Busboykotten i Montgomery

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. apr. 2013, 09:55 af EPO (diskussion | bidrag) EPO (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 31.185.64.221 (diskussion | bidrag))
Rosa Parks i 1955, med Martin Luther King, Jr. i baggrunden

Busboykotten i Montgomery var en skelsættende periode den amerikanske borgerrettighedsbevægelses historie. Boykotten var en politisk og social protestkampagne mod raceadskillelsen af den offentlige transport i byen Montgomery, Alabama. Kampagnen startede d. 1. december 1955, da Rosa Parks, en sort amerikansk kvinde, blev anholdt for ikke at ville overgive sin plads til en hvid person og der gik over et år før en domstol afgjorde i sagen Browder v. Gayle. Sagen, der kørte i en domstol i Alabama, endte med at domstolen fastslog, at praksissen med raceadskilte busser var forfatningsstridig. Boykotten stoppede dermed d. 20. december 1956. Mange vigtige personer i borgerrettighedsbevægelsen deltog i boykotten, herunder pastor Martin Luther King, Jr. og Ralph Abernathy.

Raceadskillelsen i busserne i Montgomery fungerede således, at de hvide steg busserne i foran, hvorimod sorte passagerer steg ind bagi. Dog skulle alle først betale for rejsen forrest i bussen. Så længe der var ledige sæder, satte hhv. sorte og hvide sig ned i hver sin ende af bussen, og på den måde blev bussen fyldt fra hver sin ende. Hvis der så steg nye sorte rejsende om bord på en fyldt bus, skulle de så op. Men hvis en hvid person steg på en fuld bus, skulle dé sorte passagerer, der sad nærmest de hvide i bussen, opgive deres plads og hele den sæderække, som de sad på, så hvide og sorte passagerer ikke kom til at sidde ved siden af hinanden.

Boykotten kom i medierne og trykket steg således i hele landet, og allerede d. 4. juni 1956 dømte den føderale byret, at Alabamas raceadskilte busser var i strid med den amerikanske forfatning. Denne dom blev dog appeleret, hvilket gjorde, at busserne forblev raceadskilte, og boykotten fortsatte derfor også. Den 13. november 1956 stadfæstede Højesteretten så byrettens dom, hvilket førte til, at byen udformede en bekendtgørelse, der tillod sorte buspassagerer til at sidde stort set, hvor de ønskede. Boykotten sluttede officielt d. 20. december 1956, efter 381 dage. Boykotten kom til at fungere som et startskud for den amerikanske borgerrettighedsbevægelses stigende indflydelse i 1950-60erne og sagen var samtidig Martin Luther Kings første store sag i medierne.

Eksterne kilder og henvisninger