Brugerdiskussion:Tach/Arkiv 1

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
   Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Tach/Arkiv 1!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Sir48 (Thyge) 15. jan 2008, 14:57 (CET)

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du opretter nye artikler, så husk at kategorisere dem. Du skal altså finde eller oprette en eller flere kategorier, som de pågældende artikler passer ind under.

--Sabbe 21. feb 2008, 12:59 (CET)

Tak for dit tip til mig, om at man skal huske at kategorisere artiklerne. Det er vist sket een gang i historien, at jeg har glemt det...

--Tach 21. feb 2008, 14:09 (CET)

Jeg har lige taget dit svar med herind for at holde diskussionen samlet. Det kan være at det er rimelig enkeltstående, men sagen var den at jeg snuplede over De Gule Sider, som ikke var kategoriseret. Derefter fandt jeg Tulle Sigbrand, som du har oprettet, der godt nok har en kategori, men en forkert af slagsen. Og derfor tippet. Mvh Sabbe 21. feb 2008, 14:14 (CET)
Hej Sabbe. Jeg fik vist aldrig skrevet tak for tippet. Det gør jeg så nu :) VH --Tach 26. feb 2008, 12:28 (CET)

Hejsa Tach. Jeg hedder Law Lord. --Law Lord 21. feb 2008, 16:52 (CET)

Hej Tach! Jeg har med glæde læst på din brugerside, at du skriver om jura. Derfor vil jeg opfordre dig til at tage æren af at være nr. 2 på listen her: Wikipedia:Wikipedianere/Interesser#Jura. --Law Lord 21. feb 2008, 20:03 (CET)

Tach, dit indlæg på diskussionssiden om engodsag.dk foranlediger mig til følgende bemærkning, som mere hører hjemme på din diskussionsside end på siden om engodsag.dk.

Det er for så vidt meget naturligt, at man i starten har "ejerfornemmelser" over en artikel, som man har skrevet, og derfor kan føre sig personligt krænket, hvis andre retter i "ens" artikel. Det er imidlertid vigtigt at acceptere, at andre også kan have holdninger til det man foretager sig herinde. Man kan få gode råd, henstillinger og kritik, og andre brugere kan mene, at det er nogle lamme artikler man skriver, og det må man altså tage med. Jeg synes at det er synd, hvis du mener, at du så ikke gider bidrage med artikler. Jeg kan se, at du har stor skrivelyst, og det er i høj grad værdsat - også selv om jeg har tilladt mig at være kritisk overfor et par af dine artikler. Om jeg er for hurtig eller ej med skabeloner skal jeg ikke kunne sige, men det er vel også en temmelig akademisk diskussion, hvis ellers du selv sørger for at skrive dine artikler færdige før du lægger dem ind. Du må forvente, at andre brugere tager dine indlæg seriøst, hvis du har lagt dem op. Jeg håber, at du tager dette som et konstruktivt godt råd (det er i hvert fald tanken), og så håber jeg da at se flere bidrag fra dig i fremtiden. - Og også en god weekend til dig. --Pugilist 22. feb 2008, 16:51 (CET)

Point taken. Jeg vil faktisk meget gerne have kritik, blot den er konstruktiv. Jeg håber også at se flere bidrag fra dig. Venligst --Tach 22. feb 2008, 18:21 (CET)

Diskussioner[rediger kildetekst]

Hej Tach. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at man ikke kopierer diskussionsindlæg til andre sider (med mindre det bliver bestemt, at der er et mere passende sted). Behold blot diskussionen på den side den er oprettede, så skal de interesserede nok holde øje med. om der kommer svar. --CarinaT 23. feb 2008, 09:35 (CET)

Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. God weekend. --Tach 23. feb 2008, 10:45 (CET)
Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du opretter nye artikler, så husk at wikificere dem. Det vil sige at du sætter relevante opslag i [[ og ]]. Sådan kan læseren også hurtigt slå op i andre relevante artikler.

--Sabbe 24. feb 2008, 16:26 (CET)

Hej Sabbe. Tak for dit tip. Hvor har jeg glemt det? Jeg vil gerne vide det, så jeg kan blive en bedre bruger af Wiki. :) Venligst --Tach 24. feb 2008, 16:30 (CET)

Hej Tach. Du har tilføjet og oprettet nogle artikler med paragraffer, som var uwikificerede. Se fx artiklen Trussel og din tilføjelse i Åger.

Hærværksbekæmpelse[rediger kildetekst]

Hej Tach - jeg kan se du er kommet godt i gang med at bekæmpe vandaler herinde, det skal du have tak for. Et par generelle tip mht. praksis:

Der findes tre test-skabeloner - {{test}}, {{test2}} og {{test3}} - der typisk anvendes trip trap træsko mod vandalbrugere (altså {{test}} hvis brugeren ikke har fået henvendelser før, {{test2}} hvis der i forvejen er en {{test}} (eller en almindelig {{velkommen}}) og {{test3}} hvis der i forvejen er test2- eller test3-skabeloner på siden.

Blokeringer iværksættes som udgangspunkt som fjerde trin - altså efter en test3-skabelon og et nyt hærværk. Du er velkommen til at anmode om en blokering (som du allerede har gjort på Wikipedia-diskussion:Administratorer), men i de fleste tilfælde vil en admin ret hurtigt opdage en vandal og tage affære.

Hvis det drejer sig om hærværk ved sideændringer (eller -tømninger), kan du selv fjerne hærværket, mens du i tilfælde med nonsensoprettelser må nøjes med at markere artiklen til sletning (typisk med {{nonsens}} eller {{hurtigslet}}). Reklame- eller selvpromoveringsartikler er ikke egentligt hærværk, men mærkes typisk med {{reklame}} eller {{notabilitet}}.

Et tip til uddeling af test- og velkomstskabeloner: Bruger:Morten LJ har et script man kan installere således at man har et-kliks-adgang til velkomst- og test-skabeloner. Vær opmærksom på at der gemmes med det samme - så vær sikker på at det er den rigtige du benytter.

Hvis du bliver fanget af miljøet herinde (eller bare af projektet), kan du overveje at ansøge om at blive administrator - hvorved du vil få lidt flere redskaber til at bekæmpe hærværk. Der skal du dog nok have lidt mere erfaring - jeg kan ikke huske hvor længe du har været her, men generelt er det godt at have vist en rimelig fortrolig med system og politik inden man søger.

God arbejdslyst. mvh -- JGC 26. feb 2008, 11:37 (CET)

Hej JGC. Jeg takker mange gange for din hilsen, hvis indhold jeg bestemt har tænkt mig at bruge i fremtiden. Jeg har såmænd tænkt på at ansøge om at blive administrator, idet jeg er meget fanget af hele projektet, som jeg ser frem til at deltage aktivt i (hvilket jo også indebærer bekæmpelse af dem, der ikke vil noget seriøst med deres oprettelser og redigeringer af artikler). Jeg ser frem til arbejdet! --Tach 26. feb 2008, 12:27 (CET)

Hej Tach. Jeg har lige lavet et par småændringer på hjerneskadeforeningen (i øvrigt godt initiativ at omskrive) og generelt vil jeg bare lige sige, at stubskabeloner sættes for neden på artiklerne modsat alle andre skabeloner. Mvh Sabbe 26. feb 2008, 13:17 (CET)

Hej Sabbe. Tak for din venlige reminder. Jeg skal nok huske at sætte stubbe nederst. Kan du forøvrigt oplyse mig, hvor man kan finde en oversigt over de forskellige stubbe, fx internet stub, musik stub, jura stub etc? VH --Tach 26. feb 2008, 13:21 (CET)
Der er ikke nogen officiel fuldstændig liste ude i navnerummet lige nu men jeg har set at Bruger:C.Thure har lavet en liste på en af hans burgersider, der ser ud til at indeholde alle stubberne opsat på overskuelig måde på Bruger:C.Thure/Stubskabeloner. --Sabbe 26. feb 2008, 13:25 (CET)
Tak for det. Jeg havde nemlig selv døjet lidt med denne oversigt. VH --Tach 26. feb 2008, 13:27 (CET)

Bruger velkomster[rediger kildetekst]

Hej Tach

Jeg kan se du er igang med at byde nogle af vores nye brugere velkommen. Det er også fint, men du må meget gerne vente med at indsætte skabelonen til de pågældende brugere har lavet mindst et par redigeringer, da vi ikke kan vide om de skal have en {{subst:v}} (velkomst) eller {{subst:t}} (test/vandal-velkomst). Rigtig glad for at se at du er kommet rigtig godt i gang på wikipedia. --Fredelige 26. feb 2008, 16:03 (CET)

Hej igen Tach. Jeg skulle lige til at give det samme råd om end lidt modereret. Her er hvad jeg ville have sagt for det er lidt en vurderingssag omend jeg er enig med Fredelige:
Der kommer lige et halvt råd mere herfra. Det er rigtig godt, at du kan lide at byde nye brugere velkommen. Det er dog normalt lige at vente til man har set deres første bidrag for at kunne se, om det er en seriøs bidrager eller en hærværksmand. Men dette råd er ikke nogen regel, da det har været diskuteret uden enighed men blot med overvejende argumenter for at vente på Wikipedia:Landsbybrønden/Velkomstskabeloner til nye brugere eller ej?. Mvh Sabbe 26. feb 2008, 16:08 (CET)
==Bruger velkomster==
Hej Fredelige og Sabbe. Tak for jeres hilsner og råd. Jeg troede, som I nok kan regne ud, at ny brugere skulle have velkomsten allerede ved oprettelsen. Jeg kan godt se fornuften i det modsatte. VH --Tach 26. feb 2008, 16:11 (CET) PS.: Jeg har tilladt mig at fjerne skabelonerne i din besked af hensyn til overskueligheden, Fredelige.

Administrator[rediger kildetekst]

Jeg synes efterhånden, at jeg har en ganske fin føling med Wikipedias politikker og normer. Jeg har derfor, i mine bestræbelser på at bekæmpe hærværk på Wikipedia, overvejet at ansøge om administratorrettigheder. Jeg er klar over, at jeg vel stadig regnes for en relativ ny bruger herinde, og jeg vil derfor høre, om der er en tommelfingerregel for, hvor mange bidrag man skal have lavet, eller en periode man helst skal have været aktiv, før man søger. Jeg synes nemlig ikke, at der gives et entydigt svar her. Dit svar er værdsat. Venligst --Tach 28. feb 2008, 15:33 (CET)

Grunden til der ikke står noget svar, er fordi der ikke er noget :) Tommelfingerreglen er når man har føling med systemet, og ikke laver gentagende fejl. Vil anslå at et halvt års jævnligt Wiki-arbejde er udmærket, intensivt kan mindre godt gøre det. Det handler primært om at have gjort sig positivt bemærket og bidrage konstruktivt, mere end det handler om antal redigeringer. - Mark Jensen 28. feb 2008, 15:55 (CET)
Hej Mark. Tak for dit svar. Det vil indgå i mine overvejelser. Venligst --Tach 28. feb 2008, 18:00 (CET)
Hej Tach, jeg er helt enig i din holdning til Wegge, og så vidt jeg kan vurdere er der ikke, som Broadbeer er inde på, tale om en dårlig dag.
Jeg synes osse wikipedia er et godt projekt, men har desværre erfaret at det administreres af folk der ikke kan skille skæg fra snot i deres egen neutralitet contra den de fordrer af andre.
Du kan læse min kritik Kejserens Nye Klær - her
venligst--Bojak 13. mar 2008, 23:04 (CET)
Hej Bojak. Tak for din hilsen. Min pointe har hele tiden blot været, at Wikipedia ville blive et bedre projekt, hvis alle skriver lidt pænere til hinanden. Det er da rigtigt, at alle kan have en dårlig dag - men så er det måske ikke dagen, hvor man skal udnytte sine beføjelser som administrator. Nuvel, nok om det... Venlig hilsen --Tach 8. apr 2008, 09:35 (CEST)

Indlæg fra Bamse[rediger kildetekst]

Hej Tach Jeg er lidt i tvivl om det er dig jeg skal henvende mig til. Mordet på 11 modstandsfolk og Holger Danske modstandsgruppe kender unge mennesker ikke meget til. Gør nu den ulejlighed at sætte jer ind i 2. verdenskrig og besættelsen af Danmark i 1940. M.v.h. Bamse (Skrev 87.51.106.2 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Bamse. Tak for din hilsen. Jeg er dog ikke helt klar over, hvorfor du skriver til mig, idet jeg ikke mener, at vi har haft en forudgående dialog omkring emnet. Men jeg kan da oplyse, at jeg altid har fundet 2. verdenskrig spændende, og at jeg har haft den fornøjelse at studere Europas historie i denne periode på Aarhus Universitet. Mvh --Tach 2. maj 2008, 17:44 (CEST)[svar]