Spring til indhold

Brystplade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En gotisk brystplade fra 1400-tallet med bælter hængende under faulden til fastgørelse af lårplader.

En brystplade eller brystpanser er et stykke rustning, der bæres over overkroppen for at beskytte den mod skade, som et religiøst symbol eller som et statusobjekt.

I middelalderens våbenudstyr er brystpladen den forreste del af pladerustningen, der dækker overkroppen. Den har været en militær hovedbestanddel siden oldtiden og var normalt fremstillet af læder, bronze eller jern i antikken. Omkring år 1000 e.Kr. var solide plader gået ud af brug i Europa, og tidens riddere bar ringbrynje i form af en hauberk over en vatteret kjortel.[1] Plader, der beskyttede overkroppen, dukkede op igen i 1220’erne som plader, der blev fastgjort direkte til en ridderdragt kendt som surcoten.[2][1] Omkring 1250 udviklede dette sig til pladejakken, som fortsatte med at være i brug i omkring et århundrede.[3][1]

Brystplade og hjelm tilhørende de franske rytter-carabinierer, under restaurationen i Frankrig (1816–1824).

Egentlige brystplader dukkede op igen i Europa i 1340, først lavet af smedejern og senere af stål. Disse tidlige brystplader bestod af flere plader og dækkede kun den øvre overkrop; den nedre overkrop blev ikke beskyttet af plader før udviklingen af faulden omkring 1370.[4][2][5] De var mellem 1-2,5 mm tykke.[5] For at forhindre, at bæreren blev skåret op af sin egen rustning, havde designet udadbøjede kanter, der også øgede stivheden.[5] I nogle tilfælde blev yderligere styrke tilføjet af en kant, der løb ned gennem midten af pladen.[5] Den første dokumentation for brystplader i ét stykke er fra et altertavle i Pistoia domkirke dateret til 1365.[4] Komplette, lette brystplader i ét eller to stykker var almindelige i brug i det første årti af det 1400-tallet.[4][6] Den franske betegnelse pancier, som blev til engelsk pauncher og tysk panzer, blev også anvendt.

Nyfremstillede replikaer af en hjelm fra 1600-tallet, to brystplader, lårplader, en hellebard og to militærtrommer.

Mellem 1600 og 1650 blev der udviklet en type brystplade, som bestod af to plader i tæt kontakt.[7] Dette var ment som en forbedret beskyttelse mod kugler og er blevet beskrevet som duplex-rustning.[7]

Særligt tykke brystplader blev udviklet til minearbejdere og ingeniørtropper i belejringskrigsførelse.[8]

Skudsikre veste er den moderne efterkommer af brystpladen.

Klassisk mytologi

[redigér | rediger kildetekst]

Både Zeus og Athene er nogle gange afbildet med et skjold eller en brystplade af gedeskind kaldet en ægis. I midten af Athenes skjold var hovedet af Medusa.

  1. 1 2 3 Walker, Paul F (2013). The history of armour 1100–1700. Crowood press. s. 36-38. ISBN 9781847974525.
  2. 1 2 Smith 2010, s. 70.
  3. ↑ Smith 2010, s. 69.
  4. 1 2 3 Williams 2003, s. 55.
  5. 1 2 3 4 Walker, Paul F (2013). The history of armour 1100–1700. Crowood press. s. 39-41. ISBN 9781847974525.
  6. ↑ Walker, Paul F (2013). The history of armour 1100–1700. Crowood press. s. 43. ISBN 9781847974525.
  7. 1 2 de Reuck, Anthony; Starley, David; Richardson, Thom; Edge, David (2005). "Duplex armour: an unrecognised mode of construction". Arms & Armour. 2 (1): 5-26. doi:10.1179/aaa.2005.2.1.5. ISSN 1741-6124.
  8. ↑ "Siege breast-plate, 1675 (c)". nam.ac.uk. National Army museum. Hentet 13. maj 2025.
Litteratur
  • Smith, R. (2010). Rogers, Clifford J. (red.). The Oxford Encyclopedia of Medieval Warfare and Military Technology: Volume I. Oxford: Oxford University Press. ISBN 978-0195334036.
  • Williams, Alan (2003). The Knight and the Blast Furnace: A History of the Metallurgy of Armour in the Middle Ages & the Early Modern Period. Leiden: Brill. ISBN 978-9004124981.
MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brystplade&oldid=12134588"