Brugerdiskussion:PerV/skabeloner

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anslået indbyggertal i Storfyrstendømmet Litauen[kilde 1]
År km2 Indbyggere ialt i mio. Litauere i mio. Litauere i % af befolkningen
1260[note 1] 200.000 0,4 0,27 67
1340[note 2] 350.000 0,7 0,37 52
1430[note 3] 930.000 2,5 0,59 24
1490[note 4] 850.000 3,8 0,55 14
1522[note 5] 485.850 2,365 0,7 30
1568[note 6] 570.000 2,8 0,825 30
1770[note 7] 320.000 4.84 1,39 29
1791[note 8] 250.000 2,5 1,4 56
1793[note 9] 132.000 1,8 1,35 75
Kilde:
  1. ^ Nijolė Letukienė og Petras Gineika (2003): "Istorija. Politologija: kurso santrauka istorijos egzaminui" (Vilnius: Alma littera) s. 182 (litauisk)
Noter:
  1. ^ Under Mindaugas, efter slaget ved Saule, besættelsen af Navahrudak og Hrodna
  2. ^ Under Gediminas, efter kontrol med Sorterusland, Hviderusland og sejren over Kiev-riget
  3. ^ Under Vytautas, union med Polen, efter slaget ved Grunwald, slag ved Smolensk, fremrykning til Dnepr og invasion af Krim
  4. ^ Efter afståelsen af Novgorod til Storfyrstendømmet Moskva
  5. ^ Efter slaget ved Verdrosha og afståelsen af områder i Kiev-riget til Storfyrstendømmet Moskva
  6. ^ Efter oprettelsen af Den polsk-litaiske realunion, afståelse af de store dele af vestlige Ukraine til Kongeriget Polen
  7. ^ Efter den Store Nordiske Krig hvor Sverige angreb af Den polsk-litaiske realunion, det Russiske Kejserriges hærgen samt krig mod det Osmanniske Rige
  8. ^ Efter Polens 1. deling, afståelse af de østligste områder til det Russiske Kejserrige
  9. ^ Efter Polens 2. deling, afståelse af yderligere områder til det Russiske Kejserrige

Det er noget som dette der kan eksperimenteres med til bredden og højden:

style="width:700px; height:80px"

Se en:Table_markup#Multiplication_table
-- Mvh PHansen 17. okt 2009, 14:06 (CEST)

[ tilføjelse ]
Det med højden ser ikke ud til at gøre hverken fra eller til; måske er det selve indholdet af class="wikitable" der skal findes og skrives ind "manuelt" i stedet for som "class=". Det burde kunne lade sig gøre, men kræver lidt tid at finde. Om ikke andet kunne det jo være rart at have til en anden gang. Måske skal der en specialist til den detalje? -- Mvh PHansen 17. okt 2009, 14:32 (CEST)

[ lidt senere ]
Det der kan regulere højden ser ud til at være fx

style="line-height: 0.6em;"

Se et par øvelser i sandkassen : "line-height" -- Mvh PHansen 17. okt 2009, 17:45 (CEST)


Alternativ opstilling til afsnittet om demografi i Storfyrstendømmet Litauen#Demografi[rediger kildetekst]

Det er et forsøg på at minimere de store hvide felter

Litauernes hjemland, Fyrstendømmet Litauen, var kernen i Storfyrstendømmet Litauen. Ved dannelsen af Storfyrstendømmet Litauen udgjorde litauere 70 % af befolkningen. Med overtagelsen af ruthenske territorier udgjorde litauere 50 % og senere 30 % af den samlede befolkning. Da Storfyrstendømmet var størst, og havde underlagt sig Kiev-riget i slutningen 1430 var arealet omkring 930.000 km2, hvor ca. 24 % indbyggerne var litauere.

I kølvandet på udvidelsen af Storfyrstendømmet Litauen i midten af 1300-tallet kom "litauer" til at betyde enhver indbygger i Storfyrstendømmet. I 1700-tallet betød litauer (litauisk: Lietuvis, polsk: Litwin) en indbygger i Storfyrstedømmet uanset om de talte litauisk, polsk eller rusinsk.

I 1493 vurderes den samlede befolkning i Storhertugdømmet Litauen og Kongeriget Polen til at være ca. 7,5 millioner: 0,5 mio. litauere, 3,25 mio. polakker og 3,75 mio. ruthenere.[1] Med oprettelsen af Den polsk-litauiske realunion i 1569 mistede Storfyrstendømmet Litauen store landområder til Kongeriget Polen og i midten af 1600-tallet udsattes Storfyrstendømmet for store ødelæggelser og afvandring, indbefattet store dele af den litauisk-talende befolkning i Vilnius-området som følge af Sveriges og Det Russiske Kejserriges invasion.[2] Gennem de territoriale tab til Det Russiske Kejserrige i krigen mindskedes den ruthenske befolkning væsentligt. I 1770 var der omkring 4,84 mio. indbyggere på 320.000 km2, omkring 1,39 mio. eller 29 % var litauere.[3] I de følgende årtier mindskedes befolkning yderligere gennem opsplitningen af Den polsk-litauiske realunion.[3]

Områder der talte litauisk i 1500-tallet
Storhertugdømmet Litauen i 1600-tallet med opdelingen i voivodskab
Polens tre delinger: 1772, 1793 og 1795 med de områder Storfyrstendømmet afstod
Anslået indbyggertal i Storfyrstendømmet Litauen[kilde 1],[kilde 2],[kilde 3]
År km2 Indbyggere ialt i mio. Litauere i mio. Litauere i % af befolkningen
1260 [note 1] 200.000 0,4 0,27 67
1340 [note 2] 350.000 0,7 0,37 52
1430 [note 3] 930.000 2,5 0,59 24
1490 [note 4] 850.000 3,8 0,55 14
1522 [note 5] 485.850 2,365 0,7 30
1568 [note 6] 570.000 2,8 0,825 30
1770 [note 7] 320.000 4.84 1,39 29
1791 [note 8] 250.000 2,5 1,4 56
1793 [note 9] 132.000 1,8 1,35 75
Kilder:
  1. ^ Nijolė Letukienė og Petras Gineika (2003): "Istorija. Politologija: kurso santrauka istorijos egzaminui" (Vilnius: Alma littera) s. 182 (litauisk)
    Andre opgørelser findes f. eks.:
  2. ^ Kevin O’Connor (2003): "The history of the Baltic States" (Greenwood Publishing Group) ISBN 0313323550 Google bøger, På danske biblioteker s. 17 (engelsk)
    Forfatteren anslår at der i 1387 var 9 millioner indbyggere i Storfyrstendømmet og 1 million af disse var etniske litauer
  3. ^ Bjorn Wiemer (2003): "Dialect and language contacts on the territory of the Grand Duchy from the 15th century until 1939" (Kurt Braunmüller, Gisella Ferraresi: Aspects of multilingualism in European language history (John Benjamins Publishing Company)) ISBN 90-272-1922-2 Google bøger s. 109-114 (engelsk)
    Forfatteren anslår at Storfyrstendømmets i slutningen af 1200-tallet havde et areal på 800.000 km2 og at "Det egentlige Litauen" udgjorde 10 % af dette areal
Noter:
  1. ^ Under Mindaugas, efter slaget ved Saule, besættelsen af Navahrudak og Hrodna
  2. ^ Under Gediminas, efter kontrol over Sorterusland, Hviderusland og sejren over Kiev-riget
  3. ^ Under Vytautas, union med Polen, efter slaget ved Grunwald, slaget ved Smolensk, fremrykning til Dnepr og invasion af Krim
  4. ^ Efter afståelsen af Novgorod til Storfyrstendømmet Moskva
  5. ^ Efter slaget ved Verdrosha og afståelsen af områder i Kiev-riget til Storfyrstendømmet Moskva
  6. ^ Efter oprettelsen af Den polsk-litaiske realunion, afståelse af de store dele af vestlige Ukraine til Kongeriget Polen
  7. ^ Efter den Store Nordiske Krig hvor Sverige angreb af Den polsk-litaiske realunion, det Russiske Kejserriges hærgen samt krig mod det Osmanniske Rige
  8. ^ Efter Polens 1. deling, afståelse af de østligste områder til det Russiske Kejserrige
  9. ^ Efter Polens 2. deling, afståelse af yderligere områder til det Russiske Kejserrige

"Det egentlige Litauen" (litauisk: Didžioji Lietuva), bestående af Vilnius voivodskab (litauisk: rajonas), Trakai voivodskab og Samgotian-området, var befolket med et flertal litauisk talende.[4] Befolkningen i Vilnius og omgivelser var multietnisk, hvor der bl.a. taltes polsk, litauisk, rusinsk, jiddisch, tysk, tatarisk og karaim (et tyrkisk sprog talt af Karaites indvandrere). I den sydlige del af Trakai og Vilnius voivodskab boede der en del rusisnsk talende og i de sydøstligste områder udgjorde de den største lingvistiske gruppe. I den sydøstlige del af Storfyrstendømmet var den oprindelige befolkning ruthenere, som talte rusinsk. Udover litauere og ruthenere var Litvaks (litauiske jøder) og Lipka Tatars (indvandrede tatarer) vigtige etniske grupper i Storfyrstendømmet.[5]


-- Mvh PHansen 18. okt 2009, 08:35 (CEST)


  1. ^ Iwo Cyprian Pogonowski (1987): Baseret på 1493 befolkningskort i "Poland a Historical Atlas" (Hippocrene Books) ISBN 0880293942 På danske biblioteker s. 92 (engelsk)
  2. ^ Jarmo Kotilaine (2005): "Russia's foreign trade and economic expansion in the seventeenth century: windows on the world" (BRILL) ISBN 900413896X, Google bøger s. 45 (engelsk)
  3. ^ a b Nijolė Letukienė og Petras Gineika (2003): "Istorija. Politologija: kurso santrauka istorijos egzaminui" (Vilnius: Alma littera) s. 182 (litauisk)
  4. ^ Daniel Stone (2001): "The Polish-Lithuanian state, 1386-1795" (University of Washington Press) ISBN 978-0-295-98093-5 Google bøger s. 4 (engelsk)
  5. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet burzub4