligegyldighed.

Jeg mener at da.wiki pt. kører på en måde der er uhensigtsmæssig for projektet, da der er for meget "mindretalsdiktatur" - en bruger kan blokere for ændringer ved blot at skrive "ikke enig".

Diskussionsmiljøet på dansk Wikipedia[redigér | rediger kildetekst]

På dansk Wikipedia arbejder vi efter konsensusprincippet. Det betyder at vi skal kunne tale os til en fælles løsning på de problematikker der skulle opstå, de diskussioner der åbnes, de forslag der bliver fremført. Det viser sig dog i rigtigt mange situationer, at vi som community ikke magter denne måde at arbejde på. Vi ender oftest i en af to scenarier:

  1. Vi ser på tilkendegivelser som om de er stemmer, og dermed bruger vi pludselig afstemningsprincippet
  2. En diskussion bliver drejet væk fra emnet, og dermed bliver det mudret og langt, og få nye brugere gider at sætte sig ind i tingene.

Dette medfører også ofte, at flere brugere føler sig uretfærdigt behandlet (jeg kan ikke selv sige mig fri for dette). Inden for de seneste år, har det medført at en administrator har fået frataget sine rettigheder, mens en meget aktiv bruger er blevet bandlyst fra deltagelse på dansk Wikipedia. Men hvad er det så jeg vil frem til med dette essay - det kommer i det følgende.

Diskussioner generelt[redigér | rediger kildetekst]

Der er ofte et problem, når et emne tages op og emnet lynhurtigt drejes over på noget helt andet. Det kunne være - skal vi ændre farverne på Wikipedia fra blålige til grønlige, og en bruger pludselig begynder at diskutere problemer med skabelonen {{ingen kilder}}, fordi denne bruger synes det passer ind her. Her er det en fordel, hvis emnet er relevant at diskutere, at tage diskussionen op på pågældende brugers diskussionsside - og hvis det virker irrelevant, bare at ignorere brugerens kommentar.

Forsøg i stedet for hele tiden at holde diskussionen på emnet, sådan at den faktisk bevæger sig fremad. Det kan sagtens være at diskussionen ender uden tilfredsstillende resultat for den der startede diskussionen, men det betyder ikke at communitiet ikke har rykket sig fremad. Og det i sig selv er også vigtigt. Derfor er det også direkte kontraproduktivt, når brugere prøver at negligere en diskussion ved at påstå at det giver bedre mening at arbejde på artiklerne, end at bruge tid på diskussionerne. Ja, selvfølgelig skal der arbejdes på artiklerne. Men de faste bidragsydere både må og skal deltage i løbende diskussioner om at forbedre dansk Wikipedias måde at fungerer på. Eller bliver forummet statisk - og et statisk forum er allerede påbegyndt afvikling af sig selv. Dynamikken er vigtigt for udviklingen.

Sletningsdiskussioner[redigér | rediger kildetekst]

Vi har en tildens til at tro, at blot fordi jeg skriver " Slet - ikke notabel." eller " Behold - helt klart notabel", så har jeg bidraget til at opnå den konsensusløsning der efterspørges. Det har man ikke. Man har givet sin mening til kende, men når der kigges på argumenter for og imod, så tæller det bare ikke rigtigt. Hvis fire har skrevet " Slet - jeg kan ikke se hvorfor denne er notabel", og én har skrevet " Behold - jævnfør kriterier for virksomheder, så er denne pr definition notable", så bliver artiklen altså beholdt, for der er faktisk et argument at forholde sig til - i modsætning til de bruger der ønsker at slette.

Yderligere, så viser sletningdiskussioner et helt andet problem. Nemlig at vi som community ikke er enige om hele grundlaget bag notabilitetskriterierne (og de bør vel snares omdøbes til kriterier for relevans, men det er en anden diskussion).

En anden del af sletningsdiskussioner er, at de som oftest kun handler om, om en artikel skal have lov at blive fordi den kan være relevant. Oftest glemmer vi at kigge på om det kvalitetsmæssigt er i orden (det er de i mange tilfælde ikke), om de kan verificeres (det kan de sjældent), eller om det faktisk giver bedring mening på nuværende tidspunkt, at flytte det brugbare information der er, ind i en anden artikel og lave en omdirigering. Der er simpelthen for stor fokus på "inklusionismen" (som enkelte brugere bekender sig til), altså at alt bare skal have lov at være her - og vi glemmer fuldstændig at kigge på om det kvalitetsmæssigt giver mening.

Notabilitetskrav[redigér | rediger kildetekst]

Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitetskriterier for forfattere skriver Nico at vi har "en mission/forpligtigelse i at beskrive mest muligt i det begrænsede, og efterhånden også truede sprogområde vi repræsenterer/varetager". For mig at se, er da.wiki en del af et international samarbejde om at skrive verdens største encyklopædi og gøre den tilgængelig for alle ved at skrive den på forskellige sprog. Jeg er ikke bekendt med at da.wiki skal varetage den danske sprog eller på nogen måde gøre sproget tjenester. Jeg vil selvfølgelig gerne se det sted hvor det står, og så synes jeg helt sikkert vi skal tage en større diskussion om dette også reelt set giver mening hvis denne tekst findes. For mig at se bliver det hurtigt en nationalromantisk konservativ tilgang, som ikke er fremmende i den globale kontekst som Wikipedia er en kæmpe stor del af. Hvis vi fastlægger notabilitetskriterier ud fra at få flest mulige danskere og danske værker nævnt, så glemmer vi i høj grad at samme kriterier gør sig gældende for aserbajdsjansk, serbokroatisk eller hvilket som helst andet sprog. Samtidig udhuler det hele princippet i at have WP:Notabilitet, fordi det skal fungerer som en objektiv målesnor for hvornår noget er kendt nok til at blive beskrevet i en encyklopædi. Når vi bruger denne tilgang, bliver vurderingen pludselig subjektiv - hvordan skal vi så forklare at A godt kan få en artikel på Wikipedia når B ikke kan? Samme kriterier skal og bør gælde alle sprog og nationaliteter. Vi har for ikke særligt længe siden, klargjort relativt håndgribelige kriterier for fodboldspillere, der gælder for alle sprog og nationaliteter, uden specifik præference for en dansk kontekst.

Problematiske svar i diskussioner[redigér | rediger kildetekst]