Bruger:Ulf Torlyn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Kinesisk matematik omkring år 200 e.kr[redigér | redigér wikikode]

Silkevejens betydning[redigér | redigér wikikode]

Der har været perioder, hvor den kinesiske og den vestlige kultur har udviklet sig parallelt med eller forskudt for hinanden uden større udveksling af viden og måske har de fundet frem til de samme ting uafhængigt af hinanden. I andre perioder har der været stor udveksling af varer og måske også af viden, men det er kompliceret at afklare oprindelses- og udvekslingsforholdet. Romerne satte stor pris på kinesisk silke og jernforarbejdede varer. På Silkevejen kunne handlen gå gennem mange forhandlere. Det være sig arabiske eller indiske led. Ingen tvivl om handlen kræver også en vis forhandling om hvordan man opnår en fælles forståelse af pris, mængde, størrelse og volumen. Men hvem der påvirker hvem til hvilken udregning kan for eftertiden være svær at afgøre.

https://da.wikipedia.org/wiki/Matematikkens_historie

Papirproduktion og den kinesiske ordbog[redigér | redigér wikikode]

Papirproduktionen bliver stadardiseret i 100 A.D ved hoffet. I første omgang blev papiret brugt til skatteindkrævning, indpakning og toiletpapir. Lidt efter blev man klar over papiret var en effektiv og billig måde at samle viden på og snart indsamlede man kinesiske tegn og ord og fik skabt den første kinesiske ordbog, hvorved grundlaget for et kinesisk enheds sprog blev lagt og det blev langt lettere at skrive lærebøger i bla. matematik og på sigt sikre et effektivt embedmandsstyre i et meget stort rige.

Matematik som harmoni[redigér | redigér wikikode]

Nogle forskere påpeger at forskellen på Kinesisk og græsk/romersk matematik forståelse kan forstås som forskellen mellem kinesisk dao og græsk logos. Altså hvor kineserne er optaget at finde harmonien - ying og yang i naturen og f.eks. fascinationen af cirklen som det mest fuldkomne, var grækerne/romerne mere optaget/frustreret over manglende logos - logisk sammenhæng. Det lykkedes kinesiske matematikere lave den mest korrekte udregning af PI og bruge negative tal længe før andre. Jævnfør Konfutse var den kinesiske matematik var beregnet for at løse praktiske opgaver for samfundet og kommende generationer og herunder kejseren og embedsmændene. Og opfindelsen af papiret i 100 A.D gjorde at det var muligt at samle viden fra de gamle klassikerne i samlede værker og dermed have en samlet oversigt over hvad kommende generationer burde vide og videre udvikle. Kineserne var mest optaget af det brugbare og praktiske ved matematikken. Hvad kan samfundet og kommende generationer få ud af det. Og når kineserne havde nået et brugbart resultat kunne der være en tendens til at stille sig tilfreds med det. For grækerne sluttede erkendelsen aldrig. Groft sagt kan man sige at grækerne ikke lod sig forstyrre af den praktiske virkelighed. Et kendt citat er: "Forstyr ikke mine cirkler" stammer fra Arkimedes, der blev dræbt af romerske soldater, da han i dyb koncentration om løsning af gåden om cirklens omkreds bliver afbrudt af soldaterne.

En lærebog i matematik der holdt i 1000 år[redigér | redigér wikikode]

Lui Hui fik i 200 e.kr skabt en klassisk matematisk lærebog der indeholdt matematik som holdt sig uforandret i tusind år indtil vestlig, arabisk og indisk matematik kom på omgangshøjde med den kinesiske matematik. Da kom der mere synlig gang i udvekslingen mellem de forskellige verdeners matematiske forståelse. Rom accepterede mange forskellige kulturer, folk og sprog i riget, men Kina var langt mere ensartet. I Kina var der kun et skriftsprog, mens der i Rom var en stor variation i skriftsprog og navnlig talesprog.

Matematikken forlader i europa mens den i Kina stivner på samme høje niveau som i 200 tallet.[redigér | redigér wikikode]

Med et moderne ord var sammenhængskraften langt stærkere i Kina end i Rom. Han dynastiet hang sammen i 400 år. Måden hvorpå Han kejserne var valgt kan ikke sammenlignes med hvordan senaten i Rom var valgt på og der var heller ingen republicansk ideal i Kina. Den konfutse tankegang gennemstrømmede tankegangen ved hoffet. Ifølge den arbejdede man for samfundet og de kommende generationer.. Den enkelte kunne tilegne sig stor visdom via udenadslære de forrige generationers erkendelser. Far/søn relationen var den vigtigste. Sønnen skulle ære faderen og Kejseren. Kejseren og skulle videregive generationers erfaringer videre til sønnen. Social og økonomisk struktur var også forskellig i Kina og Rom. Slaverne i Rom havde en meget vigtigere roller end slaverne i Kina havde. Slaverne boede i Rommerriget på gården eller i lejre uden nogen særlig kontrol fra samfundets side. I Kina brugte man bønderne til de store projekter. Men bønderne kunne bo dagsrejser væk fra projektet. I Kina skulle embedsmandsværket sikre en indre retfærdig fordeling af det pålagte arbejde. Noget der krævede store udregninger så alt gik ordentlig til. Kina valgte at gemme sig bag den store mur og dermed holde fremmed indflydelse ude i næsten 1000 år. Rom valgte at ekspandere og optage mange nye ideer og folkeslag i de samlede rige efter tankegangen: ”Del og hersk”. I Kina nøjedes de med at herske og kræve ubetinget lydighed. I Rom skulle herskerne for at sikre borgernes opbakning give ”Skuespil og brød”. Det var ikke nødvendigt for de kinesiske kejsere. De skulle i stedet sikre retfærdighed fordeling af goderne/ulemperne og sikre rigets grænser mod indtrængere. Disse store forskelle gjorde at Kina og Rom kørte i hver deres spor i modsat retning . Kina blev et statisk rige i 1000 år og Rom gik sin undergang i møde. Kinesisk matematik på sin vis blev statisk dog på samme høje nivo i 1000 år med megen udenads lære. Rom gik som bekendt i opløsning som samlet rige og den græske matematik gik til dels i glemmebogen og blev først genopdaget ved arabernes hjælp i 1200 tallet.