Brugerdiskussion:BKP

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
   Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, BKP!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen CarinaT 23. jan 2008, 15:00 (CET)


Tak for den venlige hilsen,- jeg anstrenger mig for at følge spillereglerne, og er sikker på, at jeg nok skal blive retledt, hvis jeg træder ved siden af. Venlig hilsen --BKP 13. mar 2008, 22:15 (CET)

Husk kategorisering og interwiki-links ved oprettelse af nye artikler :-) Se eventuelt mine ændringer til Meiringen-artiklen. --Froztbyte 18. mar 2008, 23:58 (CET)

Jeg tror såmænd de omtalte emner vil komme til som en naturlig del af det hele hen ad vejen, - men tak - alligevel - for de fine anvisninger. --BKP 19. mar 2008, 09:44 (CET)

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at udfylde feltet "Opsummér redigering" placeret under den store redigeringsboks. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Du sparer således andres tid, hvis du lige noterer, at du f.eks. blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. Hvis du har svært ved at huske at beskrive dine ændringer, kan du tilrette dine indstillinger, således at du får besked, hvis ikke du har beskrevet en ændring.

--Froztbyte 1. dec 2008, 13:16 (CET)

Hej BKP, jeg tror at det er en bedre idé at tage det op på artiklens diskussionsside istedet for at klage til en bruger der er på deltid. Du kan indsætte skabelonen {{flyt|Loving You}} øverst på artiklen, og oprette et nyt afsnit på diskussionssiden, hvor du beskriver hvorfor du synes at den skal flyttes. Hvis der så ikke kommer kommentarer, eller protester, så kan du flytte artiklen. --Masz (diskussion) 11. jun 2009, 15:08 (CEST)

Hej Masz. Tak for din vejledning. Men jeg dropper det, - jeg kan jo i bund og grund være ligeglad med om Wikipedia fordrejer virkeligheden eller ej. Men det ændrer jo da ikke ved, at jeg har ret i pgl. sag. --BKP 12. juni 2009, 10:27

Elvis Presley-kategorien[rediger kildetekst]

Hej BKP. Jeg kan se, at du er/har været i gang med at sætte Kategori:Elvis Presley på en masse artikler. Mange af dem er udmærkede, men når du også sætter kategorien på personer, der har samarbejdet mere eller mindre perifert med ham, så synes jeg, det bliver lidt søgt. Jeg faldt f.eks. over Nancy Sinatra, som han har spillet sammen med i en film. Når jeg ser Elvis-kategorien på sådan en artikel, vil jeg umiddelbart tænke, at så må hun være en betydelig person i Elvis' karriere, men det er hun jo ikke. Det er Tom Parker til gengæld, så der er kategorien mere oplagt. Jeg vil opfordre dig til at tænke lidt over, hvor naturlig sammenhængen er. Det kan jo altid lade sig gøre at finde de artikler i Wikipedia, hvori Elvis nævnes, hvis man bare søger med "Søg"-knappen.

I øvrigt kunne man skele til f.eks. Kategori:The Beatles. Denne har underkategorier, som også kunne inspirere her til f.eks. Kategori:Elvis Presley-sange, Kategori:Elvis Presley-film etc. Mvh. Arne (Amjaabc) 9. nov 2009, 21:41 (CET)

Hej igen. Jeg er glad for, at du kan følge min argumentation. Men jeg kender det godt selv: Når man får en god ide, løber den nogle gange af med én :-)
Et andet godt råd: Det er almindelig kutyme at svare på det sted, hvor en diskussion er startet. Jeg sætter altid den side på min overvågningsliste, som jeg skriver på (som her), så jeg nemt kan se, når der er kommet kommentarer. Fordelen er, at diskussionen står samlet. Udenforstående der ser på disse linjer, vil undre sig over, hvad jeg kommenterer på; de kan jo ikke vide, at du har skrevet på min diskussionsside. Fortsat god arbejdslyst. Mvh. Arne (Amjaabc) 9. nov 2009, 21:59 (CET)

Slettet OKS[rediger kildetekst]

Hej BKP. Du slettede OKS som en af de to faglige organisationer for konstabler i søværnet - jeg var ikke klar over, at OKS var blevet helt opslugt af CS og ikke er en underafdeling som før. Den rigtige rettelse må være SK og CS, da SK jo stadig er en fagforening uden forhandlingsret for søværnets konstabler, men blot en interesseorganisation, der handler i konstablernes interesse og det er CS, der forhandler løn på konstablernes vegne. --Vh. DanNav 9. dec 2010, 17:26 (CET)

Hej DanNav. Du har delvist ret og jeg har derfor formuleret et helt nyt afsnit i artiklen om konstabler, der handler om konstablernes organisationsforhold. Der hvor du ikke har helt ret er omkring forhandlingsretten. Denne har SK fået tildelt ved dom i Landsretten i 1997, senere stadfæstet af Højesteret, mens aftaleretten stadig ligger i CS. Dette har fx den pudsige konsekvens, at SK er med til at forhandle ved indgåelse af overenskomst og lign. mens det så er op til andre at indgå aftalen. Men på alle andre punkter er SK en 'almindelig' fagforening. mvh BKP 10. dec 2010, 08:05 (CET)
Hej BKP. Jeg var selv medlem af SK fra 1999 til 2006, så jeg var med i kampen i sin tid, men SK fik altså aldrig hverken forhandlings- eller aftaleret, eller har jeg da glemt en så vigtig ting! Du kan se SK Nyt 05 - 2007, her tales der stadig om, at SK har en god sag og håber at få forhandlings- og aftaleret, men det er CS, som holder retten for SK. Jeg er, i øvrigt, helt klar fortaler for, at konstablerne har egen fagforening og konstablernes forhandlinger føres af konstabler! --Vh. DanNav 10. dec 2010, 08:57 (CET)
Hej igen. Uden at jeg iøvrigt vil til at tage en debat omkring denne besynderlige sag (den debat vil jeg meget gerne ha' med dig andetsteds), så er det såmænd først da SK skiftede advokat for et par år siden, at man blev gjort opmærksom på, at dommenes præmisser rent faktisk gav SK ret til at forhandle, mens aftaleretten forblev i CS medmindre Finansministeriet ville ændre på dette. Det ville man (naturligvis) ikke, idet politiken på hele aftaleområdet tværtimod går på at minimere antallet af overenskomster. Og eftersom konstablerne ikke har mulighed for at strejke sig til deres overenskomst har man dermed skabt en gordisk knude. Hilsen BKP 10. dec 2010, 09:47 (CET)
Et lille tip fra en anden wikipedianer.
For at forbedre Wikipedias overordnede troværdighed, bør du angive kilderne til de informationer, du bidrager med i artiklerne. I redigeringsvinduet klikker du på og udfylder. Husk at se efter, om artiklen har en {{Reflist}} nederst.
Hej, og tak for din venlige henvendelse. Jeg er godt klar over, at lige netop dette er et af mine 'svage punkter', men foranlediget af dit tip vil jeg forsøge at forbedre mig - også på dette område. mvh --BKP 11. jun 2011, 13:30 (CEST)
Tak for det. Mvh Knud Winckelmann 11. jun 2011, 13:33 (CEST)

Elsvis Presley diskografi[rediger kildetekst]

Hej BKP,

Jeg kan se at du har gjort et stort arbejde i at samle Elvis' diskografi... da siden blev foreslået slettet erstattede jeg den med en lettere fordansket udgave af den engelske side af samme navn - hvis du hellere vil forbedre din gamle side, eller hvis du vil føje de to sammen eller gøre den nye til din er op til dig - jeg syntes at det ville være synd at fjerne siden helt, og ville blot gøre opmærksom på at der var sket ændringer. SorenOlin [ talk to me ] 14. nov 2011, 07:25 (CET)

Hej.
Jeg kan godt se, at du har været i gang med en særdeles hårdt tiltrængt forbedring af Elvis' diskografi, - et stort og omfattende arbejde, hvis det skal gøres ordentlig. Jeg kan endvidere se, at andre er i færd med at "byde ind" på samme side, og det er også OK, men jeg skal dog advare mod nogle af de misforståede fordanskninger, som er på vej ind på siden og som i vid udstrækning vil devaluere det omfattende arbejde, som er lagt i siden. Fx kan det ikke hjælpe, at man vil fordanske titlen på en Elvis-LP som Elvis' Golden Records til noget danskagtigt noget. Titlen på LP'en er som den er og har altid heddet det samme på dansk som på engelsk. Det næste bliver vel, at en eller anden tror, at EP'en Jailhouse Rock skal fordanskes til Fængsels-Rok.
Du skriver endvidere, at det er "... min gamle side". Det er korrekt, at jeg har lavet mange redaktionelle ændringer på pgl. side gennem tiden, men det er ikke mit produkt! Skulle jeg have lavet siden fra start var det layoutmæssigt blevet mere i retning af dine ændringer, som i det store og hele er fine.
Og endelig, - så er jeg mere eller mindre "stået af" hele Wikipedia-ræset. Jeg har stadig et stort antal sider, som venter på at blive startet, bl.a. omkring Elvis, men også andet, fx Schweiz' kantoner, som trænger til en afpudsning og det danske søværn, hvor der stadig resterer et eller andet. Men jeg gider simpelthen ikke! Jeg er så træt af hele tiden at blive belært af andre wikipedianere om bagateller eller andre måder at gøre det på, så jeg simpelthen ikke gider mere.
Ærgerligt nok, for jeg brænder inde med mange gode artikler, men de evindelige smådiskussioner synes jeg faktisk, at jeg er blevet for gammel til.
Men held og lykke med dit Elvis-projekt, håber det bli'r godt. Det er allerede bedre end det oprindelige. BKP 14. nov 2011, 20:34 (CET)
Fair nok :) og helt korrekt med fordanskningerne - der var tilsyneladende sat en find/replace på 'gold'... titlerne er nu ændret tilbage, godt spottet.
Har du materiale du brænder inde med, så kom da ud med det - hvad andre siger eller ikke siger, er deres sag - så længe du redigerer under de normale hensyn man må tage når man er mange, så er det da deres problem hvis de ville gøre ting anderledes, og så har de da friheden til selv at byde ind med modifikationer eller tilføjelser - det skal da ikke afholde dig fra at få de ting fra hjertet som du føler for.
“It is not the critic who counts; not the man who points out how the strong man stumbles, or where the doer of deeds could have done them better. The credit belongs to the man who is actually in the arena, whose face is marred by dust and sweat and blood, who strives valiantly; who errs and comes short again and again; because there is not effort without error and shortcomings; but who does actually strive to do the deed; who knows the great enthusiasm, the great devotion, who spends himself in a worthy cause, who at the best knows in the end the triumph of high achievement and who at the worst, if he fails, at least he fails while daring greatly. So that his place shall never be with those cold and timid souls who know neither victory nor defeat.” - Theodore Roosevelt... så omend det måske nok er så som så med dust, sweat and blood, så er budskabet godt nok :) SorenOlin [ talk to me ] 15. nov 2011, 10:23 (CET)


Hej Søren.
Tak for dine venlige - og kloge - ord. Jeg er overbevist om, at både du og Theodore Roosevelt har ret, men ....
Det ændrer altså ikke umiddelbart ved min ulyst til at fortsætte på Wikipedia, dette geniale leksikon, hvor også "vi almindelige menneskers" viden bliver samlet op til senere brug. Men jeg passer nok ikke helt ind i konceptet, tror jeg. Jeg vil så gerne fortælle om noget af alt det, jeg ved. Men jeg bliver bare så træt af i tide og utide at skulle diskutere og dokumentere noget, som jeg ved er korrekt. Er der nogen, der har brug for at få mine artikler dokumenteret kan de jo bare gå i gang, men sådan er virkeligheden desværre ikke.
Kunne jeg blot få lov til at fabrikere mine nye artikler i fred og ro, og der så var andre, der havde tid og lyst til at lave kildehenvisninger og anden dokumentation, så skulle jeg snart få gang i tastaturet igen, men sådan fungerer det jo - beklageligvis - ikke.

I Skagen eller på Skagen[rediger kildetekst]

Jeg mener begge dele bruges, men fandt dette og emnet: http://sproget.dk/sprogbrevet/sprogbrevetdr-nr-74/i-eller-pa-skagen --Villy Fink Isaksen 12. jan 2012, 15:00 (CET)

Ja, du har ganske ret i at begge dele bruges, men at en fejl gentages og gentages betyder vel ikke nødvendigvis, at den bliver en sandhed. Som der også antydes i dit link opfattes på Skagen som københavneri, ikke mindst af nordjyderne, og det strengt korrekte må jo da være i Skagen. BKP 12. jan 2012, 16:19 (CET)

Hej BKP. Man kan måske nok diskutere, om ikke sporten er mest oplagt blandt det forskellige betydninger, så den skulle beholde Speedway og man så havde klaret det andet med Speedway (flertydig) - det synes jeg nok egentlig. Men jeg vil ikke spilde min tid på at tage den diskussion; til gengæld har jeg et par tips til dig, hvis du skulle komme ud for en lignende situation en anden gang.

Jeg kan se, at du har kopieret indholdet fra Speedway til den nye artikel Speedway (motorsport). Det havde været bedre at flytte artiklen først, for så havde du fået hele historikken med til den nye artikel. Nu ser det ud, som om artiklen lige er blevet oprettet. Omvendt står der en flertydig-artikel med en pænt stor historik, som kun indirekte har med oversigtsartiklen at gøre.

Det andet er, at alle de artikler, der henvises til i Speedway, selv bør have henvisninger til flertydig-artiklen med {{harflertydig}}. Det gør navigation lidt nemmere - men jeg kan se, at du har opdaget dette. Mvh. Arne (Amjaabc) 16. jan 2012, 21:11 (CET)

Hej Arne. Nå, jeg havde ellers lige lagt en hilsen til dig på din egen diskussionsside, men den er du velkommen til at se bort fra. Jeg tror ikke lige jeg havde overskuet alle de redigeringer der skulle til for at lave mit "speedway-flyttecirkus", det ville helt sikkert have været nemmere at gøre som du beskriver.
Men tak for hjælpen, trods alt. BKP 16. jan 2012, 21:20 (CET)
Hej igen. Jo, jeg så det godt (se allersidste kommentar), men da havde jeg skrevet hele smøren. Fortsat god arbejdslyst. --Arne (Amjaabc) 16. jan 2012, 21:26 (CET)

Et tip vedr. flytning af artikler[rediger kildetekst]

Hejsa. Hvis du vil flytte en artikel til et andet navn, så kan du bruge "Flyt"-funktionen oppe i menuen. Dermed kommer både historik og diskussionside med over på den nye placering. mvh Knud Winckelmann 10. feb 2012, 14:33 (CET)

Hej. Jeg troede faktisk i min ufattelige visdom, at det var det jeg gjorde. Jeg brugte den pil, der hedder 'Omdirigering'. Hvad burde jeg have gjort? Mange hilsner BKP 10. feb 2012, 14:38 (CET)
Hejsa. Oppe i menuen, lige til venstre for søgeboksen, er der et punkt, der hedder Flyt. Det er den der bør bruges, så sker det hele med automatiskt. Så behøver du ikke oprette en ny artikel, kopiere indholdet over og derefter erstatte indholdet i den gamle artikel med en omdirigering. Mvh Knud Winckelmann 10. feb 2012, 14:45 (CET)
For Fanny, - er det så nemt? Tak for tippet! Mvh BKP 10. feb 2012, 15:22 (CET)
Det er det nemligt. Bare man ved det... 8-) Mvh Knud Winckelmann 10. feb 2012, 15:26 (CET)

Ladestjerne[rediger kildetekst]

Den Utrættelige Bidragsyders Barnstar
Når jeg kigger på din brugerside undrer det mig, at ingen før har belønnet dig for dine artikler. Der er over hundrede artikler på din liste, og der ses flere tilfælde, hvor du har oprettet flere artikler om dagen. Måske er det fordi, jeg selv er langsom til at oprette artikler, men jeg synes, det bør belønnes. --Johan U (diskussion) 2. mar 2013, 18:42 (CET)


Kære Johan U. Tusind tak for de smukke ord. Selv om det jo naturligvis ikke er for hæder og æres skyld, at jeg bidrager på Wikipedia, sætter jeg pris på at erfare, at der lægges mærke til min indsats samt - ikke mindst - at den påskønnes. Med venlig hilsen BKP (diskussion) 3. mar 2013, 00:36 (CET)
Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du gendanner efter hærværk, så er det vigtigt at huske at tilføje de rette test-skabeloner til hærværksmandens brugerdiskussionsside. Med dette kan man nemlig sidenhen se, at denne bruger allerede har fået en advarsel, næste gang samme bruger laver hærværk, og dermed kan vandaler blive behørigt blokeret. Og i større tilfælde af hærværk, kan registrering af brugerens IP og den tilhørende institution komme på tale, så institutionen ved gentagelser kan blive kontaktet. Med venlig hilsen Pelle Hansen 12. mar 2013, 23:52 (CET)

--Pelle Hansen 12. mar 2013, 23:52 (CET)

The Dubliners[rediger kildetekst]

Hej BKP. Nu hvor du andetsteds har indrømmet at være fan af The Dubliners tænkte jeg, om du måske ville tage et kig på artiklen om Ronnie Drew, som jeg har indstillet til LA. Jeg har også beskrevet alle de andre medlemmer af gruppen (med undtagelse af Luke Kelly.. den er jeg aldrig kommet til), og måske du kan finde nogle småting i dem at rette. Mvh. Toxophilus (diskussion) 11. feb 2014, 20:59 (CET)

Hej. Jeg har nu kigget på Ronnie Drew og lavet et par mindre rettelser af sproglig karakter samt efterlyst et par kilder. Fortsat held med at få den anerkendt som LA. mvh ¨¨¨¨
Tak skal du have. Du fangede en del sproglige ting, som jeg ikke selv kunne formulere ordentligt. Toxophilus (diskussion) 12. feb 2014, 09:41 (CET)

Hejsa. Vær venligst obs påwikipedia:Selvbiografier. Erfaringen viser at det er problematisk. Mvh KnudW (diskussion) 3. feb 2020, 17:54 (CET)

Hej. Tak for hilsenen, du har helt bestemt ret. Men mit input er faktisk affødt af den klasse (Start) som artiklen er klassificeret som og som vel i grunden er en opfordring til at forøge indholdet i artiklen. Mvh BKP 3. feb 2020
Ja, men under hensyntagen til de gængse regler og politiker, som findes her på Wikipedia. Mvh KnudW (diskussion) 5. feb 2020, 12:11 (CET)

Management[rediger kildetekst]

Hej BKP, som jeg kan se i din brugerprofil blev vi nogenlunde samtidig aktive wikipedianere og har begge savnet opbakning, ros og anerkendelse for det store arbejde, så indsatsen er lagt om. For mit vedkommende blev det til hjemmesiden http://vragwiki.dk

Jeg oplevede det som dårlig ledelse med for meget negativ respons, men kan nu godt se, at dansk wikipedia har begrænset rummelighed, så min mere multisproglige indsats fortjener eget websted. Ribewiki (diskussion) 4. okt. 2023, 15:39 (CEST)[svar]

Hej Ribewiki. Tak for din henvendelse på min wiki-side, som jeg ikke har været aktiv på i nu flere år. Jeg agter heller ikke at blive aktiv igen, andet end når jeg tilfældigvis opdager et eller andet forkert på en af siderne.
Men lysten til at lægge de mange timer her på wiki har jeg desværre ikke længere, så derfor kan jeg blot sige: Tak for din indsats, hilsen BKP. BKP (diskussion) 9. okt. 2023, 19:04 (CEST)[svar]