Bruger:VicVal/Sandkasse 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er en Wikipediabrugers private sandkasse til at afprøve redigeringsrelaterede ting. Rettelser fra andre er ikke nødvendigvis velsete - spørg på diskussionsiden.


Sandkasseprojekt - Gothersgade Elektricitetsværk[redigér | rediger kildetekst]

Jeg skriver en ny artikel om Københavns første elektricitetsværk i Gothersgade.

Opgaver[redigér | rediger kildetekst]

Opgave

Formål

Status

  • Check kilder og lav referencer
Sikre at det nuværende i artiklen er sammenhængende og sikre at artiklens indhold er kildeunderstøttet.
  • Upload og indsæt billedmateriale
For at gøre artiklen bedre kan jeg ligeså godt udnytte de billeder jeg allerede har taget, hvis muligt.
  • Tilskær, offentliggør og wikilink
Få artiklen "på gaden" så andre kan begynde at bidrage
  • Færdiggør afskårne afsnit og indsæt i artiklen
For at komplementere artiklen
  • Kandider til lovende artikel
For at opnå fornemmelse for hvad der skal til at få en artikel nomineret og accepteret

Gothersgade Elektricitetsværk[redigér | rediger kildetekst]

Gothersgade Elektricitetsværk var det første kommunalt anlagte elektricitetsværk i København. Værket producerede elektricitet i perioden 1892 - 1994, siden har det alene været anvendt som distributionspunkt for elektricitet og fjernvarme. Værkets oprindelig navn var Elektrisk Station og idag bærer det betegnelsen Gothersgade Varmeværk på sigt vil der blive etableret en ny koblingsstation som benævnes Adelgade Koblingsstation.

Værket skabes[redigér | rediger kildetekst]

Ved sit møde den 23. september 1889 beslutter Københavns Borgerrepræsentation at der skal opføres en Elektrisk Station for kommunens midler og ? gives opgaven med at projektere dette anlæg. Baseret på det daværende forbrugsmønster for gas ønsker man at etablere stationen i området omkring Kongens Nytorv. Den enedelige placering bliver på den eksisterende tømmerplads i Gothersgade 30 og Adelgade 10.

Anlægget dimensioneres initielt for 20.000 samtidigt brændende lamper, i det at man på dette tidspunkt alene ser den elektriske station anvendt til belysningsformål.

Anlægget opbygges med 6 kedler og 3 dynamoer som er indrettet for 3 leder drift for udtag af 2x110V jævnstrøm, med en samlet driftskapacitet på 930kW. Ligeledes opstilles en akkumulator med en samlet kapacitet på 2408Ah ved 3½times afladning. Ved brug af akkumulatoren, behøvede anlægget kun at være i drift nogle timer i døgnet og kunne så levere fra akkumolatoren den resterende tid. Til brug for damp og køleanlægget blev der etableret en kølevandsforsyning fra Nyhavn og med afgang til kloaknettet.

De samlede anlægsomkostninger udgjorde 1.943.000kr.

Den 5. marts 1892 indkobles stationen for første gang på det nye distributionsnet og leverer strøm.

Sporveje[redigér | rediger kildetekst]

I 1897 blev der etableret standere på Kgs. Nytorv for at kunne lade de nye akkumulator sporvogne som blev sat i drift dette år. Den normale 2x110V spænding blev forøget til 400V spænding som var nødvendig for sporvognene. Denne leverance fortsatte frem til 1902 hvor akkumulatorvognene blev taget ud af drift til fordel for køreledningsforsyning.

Udbygning af værket[redigér | rediger kildetekst]

I 1904 udbygges værket med anneksbygningen samt etablering af yderligere en muret skortsten.

Introduktion af højspænding og vekselstrøm[redigér | rediger kildetekst]

I 1913 etableres en højspændingsforbindelse på 6kV fra Vestre elektricitetsværk som igen var forsynet fra Østre elektricitetsværk. Igennem omformere og transformatore omsættes strømmen til distributionsnettet.

I 1926 etableres en højspændingsforsyning fra H. C. Ørstedsværket på 30kV og der opstilles felter og transformere.

Varmeværk[redigér | rediger kildetekst]

I 1920'erne besluttes det man vil etablere fjernvarmeforsyning fra værket. I første omgang sker forsyningen med varmt vand og der leveres første gang den 8. sep 1925. I 1928 starter forsyningen ved damp, hvor den første aftager er Kommunehospitalet ved Sortedamssø.

Driftssikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

1930/31 ruths akkumulatorer 5. nov 1931 haveri 1933 manøvrebatteri Klargøring til krig med skumslukning

Afslutning af elektricitets og varmeproduktionen[redigér | rediger kildetekst]

I 1986 fyres for sidste gang i kedlerne??

    • 132kV?
  • Afslut Jævnstrøm
  • Afslut Vekselstrøm (1994)

Teater eller ej?[redigér | rediger kildetekst]

I 1996 tager det kongelige teater to nye scener i brug, som er placeret i de nu tomme turbinehaller ved Adelgade. Der er indgået en lejeaftale for disse scenere der udløber i 2007.

I 2000 bliver Elværksgrunden udpeget som fremtidig placering for et nyt skuespilshus under det Kongelige teater, dette sker i et samarbejde mellem staten og kommunen. Som en del af den foreslåede plan, skal Københavns Energi flytter sine aktiviteter til et underjordisk anlæg.

Planen forkastes sidenhen til fordel for placeringen på kvæsthusbroen.

Det 21. århundrede[redigér | rediger kildetekst]

Som en del af aftalen om etablering af Københavns Energi, aftales at KE skal forestå nedrivningen af de gamle kedel anlæg og disse fjernes i 2002.

Københavns Borgerrepræsentation vedtager den 25. marts 2004 Lokalplan 375 for "Elværksgrunden" Dette betyder at de ca. 25% af Elværkesgrunden der ligger langs Borgergade nærmest Landgreven udpeges til opførsel af et nyt parkeringshus. De resterende 75% af grunden bibeholdes til Københavns Energi's brug og disposition for såvel nuværende som fremtidige anlæg til elektricitet og fjernvarmeforsyning.

Varmetunnel fra Amager

Adelgade Koblingsstation - Det forventes at der indenfor de kommende 10 år (2004-2014) bliver behov for at opfører en ny Koblingsstation på området, denne benævnes som Adelgade Koblingsstation. Den nye koblingsstation vil bestå at et 132/30kV transformeringsanlæg, som vil aflaste hhv. H. C. Ørstedværket og Svanemøllen Koblingsstation. I 2004 blev det anslået at anlægsomkostningerne ville udgøre 280 mill. kroner. (I forbindelse med at DONG har overtaget el-forsyningen er disse planer muligvis blevet forkastede...)

På en af de eksisterende 30kV forsyningslinier fra Amagerværket til Gothersgade, er et stykke på 30m blevet udskiftet med en superleder og daglig forsyning forgår over dette stykke kabel.

I forbindelse med byggeaktiviteter på området i 2006 undersøges de gamle kølevandskanaler til og fra Kvæsthusbroen. Det konstateres at de ligger i 15 meters dybde under gadeniveau og at de fortsat er funktionsdygtige. Under byggearbejdet anvendes de derfor i forbindelse med dræning af grundvandet fra området.

Pr. 1. maj 2006 overtager DONG Energy alle el-aktiviteter fra Københavns Energi og en del af elværksgrundens anlæg, herunder højspændingsbygningen med adgang fra Adelgade, overgår fra KE til DONG Energy.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]