Bryst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En kvindes bryster.

Brysterne er to fremhvælvinger på en kvindes overkrop som indeholder mælkekirtlerne, og som nyfødte børn kan die modermælk fra. Menneskets bryster er unikke blandt hunpattedyr i at de er synlige ikke bare under graviditet og amning, men gennem hele kvindens kønsmodne liv. Dette hænger sammen med at kvindens bryster ud over den primære mælkegivende funktion, har udviklet sig til også at være et sekundært kønskarakteristikum.

Bryst (latin og anatomisk thorax) betegner også kropsafsnittet mellem hals og mave hos mennesker og dyr af begge køn, altså området hvor brysterne befinder sig hos kvinder (jf. brysthule, brystkasse, brystsvømning osv.). Bryster i flertal om kvindens bryst bruges normalt kun om menneskehunners bryster, de tilsvarende organer på andre pattedyr betegnes som yver eller patter.

Anatomi[redigér | redigér wikikode]

Brystet (latin og anatomisk mamma, flertal og genitiv mammae) består af mælkekirtler, fedtvæv og bindevæv. Hvert bryst indeholder omkring 15-20 mælkekirtler med hver sin mælkegang (ductus lactiferus, pl. ductuli lactiferi). Mælkegangene munder ud i sinus lactiferus, en lille reservoir umiddelbart inden hele gangsystemet udmunder i brystvorten (papilla mammae) som er placeret omkring center på brystet. Brystvorten svarer til patten hos andre pattedyr. Omkring brystvorten ligger et pigmenteret (mørkt) område kaldet areola (areola mammae). Følgende ses ikke på tegningen: Brystet er opdelt i såkaldte lobuli (afgrænsede afsnit, lapper) af stærke bindevævsblade (ligamenta suspensoria mammaria, Cooperske ligamenter), der alle er fæstnet til bundfascien. Bundfascien er endnu et bindevævsblad, der ligger over m. pectoralis major vinkelret på de Cooperske ligamenter.

Brysternes størrelse og form varierer kraftigt fra kvinde til kvinde og påvirkes af mange faktorer. Arvelighed udgør en vigtig faktor, men også kvindens ernæringsstatus (og dermed kropsvægt), alder, hormonbalance (pubertet, graviditet(er), menopause) spiller ind. Således er brystomfanget (målt rundt om kroppen ved brystvorterne) i vestlige lande øget med ti centimeter over det sidste hundrede år. Denne forøgelse skyldes ikke genetiske ændringer, men ændrede madvaner og mindre motion. I dag ligger gennemsnittet ved 91 cm, men det individuelle mål varierer som nævnt stærkt.

Udtrykt i bh-størrelser ligger gennemsnitsbrystet i Europa et sted nærmere B (44 %) end C (28 %) – mens 15 % har A, 10 % D og 3 % større. Tal som blev offentliggjort i 2005 og som viser at den mest solgte bh-størrelse i USA har gået fra 75B til 80C på bare 15 år, er derimod ikke repræsentativt. For det første er kvinder med små bryster underrepræsenteret blandt bh-kunderne. For det andet har kunstige brystforstørrelser bidraget til forøgelsen. En undersøgelse i 2007 af europæiske kvinder udført af lingerifirmaet Triumph, viste at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skål (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)[1][2].

Det findes også forskelle mellem diverse kulturer, som med sikkerhed skyldes både arv og miljø. Men disse kulturelle forskelle er meget mindre betydende end forskellen mellem kvinder inden for en givet kulturkreds.

Det er også naturligt at brysterne ikke er helt symmetriske. Ofte er det ene bryst lidt større end det andet.[3]

Brysternes udvikling[redigér | redigér wikikode]

En gravid kvindes bryster

Som andre sekundære kønskarakteristika er brysterne ikke til stede hos børn og det er ikke umiddelbart muligt at skelne et drengebarns brystkasse fra et pigebarns. En piges bryster begynder almindeligvis at vokse i 8–14-årsalderen[4] og når deres endelige størrelse omkring slutningen af puberteten (ca. 17–19 år)[5]. Det ene bryst kan starte med at vokse helt op til seks måneder før det andet.

Både størrelsen og formen af brysterne vil variere naturligt i løbet af hele livet: under graviditeten vil brysterne vokse i størrelse og forblive større i den tid barnet ammes. Med alderen, og som følge af graviditet, overvægt og rygning vil brysternes bindevæv miste noget af deres spændstighed, hvorved de vil komme til at hænge mere. Amning alene er derimod statistisk set ikke en faktor i brysternes spændstighed.[6][7] Også jogging uden passende bh kan skade brysternes bindevæv og forårsage hængebryster.[8][9]

I mindre grad vil brysternes størrelse og variere som resultat af andre, specielt hormonelle og ernæringsmæssige forhold. Således kan brysternes størrelse fluktuere i størrelse parallelt med menstruationscyklusen eller hæve en smule som følge af hormonindtagelse med p-piller. Størrelsen påvirkes også af ændringer i den generelle kropsstørrelse og vægt.[10]

Funktion[redigér | redigér wikikode]

Amning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Amning
En baby, der ammes.

Brysternes og brystkirtlernes primære funktion er produktion og transport af brystmælk til babyer. Kvindens bryster begynder mod slutningen af graviditetsperioden at hæve op som følge af mælkeproduktion, således at barnet sædvanligvis kan amme lige efter fødslen. Mælkeproduktionen foregår i brystkirtler i brystet. Når barnet suger på brystvorten begynder modermælken automatisk at flyde. Mælken kan også masseres eller malkes ud af brysterne og kan begynde at flyde af sig selv, f.eks. som respons på et barn der skriger.

Mængden af mælk der produceres er individuel og varierer i stor grad fra kvinde til kvinde. Der er ingen sammenhæng mellem størrelsen, formen eller symmetrien på brysterne og mængden af mælk de producere, eftersom brysternes størrelse er betinget af mængden af fedtvæv og ikke mængden af mælkeproducerende kirtelvæv.[11][12] Kvinder med små bryster kan dog have mindre plads til opbevarelse af mælk, hvorved de må amme oftere i mindre portioner. I det hele taget har kvinder ikke meget lagerkapacitet i brysterne i forhold til andre pattedyr som f.eks. køer[12].

Mælkekirtlerne er kun aktive når der er behov for dem, og vil sædvanligvis tilpasse sig barnets behov. Des mere barnet drikker, des mere vil brysterne producere. Når barnet stopper med at amme vil mælkeproduktionen automatisk stoppe og sædvanligvis ikke starte op igen før næste graviditet[12]. Rygning kan påvirke mælkeproduktionen så brysterne producerer mindre mælk og i kortere tid.[13]

Det første halve års tid vil barnet ikke behøve anden næring end modermælken[14]. Modermælken indeholder unikke antistoffer som barnet ikke kan få fra andre kilder og som vil styrke immunforsvaret og beskytte barnet mod en bred vifte af sygdomme[12]. Undersøgelser har vist at børn der udelukkende gives modersmæk de først 4-6 måneder vil få en varig højere beskyttelse mod allergi resten af livet.[15][16][17]

Mælkeproduktion kan også hænde uden graviditet. En sådan spontan produktion, kaldet galactorrhea, kan være en indikation på sygdom, eller en bivirkning ved visse medikamenter eller resultat af ekstrem fysisk stress.

Seksuel rolle[redigér | redigér wikikode]

Brysterne spiller også en central rolle i menneskets seksualitet. De er blandt de mest synlige sekundære kønskarakteristika[18] og spiller en afgørende rolle i seksuel tiltrækning af partnere, ligesom de kan spille en vigtig rolle i selve sexhandlingen som en erogen zone der responderer på seksuel opstemthed og berøring. Brystet og især området omkring brystvorten er udstyret med mange sanseceller som kan reagere på stimulering ved at udvide brystet med øget blodtilstrømning og få brystvorten og areola til at blive hård og stikke ud.

Andre mulige funktioner[redigér | redigér wikikode]

  • En anden teori for brysternes funktion er baseret på at ulig næsten alle andre primater så viser menneskehunnen ingen tydelige fysiske tegn på ægløsning – tiden hvor hun er frugtbar. Dette kan have ledt til at menneskehannen har udviklet en evne til at reagere på mindre tydelige tegn på ægløsning. Under ægløsningen vil den forøgede mængde af østrogen i kvindens krop resultere i en lille hævelse af brystet, hvilket mænd kan have udviklet sig til at finde attraktivt. Som svar må der være opstået et evolutionært pres der begunstigede kvinder med et mere hævet bryst, som for mændene ville have forekommet mere sandsynlige at har ægløsning[19]
  • Det har også været foreslået at bryster er udviklet for at snyde hanner til at tro at hunnerne ville have været gode til at amme. Som hos andre pattedyr, ville bryster hos mennesker oprindeligt have været skabt udelukkede af mælkeproducerende mælkekirtler. Bryster forstørrede af mælkekirtler ville have indikeret overfor hanner at, hunnen kunne producere store mængder modermælk af høj kvalitet uafbrudt i flere år, og derfor ville være en god partner at få børn med. Til start ville hannerne derfor have valgt hunner med store bryster der fysiologisk lovede at de bedre ville være i stand til at amme deres børn. Dette ville have resulteret i at kvinder med store bryster bedre ville have været i stand til at tiltrække flere og bedre partnere, og de derved ville få flere børn. Men mænd kunne ikke skelne store bryster dannet af fedtvæv fra bryster af mælkekirtler. Så kvinder med fedtdepoter i brysterne ville være mere succesrige i at tiltrække gode mænd. Dette selekterede for bryster med store fedtdepoter[22][19]. (I teorien indgår også at fedt på kvinders hofter spiller en samme rolle. Ie. det skal snyde mænd til at tro kvinden har bredere hofter end hun i virkelighed har, og mænd burde foretrække kvinder med brede hofter da det er et signal på en bedre evne til at kunne føde uden komplikationer.)
  • En anden teori forslår at mænd har udviklet sig til at finde bryster tiltrækkende, da store bryster (ligesom brede hofter) er signaler på store fedtreserver, som afspejler kvindens generelle sundhedstilstand og evne til at klare sig gennem perioder med mindre føde, give fødsel til sunde børn og til at kunne amme dem efterfølgende. Desuden vil kvinder når de kommer under en vis fedtgrænse stoppe med at få ægløsning og være frugtbare, så mænd burde foretrække kvinder med tilstrækkelige fedtdepoter.
  • Frank Marlowe fra University of California har fremlagt hvad han betegner som "ungdomshypotesen" (The Nubility Hypothesis). Han mener bryster er et ungdomssignal, at bryster fortæller om kvindes alder ved deres størrelse og form: hvis ikke-eksisterende er hun pre-pubertær; hvis fremtrædende og faste er hun ung og frugtbar; hvis hængende er hun gammel. Og hanner burde fra et evolutionært perspektiv foretrække unge og frugtbare kvinder da det giver dem den største chance for det maksimale antal afkom. Des større brysterne er des hurtigere vil de starte med at hænge, hvilke gør mænd bedre i stand til at vurdere en kvindes alder hvis hun har store bryster end hvis hun har små. Resultatet burde derved være at mænd skulle foretrække kvinder med store bryster. Brysternes alderssignal er forstærket af at mennesket udviklede sig til at være opretstående, for primater der bevæger sig på fire ben ville bryster altid pege nedad og derfor ikke kunne bruges til at bedømme alder med.[23]

Evolution[redigér | redigér wikikode]

Kvindebryst i profil

Hos de fleste pattedyr og i hvert fald alle primater er mælkekirtlerne usynlige, med mindre hunnen er gravid eller dier unger. At en del husdyr har store yver, skyldes målrettet avl (kunstig selektion for at øge mælkeproduktionen), og er altså ikke noget naturlig fænomen[24]. Når man så finder permanente bryster hos mennesket, tyder det på at brysterne har udviklet sig til sekundære kønskarakteristika. Denne teori understøttes af at brystets størrelse ikke har nogen betydning for amningen, at brystet først vokser frem under puberteten, og af at brystets størrelse varierer mere mellem kvinder end hvad der er almindeligt for morfologiske egenskaber[25]. Alle indicier på at brysterne er resultat af en seksuel selektion. Denne forklaring har dog, især tidligere, været mødt med en del modstand i enkelte fagområder.[Kilde mangler] Dette skyldes at hos de fleste pattedyr er det hannerne som konkurrerer om hunner og man derfor kunne forvente at også blandt mennesker er det hunnen (kvinden) der ville være det vælgende køn, og ikke det valgte køn. Det er imidlertid sandsynliggjort at partnervalget hos mennesket har været (og er) mere gensidigt end som så.[Kilde mangler]

Grunden hertil[Kilde mangler] er at opfostringen af menneskebørn (i naturen) er så langvarig og ressourcekrævende en proces, at begge køn må bidrage hvis det skal have en chance for succes. Men da manden således indgik i en mere eller mindre livsvarig binding og med én kvinde, fik valget af partner en meget større relevans end i arter hvor en sådan livsvarig binding ikke sker. Mænd som bandt sig til kvinder som så ud til at være frugtbare og unge, fik derfor flere og/eller friskere børn end mindre "kræsne" mænd.[Kilde mangler] Resultatet af denne selektionsproces var over tid at kvinder udviklede "overdrevne" frugtbarhedstegn, mens manden udviklede en præference for disse.[Kilde mangler]

Hvorvidt sådan en seksuel selektion stadig er på spil i moderne mennesker og hvor stor dens effekt er, er vanskeligt at fastslå – men resultatet af de sidste par hundredtusinde års selektion er særdeles synlige i dag:

  • Brysterne er mange gange større end den oprindelige funktion med mælkekirtler kræver, og er permanent ophævede.
  • Brysterne er i mænds øjne en af de meste æstetiske former på kvindekroppen. Bevidnet af de utallige gange de igennem menneskets historie har været afbilledet og den opmærksomhed de gives i dag i kulturen generelt og med hensyn til ting som bl.a. plastikoperationer.

Undersøgelser har vist at mænds præferencer for størstedelen ikke går på størrelsen af brysterne, men på deres symmetri.[Kilde mangler] Hvor præferencen i retning af størrelsen er stærkt varierende fra person til person, men i gennemsnit nærmer sig gennemsnitsstørrelsen på kvindens bryster.[Kilde mangler]

Brysterne i kulturen[redigér | redigér wikikode]

I legender, religion og kunst[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Frugtbarhedskult og Frugtbarhedsgudinde

Historisk set har bryster været anset som frugtbarhedssymboler, som kilden for den livgivende mælk. Helt op til det 19. århundrede da pasteurisering gjorde at mennesker kunne ernæres med dyremælk, var modermælk den eneste ernæringskilde til babyer og således et spørgsmål om liv og død. En gruppe af præhistoriske statuetter – de såkaldte Venus-figurer – helt tilbage fra den ældste stenalder er kendt for deres fremtrædende og store bryster, mest berømt i eksemplet med stenalderfiguren Venus fra Willendorf. I historisk tid er frugtbarhedsgudinder som den assyriske/babyloniske Ishtar, den føniske Astarte eller den egyptiske Isis blevet afbilledet med fokus på brysterne eller brystmælk. Astartefigurer fundet i Israel er ofte kendetegnet ved at løfte brysterne i en tilbydende gestus. På en berømt statue af Artemis fra Efesus, har hun mere end tyve runde glober på forsiden, antagelig bryster. Isis var forbundet med malkekoen, ofte afbillede med som en ko eller med et kohoved, hendes brystmælk blev anset for at give specielle egenskaber og udødelighed. Faraoer blev afbilledet diende af Isis bryster, enten ved fødsel, død eller kroning. Også Zeus søster/kone Hera havde mælk der kunne give udødelighed. Herkules blev udødelighed og en af guderne da Zeus snød Hera til at lade ham die hos hende, og Mælkevejen blev så skabt ved et uheld i samme omgang da hun trak sin bryst til sig og kom til at sprøjte mælk op i himlen. Fra grækerne stammer også fortællingen om den legendariske stamme af amazonekrigereinder der gik med bare bryster og ifølge nogle beretninger skar det ene bryst af så de bedre kunne spænde buen.

I kristen ikonografi afbildes nogle kvindelige martyrer (Sankt Agata af Sicilien) med afskårne bryster, båret enten i hånden eller på en tallerken. Dette symboliserer at de var blevet tortureret ved at få brysterne skåret af. Sankt Agata blev katolsk skytshelgen for ammende mødre og ammer. Op igennem middelalderen var, næst efter Kristus blod, Jomfru Marias modermælk den mest hellige og mirakuløse væske og utallige flasker med Jomfru Marias jomfrumælk blev placeret som relikvier i kirker, hvor de angiveligt kunne helbrede en lang række sygdomme fra blindhed til kræft. Sankt Bernhard (1090-1153) drak endda direkte fra hendes eget bryst.

Brysternes sociale betydning og "idealbrystet" har skiftet gennem historien efter hvad der kulturelt var på mode og efter hvilke aspekt der var fokus på: den guddommelige, det erotiske, det mælkegivende, det politiske eller det kommercielle. Fra stenalderens svulmende guddommelige bryster med en størrelse større end hovedet, til middelalderen og renæssancens skønheder med små bryster på størrelse med citroner og 1920ernes fladbrystede modeideal, tilbage til de svulmende kommercialiserede silikonebryster i slutningen af det 20. århundrede. Bryster i en form eller anden er i dag et ofte brugt i en reklameblikfang, især til salg af produkter rettet mod et mandligt publikum.

Afbildninger af bryster i forskellige kulturer og historiske perioder[redigér | redigér wikikode]

Bryster og tøj og mode[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Brystholder

På grund af deres fremtrædende position på kvindekroppen, har bryster haft stort indflydelse på kvindemode.

Kvinder med store bryster kan opleve forskellige typer besvær som følge af brysternes omfang og vægt. For eksempel kan brysternes vægt medføre rygproblemer, som følge af den tunge byrde det kan være at bære rundt på dem. Yderlige kan brysterne bliver til besvær ved arbejde eller under løb. Forskellige typer af brystholdere kan afhjælpe disse problemer.

Nøgentabu[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Topløs
Topløs kvinde på strand

Grundet deres stærke sexsignalværdi som sekundære kønskarakteristika har mange forskellige (men ikke alle) kulturer et mere eller mindre omfattende tabu mod offentlig visning af utildækkede kvindelige bryster. Det mandlige bryst og uudviklede barnebryst er typisk ikke omfattet af et lignede tabu. Forskellige kulturer kan også have nogle frirum hvor det ikke opfattes som uanstændigt at vise bare bryster offentligt; for eksempel på stranden eller under solbadning i parken, mens det i samme kultur opfattes som uanstændigt at vise bryster på gaden eller i bymidten, etc. I nogle kulturer er det kun selve brystvorten der er tabu, mens det i andre er hele brystet der skal dækkes.

Offentlig visning af brysterne tolereres oftere hvis det er i forbindelse med amning af babyer. I Danmark mener 77% ifølge en undersøgelse at offentlig amning er acceptabelt.[26] Men også her mener andre stadig at utildækkede bryster er et tabu der skal opretholdes.[27]

Nogle kvindegrupper ser det som et ligestillingsspørgsmål, siden mænd (og præpubertære piger) i den henseende har friere forhold end kvinder og teenagepiger som de mener, bliver udsat for kønsdiskrimination. I USA (topfree equality) og Sverige (Bara Bröst)[28][29] arbejder de for at også kvinder skal have lige ret til at gå topløs i det offentlige rum. I 1992 vandt de en lille sejr da en appelret i delstaten New York dømte at statens regler om uanstændig blottelse ikke forbød kvinder i at gå med bare bryster.

I Danmark indledte en ung aktionsgruppe kort før julen 2007 en aktion der skulle "afpornoficere" bare kvindebryster, og vise at bryster findes i forskellige størrelser, store som små, skæve og lige.[30][31] Efter at SF erklærede sig enig i aktionen[32], blev der i foråret 2008 givet ubegrænset tilladelse til topløs badning i samtlige af Københavns Kommunes svømmehaller.[33]

Brystkirurgi[redigér | redigér wikikode]

Brystforstørrende implantater, før (til venstre) og efter (højre).

Plastikkirurgi på brysterne inkluderer kosmetisk kirurgi og rekonstruktionskirurgi. Nogle kvinder vælger at få foretaget kosmetisk kirurgi af deres bryster hvis de er utilfredse med symmetrien eller størrelsen (for små eller store) af dem, mens rekonstruktionskirurgi udføres for at genskabe et bryst der er blevet kirurgisk fjernet (mastektomi), oftest i forbindelse med behandling af brystkræft. Også indadvendte brystvorter kan vendes.

  • Kosmetisk kirurgi kan være brystreduktion eller brystforstørrelse evt. i forbindelse med brystløft. Brystreduktion (brystformindskende operation) involvere en fjernelse af brystfedt, kirtelvæv og overflødigt hud.[34] fulgt op med en flytning af brystvorten og areola så de kommer til at sidde mere symmetrisk korrekt på det mindre bryst. Brystforstørrelse involverer indoperation af brystimplantater under huden i brystet[35] Brystimplantaterne er typisk af silikone eller saltvand, i Danmark er silikoneimplantater de mest udbredte. Tidligere har der været flere episoder med implantater, der revnede, men med den nyeste generation af implantater sker dette yderst sjældent. I stedet er der risiko for at kroppen vil reagere på den indopererede implantat som var det et fremmedlegeme, at implantatet kan flytte sig, eller at det placeres forkert. Brystløft involvere et løft og omformning af brystet[36] og bliver udført hvis kvinden syntes at brysterne hænger.
I Danmark er brystforstørrelse den hyppigste udførte kosmetiske behandling[37] Ifølge det amerikanske selskab af plastikkirurger (American Society of Plastic Surgeons) er antallet af brystforstørrende operationer i USA steget med 55% fra 2000 til 2006.[38]
I fremtiden kan det være silikone- og saltvandsimplantater bliver erstattet af en metode hvor en indsprøjtning af stamceller i brystet vil få det selv at vokse[39]
Enhver form for kosmetisk kirurgisk indgreb i brystet medfører en risiko for at ødelægge en fremtidig amning med brystet[40][41][42], at ødelægge eller nedsætte følelsen i brystvorten og besværliggøre fortolkning af mammografi (røntgenfotografi af brystet).
Plastikkirurgiorganisationer råder generelt imod unødvendig kosmetiske brystforstørrende operationer på teenagepiger, eftersom brysterne i den alder måske ikke er færdigudviklede og stadig kan vokse betydeligt mens de vokser sig ældre[43]. Brystreducerende operationer af teenagepiger med betydeligt forstørret bryster og operationer til at korrigere hypoplasia (underudviklede bryster) og stærkt asymmetriske bryster bliver af de fleste læger vurderet på individuel basis.
  • Rekonstruktionskirurgi er en genskabelse af et kirurgisk fjernet bryst ved brug af silikoneimplantater eller fedt fra maven eller ryggen..
  • Indadvendte brystvorter kan vendes ved et kirurgisk indgreb. Dette er en ren kosmetisk operation, da mælkegangene fra mælkekirtlerne overskæres og kvinden bagefter ikke vil være i stand til at amme.

Brystsygdomme[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Brystkræft
Lyserød sløjfe, symbol brugt til at gøre opmærksom på brystkræft[44]

Brystkræft er den hyppigste kræftform for kvinder, og en af de mest almindelige kræftformer overhoved. I 2000 blev 3.898 kvinder ramt af brystkræft, hvorved denne kræftform alene udgjorde 23,1% af alle kræfttilfælde hos kvinder.[45] I alt vil ca. hver 9. kvinde blive ramt af brystkræft på et tidspunkt i livet.[46] Risikoen stiger over tid; kun sjældent ses sygdommen hos piger og kvinder under 30; omkring 25% af tilfældene rammer før 50års alderen; 50% rammer i gruppen af kvinder mellem de 50 og 70år; og de sidste 25% rammer gruppen over 70 år. Behandlingen er blevet forbedret de sidste år, og dødeligheden er ikke stigende på trods af at der er et stigende antal diagnosticerede tilfælde. Dog er overlevelsen stærkt afhængig af hvor fremskredent sygdommen er når den opdages.

For at opdage brystkræft i tide, anbefales det at man regelmæssigt undersøger sine egne bryster. En sådan selvundersøgelse består i at se på og se om brystet eller brystvorten har ændret form, om brysterne er blevet mere asymmetriske osv. Videre mærkes efter for knuder eller fortykninger i brystet og i armhulen. De fleste knuder er ufarlige, men alle ændringer (nye knuder, ændringer i gamle knuder, sår som ikke heler, etc.) bør rapporteres til lægen for eventuel grundigere undersøgelse. En sådan månedlig selvundersøgelse er den bedste forebyggelse mod spredning af brystkræft. Derudover anbefales regelmæssige mammografi fra 50-års-alderen, specielt ved tidligere forekomst af brystkræft i den nære familie.

Rygning, fysisk inaktivitet og overvægt øger risikoen for brystkræft. Hormontilskud efter overgangsalderen er også med til at øge risikoen. Aborter kan muligvis forøge risikoen for brystkræft[47] om end dette er kontroversielt. Sen alder ved første fødsel samt få eller ingen børn øger risikoen, mens ung alder ved første fødsel og flere fødsler beskytter mod brystkræft. P-piller har lille[48] eller ingen[49] indflydelse på risikoen for brystkræft. Fertilitetsbehandling mod barnløshed øger ikke risikoen for brystkræft[48]. Endelig har brystkræft også en arvelig (5-10%) faktor.

Andre ofte forkomne sygdomme knyttet til brystet inkludere brystbetændelse som kan opstå under amning. Videre kan store bryster føre til lidelser som hovedpine og smerter i brysterne, ryggen, skuldrene eller armene.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordets "bryst" har sit etymologiske ophav i den urindoeuropæiske ordrod *bhreus, som betød "at svulme", "at spire", "at knoppe". Det udviklede sig senere til den urgermanske ordrod *breustam som blev brug om bryster, men bogstaveligt talt har betydet "hævning". Betegnelsen gjaldt altså oprindeligt kun kvindebrysterne, men blev senere udvidet til at kunne betegne forsiden af overkroppen på begge køn. På oldnordisk var det blevet til brjost og videre til dagens bryst (jf. gammelsaksisk: briost, gotisk: brusts, svensk: bröst, tysk: brust, hollandsk: borst)[50]

Bryster er også blevet givet en lang række ofte vulgære synonymer og slangord: barm, patter og yver (fra biologien hvor det bruges om dyrs hhv. brystkirtler og bryster), jader (fra radioprogrammet Tæskeholdet), lunger, kasser, babser, meloner, nødder, balloner, gajoler, forlygter, junger (fra mælkejunge som i gammel tid blev benyttet til at transportere og opbevare mælk fra malkekvæg) og meget mere.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Brit girls' boobs are the biggest, The Sun, 13. februar 2007
  2. Danske kvinder har de næststørste bryster i Europa, BT, 13. februar 2007
  3. Breast Size, Appearance, and Changes Over Time
  4. (Engelsk) Slyper, A.H. (2006) "The pubertal timing controversy in the USA, and a review of possible causative factors for the advance in timing of onset of puberty" – Clinical Endocrinology , bind 65, s. 1–8.
  5. Sex Linjen. Bryster
  6. Derfor kommer bryster til at hænge, Jyllands Posten, 6. november 2007
  7. (Engelsk) Breastfeeding Does Not Create Sagging Breasts; Study Throws Out Old Wives' Tale, American Society of Plastic Surgeons, 28. oktober 2007
  8. (Engelsk) Jogging your way to saggy breasts, BBC, 13. januar 2006
  9. (Engelsk) Bouncing breasts spark new bra challenge, University of Portsmouth, 7. september 2007
  10. Kan man opnå brystforstørrelse med piller?, Netdoktor
  11. (Engelsk) Small breasts: Does size matter?
  12. 12,0 12,1 12,2 12,3 Håndbog i vellykket amning – en vejledning til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen
  13. Rygestop øger chancen for børn, Vores børn
  14. Babymad, Netdoktor
  15. Forebyggende kostråd vedr. madvareallergi eller -intolerance, sundhedsinformation.dk
  16. Forebyg allergi hos dit barn, Sundhedsguiden
  17. Hvordan forebygger du?, Astma-Allergi Forbundet
  18. (Engelsk) secondary sex characteristics
  19. 19,0 19,1 (Engelsk) Breasts: Their Evolutionary Origins as a Deceptive Signal of Need for Provisioning and Temporary Infertility, Professor Edward M. Miller, 1993
  20. Morris, Desmond (1967). The Naked Ape: a zoologist's study of the human animal. Canada: Bantam Books. N3924, side 64-68.
  21. (Engelsk) She moves in mysterious ways. Theories on why women orgasm, secretly ovulate and have big breasts, MSNBC, 24. maj 2004
  22. (Engelsk) Human Hips, Breasts and Buttocks: Is Fat Deceptive?, Bobbi S. Low, Richard D. Alexander og Katherine M. Noonan
  23. (Engelsk) The Nubility Hypothesis – The Human Breasts as an Honest Signal of Residual Reproductive Value, Frank Marlowe, University of California
  24. (Engelsk) Why Do Women Have Breasts? – Breasts imitate the ape's buttock pads
  25. Møller, A.P., Soler, M., og Thornhill, R. (1995) "Breast asymmetry, sexual selection, and human reproductive success" – Ethology and Sociobiology , bind 16, s. 207–219.
  26. Café-amning er ok, Berlingske Tidende, 7. april 2007
  27. Flere cafeer forbyder amning, TV 2, 13. marts 2007
  28. Topløs front i Sverige, Ekstra Bladet, 12. november 2007
  29. Svenske kvinder kan nu bade topløse, Danmarks Radio, 9. januar 2008
  30. Flere aktioner for frie bryster i vente, Jyllands Posten, 19. december 2007
  31. Ret til at være nøgen: Bare bryster i svømmehallen, Jyllands Posten, 20. december 2007
  32. SF vil tillade topløse i svømmehaller, Jyllands Posten, 27. december 2007
  33. Fri bane for bare bryster, Jyllands Posten, 26. april 2008
  34. Brystreduktion, KosmetikGuide.dk'
  35. Information om brystforstørrelse med brystimplantater, KosmetiskGuide.dk
  36. Brystløft, KosmetikGuide.dk
  37. KosmetiskGuide.dk – Populære behandlinger, KosmetiskGuide.dk
  38. (Engelsk) ASPS – Quick Facts 2006, Cosmetic and Reconstructive Plastic Surgery Trends
  39. (Engelsk) 9 July 2007, Tummy fat 'can grow new breasts', BBC, 9. juli 2007
  40. (Engelsk) Neifert, M; DeMarzo S, Seacat J, Young D, Leff M, Orleans M (1990). "The influence of breast surgery, breast appearance and pregnancy-induced changes on lactation sufficiency as measured by infant weight gain". Birth 17 (1): 31-38. PMID 2288566. 
  41. (Engelsk) "FAQ on Previous Breast Surgery and Breastfeeding". La Leche League International. 2006-08-29. http://www.lalecheleague.org/FAQ/surgery.html. Hentet 2007-02-11. 
  42. (Engelsk) West, Diana. "Breastfeeding After Breast Surgery". Australian Breastfeeding Association. http://www.breastfeeding.asn.au/bfinfo/surgery.html. Hentet 2007-02-11. 
  43. (Engelsk) Plastic Surgery: Policy Statements Index.
  44. Åbning af kampagnen "Fokus på brystkræft 2005" – Prolog, Kræftens Bekæmpelse
  45. Statistik om brystkræft, Kræftens Bekæmpelse, 3. oktober, 2005
  46. Flere og flere overlever brystkræft, Kræftens Bekæmpelse, 14. september, 2007
  47. (Engelsk) Risk of breast cancer among white women following induced abortion., National Center for Biotechnology Information
  48. 48,0 48,1 Årsager til brystkræft, Kræftens Bekæmpelse, 9. januar, 2008
  49. P-piller frikendes, Kræftens Bekæmpelse, 28. oktober, 2004
  50. (Engelsk) Breast, Online Etymology Dictionary

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: