Brugerdiskussion:Jørn Gregersen
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Jørn Gregersen! ( English)
|
Mentor[rediger kildetekst]
Hej Jørn. Jeg har læst din præsentation, hvor du skriver, at du søger en mentor. Jeg synes, dit oplæg lyder ganske spændende, så jeg vil godt prøve at hjælpe dig med det.
Min største bekymring er nok, om din oldefars beskrivelse er generel nok, til at den kan "generere" encyklopædisk materiale. Men det må jo komme an på en prøve, så jeg kunne godt tænke mig at se lidt på hans beskrivelse. Jeg tænker, at det vel kan lægges ind på Wikisource (se også Wikisources danske hjemmeside). Den har jeg ikke ret meget erfaring med, men så vidt jeg kan se, står der noget om, hvordan man gør. Og da ophavsretten ikke er gældende, så handler det vel "bare" om at få det lagt ind.
Ud fra dit oplæg (også sandkassen) forestiller jeg mig, at vi kan få en udvidelse af artiklen om Frøslev, og den artikel har bestemt potentiale til at blive bedre! Så må vi se i materialet, om der kan forbedres i andre artikler også.
Hvis du svarer mig herunder, så skal jeg nok se det. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 16. okt 2017, 13:26 (CEST)