Bush-doktrinen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bush-doktrinen er en betegnelse for et sæt retningslinjer for amerikansk udenrigspolitik, der først blev fremført af USA's præsident George W. Bush i en tale 1. juni 2002. Retningslinjerne udstak kursen for en ny tilgang til udenrigs- og sikkerhedspolitik, med større vægt lagt på forebyggende militære operationer (engelsk:Preemptive Strikes), militær overlegenhed og et engagement i at "sprede demokrati, frihed og sikkerhed i alle regioner." Den nye politik blev formaliseret i et dokument med titlen The National Security Strategy of the United States of America[1], 20. september 2002. Bushdoktrinen markerede et skift fra tidligere amerikansk udenrigspolitik der havde lagt vægt på afskrækkelse af mulige fjender og indelukkelse af konflikter, der ellers havde domineret den amerikanske politik igennem den kolde krig, og i tiåret mellem sovjetunionens fald og 11. september.

Bush-doktrinen udgjorde den politiske ramme for invasionen af Irak i 2003.

Noter[redigér | redigér wikikode]