Bruger:Thuecl/Assensbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 55°16′09.2″N 9°53′29.3″Ø / 55.269222°N 9.891472°Ø / 55.269222; 9.891472

Assensbanen (1932)
Assensbanen (1884-2005)


Assensbanen
Overblik
Type Sidebane
Lokalitet Sydvest Fyn
Endestationer Tommerup
Assens
Drift
Åbnet 31. maj 1884
Lukket Persontrafik: 1966
Godstrafik: ?
Nedlagt: 2005
Ejer(e) DSB
Operatør(er) DSB
Depot(er) Assens
Teknisk
Strækningslængde 29,2 km
Antal spor 1
Sporvidde normalsporet (1.435 mm)
Strækningshastighed 75 km/t
Fra 1966: 45 km/t
Assensbanen 1884 - 2005
Tommerup St. (Tp)
Den fynske hovedbane
Knarreborg St. (Kg)
Kivsmose Trb. (Kmt)
Nårup St. (Hp)
Holtegård Trb. (Hgt)
Kalkerup Skov - højeste punkt, 73,4 m
Glamsbjerg St. (Gm)
Koppenbjerg Trb. (Kbt)
Flemløse St. (Fø)
Høed Trb. (Høt)
Lange Gyde, roespor, etabl. 1893, nedl. 1911
Ebberup St. (Ep)
Kærum Billetsalgssted (Kjæ)
Cellulosefabrik, etabl. 1968
Assens St. (Ac)
Køreplan, foråret 1944.
Sidste persontog fra Assens d. 21. maj, 1966, Mo 1885 + Cps.
Rangértræk, som godstogene på godsbanen blev benævnt, fremført af MT mellem Ebberup og Flemløse i 1967.
Mh + "udflugtsvogn" + Cc, på Ebberup St. i 1968. Toget befordrede gæster til Ebberup Kro.
Assens station (2012).
Skinnecykler ved Tommerup St.

Min udviklingsside for Assensbanen


Assensbanen var en enkeltsporet jernbane der løb fra Tommerup St. til Assens. Banen blev indviet i 1884 og endeligt lukket i 2005. Frem til 1966 betjente banen både person- og godstog. I 1966 lukkede trafikken med persontog og banen fortsatte som ren godsbane frem til 1985[kilde mangler]. Herefter blev "driften" overtaget af skinnecykler.


Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

I dag synes Assens' placering ikke vigtig trafikalt set, men indtil indvielse af Lillebæltsbroen i 1935 var Assens knudepunkt for trafikken mellem Sjælland og Hamborg / Slesvig (Sønderjylland). Turen gik via færgeoverfart mellem Assens og Årøsund. Overfarten var godt nok længere end overfarten mellem Middelfart og Snoghøj, men turen over land var betragteligt kortere, omkring 30 km.

Derfor var en jernbane til Assens i spil allerede da de første planer om jernbaner i Danmark opstod i 1840'erne[1].

Assens tabte spillet om at blive knudepunkt for trafikken mellem Fyn og Jylland da loven om strækningen mellem Nyborg over Odense til Middelfart blev stadfæstet d. 10. marts 1861[2]. Der var dog stadig snak om en sekundær bane til Assens, men krigen i 1864 satte en stopper for dette. Ved krigens udbrud blev postruten mellem Assens og Årøsund standset og den kom aldrig siden i gang[3].

Beslutning[redigér | redigér wikikode]

Etablering[redigér | redigér wikikode]

Ekspropriationsforretningen foregik i november 1882 og foregik forholdsvis let. Kun i Assens var der for alvor uenighed mellem kommissionen og de berørte grundejere.

Åbning[redigér | redigér wikikode]

1886 - 1914[redigér | redigér wikikode]

1914 - 1966[redigér | redigér wikikode]

Citat Der blev vinket og raabt farvel, da det sidste persontog i gaar rullede ud fra Assens station. Det var helt igennem en trist dag. Selv vejrguderne syntes at være imod nedlæggelsen af personbanen. Hele dagen havde sorte skyer luret i horisonten, og da toget satte i fart for sidste gang, begyndte en surmulende regn at falde.

Fyns Tidende søndag den 22. maj 1966[4]

Citat

1966 - 2005[redigér | redigér wikikode]

Trods det at det sidste persontog afgik fra Assens 21. maj 1966, betød det dog ikke en helt lukning af kørsel med persontog. Således blev der med jævne mellemrum fremført særtog med passagerer - blandt andet med gæster til kroen i Ebberup.

D. 23. december 1968[5] indviedes i km 27,3, knap 2 km før Assens Station, et sidespor til cellulosefabrikken der lå i udkanten af byen. Cellulosefabrikken lukkede omkring 1978 og i 1982 åbnede Genfiber på stedet.

I 1990 overgik Assens Sukkerfabrik fra banetransport til landevejstransport og Genfiber lukkede helt i 1993. Men det var ikke kun i Assens at det kneb med gods til banen, i Glamsbjerg stoppede der, efter fabrikslukninger, med at komme gods og i årene 1992 til 1994 svandt godstransporterne ind, for til sidst helt at ophøre.

Nedlæggelsen[redigér | redigér wikikode]

Banen blev lukket for persontrafik i 1966, hvor transportsministeren ved lov af 14. april blev bemyndiget til at indskrænke banens drift til kun at befordre vognladningsgods samt til senere helt at nedlægge banen.[6] I december 2004, hvor det var meget længe siden der havde været godstrafik af betydning på banen, ønskede Assens Kommune at få frigjort de bynære sporarealer, så den kunne lægge planer for udvikling af området. Det bakkede ministeren op ved at give Banedanmark tilladelse til at gå i forhandling med kommunen om endelig nedlæggelse af banen.[7]

Banen i dag[redigér | redigér wikikode]

Siden banen ved lov blev lukket i 2005 er sporet langsomt ved at forfalde. Sporene omkring den tidligere sukkerfabrik i Assens blev fjernet i sommeren 2015, ligesom sporene foran stationsbygningen tidligere er fjernet og erstattet af parkeringspladser og holdepladser for busser.

I Tommerup Stationsby, Glamsbjerg og Assens kan man leje skinnecykler[8] og tilbagelægge hele eller dele af turen mellem Tommerup og Assens.

Banens (sporenes) fremtid er uvis idet der er planer om at fjerne skinnerne og måske erstatte dem med en cykelsti[9].

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

Illustrationer[redigér | redigér wikikode]

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Sporplaner[redigér | redigér wikikode]

Ulykker[redigér | redigér wikikode]

Assensbanen var gennem årene ramt af en række ulykker[11]. Herunder er ikke medtaget ulykker med personpåkørsel, ulykker ved overskæringer, arbejdsulykker etc.

Dato Sted Materiel Forløb Personskade
Maj 1944 Assens A 157 + ukendt antal vogne. Toget kan ikke bremse, kører gennem drejeskiven og standser på Willemoesgade. Begrænset materiel skade. Ingen.
21. oktober 1946 Tommerup H 795, 49 vogne med en togvægt på 800 t. Stationen i Tommerup forveksler et forsinket, gennemkørende godstog med toget mod Assens og skifter derfor til Assensbanens blindspor på sydsiden af perron 1. Selvom lokomotivføreren bremser hårdt, tordner toget med stor kraft først ind i en, på blindsporet stående - godsvogn og dernæst ind i ventesalen og restaurationen. 3 dræbt. 4 kvæstede.
7. januar 1948 Assens J 16, 1 godsvogn, 1 personvogn til togpersonale, 1 pakvogn, 5 godsvogne. Lokomotivføreren på morgengodstoget til Assens opdagede ved indkørslen til endestationen, at bremserne ikke virkede. Trods sanding og bremsning med skruebremsen, fortsatte forbi stationen, over Willemoesgade og ind i et hus hvor det ødelagde stuen. Husets beboere opholdt sig heldigvis i soveværelset. Togføreren blev hårdt kvæstet og døde senere på dagen. Togbetjenten blev kvæstet.
1. marts 1960 Assens Mt 163, 1 belgisk godsvogn, personvogn Cqm 3567, 1 pakvogn, 4 godsvogne. I Ebberup var der motorstop og uorden i bremsesystemet. Toget afgik 07.32 og allerede 07.40 (planmæssig køretid var 13 minutter) passerede det stationsbygningen i Assens med ca. 60 km/t, splintrede en rawie-stopper, kurede over Willemoesgade og ramte to bygninger - den ene blev også ramt i 1948. Lokomotivføreren forklarede at bremserne ikke virkede, statsbanerne mente han havde kørt for hurtigt. Togføreren og en 14 årig skoleelev omkom på stedet, 5 blev kvæstet, heraf døde den ene et par uger senere.

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Passagertal[redigér | redigér wikikode]

År Tp Kg Kmt[12] Hp Hgt[12] Gm Kbt[12] Høt[12] Ep Kjæ Ac
1885-86[13] - 26.000++ 16.000++ 31.000++ 34.000++ 38.000++ - 80.000++
1930-31[14] - 16.600+ 1.500-2.000+ 9.900+ 1.500-2.000+ 24.900+ 1.500-2.000+ 19.200+ 4.300+ 22.400+ 6.000+ 33.600+
1964-65[15] - 15.020++ - 8.387++ - 58.648++ - 20.512++ 6.882++ 31.234++ - 56.160++

- : Intet tal.
+ : Antal solgte billetter. Total antal ankomne og afgående passagerer må antages at være ca. dobbelt så stort.
++ : Total antal ankomne og afgående passagerer.

Kørte togkilometer[redigér | redigér wikikode]

Fragtet gods[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 9
  2. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 14
  3. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 14
  4. ^ www.lokalavisenassens.dk, hentet 24.01.16
  5. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 114
  6. ^ Lov om nedlæggelse af statsbanestrækningerne Hobro-Løgstør og Tommerup-Assens
  7. ^ Folketingets trafikudvalg: Nedlæggelse af banestrækningen Tommerup-Assens
  8. ^ Museet Lilleskov Teglværk – om udlejning af skinnecykler
  9. ^ fyens.dk om sti vs skinner
  10. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 72
  11. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 144-148
  12. ^ a b c d Trinbrædtet blev først oprettet i 1929.
  13. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 62
  14. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 87
  15. ^ Viinholt-Nielsen, Lars: Assensbanen 1884-1984. ISBN 87-7492-479-6, side 105

Kilder[redigér | redigér wikikode]