Brunkul
Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Brunkul opstår gennem fossilisering af organisk materiale, primært plantedele. En del af den brunkul, der findes i dag, dannedes under neogen. Udvindingen af brunkul sker bl.a. fra tidligere indsøer. Vandindholdet i brunkul er op til 50%. Brunkul anvendes hovedsageligt som brændsel til produktion af elektricitet og fremstilling af paraffin. Set fra et miljømæssigt synspunkt er brunkul den mest problematiske kultype, idet den udleder et højt niveau af kuldioxid pr energienhed ved forbrænding, ligesom der frigives svovldioxid og nitrogenoxider og tungmetaller som kviksølv og cadmium.
En stor del af verdens brunkulproduktion sker i Tyskland, men også USA, Rusland og Australien har store forekomster af det.
Rank | Land | Produktion (i tusinde tons) |
Rank | Land | Produktion (i tusinde ton) |
---|---|---|---|---|---|
1 | Tyskland | 181.926 | 11 | Indien | 30.341 |
2 | USA | 75.750 | 12 | Rumænien | 28.648 |
3 | Grækenland | 71.237 | 13 | Bulgarien | 26.455 |
4 | Rusland | 70.300 | 14 | Thailand | 20.060 |
5 | Australien | 66.343 | 15 | Ungarn | 12.730 |
6 | Polen | 61.198 | 16 | Canada | 11.600 |
7 | Kina | 50.000 | 17 | Bosnien og Hercegovina | 9.000 |
8 | Tjekkiet | 48.290 | 18 | Makedonien | 8.500 |
9 | Tyrkiet | 43.754 | 19 | Spanien | 8.147 |
10 | Serbien | 35.620 | 20 | Nordkorea | 6.500 |
Brunkul i Danmark
I Danmark forekommer brunkul flere steder i Midt- og Vestjylland, især omkring Silkeborg og i egnene syd for Herning samt mellem denne by og Ringkøbing. De tilhører alle miocænetagen. Indtil 1. verdenskrig havde de danske brunkul ikke nogen økonomisk betydning, fordi deres beskaffenhed syntes mindre god, men vel navnlig fordi de gennemgående findes under uheldige forhold, idet de i reglen overlejres af ret mægtige grus- og sandlag og derfor er vanskelig tilgængelige. Anderledes under 2. verdenskrig, da brunkul blev betragtet som en vigtig dansk brændselsressource i en situation med forsyningsvanskeligheder, især om vinteren, hvor man ikke kunne grav tørv.
Eksterne henvisninger
- De jyske Brunkulslejer
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IV (1916), s. 120-121; opslag: Brunkul
- Keld Milthers: "Systematisk Eftersøgning af Brunkul" (Geografisk Tidsskrift, Bind 44 (1941); s. 100-117)
Se også
Se Wiktionarys definition på ordet: |