Brugerdiskussion:Jakob dk

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
   Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Jakob dk!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Nico 21. apr 2007 kl. 09:56 (CEST)


- Iøvrigt synes jeg du er lidt drastisk i din udrensning af links til Leksikon.org ; F.eks er deres landeartikler spækket med facts som ikke er politisk farvede; Under alle omstændigheder bør en så omfattende ændring diskuteres først. -- Nico 21. apr 2007 kl. 09:56 (CEST)

- Hej Nico, jeg synes ligeledes den systematiske linkning til leksikon.org på mange sider er lidt drastisk. De fleste landebeskrivelser på leksikon.org indeholder rigtignok nogle fakta - men de indeholder også stærkt kontroversielle og politiserende holdningstilgendegivelser af propagandistisk art - såsom at omtale Israels ministre som krigsforbrydere og i artikler om Iran at tilsvine USA. Jeg synes meget sjældent at leksikon.org er et relevant og godt link; - især også grundet websitets misvisende navn - "leksikon" - da websitet rigtignok er opbygget som et leksikon, men ikke har de leksikale træk om, at man skal være (selvom det er umuligt) neutral. Jakob_dk, 21. apr. 2007 kl. 10.02

Jakob - kan du give nogle eksempler (links) til de stærkt kontroversielle tilkendegivelser du mener er på leksikon.org? Hvis det forholder sig så grelt som du giver udtryk for, kan det være reelt nok at fjerne de mange henvisninger, men det er under alle omstændigheder ikke smart at du bare kører los med at fjerne links fra så mange artikler uden en forudgående debat. --JGC 21. apr 2007 kl. 10:06 (CEST)
(redigeringskonflikt) : Leksikon.org er kilde på mange landeartikler, og skal derfor være der. Jeg er enig i at mange emneartikler på sitet er stærkt politisk farvet, men landeartiklerne er rimelig faktuelle. Forudsætningen for at slette kilden er at du omskriver artiklerne -- Nico 21. apr 2007 kl. 10:08 (CEST)
JGC, eksempelvis er leksikon.orgs artikel om Israel ekstremt ensidig og under et billede af Israels premiereminister og forsvarsminister står er billedteksten "Israelske krigsforbrydere: premierminister Ehud Olmert og forsvarsminister Amir Peretz."
Det virker kampagne-agtigt, at Leksikon.org har sneget sit link ind på et utal af sider. Hvis nazi-Jonni fra Greve laver et website med landefakta (blandet med nazistisk propaganda), skal vi så også linke til den side på enhver lande-side? Ikke hvis Wikipedia skal kunne tages seriøst. Ligeledes er det med leksikon.org. Jakob_dk, 21. apr. 2007 kl. 10.29 (CEST)
Det virker kampagne-agtigt at du går igang med konsekvent at fjerne kildehenvisninger til et site du ikke kan lide. At fjerne kildehenvisninger er hærværk, og du risikerer at blive blokeret. Wikipedia er bygget op over 5 år indtil nu, og der er brugt en lang række kilder, deriblandt Leksikon.org. Derudover er der vist ingen krav om at eksterne henvisninger skal være neutrale, kun at vores tekster er. -- Nico 21. apr 2007 kl. 10:38 (CEST)


Jeg vil erkende at jeg har begået nogle redigeringsfejl. Jeg vil dog holde på, at det ligeledes er hærværk at spamme Leksikon.org links ud over alle mulige og umulige artikler. Jeg kan se, at de fleste er rettet tilbage, og så vil jeg undersøge det nærmere. Jeg spørger igen;"Hvis nazi-Jonni fra Greve laver et website med landefakta (blandet med nazistisk propaganda), skal vi så også linke til den side på enhver lande-side?" Leksikon.org er en rigtig skod-kilde og bør bruges sparsomt. Jakob_dk, 22. apr 2007 kl. 08:29



Hej Jakob, jeg vil gerne have oplyst, om du i hver enkelt artikel, hvor du har fjernet henvisningen til Leksikon.org, også har kigget samme artiklers historik igennem for at sikre dig at leksikonet ikke har været en kilde?

Hvis det ikke er tilfældet, bedes du omgående gå i gang med denne undersøgelse (for samtlige ændrede artikler) eller indsætte henvisningerne igen. Dertil kommer de øvrige kommenterer på denne diskussionsside, som du også skal forholde dig til.

Bemærk at vi har tilladelse til at kopiere fra Leksikon.org med kildeangivelse, hvorfor det er en kompliceret og tidskrævende opgave at fjerne henvisninger dertil, da man er nødt til at udforske historikken for at se hvordan artiklen er blevet til. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 21. apr 2007 kl. 14:54 (CEST)

Hvem døde og gjorde dig til verdens hersker, Kåre? Jeg erkender at jeg har været lige lovligt aktiv med retteblækket og kan godt se problemet derved. Så vidt jeg kan se er de rettet tilbage - muligvis er for mange rettet tilbage. Jeg opfatter spammeriet af leksikon.org links som hærværk. Leksikon.org er en sløj kilde til de fleste artikler og leksikon.org skal der ikke være reklame for på hver en side. Hvad nogle kommunister (pardon the polemics) har aftalt højhelligt med leksikon.org for at promovere leksikon.org har jeg mindre respekt for. De artikler burde skrives om, med andre bedre, mere relevante og mere neutrale kilder. Jakob_dk, 22. apr. 2007 kl. 08.36
Så længe artiklerne måske er baseret på leksikon.org, er vi nødt til at overholde licensbetingelserne, ellers bringer det os i konflikt med ophavsretlovgivningen. Ønsker du at blive taget alvorligt i Wikipedia, bør du finde et mere sagligt debatniveau. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 22. apr 2007 kl. 15:47 (CEST)
I lige måde Kong Kåre. Jeg bemærker at du ikke svarer på noget som helst af det jeg bringer på banen. Artikler om lande kan umuligt være baseret på leksikon.org - det er 'common knowledge', opslagsværksviden og statistisk information. De artikler skal naturligvis ikke indeholde links til leksikon.org. Hvis Wikipedia skal tages alvorligt, så skal det ikke være en reklamesøjle for et ekstremistisk kampskrift, der kamuflerer sig som et 'leksikon'. Jakob dk 22. apr 2007 kl. 20:30
Du har tydeligvis ikke forstået hvordan Wikipedia fungerer, og kan heller ikke holde en ordentlig tone i diskussionen - men du vil gerne komme ude fra, uden at have foretaget dig noget konstruktivt på projektet, og bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Kaare forsøger venligt og sagligt at forklare dig en sammenhæng, og du reagerer med et hånligt svar, og gentagelse af argumenter for dit private korstog. Du bør alvorligt overveje om det her er et projekt for dig. -- Nico 22. apr 2007 kl. 21:46 (CEST)
Nico, at Kåre kommanderende beordrer mig til at gøre dit og dat som om Wikipedia var hans personlige ejendom vil jeg naturligvis tage til genmæle overfor. Jeg forstår udmærket Wikipedia-projektet, må jeg være fri for dine patroniserende kommentarer. Jeg kan ligeså opfatte Kåres og Leksikon.org-spammere for at køre et korstog med at få leksikon.org reklame ind på alle mulige og umulige artikler. Jeg mener mine rettelser bestemt har været konstruktive - med enkelte undtagelser, som jeg ligedes har skrevet. Jeg bemærker endvidere at du (eller Kåre) ikke har svaret på mine kommentarer. --Jakob dk 23. apr 2007 kl. 01:01 (CEST)
Jacob, prøv lige at hvem der skriver hvad. Du bruger vendinger som verdens hersker, Kong Kåre og patroniserende kommentarer - ingen af de folk du debatterer med har været nede på det niveau.
Mht. kernen i debatten kan du godt have en pointe i at det er problematisk med kildehenvisninger fra leksikon.org der ikke er en neutral kilde - men den pointe sørger du effektivt for at begrave når du farer frem som du har gjort det i denne debat. For det første er det altid en god ide at stikke fingeren i jorden når man begynder et nyt sted - det har du ikke gjort. I stedet har du været meget hurtig til at tage kommentarer og henstillinger som angreb på din person. Endelig hævder du at du forstår Wikipedia-projektet, uden dog at tage stilling til den problemstilling som Kåre rejste - nemlig at man ved at fjerne kildehenvisningen uden samtidig at omskrive artiklen, bryder den aftale om brug af kildemateriale der eksisterer mellem Wikipedia og Leksikon.org.
Hvis de mange henvisninger til leksikon.org lige var blevet sat på en masse artikler uden forudgående debat, kunne du med rette tale om et problem - og det ville være relativt simpelt at fjerne linkene igen. Men der er ikke tale om at leksikon.org-linkene lige er kommet ind med 4-toget, og da de anvendes som kildereferencer er det - præcis som Kåre har skrevet - ikke nogen simpel opgave at fjerne dem igen. Hvis selve artiklen ikke lever op til WP:NPOV-politikken, kan du rette op på det selv, eller tilføje {{POV}} eller lignende skabeloner for at markere problemet. Det kræver langt mere arbejde hvis leksikon.org-kilden skal skrives helt ud.
--JGC 23. apr 2007 kl. 01:30 (CEST)
JGC, tak for din kommentar. At Kåre kommer med krav om, at jeg "skal forholde mig" til nogle ting på denne diskussionsside, uden at han forholder sig til hvad jeg skriver, vil jeg naturligvis ikke sidde overhørig. At jeg svarer polemisk når jeg bliver kommanderet rundt på den måde, må Kåre så leve med. At blive belært om, at "Du har tydeligvis ikke forstået hvordan Wikipedia fungerer" og "Du bør alvorligt overveje om det her er et projekt for dig" *er* patroniserende. Jeg synes du selv går lidt hårdt til værks, når jeg flere gange har skrevet, at jeg har lavet nogle redigeringsfejl.
Jeg tog stilling til problematikken omkring denne "aftale" mellem Wikipedia og Leksikon.org. Jeg mener at dette er en rædselsfuld "aftale" - helt på linje med, at man aftalte med et fiktivt "leksikon.bla" udgivet af nazi-Jonni fra Greve, hvor man blandede faktuelle og statistiske oplysninger man kan finde alle vegne med politisk propaganda. Nuvel, jeg kan godt se, at fjernelse af kilder kan være et problem og har også beklaget at have været for hurtig et par gange. Jeg havde og har dog meget svært ved at se, at artiklerne nødvendigvis havde leksikon.org som kilder, hvorfor det mest af alt fremstår som reklame for dette politiske opslagsværk, som foregiver at være et leksikon. Det kan ikke være sådan, at folk der har oprettet et opslagsord - muligvis for at promovere leksikon.org - og bruger det som "kilde", at det så 'ejes' af leksikon.org til evig tid. --Jakob dk 23. apr 2007 kl. 02:38 (CEST)
Jeg tvivler på, at nogen har oprettet opslagsord for at promovere leksikon.org. Angiveligt har forskellige personer savnet en artikel om f.eks. en person og ment, at artiklen pågældende sted var brugbar her. Såfremt en artikel omskrives eller udvides, hvor de oprindelige oplysninger fra leksikon.org udgår, så vil det selvsagt ikke længere være nødvendigt med kildeangivelse hertil. Kildeangivelse benyttes til at kreditere sine kilder til artiklen. --|EPO| 25. apr 2007 kl. 17:46 (CEST)
Leksikon.org linkes meget ofte uden at den er en kilde. Endvidere fremgår det meget sjældent, hvad i artiklen skulle være hentet fra leksikon.org. Det er helt tydeligt, at leksikon.org søges promoveret på Wikipedia og det virker propagandistisk. D'herre har ikke villet svare på mine spørgsmål. Men jeg håber at have rejst en debat, så vi kan få renset propagandistiske leksikon-henvisninger ud af wikipedia. --Jakob dk 26. apr 2007 kl. 14:02 (CEST)