Brugerdiskussion:Salpetersur~dawiki

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Velkommen til den danske Wikipedia, Salpetersur~dawiki!
Jeg kan se, at du er gået i gang med at eksperimentere med Wikipedia. Da ændringer vises med det samme, er det bedst, at du eksperimenterer i sandkassen, indtil du er fortrolig med systemet og gerne vil tilføje viden til artiklerne. At lave test, skrive urigtige eller vildledende oplysninger, eller fjerne korrekt indhold på de "rigtige" artikler opfattes som hærværk, og man risikerer at blive blokeret i kortere eller længere tid.

Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl som nybegyndere begår er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. Du kan også bruge forhåndsvisning til at se hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem. Husk blot at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne) så husk at signere det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen . Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen |EPO| 22. jun 2008, 16:07 (CEST)

Brugeren EPO har uden varsel blokeret for min adgang til at redigere og oprette artikler. Det sker på baggrund af et artikelbidrag om udtrykket 'Fyr den løs'. Artiklen er citeret nedenfor. I første omgang blev artiklen slettet, uden at der var angivet nogen grund dertil. Derfor tillod jeg mig at genoprette artiklen. Den blev atter slettet, men denne gang dog med en forklaring om, at der er tale om vås. Jeg mener ikke, det er tilfældet, eftersom 'fyr den løs' vitterlig er et udtryk (se link nedenfor), som dog måske ikke kendes af denne EPO. Hvis det er den generelle holdning blandt wikipedias brugere, at artiklen er irrelevant, vil jeg ærgre mig over dette, men naturligvis også acceptere det. Det generer mig derimod, at jeg på dette meget spinkle grundlag og af denne EPO alene fuldstændig er blevet afskåret fra fremover at bidrage til og oprette artikler, som måtte falde i wikipedias smag. Derfor beder jeg om, at blokeringen af min profil og ip-adresse ophæves. IP: 90.184.158.244

Venligst, Salpetersur

Artiklens indhold kan verificeres via følgende link: http://politiken.dk/politik/article428268.ece. Jeg vil imidlertid medgive, at artiklen kan betragtes som ladet, hvad angår den sidste linje, og at den derfor kunne have godt af redigering. Hvis jeg dog bare havde fået dette at vide i første omgang, ville jeg have affundet mig med det, og alle ville stadig være glade.

Artiklen:

'Fyr den løs' er et udtryk, som formodentlig er en sammenblanding af de mere etablerede udtryk 'at fyre den af' og 'at slå sig løs'. Det blev sandsynligvis første gang brugt af statsminister Anders Fogh Rasmussen til Venstres valgfest i Øksnehallen i København i forbindelse med valgsejren ved folketingsvalget 2007. Statsministeren brugte det til at fortælle sine partifæller og herunder særligt repræsentanterne fra Venstres Ungdom, at de med god samvittighed kunne feste og fejre sejren. Udtrykket er siden blevet adopteret af andre sprogbrugere og bruges til at udtrykke netop 'fyr den af' eller 'slå dig/jer løs', mens det samtidig gerne rummer en vis ironisering over statsministerens velmente, men kiksede forsøg på at være ung med de unge.


Artiklen betragter jeg som værende en spøg. Bl.a. tvivler jeg meget stærkt på, at statsministeren skulle have været den første til at anvende det. Hvis det ikke er en spøg, så det spekulation. Derudover har jeg svært ved at se, hvilken relevans udtrykket har i en encyklopædi.
Jeg fastholder min blokering. Den blev sat til to timer. Herefter er du velkommen til at bidrage med seriøse, velunderbyggede artikler. --|EPO| 22. jun 2008, 16:55 (CEST)


Tak for svaret. Artiklen er ikke ment som en spøg, men som en oplysning om et begreb. Jeg gik ud fra, statsministeren var den første til at bruge udtrykket, derfor har jeg benyttet mig af ordet 'sandsynligvis'. En googling på "fyr den løs" giver imidlertid enkelte hits før 2007, som gør mig uret, men en bemærkelsesværdigt stor del af siderne, google henviser til, omtaler også statsministeren (177 hits på "fyr den løs" alene og minsandten 138 hits på "fyr den løs" + statsministeren). Noget tyder altså på, at udtrykket har vundet udbredelse efter statsministerens brug af det. Altså, det var en fejl, men vel næppe en ekstremt graverende en af slagsen og i det mindste en, som var til at redigere sig ud af.

Under alle omstændigheder mener jeg, det ville have været på sin plads med en begrundelse ved den første sletning.

Jeg formodede i øvrigt, at blokeringen var permanent. Det glæder mig, at jeg om lidt igen vil kunne bidrage.

Venligst, Salpetersur

Wikipedia er ikke stedet, hvor man skal anvende ordet "sandsynligvis" uden en fornuftig kildeangivelse. At bygge en artikel over en formodning er ikke holdbart i en encyklopædi. Det må de fleste kunne forstå.
Det er ikke min overbevisning, at artiklen hverken i sin daværende form eller i en eventuel fremtidig form har meget at gøre heromkring. Som begreb mener jeg ikke, at det passer ind i en encyklopædi - og slet ikke i lyset af sin ret begrænsede anvendelse i almindelig dansk sprogbrug. Hvis det skulle finde en større udbredelse, ville det nok være mere på sin plads at beskrive det i en ordbog. --|EPO| 22. jun 2008, 17:38 (CEST)

Den argumentation kan jeg sagtens følge, og jeg har tænkt mig at rette mig derefter. Derfor har jeg heller ikke i sinde at genoprette artiklen, når min karantæneperiode er udløbet. Tilbage står jeg med min mening om, at en begrundelse ved den første sletning ville have været på sin plads. Det er vel ikke så meget at forlange, særligt når artiklen er oprettet af en nybegynder? - Salpetersur

Sædvanligvis gives en sletningsbegrundelse. Imidlertid er det almindeligt, at begrundelsen enten ikke uddybes eller gives, når der formodes, at artiklen er oprettet som en test, spøg, ment som hærværk eller noget fjerde i den retning, da disse brugere som hovedregel forstår, hvorfor deres morsomheder fjernes. I en række knapt så forekommende tilfælde opstår denne situation, der dybest set grunder i misforståelser af, hvad Wikipedia skal anvendes til, hvor brugeren er uforstående overfor, at der handles så kontant uden en forudgående dialog med denne.
Som noget andet vil jeg beklage, at blokeringen først ophæves nu. Det er i sagens natur almindeligt, at en blokering ophæves, når parterne enes om en konstruktiv fremtid. Således burde jeg nok have ophævet blokeringen på et lidt tidligere tidspunkt. --|EPO| 22. jun 2008, 18:04 (CEST)

Din konto vil blive omdøbt[rediger kildetekst]

17. mar 2015, 23:50 (CET)

19. apr 2015, 05:38 (CEST)