Byer i Wales

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
De største byer i Wales

Dette er en liste over byer i Wales. Der er 146 i alt. Ligesom i England og Nordirland er en by (town) en bosættelse, som har et kongeligt charter. I 1536 fik 55 borough repræsentation af parlamentet , men Municipal Corporations Act 1835 anerkendte kun 20 walisiske. Efterfølgende byudvikling ledte til at andre steder blev anerkendt som boroughs, inklusive Wrexham, Rhondda, Barry og Merthyr Tydfil, men mange andre bosættelser fik status som urban district.[1] Local Government Act 1972 tillod at erdslige sogne at opløse sig selv for at blive bystyre.

Byer med officiel city-status er skrevet med fed. Indtil 1500-tallet blev en by anerkendt som city, hvis den havde et bispesæde med katedral. Byen St Davids, med et indbyggertal på blot 2.000 personer fik city-status på denne måde. St Asaph fik city-status i 2012 som en del af Elisabeth II's diamantjubilæum.[2]

Indholdsfortegnelse
Top - A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å


A[redigér | rediger kildetekst]

Aberaeron, Aberavon, Aberbargoed, Abercarn, Aberdare, Abergavenny, Abergele, Abertillery, Aberystwyth, Amlwch, Ammanford

B[redigér | rediger kildetekst]

Bagillt, Bala, Bangor, Bargoed, Barmouth, Barry, Beaumaris, Bedwas, Bethesda, Blaenau Ffestiniog, Blaenavon, Blackwood, Blaina, Brecon, Bridgend, Briton Ferry, Brynmawr, Buckley, Builth Wells, Burry Port

C[redigér | rediger kildetekst]

Caerleon, Caernarfon, Caerphilly, Caerwys, Caldicot, Cardiff, Cardigan, Carmarthen, Chepstow, Chirk, Colwyn Bay, Connah's Quay, Conwy, Corwen, Cowbridge, Criccieth, Crickhowell, Crumlin, Cwmbran

D[redigér | rediger kildetekst]

Denbigh, Dolgellau

E[redigér | rediger kildetekst]

Ebbw Vale

F[redigér | rediger kildetekst]

Ferndale, Fishguard, Flint

G[redigér | rediger kildetekst]

Gelligaer, Glynneath, Goodwick, Gorseinon,

H[redigér | rediger kildetekst]

Harlech, Haverfordwest, Hay-on-Wye, Holt, Holyhead, Holywell

K[redigér | rediger kildetekst]

Kidwelly, Knighton

L[redigér | rediger kildetekst]

Lampeter, Laugharne, Llandeilo, Llandovery, Llandrindod Wells, Llandudno, Llandudno Junction, Llandysul, Llanelli, Llanfair Caereinion, Llanfairfechan, Llanfyllin, Llangefni, Llangollen, Llanidloes, Llanrwst, Llantrisant, Llantwit Major, Llanwrtyd Wells, Llanybydder, Loughor,

M[redigér | rediger kildetekst]

Machynlleth, Maesteg, Menai Bridge, Merthyr Tydfil, Milford Haven, Mold, Monmouth, Montgomery, Mountain Ash

N[redigér | rediger kildetekst]

Narberth, Neath, Nefyn, Newbridge, Newcastle Emlyn, Newport, Newport (Pembrokeshire), New Quay, Newtown, Neyland

O[redigér | rediger kildetekst]

Overton-on-Dee

P[redigér | rediger kildetekst]

Pembroke, Pembroke Dock, Penarth, Pencoed, Penmaenmawr, Penrhyn Bay, Pontardawe, Pontarddulais, Pontypool, Pontypridd, Port Talbot, Porth, Porthcawl, Porthmadog, Prestatyn, Presteigne, Pwllheli

Q[redigér | rediger kildetekst]

Queensferry

R[redigér | rediger kildetekst]

Rhayader, Rhuddlan, Rhyl, Rhymney, Risca, Ruthin

S[redigér | rediger kildetekst]

St Asaph, St Clears, St David's, Saltney, Senghenydd, Shotton, Swansea

T[redigér | rediger kildetekst]

Talgarth, Tenby, Tonypandy, Tredegar, Tregaron, Treharris, Tywyn, Talbot Green

U[redigér | rediger kildetekst]

Usk

W[redigér | rediger kildetekst]

Welshpool, Whitland, Wrexham

Y[redigér | rediger kildetekst]

Ystradgynlais, Ystrad Mynach

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ John Davies; Nigel Jenkins; Menna Baines; Peredur I. Lynch, red. (2008). The Welsh Academy Encyclopaedia of Wales. Cardiff: University of Wales Press. s. 76. ISBN 978-0-7083-1953-6.
  2. ^ Beckett, J. V. (2005). City Status in the British Isles, 1830–2002. Ashgate Publishing, Ltd. s. 22. ISBN 9780754650676. Hentet 31. januar 2012.